Holdet 2024 fy/v1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fy/v1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	GUX Nuuk
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Trine Guld
Hold	2024 fy/v1 (2 fy C v1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro
Titel 2	Energi og varme
Titel 3	Bølger, lyd og lys
Titel 4	Lys, atomer og Universet
Titel 5	Solsystemet og observerbare naturfænomener

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro Fysiske størrelsers symbol og enhed (https://orbitcstx.systime.dk/?id=491) SI-enhed og præfikser (https://enverdenaffysikc.systime.dk/?id=165) Densitet, rumfang og masse. At arbejde eksperimentelt, behandling af data. Forsøg: Journal: Bestemmelse af densitet stålkugler, sprit og træklodser
Indhold	Kernestof: Fysiske størrelser, symbol og enhed 1.2.3 SI-enheder og præfikser 1.2 Betydende cifre 1.7 Masse og volumen 1.8 Densitet 1.8 Forsøg Densitetsbestemmelse Supplerende stof: Socrative sQuiz Præfikser1 sQuiz: Præfikser2 sQuiz: Betydende cifre sQuiz: Regne med enheder sQuiz: Densitets beregninger sQuiz: Densitets beregning 2
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi og varme Energiformer og energitransformation, effekt og beregning af priser. Tilstandsformer (fast, flydende og gasform). Smelte/frysepunkt, kogepunkt (vand i trykkammer). Varmeledning, konvektion og varmestråling. Varme og specifik varmekapacitet. Energibevarelse, afgive og modtage energi (lod i vand, salt i sne.) Fordampningsvarme og smeltevarme. Nyttevirkning. Energiforsyning. Kinetisk og potentiel energi. Vandkraftværk og buksefjordsværket. Vedvarende energikilder og fossile energikilder. Kemisk energi. Kraftværk og kraftvarmeværk. Besøg Nødkraftværket (diesel) i Nuuk Journal: Elektriske apparaters effektivitet, P Journal: Specifik varmekapacitet for vand, c Journal: Specifik varmekapacitet for et lod, c Journal: Vands fordampningsvarme Journal: Nyttevirkning g-bold, Epot og Ekin Journal: Nyttevirkning forbrænding, Ekemisk og Etermisk
Indhold	Kernestof: 1.1 Energiformer og energitransformation 2.2 Energi og effekt \| Orbit C stx Energi og el-pris beregninger.docx 2.7 Smeltepunkt og kogepunkt \| Orbit B htx/eux 2.3 Tilstandsformer og temperatur Temperatur og energi 2.6 Varmetransport \| FysikCbogen 2.4 Varme og varmekapacitet, c 2.5 Fra Is til Damp 2.5 Fordampning og smeltning 2.6 Nyttevirkning \| Orbit C stx 2.7 Kinetisk energi \| Orbit C stx 2.7 Potentiel energi \| Orbit C stx Ukiuni 25-ni imermik nukissiuuteqarneq - 25 år med vandkraft - Buksefjorden 7.4 Vedvarende energi - Vandkraftværk\| i-Fysik C 2.5 Kemisk energi \| FysikCbogen 7.3 kraftværker og kraftvarmeværk \| i-Fysik C Supplerende stof: sQuiz: Energiformer sQuiz: Energitransformation sQuiz: Energi og effekt opgaver sQuiz: Varmekapacitet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger, lyd og lys Tværbølge og længdebølger. Transport af energi. Udbredelses-stof. Amplitude, bølgelængde, svingningstid/periode, frekvens og udbredelsesfart(hastighed). Bølgeligningen (bølgelærens grundligning). Interferens, konstruktiv og destruktiv. - stående snorbølger, buge og knuder, resonansfrekvenser. - vandbølgekar, diffraktion (gå om hjørner), ringbølgers interferens - lydbølgers interferens (to tonegeneratorer) - lyset interferens i et gitter (gitterligningen) Lydens fart i luft og temperatur. Eksperiment: Bestemmelse af lydens fart ved brug af mikrofoner og timer. Beregning på tordenvejr. Det hørbare spektrum. Dopplereffekten. (åbne og halv åbne rør). "Leg med rør" og "spille på reagensglas". Journal: Snorbølgens hastighed, vsnor (stående snorbølger) Journal: Det synlige lys' bølgelængder (gitterforsøg)
Indhold	Kernestof: 3.2 Bølgers amplitude, bølgelængde, periode og frekvens 3.1 Bølgetyper, længde og tværbølger 3.2 Simulationer fart 1 og fart 2 3.2 Bølge fart og bølgeligningen 3.3 Stående snorbølger og resonans \| Orbit C stx 4.2 Stående snorbølger og frekvenser \| Orbit C stx 3.3 Diffraktion \| Orbit C stx 3.3 Ringbølgers interferens \| Orbit C stx 5.3 Optisk gitter \| Orbit C stx 4.1 Lydens fart og temperatur\| Orbit C stx 4.3 Dopplereffekt \| Orbit C stx Supplerende stof: sQuiz: Amplitude og bølgelængde1 sQuiz: Bølgetyper sQuiz: Stående bølger sQuiz: Bølger 1 sQuiz: Stående snorbølger 1 sQuiz: Gitteret 1 sQuiz: Lyd test 1
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Lys, atomer og Universet Atomers opbygning. Fotonenergi, hydrogen atomets energiniveauer. Bohrs postulater, emission og absorption. Emissionsspektrum. Lysstofrør og nordlys. Det elektromagnetisk spektrum, det synlige spektrum, ultraviolet og infrarødt lys. Temperaturstråling (Wiens forskydningslov) og stjerners temperatur. Absorptionsspektre, rødforskydning og universets udvidelse. Elastikforsøg. Hubbles lov, big bang. Offentlige foredrag i Naturvidenskab fra Aarhus Universitet. "På tur i Mælkevejen" Journal: Det synlige lys’ bølgelængder - gitterligningen (forsøg er fra forløbet bølger)
Indhold	Kernestof: Byg et atom- interaktiv animation.html 4.1 Atomers opbygning \| FysikCbogen Eksempel: Atommodeller gennem tiden \| Naturvidenskabens Verden 6.3 Bohrs atommodel for hydrogen \| Orbit C stx 6.2 Temperaturstråling og fotoner \| Orbit C stx 4.2.3 Atomare absorptionsspektre \| En verden af fysik C 9.3 Rødforskydning og fart \| Orbit C stx 9.1 Lysår \| Orbit C stx 9.2 Parallaksemetoden \| Orbit C stx 9.4 Hubbles lov \| Orbit C stx 9.4 Universets udvidelse og big bang \| Orbit C stx 12.3 Mælkevejen – vor egen galakse \| Orbit B stx Supplerende stof: sQuiz: Atomer 1 sQuiz: Fotoners energi sQuiz: Bohr hydrogenatom sQuiz: Bohrs atommodel sQuiz: Temperaturstråling sQuiz: Rødforskydning 1 sQuiz: Rødforskydning og fart
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Solsystemet og observerbare naturfænomener Brydningsloven. Regnbuen. Jorden, solen og dagens længde. Lyset fra solnedgang/opgang, jævndøgn - teoretisk vs. praksis. Eksperiment: Mønt i glas. Året, årstider. Gravitation og tyngdekraft på Jorden. Eksperiment - tyngdekraft på Jorden målt med Newtonmeter. Måned, Månen og gravitation. Hop/kast og tyngdeacceleration på Jorden og på Månen. Tidevand. Den bevægede jord - Film af Lars Becker-Larsen. Verdensbilleder. Aristoteles, Kopernikus, Tycho Brahe, Gallilei, Kepler og Newton. Stella Nova, Halleys komet, Mars' bane (retrograd). Venus (vinklen) Månen, månens faser og formørkelser. Journal: Lysets brydning i en prisme Journal: Tyngdeacceleration på jorden bestemt med tracker
Indhold	Kernestof: 3.7 Spejling - refleksionsloven \| FysikCbogen 3.7 Brydningsloven \| FysikCbogen 3.7 Regnbuen \| FysikCbogen 8. Den nære astronomi \| Orbit C stx Simulation jorden og solen Soloppgang og solnedgang i Nuuk, februar 2025 3.7 Mønt i glas \| FysikCbogen 9.1 Gravitation - Størrelsen G \| Orbit B stx 1.7 Tyngdekraft på Jorden \| Orbit B stx 9.2 Fakt om Månen \| Orbit B stx Journal Tyngdeacceleration på Jorden bestemt med tracker.docx High jump Nuuk tidevand 2025.pdf 4.3 Tidevand \| i-Fysik C The Solar System: Planets - Map Quiz Game - Seterra 4.6 Historiske verdensbilleder \| i-Fysik C 8.2 Månens faser og formørkelser \| Orbit C stx Formørkelser i Nuuk Supplerende stof: sQuiz:Tyngdekraft sQuiz: Tyngdekraft 1 sQuiz: Tyngdekraft 2
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb