Holdet 2024 fy/I - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fy/I - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	GUX Nuuk
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Trine Guld
Hold	2024 fy/I (2I fy C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro
Titel 2	Energi og varme
Titel 3	Bølger, lyd og lys
Titel 4	Lys, atomer og Universet
Titel 5	Solsystemet og observerbare naturfænomener

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro Fysiske størrelsers symbol og enhed Titalspotenser og præfikser Densitet, rumfang og masse. At arbejde eksperimentelt, behandling af data. Forsøg: Journal: Bestemmelse af densitet af træklodser
Indhold	Kernestof: Fysiske størrelser, symbol og enhed 1.2.3 SI-enheder og præfikser 1.2 Betydende cifre 1.7 Masse og volumen 1.8 Densitet Supplerende stof: sQuiz: Fysiske størrelser 1 sQuiz: Fysiske størrelser 2 sQuiz: Betydende cifre sQuiz: Regne med enheder sQuiz: Densitets beregninger
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi og varme Energiformer, energiomdannelse(transformation), effekt og beregning af priser. Tilstandsformer (fast, flydende og gasform). Smelte/frysepunkt, kogepunkt (vand i trykkammer). Varmeledning, konvektion og varmestråling. Varme og specifik varmekapacitet. Energibevarelse, afgive og modtage energi (lod i vand, salt i sne.) Fordampningsvarme og smeltevarme. Nyttevirkning. Energiforsyning. Kinetisk og potentiel energi. Vandkraftværk og buksefjordsværket. Vedvarende energikilder og fossile energikilder. Kemisk energi. Kraftværk og kraftvarmeværk. Besøg Nødkraftværket (diesel) i Nuuk Journal: Elektriske apparaters effektivitet, P Journal: Specifik varmekapacitet for vand, c Journal: Din hånds effekt, P Journal: c-værdien for aluminium (varmefylde) Journal: vands fordampningsvarme Journal: Nyttevirkning g-bold, Epot og Ekin Journal: Nyttevirkning forbrænding, Ekemisk og Etermisk
Indhold	Kernestof: 1.1 Energiformer og omdannelser(transformation) 2.2 Energi og effekt Energi og el-pris beregninger.docx 2.3 Tilstandsformer og temperatur 2.7 Smeltepunkt og kogepunkt Energy Forms and Changes 2.6 Varmetransport 2.4 Varme-energi og specifik varmekapacitet 2.5 Fordampnings og smeltevarme 2.5 Fra is til damp \| Orbit C stx Nyttevirkning 2.7 Kinetisk energi \| Orbit C stx 2.7 Potentiel energi \| Orbit C stx Ukiuni 25-ni imermik nukissiuuteqarneq - 25 år med vandkraft - Buksefjorden 7.4 Vedvarende energi - vandkraftværk \| i-Fysik C Fremlæggelser i energi 7.3 Kraftværk og kraftvarmeværk \| i-Fysik C Supplerende stof: sQuiz: Energiformer sQuiz: Energitransformation sQuiz: Energi og effekt beregninger sQuiz: Varmekapacitet sQuiz: Kinetisk energi sQuiz: Potentiel energi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger, lyd og lys Tværbølge og længdebølger. Transport af energi. Udbredelses-stof. Amplitude, bølgelængde, svingningstid/periode, frekvens og udbredelsesfart(hastighed). Bølgeligningen (bølgelærens grundligning). Interferens, konstruktiv og destruktiv. - stående snorbølger, buge og knuder, resonansfrekvenser. - vandbølgekar, diffraktion (gå om hjørner), ringbølgers interferens - lydbølgers interferens (to tonegeneratorer) - lyset interferens i et gitter (gitterligningen) Lydens fart i luft og temperatur. Eksperiment: Bestemmelse af lydens fart ved brug af mikrofoner og timer. Beregning på tordenvejr. Det hørbare spektrum. Dopplereffekten. (åbne og halv åbne rør). "Leg med rør" og "spille på reagensglas". Journal: Snorbølgens hastighed, vsnor (stående snorbølger) Journal: Det synlige lys' bølgelængder (gitterforsøg)
Indhold	Kernestof: 3.1 Grundlæggende om bølgetyper 3.2 Bølgers bølgelængde, amplitude, periode og frekvens 3.2 Bølgers fart og bølgeligningen 3.3 Stående snorbølger og resonans \| Orbit C stx 4.2 Stående snorbølger og frekvens \| Orbit C stx 3.3 Diffraktion \| Orbit C stx 3.3 Ringbølgers interferens \| Orbit C stx 5.3 Optisk gitter \| Orbit C stx 4.1 Lydens fart og temperatur \| Orbit C stx 4.3 Dopplereffekt \| Orbit C stx Supplerende stof: 3.1 SQuiz bølgetyper sQuiz: Bølgelængde og amplitude sQuiz: Stående bølger sQuiz: Stående snorbølger sQuiz: Gitteret 1 sQuiz: Test lyd
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Lys, atomer og Universet Atomers opbygning. Fotonenergi, hydrogen atomets energiniveauer. Bohrs postulater, emission og absorption. Emissionsspektrum. Lysstofrør og nordlys. Det elektromagnetisk spektrum, det synlige spektrum, ultraviolet og infrarødt lys. Temperaturstråling (Wiens forskydningslov) og stjerners temperatur. Absorptionsspektre, rødforskydning og universets udvidelse. Elastikforsøg. Hubbles lov, big bang. Journal: Det synlige lys' bølgelængder - gitterligningen (forsøg er fra forløbet bølger)
Indhold	Kernestof: Byg et atom- interaktiv animation.html Det periodiske system.docx 4.1 Atomers opbygning \| FysikCbogen 6.1 Elektromagnetiske bølger (spektrum) 6.2 Fotoner \| Orbit C stx Atommodeller gennem tiden \| Naturvidenskabens Verden 6.3 Bohrs atommodel for brint(hydrogen)-atomet \| Orbit C stx 6.3 Bohrs 2 postulater \| Orbit C stx 6.4 Emissionsspektre - Grundstoffernes fingeraftryk \| Orbit C stx 4.2.5 Moderne lyskilder - lysstofrøret \| En verden af fysik C 4.2.6 Nordlys \| En verden af fysik C 6.2 Temperaturstråling og fotoner \| Orbit C stx 6.3 Absorptionsspektrum - simulation\| Orbit C stx 4.2.3 Atomare absorptionsspektre \| En verden af fysik C 9.3 Rødforskydning og fart\| Orbit C stx 9.4 Hubbles lov \| Orbit C stx 9.4 Big Bang \| Orbit C stx 9.1 Lysår \| Orbit C stx 9.2 Parsec og parallaksemetoden \| Orbit C stx Supplerende stof: sQuiz: Emission og absorption sQuiz: Rød og blåforskydning 1 sQuiz: Rødforskydning 2
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Solsystemet og observerbare naturfænomener Brydningsloven. Regnbuen. Jorden, Solen og dagens længde. Lyset fra solnedgang/opgang, jævndøgn - teoretisk vs. praksis. Eksperiment: Mønt i glas. Året, årstider. Gravitation og tyngdekraft på Jorden. Eksperiment - tyngdekraft på Jorden målt med Newtonmeter. Måned, månen og gravitation. Hop/kast og tyngdeaccelerationen på Jorden og på Månen. Tidevand. Den bevægede jord - Film af Lars Becker-Larsen. Verdensbilleder. Aristoteles, Kopernikus, Tycho Brahe, Gallilei, Kepler og Newton. Stella Nova, Halleys komet. Mars’ retrograd og Venus’ vinkel. Månen og formørkelser. Månens faser. Journal: Lysets brydning i en prisme Journal: Bestemmelse af tyngdeacceleration på Jorden bestemt med tracker Journal: Venus faser og verdensbilleder
Indhold	Kernestof: 3.7 Spejling - reflektsionsloven\| FysikCbogen 3.7 Brydningsloven \| FysikCbogen 3.7 Regnbuen \| FysikCbogen 3.7 Mønt i glas \| FysikCbogen 8. Den nære astronomi \| Orbit C stx Simulation Jorden og Solen\| Orbit C stx 8.1 Jævndøgn \| Orbit C stx Soloppgang og solnedgang i Nuuk, februar 2025 9.1 Gravitation - størrelsen G \| Orbit B stx 1.7 Tyngdekraft på Jorden \| Orbit B stx 9.2 Fakta om Månen \| Orbit B stx PowerPoint i emnet - Solsystemet og observerbare naturfænomener.docx High jump Nuuk tidevand 2025.pdf 4.3 Tidevand \| i-Fysik C 4.6 Historiske verdensbilleder \| i-Fysik C Animation: Mars' retrograd bevægelse 8.2 Månens faser og formørkelser \| Orbit C stx Formørkelser synlige i Nuuk, Grønland Supplerende stof: sQuiz: Tyngdekraft SQuiz tyngdekraft 2
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb