Holdet 2024 Me/P - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Hanne Sørensen
Hold 2024 Me/P (2P Me B, 3OP Me B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmiske virkemidler
Titel 2 Dramaturgi
Titel 3 Krimiforløb
Titel 4 Kortfilm
Titel 5 Dokumentarfilm - og faktaproduktioner
Titel 6 Filmens historie
Titel 7 Auteur forløb - Quentin Tarantino
Titel 8 eksamensproduktion
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmiske virkemidler

Eleverne er blevet introduceret til filmsprogets terminologi og de filmiske virkemidler. Undervejs i forløbet har eleverne lavet kreative, små øvelser for at træne anvendelsen af de filmiske virkemidler i praksis.

Eleverne har arbejdet med:
- Billedbeskæringer
- Perspektiver
- Billedkomposition
- Kamerabevægelser
- Lyd
- Lys
- Klipning

Vi har brugt grundbogen "Levende billeder", systime.
Som afslutning på forløbet så vi filmen "Underverden" (2017), da grundbogen tager udgangspunkt i stilbilleder og eksempler på de filmiske virkemidler i netop den film.

læringsmål og kernestof er følgende:
Teori og analyse
a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,

d) redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former,
Kernestof:
a) filmsprogets terminologi,

c) forskellige analysemetoder,
d) karakteristika ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former,


i) optageprincipper og optageteknik,
j) redigeringsprincipper og redigeringsteknik og



Praksis
j) anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret,
k) planlægge og gennemføre en produktion i grupper,
l) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dramaturgi

Dramaturgi og fortælleforhold

Dette emne giver eleverne viden om, hvordan fortællinger i levende billeder er bygget op og fortalt. De bliver præsenteret for en hel række af de elementer, som tilsammen skaber 'den gode historie': Tema, præmis, plot og karakterer. Dertil forskellige fremdriftskomponenter og modeller, der giver overblik over struktur og forløb i både klassiske fiktionsfilm, dokumentarer, serier, korte medieproduktioner og interaktive formater som computerspil.

Vi skal i dette forløb se på hvordan man laver spændende film, vi skal se en film og dens forskellige karakterfunktioner. Vi skal se på fremdrift og spænding som f.eks set up og pay off, samt suspense, surprise varsel samt tidsfrist.

Derudover skal vi se på en af de vigtigste dramaturgiske modeller: Plot-point modellen og bølgemodellen

vi skal se en film som vi har analyseret ud fra dramaturgi

Stir of echoes af David Koepp fra 1999

vi læser følgende e-bog om Dramaturgi:

Levende billeder: Under afsnit : Analyse af levende billeder - Dramaturgi og fortælleforhold


Derudover skal vi også filme en scene hvor vi selv prøver tingene af - kan vi lave nogle spændende historier via disse dramaturgiske greb?
deres kort produktion er min.3 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Krimiforløb

Eleverne har arbejdet med krimigenren og har haft fokus på genremarkører og genrekonventioner, undersøgt det stilistiske udtryk for genren, er blevet introduceret for dramaturgiske begreber som suprise, suspense, set-up/pay-off, fremdriftskomponenter og dramaturgiske modeller som seriebuer og berettermodellen.

Vi har haft fokus på Nordic noir og har i undervisningen set og arbejdet med:
- "Forbrydelsen", afsnit 1, sæson 1, (2007), DRTV
- "Kastanjemanden", afsnit 1, (2021), Netflix

Gennem komparativ analyse har eleverne undersøgt forskelle og ligheder på de to krimiserier med henblik på detektivrollen, filmiske virkemidler, dramaturgi og tema.

Afslutningsvist og til sammenligning skal  vi se to afsnit af HBO serie "True Detective" 2023, hvor vi havde særligt fokus på dramaturgi, og eleverne anvendte berettermodellen til at undersøge filmens udvikling, vendepunkter og opbygning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kortfilm

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kortfilmen som filmtype. Teoretisk har eleverne arbejdet med Raskins 7 parametre, og analyseret og vurderet eksempler på kortfilm i undervisningen ud fra denne teori.
Derudover har eleverne arbejdet med den dramaturgiske model: tre-akter-modellen med henblik på kortfilmens struktur og dramaturgiske opbygning.

Overordnet har eleverne arbejdet med tre former for kortfilm:
- Slice of life kortfilm
- Klassisk fortællende kortfilm
- Eksperimenterende kortfilm


Materialer/kortfilm gennemgået i undervisningen:

- Natsværmer af Anders Walter


Efter det teoretisk-analytiske arbejde, har eleverne selv skulle planlægge og gennemføre en kortfilmsproduktion i grupper. Dette fungerede som deres pilotproduktion.
Filmene blev vist ved en fælles screening på holdet med feedback fra elever og lærer.

Kernestof:
- Filmsprogets terminologi
- Forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold
- Forskellige analysemetoder
- Centrale genrer og programtyper
- Produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,
- Optageprincipper og optageteknik og
- Redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

Supplerende stof:

- "SHORTS - kortfilm i undervisningen", Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentarfilm - og faktaproduktioner

Vi skal arbejde med dokumentarfilm og faktaproduktioner. Kigger lidt på reality tv - hvornår er dette dokumentar og hvornår er det reality?

Dette afsnit giver eleven viden om dokumentaren som genre. De vil blive præsenteret for en række undergenrer og for, hvad der kendetegner dem. Kendskabet til de dokumentariske undergenrer gør eleverne i stand til at analysere de dokumentarer, de møder og til at kunne forholde sig undersøgende og kritisk til dem.

vi skal se en bestemt dokumentarfilm og tale om dets betydning i samfundet, vi skal også kigge på andre dokumentarfilme og tv-programmer.  



Følgende har vi set og analyseret ud fra dokumentarformer:


læringsmål:

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,
b) redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold,
c) anvende forskellige analysemetoder,
d) redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former,
e) redegøre for centrale genrer og programtyper,
f) redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv,
g) foretage en perspektivering til gennemgået stof,
h) anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer og
i) redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe


Kernestof:
forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold,
c) forskellige analysemetoder,
d) karakteristika ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former,
e) centrale genrer og programtyper,
f) produktionsforhold på film og tv, nationalt og internationalt,

Her under supplerende produktions aftale mellem Station Next fra Århus filmskole med en samarbejde mellem danske og grønlandske elever som de vil vise deres dokumentarfilm under GUX Film Festival 2026

E-bog:

Levende billeder: https://levendebilleder.systime.dk/?id=217

Under kapitlet: Film, spillefilm og dokumentarfilm - dokumentargenrer med følgende undergenre har de læst:

autoritativ, observerende, deltagende og poetisk.

samt kapitlet: TV med underafsnit: reality tv og tv-dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Filmens historie

Vi skal se på de levende billeders historie fra de første filmforsøg i slutning af 1800-tallet over stumfilmen, talefilmens, farvefilmens udvikling til de digitale mesterværker vi kender i dag.

Filmisk laver vi nogle nedslag i russiske montage, tysk ekspressionisme, italiensk neorealisme, fransk nybølge, new Hollywood og dogmefilmene fra Danmark.

E-bog: Levendebilleder - systime - Fase 1 - 4 : "Hovedlinjer i fiktionsfilmens historie"
Plan for forløb med filmhistorie

Modul 1-2: Introduktion til filmens vigtigste perioder:
Læsning: Levende billeder – Filmhistorie: Den tidlige film
Film: Life of an American Fireman og filmessay i Levende billeder i Systime
Øvelse: Redegør for brugen af filmiske virkemidler – og især redegør for de ting man kunne have gjort bedre i dag?



3-6 Fordelling af gruppe der arbejder på fremlæggelse i Padlet
Først omgang research på nettet: Find vigtigste fakta: årstal, personer, film (find youtube klip, billeder osv).
Læs kapitlet om jeres ”bølge” i bogen.
7-8: Russisk montage og tysk ekspressionisme: Fremlæggelse og citater
9-10 Italiensk neorealisme: Oplæg og citater
11-12: Fransk Nybølge
13-14: New Hollywood
15-16: Dogme
4 ekstra moduler til at se små filmklip kategoriseret ud fra filmhistorie:
Lúmiere brothers - first screenings
Trip to the moon - Georges Melies
The great train robbery 1903 - Edwin S.Porter
Battleship Potempkin - The Carnage - Sergei Eisenstein - Montage
The films of Carl Th.Dryer
400 Blows - film of Francois Truffaeut
Un Femme Coquette - Jean Luc Godard



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Auteur forløb - Quentin Tarantino

Vi har om Auteur forløb om Quentin Tarantino

Eleverne får kendskab om hvad Auteur betyder og hvad kendertegner auteur instruktør generelt. De har læst om Quentin Tarantino auteur kendetegn og lærer om hans film på EKKO magasin.

De skal se 2 af hans film som er følgende:

Django Unchained, 2012

Jackie Brown, 1997

De har undersøgt/analyseret filmenernes filmiske virkemidler, dramaturgi og auteur kendetegn.

de skal producere en copycat kort film fra hans andre film, som de frit kan vælge.

Som supplerende stof har de også haft actiongenren:

Genrefilm - Filmgenre, Erling Sørensen; actiongenren, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 eksamensproduktion

Eleverne har dannet grupper og skal til at gå igang med deres eksamensproduktion.

der skal arbejdes i tre faser - dvs. tre uger:

1.fase: Præproduktion
2.fase: produktion
3.fase: postproduktion

Disse faser er lig med uger - der skal intensivesere produktion, da deres kortfilm skal vises i GUX film festival

e-bog: fortsæt bruges Levende billeder: praktisk produktion

Kernestof:
Praksis:
m) redegøre for faserne i arbejdet med en produktion,
n) udarbejde synopsis, manuskript og storyboard,
o) anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner,

redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og
målgruppe og
r) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer