Holdet 2024 sa/P - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Magnus Guldberg Jensen
Hold 2024 sa/P (1P sa C)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i samfundsfag c
Titel 2 Valg i Grønland
Titel 3 Grønlands samfundsudvikling og ulighed
Titel 4 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i samfundsfag c

Formål:

Formålet med dette grundforløb er, at eleverne bliver præsenteret for kernestoffet indenfor politik, sociologi og økonomi for samfundsfag C, som kan blive videreudviklet i enkelte andre forløb i undervisningen efterfølgende.  

Indhold:

Politik
Eleverne er i første del af grundforløbet blevet præsenteret for den grundlæggende definition af politik, og hvordan det er udslagsgivende i forskellige ideologier. Eleverne har først og fremmest stiftet bekendtskab med Eastons definition af politik, hvorefter vi er bevæget os videre at snakke stat og suverænitet med inddragelse af Grønlands partiers holdning til selvstændighed. Eleverne har efterfølgende arbejdet med demokratiformer, og hvilke fordele og ulemper, der er her tilknyttet.(herunder direkte demokrati, repræsentativt demokrati, deltagelses- og konkurrencedemokrati)
Fra her har vi bevæget os over i at beskæftige os med de klassiske ideologier – liberalisme, konservatisme, og socialisme inkl. moderne fortolkninger, hvor eleverne har arbejdet med forskellige grønlandske cases, der er blevet analyseret med udgangspunkt i deres viden om ideologier. Som tillæg har klassen fået en rundvisning i Inatsisartut for at få den fulde forståelse for de demokratiske beslutningsprocesser.
Som afrunding på emnet politik har eleverne arbejdet med økonomisk lighed, hvor eleverne er blevet præsenteret for de forskellige velfærdssystemer med en afsluttende elevfremlæggelse.

Sociologi   

Under emnet sociologi er eleverne som det første blevet præsenteret for primær – og sekundær socialisering, og hvordan samfundet/familien påvirker os mennesker. Eleverne har derefter arbejdet i grupper med en fremlæggelse, hvor de foran hinanden har fremlagt forskellige teorier om sociale forskelle – kapitalformer og habitus (kulturel, social og økonomisk.), livsformer og socialgrupper/levevilkår. Dernæst er elever arbejdet med begrebet social arv – både negativ og positiv - i forhold til forskellige grønlandske cases.
I forbindelse med magtens tredeling, har eleverne også lært om den 4. statsmagt - medierne, som kan anskues som borgernes vagthund. Her har vi arbejdet med begreberne Nepotisme og korruption(direkte og indirekte) indenfor politik.   

Økonomi  
Under emnet økonomi er eleverne først blevet præsenteret for de forskellige økonomiske systemer: planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi. Eleverne har dernæst arbejdet med, hvad betydning konkurrence har for prisdannelse på markedet med udgangspunkt i grønlandsk drikkevareproduktion. Derefter er eleverne blevet præsenteret for det økonomiske kredsløb, hvor de i grupper har arbejdet med de forskellige dele af kredsløbet Til sidst skulle eleverne ud fra et scenarie forklarer, hvordan kredsløbet fungerer som en videopræsentation. Derefter har vi bevæget os over i at dykke ned i økonomisk politik startende med finanspolitik. Eleverne har her fået en forståelse for, hvordan ekspansiv og kontraktiv finanspolitik kan bruges i høj og lov konjunktur. Med udgangspunkt i grønlandske erhvervsstrukturer og arbejdsmarkedsforhold har eleverne blevet præsenteret for de firesøjler i Grønlands økonomi.



Kernestof:
Politik
a)  politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme inkl. moderne fortolkninger,
b)  demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet og
c)  politiske beslutninger i Grønland og Danmark, herunder politiske deltagelsesmuligheder.

Sociologi
d)  identitetsdannelse og socialisation,
e)  sociale og kulturelle forskelle.

Økonomi
f)  økonomiske systemer, økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter.
g)  velfærd og fordeling og
h)  erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold i Grønland.

Metode
i) kvantitativ og kvalitativ metode

Læringsmål:
- anvende grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle, grønlandske samfundsmæssige problemer og løsninger herpå,
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre,
- undersøge konkrete, politiske beslutningsprocesser,
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i det grønlandske velfærdssamfund,
- påvise i konkrete eksempler betydningen af grønlandske og globale forhold for de politiske
handlingsmuligheder,
- formulere samfundsfaglige spørgsmål,
- opsøge, anvende og kritisk vurdere informationer til at dokumentere enkle faglige
sammenhænge,
- formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer,
- formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber,
-  formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer,
- indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling og
- argumentere for egne standpunkter på et fagligt grundlag.


Materiale:

Kernestof:

- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 3: 3.1, 3.1.2, 3.2, 3.3, 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3. https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=123
- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 4: 4.1.1., 4.1.2, 4.2, 4.2.7, 4.3, 4.3.1, 4.3.2, 4.3.3, 4.4, 4.4.1, 4.4.2, 4.4.3, 4.4.4, 4.4.5, 4.4.6, 4.4.7, 4.4.8, 4.5   https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=161
- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 5: 5.1, 5.2, 5.2.1, 5.2.2, 5.2.3, 5.2.3, 5.2.4, 5.2.5, 5.2.6, 5.2.7, 5.2,8, 5.2.9, 5.3.1, 5.4, 5.5, 5.5.1, 5.5.2, 5.5.3, 5.5.3, 5.5.4, 5.6.1, 5.6.2. https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=162

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
- Skal Danmark overtage ansvaret for sundhedsvæsenet igen?
- Her er partiernes holdning til Kuannersuit-projektet
-  New York – Byen der aldrig sover
- Partiprogram - Atassut
- Equality vs Equity .png
- Konkurrence er velkommen - eller skal Nuuk Imeq bevares for enhver pris?
- Explainer - Om menneskerettigheder - https://humanrights.gl/da/udgivelser/videoudgivelser
- Syv ting, du skal vide om Qatar og VM
https://amnesty.dk/syv-ting-du-skal-vide-om-qatar-og-vm/
-Valgkampen er i gang, men hvem skal grønlænderne sætte kryds ved?
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-02-08-valgkampen-er-i-gang-men-hvem-skal-groenlaenderne-saette-kryds-ved
Borgen – Riget magten og æren - Episode 1
Stemmeprocent ved folketingsvalg (se billede i undervisning 2. modul 19/2)
Valgdeltagelse ved folketingsvalg i perioden 2007-2019 (se billede i undervisning 2. modul 19/2)
Politiske partier og ideologier https://www.youtube.com/watch?v=U3asLwdGIs4


Evaluering
- Løbende har eleverne lavet små afleveringer på elevfeedback af dagens arbejdspørgsmål.
- Eleverne har lavet minifremlæggelser i grupper i enrum for læreren samt for hinanden i matrixgrupper og som videofremlæggelser
- Eleverne har lavet klassefremlæggelser
- Samt har der været en multiple choice-test med udgangspunkt i ideologier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Valg i Grønland

Dette forløb har haft til formål at give eleverne et udvidet kendskab til emner og begreber indenfor lærerplanens kernestofsområde politik. Forløbet er opbygget omkring emnerne "Ideologier og partier", "parlamentarisme og regeringsdannelse”. Forløbet er kommet i sammenfald med at der var inatsisartut- og kommunalvalg i Grønland, for at give eleverne et indblik i et aktuelt emne og gøre dem mere oplyste til valget.

Indhold:

1. Under emnet ideologier og partier har eleverne arbejdet med de grønlandske partiers ideologiske grundlag. Eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som "den ideologiske venstre/højre skala", "den realpolitiske venstre/højre skala", ”Selvstændigheds/rigsfællesskabs-skalaen” og "poltiske skillelinjer"

2. Under emnet parlamentarisme og regeringsdannelse har eleverne arbejdet med begreberne "negativ og positv parlamentarisme", "koalitioner", "mindretal - og flertalsregeringer"med henblik på at undersøge hvilke regeringer, som kunne blive dannet efter inatsisartutvalget

3. Til sidst i forløbet har eleverne skulle lave en opgave ud fra de taksonomiske niveauer af parti Naleraqs principprogram, for at finde tegn på synspunkter med socialistiske og konservatistiske træk, og en diskussion af, hvilke partier, som Naleraq ville have lettest ved at lave koalitioner med ud fra de politiske skillelinjer.

Kernestof:

a) politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme inkl. moderne fortolkninger,
b) demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet og
c) politiske beslutninger i Grønland og Danmark, herunder politiske deltagelsesmuligheder.

Læringsmål:
a) anvende grundlæggende viden om (...) politologi til at redegøre for aktuelle, grønlandske samfundsmæssige problemer og løsninger herpå,
c) undersøge konkrete, politiske beslutningsprocesser,
d) undersøge konkrete prioriteringsproblemer i det grønlandske velfærdssamfund,
g) opsøge, anvende og kritisk vurdere informationer til at dokumentere enkle faglige
sammenhænge,
h) formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer,
i) formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber,
j) formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer,
k) indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling og
l) argumentere for egne standpunkter på et fagligt grundlag.

Materiale:

Kernestof:
"Grønland - Samfund, økonomi og politik":
4.4 Ideologier og partier i Grønland
4.4.1 Liberalisme
4.4.2 Konservatisme
4.4.3 Socialisme
4.4.4 Siumut
4.4.5 Inuit Ataqatigiit
4.4.6 Atassut
4.4.7 Demokraterne - Demokraatit
4.4.8 Partii Naleraq
4.5 Skillelinjer i grønlandsk politik
4.2.3 Parlamentarisme og regeringsdannelse
4.2.6 Magt og demokrati i Grønland og forholdet til Danmark
Link: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
- Ny regering på plads i Grønland: Venstrefløjspartiet IA danner snæver koalitionsregering
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/ny-regering-paa-plads-i-groenland-venstrefloejspartiet-ia-danner

- Grønlands regeringsparti vil starte et nationalt mineselskab (PDF)
- Det kan gå alle veje, når Grønlands regering skal dannes – Men her er det mest sandsynlige
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-03-12-det-kan-gaa-alle-veje-naar-groenlands-regering-skal-dannes-men-her-er-det-mest-sandsynlige
-  Naleraqs principprogram
https://naleraq.gl/da/principprogram/

Parti Naleraq er ude af regeringsforhandlinger
https://www.dr.dk/nyheder/politik/det-groenlandske-parti-naleraq-er-ude-af-regeringsforhandlinger
Hvem kan nå det magiske tal 16: Her er de mulige konstellationer
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/hvem-kan-naa-det-magiske-tal-16-her-er-de-mulige-konstellationer


Evaluering:

- Eleverne har i løbet af forløbet afleveret opgaver på elevfeedback.
- Eleverne har lavet små fremlæggelser på klassen med udgangspunkt i figurer og tabeller.
- Eleverne har skulle lave en skriftlig opgave om parti Naleraq med henblik på at arbejde på de forskellige taksonomiske niveauer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grønlands samfundsudvikling og ulighed

Dette forløb har haft til formål at give eleverne et udvidet kendskab til emner og begreber indenfor kernestofområdet sociologi. Forløbet er opbygget af to hovedemner: "Skiftet fra det traditionelle til moderne - og senmoderne samfund" og ”ulighed og fattigdom”

Indhold:
1. Først har eleverne sammenlignet kendetegnene ved det traditionelle inuitsamfund og det moderne samfund i et grønlandsk perspektiv. Eleverne har ud fra teoretikerne Ferdinand Tönnies, Max Weber og Emile Durkheim set på det moderne samfunds udfordringer og konsekvenser.
2. Efterfølgende har eleverne arbejdet med kendetegnene ved det senmoderne samfund ud fra Anthony Giddens begreber "adskillelse af tid og rum", "Udlejring af sociale relationer til abstrakte systemer" og "øget refleksivitet"

3. Til sidst har eleverne undersøgt indkomstforskelle og ulighed i Grønland. Efterfølgende har eleverne stiftet bekendtskab med global fattigdom. Eleverne har arbejdet med begreberne "absolut fattigdom", "relativ fattigdom", "Gini-koefficient", "medianindkomst", og "afsavn, budget - og indkomstmetoden". Ligeledes har vi til slut set på fattigdommens konsekvenser for individet og den social arv, som det medfølger.

Kernestof:

Sociologi
d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Materiale:

Kernestof:
"Grønland - Samfund, økonomi og politik" kapitel: 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5, 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3, 3.4.4.
link: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
"Grønland - Samfund, økonomi og politik" kapitel: 3.2.1
- Den Globale fattigdom
- Nye tal: Uligheden faldt en anelse i 2021
- Forskere: Børn risikerer at vokse op i fattigdom
- Verdensmål 1: Afskaf fattigdom - verdensmålene.dk

Evaluering:

- Eleverne har arbejdet med spørgsmål til teksterne, hvor de har skulle præsentere deres svar i små matrixgrupper
- Fælles evaluering af spørgsmålene, som har ført til samtaler med forskellige synspunkter omhandlende de givne emner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer