Holdet 2024 bi/1Q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Anne-Sophie Delbanco
Hold 2024 bi/1Q (1Q bi C)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi: Hvad er liv og livsbetingelser?
Titel 2 Hvad er videnskab?
Titel 3 Anatomi og fysiologi
Titel 4 Sexologi
Titel 5 DNA og genetik
Titel 6 Evolution
Titel 7 Natur, miljø og klima
Titel 8 Rusmidler
Titel 9 Førstehjælp
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi: Hvad er liv og livsbetingelser?

Introduktion:
Summeøvelse: Hvad er biologi? (alene eller i par)
Læse selv: Hvad er biologi? (alene)


Kernestof gennemgået:
- Overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler, opbygning af membraner og membranprocesser
- Vækst og vækstfaktorer af mikroorganismer
- Overordnet funktion og opbygning af enzymer
- Fotosyntese, respiration og gæring

Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017:
S. 9-10 (Afsnit: Hvad er liv?)
S. 10-11 (Afsnit: Livets forudsætninger)
S. 14-21 (Afsnit: Cellen) uden at tale om gramnegative og grampositive bakterier
S. 90-92 (Afsnit: Enzymer)
S. 93 (Afsnit: Mikroorganismer producerer enzymer)



Forsøg/øvelser
- Respirationsforsøg med BTB-væske og pH-ændring i vand med kulsyre for at påvise CO2.
- Gær og enzymer med efterfølgende journalskrivning (forsøg i grupper, journal i grupper eller individuelt).
- Kartoffelforsøg (osmose)
- Cellemembran og alkohol



Cellebiologi - supplerende stof, læringsmål, arbejdsformer, samspil/relateren til andre emner:
Aktivitet: Kig på genstande - hvad er levende? (i små grupper)
Lærergennemgang: Hvad definerer liv? (plenum)
Lærergennemgang: Forskel på pro- og eukaryote celler
Repetitionsaktivitet: "En skal ud", med begreber med cellebiologi (i par)
Lærergennemgang: Den prokaryote celles opbygning og organeller i den eukaryote celle (plenum)
Aktivitet: Knæ mod knæ med begreber om organeller (i par)
Aktivitet: Tegne de forskellige celler (alene)
Aktivitet: Celleræs (i grupper)
Lærergennemgang støttet af små videoer: Hvad er fotosyntese og respiration?
Lærergennemgang: Mikrobiologi og vækstbetingelser
Aktivitet: Håndvaskstesten
Lærergennemgang støttet af små videoer: Hvad er enzymer og hvordan virker de?
Aktivitet: Find din makker - "puslespil" med enzymer (hele klassen)
Lærergennemgang: Hvad er gæring?
Lærergennemgang: Cellemembran og membranprocesser. Illustreret med transport ud og ind ad døren.
Aktivitet: Sandt eller falsk om cellemembranen (alene eller i par)
Aktivitet: Find 6 fejl om gæring (alene) og halv krydsord med fagbegreber til cellemembran (i par).







Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad er videnskab?

Vi har set små videoer om fake news.
Der har været klassegennemgang af den naturvidenskabelige metode og variabler.
I har fået set, hvordan man arbejder videnskabeligt for at sikre, at man ikke tror på alt,  man hører, ser og læser, ved at få oplæst en lille tekst om den videnskabelige metode og relateret den til videoer om fake news.
Vi er sluttet af med at se et eksempel på, hvordan man bruger den videnskabelige metode til at skrive journaler ifm. skolearbejde.
Den metode anvender I fremover til at lave forsøg med efterfølgende journaler.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Anatomi og fysiologi

Kernestof:
Kroppen organsystemer
Gennemgang af fordøjelsessystemet samt hjerte-lunge-blodkredløbet.
Grundlæggende opbygning og funktion af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer.

Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017:
S. 75 (Afsnit: Kost og sundhed)
S. 76-78 (Afsnit: Kulhydrater)
S. 78-79 (Afsnit: Proteiner)
S. 80-82 (Afsnit: Fedtstoffer)
S. 86-89 (Afsnit: Fordøjelsen)
S. 108-109 (Afsnit: Blodkredsløbet)
S. 110-111 (Afsnit: Lungernes opbygning og funktion)
S. 112-116 (Afsnit: Hjertets opbygning og funktion) (dog uden at have gennemgået begreberne minutvolumen og slagvolumen)
S. 116-118 (Afsnit: Kroppens blodkarnet)


Forsøg/øvelser:
- Pulsmåling af elever i klassen, inkl. reflektionsøvelse: Hvorfor er målingen måske ikke helt præcis?
- Forsøg med stivelse, spytamylase og iod-iodkalium; herefter arbejdsspørgsmål alene, to og to eller i mindre grupper.

Supplerende stof, arbejdsformer, læringsmål samspil/relateren til andre emner samt øvelser og aktiviteter:
- Brainstorm: Hvad er forskellen på fysiologi og anatomi? Hvad kan I allerede af organer?
- Praktisk øvelse af, hvordan nerver fungerer (seddel sendes fra hånd til hånd) vs. hvordan hormoner virker (besked sendes mundtligt afsted)
- Sidde i mindre grupper og arbejde med at finde, navngive og funktionsbestemme organer.
- Kigge på skolens skelet samt led.
- Gennemgang af sener, hvad muskler gør, og hvad funktion af huden er.
- Sidde i mindre grupper og skille/samle menneskemodeller ad og identificere organer
- Lærergennemgang af makromolekylers opbygning og funktion.
- Lærergennemgang af energisammensætning, grønlandske kostråd og sund livsstil.
- Klassediskussion om alkohol og alkoholforbrug i Grønland.
- Brainstorm: Hvilke madvarer giver hvilke næringsstoffer?
- Fremvisning af diverse madvarer.
- Vendespil med makromolekyler, deres opbygning, funktion og energimæssige/ernæringsmæssige værdi.
- Elevers læse-selvopgave: Om fordøjelsessystemet og hvor/hvordan makromolekylerne nedbrydes til deres bestanddele, inkl. repetition af respiration og enzym-substrater (lipase-lipider, pepsin-peptider etc.)
- Demonstration af hvordan fedtstoffer optages med diffussion vs. aminosyrer/glukose optages vha. faciliteret diffussion: Eleverne er fedtmolekyler samlet i én klump, alle elever bevæger sig rundt i klassen/skifter retning, når de rammer noget = diffussion.
- Forsøg med stivelse, spytamylase og iod-iodkalium; herefter arbejdsspørgsmål alene, to og to eller i mindre grupper.
- YouTube video af flere fødevarer, og hvordan de reagerer på iod-iodkalium; hvorfor/hvorfor ikke?
- Lærergennemgang af lungers opbygning med bronkier, alveoler etc.
I den forbindelse repetition af diffussion.
- Lærergennemgang af hjertets opbygning og funktion. Her også hjertets eget forsyning, og hvad blodpropper i hjertet er og skyldes.
- YouTube-video om hjertets pumpning
- Elever dissekerer rensdyrhjerter
- Selvstændigt arbejde med at skrive navne/funktioner på tegning af hjerte
- DR Dokumentar om lungernes opbygning, funktion og KOL
- Lærergennemgang af blodkredsløbet, hvad blodet består af og puls
- Summeøvelse: Hvorfor er der forskel på kønnenes hvilepuls og hvorfor falder hvilepulsen gennem livet?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sexologi

Kernestof:
Negativ feedback (testesterondannelse i manden og sædcelleproduktion)
Kvindens menstruationscyklus og involverede hormoner
Anatomi og fysiologi af mandens og kvindens kønsorganer
Befrugtning, graviditet og fosterudvikling
Kønssygdomme (smitte, symptomer og behandling) og prævention

Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017:
S. 133- 134 (Afsnit: Pubertet + introafsnittet lige inden)
S. 134-135 (Afsnit: Hormoner)
S. 136-138 (Afsnit: Mandens kønsorganer)
S. 138 (Afsnit: Kvindens kønsorganer)
S. 139-141 (Afsnit: Menstruationscyklus)
S. 142-145 (Afsnit: Samleje og befrugtning)
S. 146-151 (Afsnit: Prævention)
S. 151-152 (Afsnit: Kønssygdomme)


Forsøg/øvelse:
Hvem kan vælte en tændstiksæske - hvorfor?
Så nemt smitter en kønssygdom.

Supplerende stof, læringsmål, arbejdsformer, samspil/relateren til andre emner:
- Diskussion i plenum: Hvorfor har man sex? Og hvorfor er der to køn?
(sociale bånd og blanding af gener)
- Lærergennemgang og diskussion: Hvad er puberteten, og hvad sker der? Hvad starter den? Forskelle på de to køn
- Billedeanalyse i fællesskab: Hvilke af de mandlige kønsorganer kender I allerede, og hvad er funktionen af dem?
- Lærergennemgang: Negativ feedback hos manden, og sædcelleproduktion
- Aktivitet alene eller to og to: Skriv de rigtige navne på figuren af kvindens kønsorganer
- Klassediskussion: Hvad kan den nye lufthavn have af betydning for manglen på læger og især speciallæger i Grønland?
- Lærergennemgang: Kvindens kønsorganer og funktioner
- Skrive-selvopgave: Repetition af mandens kønsorganer, hvad sker der i puberteten mellem de to kroppe og forklaring af forskellen i tændstiksæskeøvelsen
- Lærergennemgang: Forskellige ukendte kvindesygdomme samt sygdomme hos mænd
- Klassediskussion: Hvorfor er der ulighed mellem forskningsmidler til kvinde- og mandesygdomme?
- Dokumentarer om kvinde- og mandesygdomme
- Julebingo med repetition med indtil nu gennemgåede emner i sexologi
- Lærergennemgang af menstruationscyklus
- Aktivitet: Elever laver en tegneserie (alene, i par eller små grupper) og filmes, mens menstruationscyklus repeteres.
- Elever laver egen research: Hvilke kønssygdomme findes der + al relevant information
- Aktivitetsleg: Sæt den rigtige kønssygdom sammen med de rigtige udsagn
- Arbejdsspørgsmål om kønssygdomme og statistikopgave med kønssygdomme.
- Aktivitet: Kig på præventionskasse
- Aktivitet: Giv guleroden tøj på.
- Lærergennemgang af præventionsformer, virkning og fordele/ulemper.
- Selvstændigt læsearbejde: Læs tabellen om kønssygdomme.
- Afsluttende: Den Store Sexquiz.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DNA og genetik

Kernestof:
Grundlæggende opbygning af DNA, nukleotider og basepar.
Det centrale dogme og
Grundlæggende nedarvningsprincipper samt mutationer

Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017:
S. 169-171 (Afsnit: På opdagelse i generne)
S. 171- 172 (Afsnit: DNA)
S. 176-178 (Afsnit: Arvematerialet indeholder gener)
S. 181-183 (Afsnit: Genetik og genetiske egenskaber – indtil underafsnittet Laktoseintolerans – et eksempel på en monogen egenskab)
S. 192-194 (Underafsnit: Blodtyper)


Forsøg/øvelser:
Blodtypebestemmelse med efterfølgende journal


Derudover:
Introduktion til proteinsyntesen
Introduktion til mitose og meiose

Supplerende stof, læringsmål, arbejdsformer, samspil/relateren til andre emner:
Klassediskussion: Hvad er gener? Hvad er DNA? Hvorfor har vi det? Og hvorfor vi noget både fra mor og far?
Lærergennemgang: DNAs opbygning
Elevaktivitet: Byg DNA af elever
Elevaktivitet (alene, i par eller i grupper): Arbejdsspørgsmål om DNA, baseparringsprincippet
Elevaktivitet: Forklar enten proteinsyntesen eller blot det centrale dogme til din sidekammerat. Lav en forklaring til diverse fagbegreber. Find basekoderne/find aminosyren til basekoderne.
Lærergennemgang af formålet med mitose/meiose.
Lærergennemgang af nedarvningsprincipper og fagbegreber.
Elevaktivitet (alene, i par eller i grupper): Nedarvningstabeller over øjenfarve.
Lærergennemgang og elevaktivitet med udfyldning af genotyper: Autosomalt recessive, autosomalt dominante samt kønsbundne tilstande.
Lærergennemgang af blodtyper og blodtypeforsøg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Evolution

Kernestof: Naturlig selektion som eksempel på evolutionsmekanismer (Darwins finker)

Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017:
S. 201-203 (Underafsnit: Genmutationer)
S. 222-223 (Afsnit: Evolution)
S. 223-224 (Afsnit: Livets mangfoldighed – indtil underafsnittet Artsdannelse)
S. 230-233 (Afsnit: Naturlig selektion – indtil underafsnittet Birkemåleren)


Forsøg/øvelse:
Blodsukkermåling som introduktion til, hvordan man måler sit blodsukker ifm. diabetes (inuits tilpasning til fangerkost ift. højere andel af inuit med diabetes)

Derudover introduktion til mutationer, genetisk drift, genetisk isolation og migration som evolutionsmekanismer.

Supplerende stof, læringsmål, arbejdsformer, samspil/relateren til andre emner:
Klassesnak og lærergennemgang om Big Bangs udvikling af grundstoffer og molekyler som DNA og derefter det første liv.
Lærergennemgang af livets udvikling og definition af art, eksemplificeret med Darwins finker.
Se små videoer, der repeterer, hvad vi har lært.
Elevaktivitet: Kigge på figurer med mutationer og forklare, hvad der sker på - evt. vha. bøger eller nettet.
Fællesgennemgang af mutationer i klassen.
Læse-selv-aktivitet: Om genetisk drift, genetisk isolation, migration og naturlig selektion.
Tur ud af huset: Rundvisning på Naturinstituttet, der netop arbejder med evolution og økosystemer.
Kigge på udstoppede dyr og tale om forskelle - og hvorfor de er opstået.
Se dokumentar om dyrelivet i Grønland/Akrtis - arbejdsspørgsmål hertil om mutationer, tilpasninger og evolution.  
Lærergennemgang og klassediskussion om hvad klimaforandringer er, uddøen af arter og klimaets påvirkning på arter.

Tema - diabetes i Grønland: Hvorfor er grønlændere mere genetisk disponerede for at udvikle diabetes?
Kort introduktion til hvad diabetes er (lærergennemgang)
Artikellæsning om diabetes i Grønland.
Klassediskussion - hvorfor er grønlændere evolutionært tilpassede til kun at kunne tåle meget små mængder kulhydrater
Blodsukkermåling som introduktion til, hvordan man måler sit blodsukker ifm. diabetes.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Natur, miljø og klima

Kernestof: Carbonkredsløbet, abiotiske/biotiske faktorer, fødenet og fødekæder, trofiske niveauer, biodiversitet og klimaforandringer.

Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017:
S. 23-28 (Afsnit: Økosystemerne og os) uden at have brugt begreberne BPP, NPP og R
S. 28-29 (Afsnit: Nedbrydning og stofkredsløb)
S. 29-32 (Afsnit: Carbons kredsløb)
S. 35-37 (Afsnit: Konkurrence)


Forsøg/øvelser:
Fotosyntese

Supplerende stof, læringsmål, arbejdsformer, samspil/relateren til andre emner:
Brainstorm i klassen: Hvad er et økosystem? Og hvorfor bruger vi derfor ordet økologi?
Klassediskussion: Hvad er nogle af de overordnede ting, der afgør hvilke arter og organismer, der findes hvor og på hvilke tidspunkter?
(Hvor på jordkloden, f.eks. troperne vs. polerne, årstider, dag/nat).
Video: Hvorfor har vi dag/nat
Video: Hvorfor har vi årstider
Forsøg med varmekapacitet: Hvorfor er der forskel på kyst/land - som betydning for, hvordan livet de forskellige steder påvirkes.
Forsøg med albedo: Hvorfor er der koldt ved polerne - som betydning for, hvordan livet ved polerne påvirkes.
Lærergennemgang og klassediskussion: Abiotiske vs. biotiske faktorer.
Lærergennemgang: Fødekæde vs. fødenet i relation til hvad producenter og konsumenter er.
Klassediskussion: Er der nogen arter/led i fødenettet, vi kan tåle at miste? Hvilken betydning har især planter og bestøvere samt toprovdyr for fødenettet?
Miniforsøg med og repetition af fotosyntesen.
Lærergennemgang: Trofiske niveauer - klassediskussion: Hvorfor går energi tabt fra et niveau til et andet?
Video: Planteproduktion vs. kødproduktion ift. energitab og klimagasser. Repetition af hvor meget kulhydrat, protein og fedt vi skal have - samt hvad der rent faktisk gør os mætte.
Lærergennemgang: Hvad er inter- og intraspecifik konkurrence?
Elevaktivitet: Video-, plakat- og/eller skriftlig aflevering (i grupper eller alene): Vælg et økosystem og beskriv hvordan de levende organismer påvirker og påvirkes af hinanden samt deres miljø. Inddrag de fagbegreber, vi har været igennem.
Lærergennemgang: Hvad betyder ordet biodiversitet?
Lærergennemgang: Hvad er klimaforandringer? Og hvordan hænger de sammen med evolution, biodiversitet og økosystemer?
Lærergennemgang og efterfølgende to-og-to "forklar til hinanden": Carbonkredsløbet, og hvilken betydning har det for klimaet og dermed for biodiversitet?
Kort introduktion til: Hvordan arbejder man med at passe på biodiversiteten? Eksempler fra lærerens egen forskning og transekter - og relateren til vores besøg på Naturinstituttet.
Dokumentar og efterfølgende uformel snak: Life on our planet.
"Felttur" indenfor pga. vejret: Kigge på torsk og ryper og lave øvelser med økosystemer. Repetition af abiotiske/biotiske faktorer, fødenet, trofiske niveauer.
Puslespil med carbonkredsløbet og læse/snakke sammen om det, og hvad det viser.
Tur på Nationalmuseet: Se udstilling om klimaforandringer og UNESCOs beskyttede områder i Arktis og hvordan kultur/identititet/oprindelige folks traditioner trues af ændret klima. Fælles snak om hvorfor beskyttelse af klimaet også er beskyttelse af menneskerettigheder og beskyttelse af oprindelige folks kultur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Rusmidler

Uden for pensum, men som et særtema.

Læse selv (eller i grupper) suppleret med klassediskussion:
Kort introduktion til hjernens opbygning og forskellige centre.
Hvad er rusmidler? Hvordan påvirker de hjernen og kroppen - på kort og lang sigt?
Hvorfor er rusmidler farlige?

Elevaktivitet med spillekort og quiz.
To styks minidokumentarer om hvorfor og hvordan rusmidler virker og gør en afhængig. Efterfølgende afrunding i fællesskab i klassen.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Førstehjælp

Førstehjælp, uden for pensum.

Lærergennemgang og demonstrationer:
Lærer er certificeret førstehjælpsinstruktør, og giver introduktion. Førstehjælp er ellers ikke noget, man får i Grønland, da det ikke er et krav ifm. kørekort som i DK.

HLR kobles til tidligere fysiologiemne og hjerte-lunge-blodkredsløbet.

Elever gentager herefter de praktiske øvelser i HLR og forbindinger.

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition

Lærer oplister emner, der har været gennemgået samt forsøge/øvelser.
Elever ser ministeriets krav.
Lærer laver liste over gennemgåede powerpoints, forsøgsvejledninger samt supplerende læsestof.
Elever kan selv byde ind med, hvad de ønsker at få repeteret kort.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer