Holdet 2O Kf B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Kulturforståelse B
Lærer(e) Billa Sondum, Ulunnguaq Lyberth
Hold 2024 Kf/O (1O Kf B, 2O Kf B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro - Hvad er kultur?
Titel 2 Kulturarv
Titel 3 Kulturmøder
Titel 4 Kulturteorier
Titel 5 Feltarbejde
Titel 6 Inuit kakiorneri
Titel 7 Nuummi katersugaasiviit
Titel 8 Oprindelige folk
Titel 9 Repetition kultur og kulturteorier
Titel 10 Migration
Titel 11 Nation og national identitet
Titel 12 Traditionel og nutidig grønlandsk kultur
Titel 13 Metode
Titel 14 Traditionel og nutidig grønlandsk kultur II
Titel 15 Canada
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro - Hvad er kultur?

Eleverne lærer det grundlæggende ting om kultur. Demonstrere at kultur er dynamisk og reflektere til deres egne kultur.
Under intro lærer det om nationalkultur, lokalkultur og globale kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturarv

Formål: Skelne mellem materiel og immateriel kultur.

Kernestof
-Traditionel og nutidig grønlandsk kultur

Beskrivelse: I starten af forløbet var der kort intro om faget og introduktion til kulturbegrebet.
Fokus i forløbet var på de materielle og immaterielle kultur(arv), hvor eleverne besøgte nationalmuseet hvor det herefter havde et individuelt miniprojekt om selvvalgte materialer som de skulle holde oplæg i matrixgrupper. Forløbet blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor de skal undersøge verdensarvslister i Grønland – Ilulissat Isfjord, Aasivissuit-Nipisat og Kujataa. Til sidst fremlægges det i grupper.

Begreber i forløbet:
-Materiel kultur
-Immateriel kultur
-Kulturarv
-UNESCO Verdensarvsliste

Litteratur:
-www.nka.gl
Immateriel kulturarv
Hvad er immateriel kulturarv?
Immateriel kulturarv og levende kultur
-Kultoori, 2014 Davidsen mm., side 27-30
- UNESCO.org


Arbejdsformer:
-Individuel arbejde
-Gruppe arbejde
-Miniprojekt
-Fremlæggelse
-Lærestyret undervisning
-Museumsbesøg (Nationalmuseet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder

Formålet med forløbet er at eleverne skal kunne gøre rede for og analysere kulturmøder ved at bruge begreber fra faget.

Forløbet handler om møder mellem forskellige kulturer eller kultursammenstød mellem forskellige nationalkulturer såvel som lokalkulturer. Analysebegreber til analyse af kulturmøder og fremmedebilleder: stereotype, fordomme, kulturrelativisme, etnocentrisme, kulturchok, og det 5 fremmedebilleder blev introduceret i forløbet.

Læringsmål:
b) reflektere over egne og andres kulturelle værdier,
e) redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

kernestof:
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder: individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.

Film: "Bend it like Beckham" (2002), 1t 52 m
Dokumentar: "Historien om Grønland og Danmark" afsnit 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturteorier

Formål:
Eleverne skal kunne demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel den grønlandske kultur (som der skal være fokus på) men også andre kulturer da de skal danne grundlag til at kunne perspektivere.
Desuden skal eleverne kunne identificere og beskrive forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner, værdier. normer og udtryksformer.

Kernestof:
c) Kommunikationsformer, herunder forskellige kultursyn.
d)kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme

Teorier af Gert Hofstede:
-Løgdiagram

Teorier af Edward T. Hall:
-Høj og lavkontekstkulturer
-Fast and slow messages
-Monokrone og polykrone kulturer
-Space begrebet

Arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde, individuel arbejde.


Materialer:
"Kultoori" (2014), Davidsen m. fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Feltarbejde

Formål: At eleverne selvstændigt kan udføre et feltarbejde.

Eleverne får redskaberne til at kunne udføre et feltarbejde, som er:
- Kvalitative metode (herunder interviews, interviewguide, etik, samtykke)
- Kvantitaive metode (herunder spørgeskema)
- Observation
- Film og tekstmaterialer

Dette har det gjort i grupper ved at læse om disse metoder og blandt andet demonstreret hvordan man udfører et interview.

Eleverne har også været inde på etikken og samtykke bag interviews.

Derfefter skal eleverne selv indsamle data (med læren som vejleder) til at kunne analysere deres selvvalgte område det gerne vil have viden om.

Dette projekt er et større og længere varende arbejde som ender som afleveres skriftligt og præsenteret.

Arbejdsmetoder:
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
- Individuel opgave
- Gruppearbejde

Læsestof:
https://culture.systime.dk/?id=179
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Inuit kakiorneri

Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for inuit tatoveringers brug i det traditionelle inuitsamfund og i nutiden (inuit omfatter ikke kun grønlændere, men inuit fra Alaska, Canada og Kalaallit Nunaat).

Under forløbet vil eleverne lære om traditionelle inuitreligion, da tatoveringernes betydninger kan  sammenhænge med inuit traditionelle religion. Derfra vil eleverne læse om hvad der kan læses om inuit tatoveringer, og få en grundlæggende forståelse for det kulturelle elementer og historie bag tatoveringer.

Emner som identitet blev også arbejdet med, da inuittatoveringer handler meget om spørgsmålet om hvem man er: individuelt og kulturelt.

Til sidst laver eleverne en mini feltarbejde om tatoveringer.

Arbejdsmetode: gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nuummi katersugaasiviit

Dette mindre forløb om museer i Nuuk er med formål at give eleverne indblik over hvad musernes ansvar er i den kulturelle plan.

Eleverne observerer og undersøger hvad museernes indhold er og hvad der bliver gjort fra musernes side at gøre udstillingerne relevant og spændende.
Forskellige kulturelle aspekter bliver opdaget og hermed giver eleverne større perspektiv i grønlandsk kultur i form af genstande, tekster og ikke mindst forskellige former for kunstværker.

Museer i Nuuk blev besøgt:
- Nuuk Lokalmuseum: primært om Nuuks historie fra 50'erne og frem til i dag.
- Nationalmuseum: Primært om Grønlands forhistorie og kolonihistorie.
. Nuuk Kunstmuseum: samling af forskellige kunsters værker, både grønlandske og ikke-grønlandske kunstere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oprindelige folk

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt over definitionen hvem det oprindelige folk er. Her vil der arbejdes med historisk tilbageblik med fokus på det oprindelige folks historie som koloniserede folk. Dette vil skabe et forforståelse for nutidige livsvilkår som det oprindelige folk lever med i dag.
Under forløbet vil eleverne også få indsigt i det oprindelige folks kultur og religion før kolonisering og konsekvenserne af kolonisering.
Emner som officielle undskyldninger kommer også på dagsordenen, hvor man analyserer hvad det betyder for det oprindelige folk.

Emner:
-Hvem er de oprindelige folk?
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Aboriginerne (Australien)
-Amerikanske indianer (USA & Sydamerika)
-Inuit (Canada, Alaska & Grønland)
-Maori (Påskeøen & New Zealand)


-Teori:
Fremmedbilleder/Menneskesyn:
-Venlige
-Fjendtlige
-Eksotiske
-Arrogante
-Paternalistiske

Begreb:
-Etnocentrisme

Kilder:
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Australien giver erstatning til tvangsfjernede indfødte børn
-Forsvundne og dræbte kvinder: Tre sager, der fik Canada til at vågne op
-Tårernes Hovedvej er fortællingen om Canadas svigt af unge indfødte kvinder
-FN-udsending kommer med hård kritik af Inuits rettigheder i Danmark

Film/Dokumentar:
Rabbits proof fence
"Sorry Day": YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aKWfiFp24rA&t=41s

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=15s

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=4s

https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=16s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition kultur og kulturteorier

Et introducerende forløb, der skulle repetere og opfriske nogle af de teorier, som eleverne havde haft i 1g., herunder kulturarv og det beskrivende kulturbegreb. Landecases var bl.a. Mexico og Sydkorea, og naturligvis Grønland.

Grundbøger:
- Iben Jensen: ”Grundbog til kulturforståelse”, 3. udg., Samfundslitteratur 2018, kap. 1 (Kulturbegreber)
- Kasper Asklund: “Kultur på arbejde. Kulturforståelse og merkantil kultur”, Systime 2021 (afsnit 1.2 om det beskrivende og det komplekse kulturbegreb + afsnit 5.1-5.6 om Edward T. Hall)
- Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer: “Samfundsfag C”, Systime 2021 (afsnittene ”Forskelle mellem nationale kulturer” og ”Hofstedes kulturdimensioner”)

Film og tv-udsendelser:
- ”Village at the end of the world”, Sarah Gavron og David Katznelson 2012

Lovtekst:
Inatsisartutlov om museumsvæsen, kap. 1 §1

Forskellige artikler og tekstuddrag

fagbegreber: materiel/immateriel kulturarv, stereotype, etnocentrisme, kulturrelativisme, kulturel appropriation, beskrivende kulturbegreb, komplekst kulturbegreb, magtdistance, kollektivisme, individualisme, feminin/maskulin kultur, løgdiagram, polykron/monokron kultur, fast message, slow message, højkontekst/lavkontekst-kultur, etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Migration

I forløbet om migration analyserer eleverne forskellige typer materialer, såsom statistik, artikler og film. Der arbejdes med migration ude i verden, men også udlændinges migration til Grønland, og grønlænderes migration til Danmark. Der ses på årsager til migration, på hvordan migranterne falder til i det nye land (herunder integration, assimilation og segregation), samt forskellige typer politik over for tilflyttere.

Grundbøger:
- Gunvor Vestergaard: ”KulturNU”, Systime 2015 afsnit ”5.4 Integration – eller hvad det nu hedder” + ”5.5 Minoritetspolitik” + ”5.6 At vokse op med flere kulturer”
- Niels Boel: ”Migration”, Columbus 2016 s. 36-40 + 52-60

Andet materiale:
- Statistik, bl.a. om til- og fraflytning fra Grønland
- Forskellige artikler
- Forskellige filmklip

Fagbegreber:
push-/pull-effekt, integration, assimilation, segregation, diaspora, ren identitet, bindestregs-identitet, kreolsk identitet, fremmende/neutral/afvisende minoritetspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nation og national identitet

I forløbet arbejdes med nationer og national identitet som resultat af en historisk og kulturel proces. Eleverne forholder sig analytisk og kritisk til nationer og national identitet, hovedsagligt som sociale konstruktioner. I forbindelse med identitetsdannelse ses på personlig og social identitet, og krav for at regnes som medlem af nationen. Landecases er bl.a. Japan og Italien, foruden Grønland og Danmark i kolonihistorisk perspektiv.

Grundbog:
- Kristian Iversen: ”Nationer og nationalisme”, Systime 2025 – kap. 1-3 (uddrag)

Andet materiale:
- Joakim Jakobsen: ”Tilfældet Sverige”, Weekendavisen 11. september 2025 (uddrag)
- Lauritz Korfix Schultz: ”I Japan er hvalkød en vigtig del af landets nationale stolthed”, Information 1. august 2024 (uddrag).
- Artikler om italiensk national identitet
- Grønlands nationalsange - Henrik Lund: ”Nunarput utoqqarsuanngoravit” (1912), oversættelse William Thalbitzer (1916), Jonathan Petersen: ”Nuna asiilasooq” (1910-11)
- Podcast ”Hvorfor har danskere så mange følelser i klemme, når det gælder Grønland?”, Koldfronten 20. dec. 2025, https://open.spotify.com/episode/0xgoWdOK6Rhz4FkdjXROun

Fagbegreber:
nation, personlig identitet, social identitet, national identitet, civil enkulturation, banal nationalisme, liberal nationalisme, borgernationalisme, etnisk nationalisme, borgernationalisme, primordialisme, moderniseringsteori, etno-symbolisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Traditionel og nutidig grønlandsk kultur

Et forløb om traditionel og moderne grønlandsk kultur. Der blev bl.a. set på Østgrønland, på tatoveringer før og nu, betydningen af spørgelseshistorier (herunder tupilakker), på inuitreligion og den revitalisering, der er i disse år. Eleverne besøgte Nationalmuseet for at sammenligne traditionel og moderne kultur. Endvidere blev der arbejdet med metode.

Grundbog:
- Kasper Asklund: ”Kultur på arbejde” Systime 2024, afsnit 9. ”Nationer, brands og kultur”
- Rasmus Augustesen og Krister Hansen: ”Grønland - Historie, samfund, religion”, Systime 2016, afsnittet ”Inuitisk religion en del af kulturen” - https://groenland.systime.dk/?id=160
- Om tupilakker, Nunatta Katersugaasivia - https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/tupilak-tupillisarnerlu-oqaluttuarisaaneq/
- Ove Bak: "Eskimoisk virkelighed. Billeder til belysning af de grønlandske eskimoers religion", Gyldendal 1982

Artikler mm.
- VisitGreenland: ”Tunniit: En guide til inuit-tatoveringer i Grønland”, https://visitgreenland.com/da/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/
- Birgitte Kjeldsen, Ivik Kristiansen: ”Portræt: Åges far, bedstefar og onkler var fangere. Han ønsker en anden vej for sine børn”, KNR.gl 26. december 2025 - https://knr.gl/da/nyheder/aages-far-bedstefar-og-onkler-var-fangere-han-oensker-en-anden-vej-sine-boern
- Myter, herunder Havkvinden og ”Ormen og lusen”
- forskellige tekster om tatoveringer, tupilakker før og nu etc.

Podcast og filmklip
- ”Tilbage til Tasiilaq 5:6 – Gyserhistorier”, dr.dk 12. maj 2022 - https://www.dr.dk/lyd/p1/tilbage-til-tasiilaq/tilbage-til-tasiilaq-1/5-6-gyserhistorier-11032204005
- forskellige filmklip

Fagbegreber: materiel og immateriel kulturarv, revitalisering, animisme, nationbranding, identitet, kulturel appropriation etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Metode

Forløb om metode, hvor eleverne i grupper lavede og præsenterede deres egen undersøgelse om et selvvalgt emne. Endvidere blev der set på AI og kildekritik.

Materiale:

Grundbog:
- Anders Hedegaard Kristiansen (red.): ”MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder”, Systime 2015 (afsnit 1.1 + 2.2-2.4 om undersøgelsesdesign, kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode) - https://metodenu.systime.dk/?id=131

Filmklip:
- ”Sociology & the Scientific Method: Crash Course Sociology #3”, CrashCourse 27. mar. 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=ZIwyNIdgJBE&list=PL8dPuuaLjXtMJ-AfB_7J1538YKWkZAnGA&index=6
- ”Sociology Research Methods: Crash Course Sociology #4”, CrashCourse 3. april 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=QwhK-iEyXYA&list=PL8dPuuaLjXtMJ-AfB_7J1538YKWkZAnGA&index=7

Forskellige eksempler på statistik og kvalitative undersøgelser

Fagbegreber: Kvantitativ metode, kvalitativ metode, komparativ metode, mixed method, interviewereffekt, åbne/lukkede/ledende spørgsmål, hypotese, kildekritik etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Traditionel og nutidig grønlandsk kultur II

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Canada

Et repetitionsforløb med Canada som case. Der blev set på national identitet i Canada, migration og syn på migranter samt oprindelige folk i landet, herunder særligt canadiske inuit. Fokus var også på metode og sammenligning, her særligt med Grønland.

Materiale

Grundbøger
- Robert Chr. Thomsen: ”Canada”, 12. april 2026 https://lex.dk/Canada
- Morten Bülow og Thomas Løkke Læssøe (red.): ”SamfNU B” 2018-2025, afsnit 2.3 ”Mono- og multikultur” - https://samfnub.systime.dk/?id=430#c3028
- Kristian Iversen: ”Nationer og nationalisme”, Systime 2026, afsnit 14.7 ”Det ideologisk multikulturelle ideal i dag” - https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373#c1052

Podcast
- ”Kampen om historien - Canadas mørke kapitel - massegrave og kulturelt folkemord”, dr.dk 11. feb 2025 - https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/canadas-moerke-kapitel-massegrave-og-kulturelt-folkemord-11032515072

Film og filmklip
- "Anne og Anders i Canada: Strubesang og stenalderbrød", DR 2024
- "Grizzlies", Miranda de Pencier 2018
- ”Hollywood, Pretendians, and Cultural Appropriation: Ep 23 of Crash Course Native American History”, CrashCourse 25. nov. 2025 - https://www.youtube.com/watch?v=7Tg2mCKP6tY
mfl.

Forskelllige statistikker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Repetition

Repitition om bl.a. nationalisme, migration og kulturbegreber, og hvor bl.a. Filippinerne og Japan blev brugt som cases.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer