Holdet 2024 sc/I - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Science C
Lærer(e) Anne-Sophie Delbanco
Hold 2024 sc/I (1I sc)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Klima
Titel 3 Kost og sund livsstil
Titel 4 Førstehjælp
Titel 5 Seksuel sundhed
Titel 6 DNA og gener
Titel 7 Det periodiske system og grundstoffers fysik
Titel 8 Repetition af NM og eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Introduktion til:
- Fagene i science
- Sikkerhed i lokale og ifm. forsøg
- Hvad er videnskab, og hvordan arbejder man videnskabeligt, herunder hvad er variabler
- Hvad er formål, diskussion/perspektivering og konklusion

SCIENCE-FAG BERØRT:
Fysik


Konkrete ting gennemgået:
*Quiz om science og sikkerhed (to og to)
*Aktivitet med ord og genstande, du forbinder med hvert fag (alene eller i mindre grupper)
*Skumfidustesten - introduktion til videnskab og behovsudsættelse
*Læse-selv "Den naturvidenskabelige metode"
*Uddybende lærergennemgang af den naturvidenskabelige metode (plenum)
*Video (plenum) og arbejdsspørgsmål med gennemgang i klassen: Er Mythbusters videnskab - hvorfor/hvorfor ikke? (i grupper eller alene)
*Små videoer - hvor galt det kan gå, hvis man ikke arbejder videnskabeligt: Heksen & Videnskabsmanden + Åndemaneri
*Repetition af fagene: Gæt et fag (i mindre grupper)
*Stikkontaktstesten, summeøvelse i plenum samt arbejdsspørgsmål om hvad variabler er, og hvordan bruger vi dem videnskabeligt? (alene eller i trepersonersgrupper)
*Opsummering af, hvordan fagene fagene i science hænger sammen, og hvordan de alle bruger den den naturvidenskabelige metode - Galatheavideo (plenum)
*Aktivitet med øvelse af fagbegreber (kortspil) (små grupper).
*Lærergennemgang af formål, diskussion/perspektivering og konklusion med eksempler.
*Læse selv: Eksemplariske journaler
*Aktivitet med billedanalyse: Hvad er variabelkontrol: Trump vs. Obama (to og to)
*Aktivitet i plenum med oplæsning og øvelse af variabler: Bleteksten.
*Aktivitet baseret på individuelt initiativ: Svarbazar.
*Individuelt arbejde: Test

Dermed er der arbejdet i grupper, to og to og alene. Desuden er der lavet aktiviteter i plenum.

Forsøg og journalarbejde, hvor vi øver fagbegreber, formål, diskussion/perspektivering og konklusion:
- Pendulforsøg 1 og 2
- Elastikskydning
- Rumfang og vægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klima

SCIENCE-FAG BERØRT:
Geografi

- YouTube-videoer der viser og forklarer Jordens hældning i forhold til solen.
Efterfølgende arbejdsspørgsmål om nat/dag/årstider/jævndøgn mm. (i grupper).
- Lav egne videoer, hvor I forklarer arbejdsspørgsmålene med egne ord (gruppearbejde).
- Lærergennemgang af repetition om nat/dag, årstider, jævndøgn.
- Gruppearbejde med temperaturkurver i Sisimiut og Kangerlussuaq og fælles gennemgang
- Forsøg med varmekapacitet: Hvad bliver varmest; vand eller jord?
- Gruppearbejde med øvelsen; forklare hvorfor der er temperatur/klimaforskelle mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
- Fremlæggelse for lærer og/eller fælles gennemgang i klassen
- Lærergennemgang af hvordan havstrømme påvirker klimaet
- Praktisk øvelse med Grønlandspumpen, hvor de forinden opstiller hypoteser om forsøgets gang
- Elever arbejder i små grupper, to og to eller alene med at besvare spørgsmål om forsøget, grønlandspumpen og klimaforandringer i relation hertil.
- Elever opfordret til at lave powerpoint ifm. besvarelsen af spørgsmålene, så de øver til kommende eksamen.  
- Aktivitet: Match svar og spørgsmål om fly/lufthavn/science og klima: Gå rundt på skolen og lav øvelsen.
- Lærergennemgang af, hvad klimaforandringer er og hvad vi kan gøre.
- Praktisk øvelse med BTB og kulsyre for at demonstrere syredannelse ved CO2-tilstedeværelse i miljøet
- Lærergennemgang og forsøg ifm. klimaforandringer: Albedo, og hvorfor Grønland rammes hårdere af klimaforandringer.
- Små dokumentarer med klimaforskere og hvordan de arbejder med klimaforandringer (demonstration af feltøvelser) - fra mediehuset.dk
- Lave plakater om klimaforandringer til udstilling i Aula. Eleverne vælger helt selv deres egen vinkel at fremlægge på plakater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kost og sund livsstil

- Startaktivitet: Kigge på menneskemodeller - inkl. kort gennemgang af organernes funktion. Elever kan skille ad og samle. Vi kiggede på modellerne for at vide, hvad det er vi holder sund - nemlig kroppen.  
- Selvstændig skriveopgave: Hvad er sund livsstil for dig, 3-8 linjer.
- Selvstændig skriveopgave: Skriv 2-3 hypoteser om, hvad du tror, at videnskaben siger er sund livsstil
- Se dokumentar om sund livsstil. Arbejds- og reflektionsspørgsmål til afsnittet.
- Lærergennemgang: Hvorfor skal vi spise? Hvorfor skal vi trække vejret? (Energidannelse)
- Klassesnak og billedeanalyse: Hvilke næringsstoffer skal vi have? Hvor får vi dem fra?
- Lærergennemgang: Hvad er usundt fedt, og usunde kulhydrater (og hvor findes det?); og hvorfor?
- Gruppearbejde: Kig på fedt- og kulhydrattrekanter, repetition af hvad det er ved fedts opbygning og kulhydraters opbygning, der gør det sundt eller usundt?
- Individuelt arbejde: Find de grønlandske kostråd, og klassegennemgang af, hvad de egentlig betyder
- Lærergennemgang af hvad rådene til alkohol og motion er.
- Gruppearbejde eller alene: Lav en ugeplan for mad, alkoholvaner, motion, rygning, og andre elementer, som den enkelte synes er sund livsstil (venner/familie, søvn, hobbies, afslapning etc.)
- Forsøg med hypotese og journalskrivning, alene eller i små grupper: Hvad sker der, når vi putter en rødbede i alkohol? Og hvordan kan forsøget bruges til at vise, hvad der sker, når mennesker drikker for meget alkohol
- Forsøg med hypotese og journalskrivning, alene eller i små grupper: Hvad sker der, når en kartoffelskive kommer i vand og i saltvand? Hvordan kan forsøget bruges til at vise, hvordan kroppen regulerer hvor meget vand, vi har i kroppen?
- Artikellæsning og arbejdsspørgsmål med sidemakker: Sukkersyge i Grønland
- Kort video fra Grønlands Steno Center (på grønlandsk/grønlandske undertekster)
- Julebingo med næringsstoffer, vitaminer og mineraler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Førstehjælp

- Lærergennemgang og snak i plenum: Hvad er førstehjælp? Hvilken erfaring har I med førstehjælp? Hvorfor er det vigtigt at kunne førstehjælp?
- Casearbejde med et førstehjælpsscenarie (kig på billeder)
- Praktiske øvelser med bl.a. livreddende førstehjælp (HLR), nødflytning, stabilt sideleje og diverse forbindinger og slynger.
- Førstehjælp ved diabetes/sukkersyge (snak i klassen)
- Tegn på begyndende blodprop (video)
- Unge får også brug for at kunne førstehjælp (video)
- Førstehjælpsquiz (alene eller i grupper)
- Hvordan leder man efter og giver førstehjælp til personer forsvundet i arktisk klima (her med Nordnorge)? - dokumentar på DR
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Seksuel sundhed

SCIENCE-FAG BERØRT:
Biologi.

Aktiviteter:
- Øvelse: Hvem er bedst til at vælte en æske med tændstikker? (mænd eller kvinder?)
Hvorfor - lav en hypotese
- Sæt de rigtige navne på kønsorganerne

Skriftlighed: Arbejdsspørgsmål - afleveres.


- Kort gennemgang af forskellen på de to køns kroppe
- Hvad bruges de forskellige organer til hos de to køn?
- Hvad skal der bruges sædceller og ægceller til?
- Hvad er en ægløsning? Hvad er menstruation? Hvorfor kommer blodet ud, hvis man ikke er gravid?
- Klassediskussion: Hvilke kønssygdomme kender I? Og hvad kender I til dem?
- Aktivitet: Mix og match; sammensæt den rigtige kønssygdom med de rigtige udsagn.
- Hypotese, øvelse og journal: Så hurtigt smitter en kønssygdom
- Arbejdsspørgsmål om statistik om kønssygdomme.
- Selvstændigt arbejde: Prøv at lave en god powerpoint over smittespredningsforsøget.
- Aktivitet: Kig på præventionskasse + Giv guleroden kondom på.
- Lærergennemgang af præventionsformer + aktivitet: Sæt præventionsformen sammen med det rigtige billede og virkning.
- Den Store Sexquiz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DNA og gener

Klassediskussion:
Hvad er gener?
Hvad er DNA?

Kort lærergennemgang af:
Gener vs. DNA vs. kromosomer

Arbejdsspørgsmål i grupper.

Klassegennemgang af spørgsmål

Lærergennemgang og efterfølgende arbejde omkring øjenfarvenedarvning:
Eleverne laver nedkrydsningsskemaer og svarer på spørgsmål hertil.

Elever undersøger: Hvad betyder det at være laktoseintolerant?
Hvor mange er i verden - og hvorhenne - er de fleste laktoseintolerante?
Klassediskussion: Hvorfor er det mest normalt at være laktoseintolerant? Hvorfor opstod laktosetolerans i Europa og spredte sig til USA og Australien?
Lærergennemgang af arvegangen for laktosetolerans.

Hvilke blodtyper findes der? (Kun A, B, AB og O)
Hvorfor får nogle en blodtype, og andre en anden? Hvilke blodtyper slår andre?

Forsøg, hypotese og arbejdsspørgsmål omkring blodtypeforsøget og den naturvidenskabelige metode.

Lærergennemgang: Hvordan får almindelige celler 46 kromosomer og æg/sædceller 23 kromosomer?
Klassediskussion og dokumentar: Hvad er enæggede børn og hvad er fleræggede børn?
Hvis mutationer går galt: Kort gennemgang af lærer om hvad mutationer er, og hvad resultatet af positive, negative og neutrale mutationer er.

Klassefremvisning og elever kan "røre, føle, se": And vs. ørn - hvorfor ser de forskellige ud? (relateret til mutationer).

Dokumentar og arbejdsspørgsmål om tilpasninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det periodiske system og grundstoffers fysik

SCIENCE-FAG BERØRT:
Kemi og fysik.

- Klassediskussion og lærergennemgang: Hvad er grundstoffer? Hvad er det periodiske system? JHvad er et atom? Hvad er protoner? Hvad er elektroner? Hvilken rækkefølge sidder grundstofferene i (atomnummer ift. antal protoner)? Hvad er molekyler?
- Arbejdsspørgsmål om grundstoffer, det periodiske system og atomer/molekyler
- Lærergennemgang: Hvordan har fysik noget med kemi at gøre? (f.eks. alle grundstoffer kan brænde - det afhænger af temperaturen, kort introduktion til magnetisme og nordlys)
- Aktivitet: Bygge molekyler og arbejdsspørgsmål
- Gennemgang og forklaring på eksempler, hvor der er fysik i kemi: Nordlys, vægt, massefylde, frysepunkt, brændepunkt.
- Læse selv: Alkohol
- Arbejdsspørgsmål og øvelse: Alkohols fysiske og kemiske egenskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Repetition af NM og eksamensprojekt

Kernestof:
Fag inddraget: Fysik, kemi og biologi.
Eleverne skal selv opstille et forsøg og databehandle det ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

- Lærergennemgang: Introduktion til hvilke ting, der kan være fysik, når vi arbejder med kemi.
- Lærergennemgang: Hvilke grundstoffer består alkohol (ethanol) af?
- Lærergennemgang: Der findes flere typer af alkohol, men det er kun ethanol, som vi (i begrænsede) mængder kan tåle at drikke. Gennemgang af kuglemodel vs. stregmodel vs. kemisk struktur, og hvordan man læser dem.
- Lærergennemgang: Hvad betyder de forskellige tal i en kemisk formel.
- Elevaktivitet (i grupper): Opgave med molekylebyggesæt, beregninger og fysiske størrelser mm. af ethanol og andre alkoholer. Fælles gennemgang.
- Mini-forsøg: Kan alkohol blande sig med både vand og fedt? Lærergennemgang og hydrofobe og hydrofile grupper, og hvorfor alkohol dermed kan det, som alkohol ift. vores krop eller som rengøringsmiddel.
- Læse-selv og efterfølgende opsummerende lærergennemgang: Alkoholfremstilling, og hvorfor gær laver alkohol i stedet for respitration. Fagbegreber som aerob, anaerob, respiration og gæring er gennemgået.
- Læse-selv og svare på arbejdsspørgsmål i grupper - fællesgennemgang og opsummering af lærer: Hvad er gær? Hvordan lever gær? Hvilket miljø skal der være omkring gær? Og hvilket miljø skal der ikke være?
- Læse-selv og lærergennemgang, støttet af video: Hvordan laver man alkohol?
- Klassediskussion og figurgennemgang samt video: Hvad er destillering og hvorfor/hvornår gør man det?
- Arbejde i grupper: Læse og arbejde med og besvare spørgsmål om spritkørsel, promille og genstande, samt alkohols påvirkning på vores krop.
- Repetitionsspørgsmål og fælles gennemgang i klassen: Hvad er destillering (hvorfor/hvordan/hvornår)? Hvorfor kan alkohol komme ind i vores krop? Hvorfor gør det os fulde? Hvorfor og hvordan det gøre skade på os (repetition af, hvor leveren sidder, fedtlever, skrumpelever, hjernen består af fedt).
- Lave hypotese ved hjælp og vejledning af lærer: Ændret temperatur.
- Lave forsøg ved hjælp og vejledning af lærer: Ændret temperatur
- Databehandling og forståelse af resultater ved grundig hjælp og vejledning af lærer:

- Ændret temperatur - hvorfor ser resultaterne ud som de gør.
- Hjælpe med og forklare hvorfor: Hvad er konstante variabler? Hvad er vægttabet, og hvorfor er der vægttab? Hvorfor er vægttabet forskelligt i de forskellige flasker? Hvad er uafhængig variabel (og hvorfor?)? Hvad er den afhængige variabel (og hvorfor?)? Hvad er variabelkontrollen i forsøget, og hvorfor skal vi have det med? Hvorfor ser grafen ud, som den gør? Stiger den? Falder den? Flader den ud? Etc. Hvorfor?
Med mere.

- Forsøg 2: Elever opfordres til at lave hypotese inden forsøget, og vise den til lærer.
Elever inddeles i grupper på maks. 3 - og udfører forsøget uden lærerindblanding.
Orienteres om at alle skal deltage, og at dette er en del af karaktervurderingen.

- Databehandling/forstå forsøg 2: Eleverne er hjulpet i gang vha. noter, relaterende eksempler og viden fra forsøg 1. De arbejder som udgangspunkt uden lærerens hjælp, men kan selvfølgelig godt få hjælp til visse ting.

- Lærergennemgang: Hvordan foregår eksamen, hvordan er eksamen opbygget, hvordan sidder man inde til eksamen. Eksempel på opbygning af powerpoint til eksamen samt af talepapir.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer