Holdet 2024 re/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Klaus Engelbrechtsen
Hold 2024 re/v (3 re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. forløb. Inuit religion
Titel 2 2. Forløb. Kristendom
Titel 3 3. Islam
Titel 4 4. Satanisme og kritik af kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. forløb. Inuit religion

1. område. Inuitisk religion (ca 30 timer)
Hej kære elever i 3. Rel. Dette er det første af 4 forløb i religion, som vi skal nå her i 3. G.
De temaer, der bliver behandlet i dette forløb afspejler kernestoffet samt læringsmålene i religion C. Læreplanen i religion C  skelner mellem klassiske/repræsentative tekster og sekundært materiale. De klassiske/repræsentative tekster er de centrale tekster, der udtrykker den religiøse lære og praksis i den givne religion og som til eksamen i religion C belyses med ukendte paralleltekster. Det sekundære materiale, der kan omfatte mange materialetyper, fx fremstillinger, opslagsartikler, youtubeclip, film, m.m. er baggrundsmaterialet, der bruges til at belyse de klassiske/repræsentative tekster.

Klassiske og repr. tekster.
Undertemaerne og teksterne, der her opføres, er opført i den rækkefølge de er blevet læst.

Aitiologiske myter.
De første mennesker (K. Rasmussen). Klaus Engelbrecthsen: Inuitisk religion og mytologi. Forlaget Ilinniusiorfik. Nuuk 2013, s 13-14
Om de hvide mænds og indianernes oprindelse (Ikjuarjuk). K. Rasmussen: Fra
Grønland til Stillehavet. Gyldendal, Kbh. 1925 bind 1 s. 187 - 188                            
Børnene, som blev til ryper (Kivkarjuk). Rasmussen (1925), bind 1 s 192                                
Havdyrenes oprindelse (Aua). Brandstrup (1975), s 125 - 127                                                      

Kosmologi, sjælelære, animisme og gudsopfattelse.
Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere magter ... H. Rink: Eskimoiske
eventyr og sagn. Rosenkilde og Bagger, Kbh.1982 (genoptryk af udg. 1866 - 1871)
s.181 - 183                                                                                                                
Havets moder (K. Rasmussen). Brandstrup (1975), s 87 - 90                                                       
Sedna kult (i Canada)(F. Boas).Brandstrup (1975), s 91 – 921,                                                   
Manden, der besøgte Månemanden (Asineq). J. Rosing: Sagn og Saga fra Angmagssalik. Rhodos, Kbh. 1984 s 18 - 21                                                                                      

Fangstritualer.
Bjørnefangst (Hanserak). Brandstrup (1975), s 43 - 45                                                               
Sælhandel (F. Ruttel). Brandstrup (1975), s 45                                                                         

Overgangsritualer.
Førstefangst rite (L. Dalager).Brandstrup (1975), s 46                                                             
Førstefangst rite (K. Rasmussen).Brandstrup (1975), s 46 – 47                                                                  
Angakkoq.
En angakkoq fortæres og gendannes (Rosing). A. Bjørn: Sila. Grønlandsk religion. Pantheon 1992, s 53 - 54                                                                                                                          
Den store angakkoqs ånderejse til Vestgrønland (Karale). Bjørn (1992) s 57 - 59                     
Åndemaning (G. Holm). Brandstrup (1975), s 118 - 120                                                          
Qaorssuaqs sjæl (helbredelse) (K. Rasmussen). Brandstrup (1975), s 144 - 145                        
Shamanens vej (M. Harner). Bjørn  (1992) s 62 - 63                                                                  
                                  

Mødet med kristendommen.
De hedenske østgrønlændere (Rosing). Bjørn (1992) s 87 - 88                                               
Vurdering af angakkut (G. Holm). Bjørn (1992) s 60 - 61                                                         
Tvivl og tro (Hanserak). Brandstrup (1975), s 102                                                                  
                                                                                                                                                   
Sekundært materiale.
Baggrundsstof, der forklarer de faglige begreber og de udvalgte centrale teksterne.

Mytebegrebet.
Brandstrup (1975) s 22
Kosmologi, sjælelære, animisme og gudsopfattelse.
Brandstrup (1975) s 84 - 87, 95 - 96, 122
Fangst- og overgangsritualer.
Brandstrup (1975) s 41, 48
Angakkoq.
Brandstrup (1975) s 80, 106 - 108, 141 - 142
Bjørn (1992) s 51 - 60
Min kommentar til Havets Moder.

Teksterne og baggrundsstoffet er samlet i kompendiet ”Eskimoerne”, der også er oploaded i E-bogsform og givet til eleverne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Forløb. Kristendom

2. Område. Kristendommen

Kære elever. Dette er vores stof til kristendomsforløbet. Udover det angivne stof her, vil forløbet også tage udgangspunkt i youtube-clip. Studieplanen, der er inddelt i undertemaer, er opbygget omkring de tekster, der danner baggrund for den mundtlige eksamen. Der skelnes her imellem klassiske og repræsentative tekster, der afspejler fagets kernestof/fagbegreber under det pågældende undertema og baggrundsstoffet (bøger, artikler, hjemmesider, filmclip m.m.) der belyser og forklarer teksterne og deres temaer og fagbegreber.

Oversigt over skrifterne i Det gamle og Nye Testamente
Skabelse og syndefald i Det gamle Testamente.
1. Mosebog 1.1 - 3, 24, Bibelen. Det danske Bibelselskab, Kbh. 1990 G.T., s 1 - 4
Paradis forestillingen: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 93-94. Ole Jensen: I vækstens vold. Økologi og religion, 1972, s 53 – 55. E.T. Pedersen: Moderne luthersk tolkning af Paulus´ tolkning af syndefaldsberetningen i   J. Thiedecke: Gud sagde. Det gamle testamente forkyndt og fortolket, s 18. M. Bakunin: Myten om det første oprør i   F. Færing: Vor Herre bevare os ?! 1983, s 43-45                                                                                                  

Den mytiske Kristus: Det nye Testamente
Johannes Evangeliet (Johannes Prologen): kap. 1.1 - 51, Bib. N.T. s 114 – 116  Kristus og Jesus Kristus: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 66-67, 74.
Paulus og skabelsen af den mytiske Kristus: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 94 samt Paulus: Kristendom selvstændiggøres fra Jødedom: Lene Madsen: Grundbog til religion C, s 54-55    
                            
Den historiske Jesus og det jødiske samfund
Jesu fødsel i Juleevangeliet: Lukas 2. 1 - 20. Bibelen. Det danske Bibelselskab, Kbh. 1990 N.T., s 72-73                                                                                                                                                 Den historiske Jesus: N.N. side                                                                                                                                                                                           

Det jødiske samfund på Jesus tid: N.N. side
Jesus og vandreprædikanterne                                                                                    
Lukas 10. 3 - 15. Bib. N.T. s 88 - 89                                                                                         
Mattæus 10. 40 - 42. Bib. N.T. s 14                                                                                                                                                                                  Jesu dåb og de første disciple: Markus 1. 1 - 20. Bib. N.T. s 43 – 44                                                                                              Jesusbevægelsen: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 66. G. Theissen: Jesus-overleveringen og dens sociale baggrund, Hanz Reitzel, Kbh. 1979, s 18 - 26

Jesus og Moseloven.
Markus 7. 1 - 23. Bib. N.T. s 53.                                                                                                                                                                       Jesus og farisæerne. Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2012, s 68-69                                                                                                   

Jesu død og messiasforventningen                                                                                                                                                            Domfældelse og korsfæstelse: Markus kap 15.1-37. Bib. N.T. s 66 – 68. Henrettelsen af den historiske Jesus: Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2012, s 68-69. Messias-forventningen: Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2012, s 54-56. Messias: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 79

Jesu religiøse budskab.
Eskatologi, dommedag og Menneskesønnens tilbagekomst.
Johannes Åbenbaringen 21. 1 - 8. Bib. N.T. s 334                                                                                                                                       Mattæus 13. 36 - 43. Bib. N.T. s 18 – 19.                                                                                                                                                           Jesu forkyndelse: J.T. Bertelsen, mfl.: Religion - en grundbog i livsanskuelser, Gyldendal, Kbh. 1985, s 218. Eskatologi og dommedag: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 33 og 125                                                                                

Den eskatologiske forventning: Lignelserne om Gudsrigets komme.
Markus kap. 4. 1-2, 26-33. Bib. N.T. s 47 – 49.                                                                                                                                  Lignelse: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 23
                                                                                   
Jesu etik i ”Bjergprædiken”: Næstekærlighed, barmhjertighedstanken og de etiske krav, der stilles for at komme i Guds Riget.
Bjergprædiken i Mattæus: kap. 5. 1 - 12, 5. 38 -48, kap. 6. 1-4, 6. 19-33, kap. 7.1-5, 7. 12. Bib. N.T. s 5-8. Bjergprædiken: J.T. Bertelsen, mfl.: Religion - en grundbog i livsanskuelser, Gyldendal, Kbh. 1985, s 218-19

Kristendommens udvikling fra Jesu død og frem til reformationen
Oversigt over kristendommens udvikling: Klaus Engelbrechtsen: i Opslagsord til religion og filosofi. Ilinniusiorfik 2020, s 106. Den katolske kirke og reformationen. Johnny Thiedecke: Ordet og Jorden. Kristendommen forkyndt og fortolket. Pantheon. 1991, s 10-12


Moderne kristendom. To forskellige fortolkninger af kristendommen i Danmark. Indre Missionsk kristendom og grundtvigiansk kristendom.
Søren Krarup: Ingen syndsforladelse uden dom i J. Thiedecke: Ordet og jorden. Kristendommen forkyndt og fortolket, 1991, s 52   samt Johannes Møllehave: ”Kærlighed ifølge Jesus” Uddrag af ”Kristendom” Tillæg til avisen ”Politikken”, marts 2003
                                                                                      
Teksterne samt baggrundsstoffet til Kristendommen er samlet i kompendiet ”Kristendom”, der også er oploaded i E- bogsform
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Islam

Islam
Klassiske og repr. Tekster (centrale temaer i kernestoffet)

Hadither om Muhammed (Kanoniske beretninger om Muhammeds liv)
Hadithen om den smilende Muhammed I  Tekster til Islam (udv.) Jes P.Asmussen. Gyldendal 1972, s 74-75. Hadithen om Muhammed og den jaloux kone I Asmussen (1972), s 75. Hadithen om Muhammeds dødelighed I Asmussen (1972), s 76. Hadithen om Muhammed, der forretter sin nødtørft I  Asmussen (1972), s 76                        

Islams forhold til jødedom og kristendom
Figur om islams inspiration fra jødedom og kristendom I   E.
Wulff Pedersen:Islam - tekster og stemmer fra den muslimske verden, Gyldendal 1980, s 27        
Sura 3,68 og Sura 2, 128-129 (Jøderne anerkendes ikke som Guds folk); Koranen
I  Koranen I Udvalg (udg.) Finn O.Hvidberg-Hansen. Spektrum 1997, s 96 og 97               
Sura 4, 171-173 (Islam anerkender ikke den kristne treenighed og Kristus som Guds søn); Koranen (Hvidberg-Hansen), s 117-118                                                                                  

Koranen som en åbenbaring
Sura 18, 1-7 (Allah har åbenbaret Koranen til sin profet Muhammed); Koranen I  Asmussen (1972), s 55                                                                                                                              

Gudsforestillingen
Sura 6, 1-3, 96-103 (Gud er En); Koranen I  Pedersen (1980),
s 36. Naima Zahedi, Pakistan (Islam er monoteisme) I  Pedersen (1980), s 38 Lubna Qureshi, Pakistan (Gud har ingen Søn eller Datter) I  Pedersen (1980), s 38             

Fra skabelse og syndefald til dommedag      
Sura 15, 26 - 35 ( Menneskets skabelse); Koranen (Hvidberg-Hansen), s 41. Sura 2, 30-39 (Syndefaldet); Koranen (Hvidberg-Hansen),
s 86- 87. V. Tranholm-Mikkelsen: Tolkningen af syndefaldet samt menneskesynet I Islam I Pedersen (1980), s 158-159                                                                                                      
Sura 81, 1-29 (Dommedag); Koranen (Hvidberg-Hansen), s 50-51, Sura 37, 1-68 (Dommedag); Koranen (Hvidberg-Hansen), s 81-83                                        

Etik & forholdet mellem tro og gerning I islamisk teologi
Sura 74, 39-52 (Hvorledes kommer mennesket I paradiset), Koranen
I  Asmussen(1972), s 54 J. Hjärpe: Kommentar til den islamiske frelselære (både troen såvel som gerningerne har indflydelse på Allahs dom) I  Hjärpe (1979), s 71-72                                                      

De 5 søjler. 1. Søjle (trosbekendelsen, al - shahâda )
Trosbekendelsen (Der er ingen Gud undtagen Allah, Muhammed er hans profet) sammensat af brudstykker fra Koranen af Hvidberg-Hansen I  Koranen (Hvidberg-Hansen), s 125 Ahmad A. Gawash: Om skæbne og frihed (Tolkning af trosbek.),
I  Pedersen(1980) s 64                                                                                                          

2. Søjle (Bønnen, salat  )
Bønnen (stillinger & bønner) I  Pedersen (1980), s 72 og 80. Sura 5, 7-9 (vask & rens jer før bøn), Koranen I  Pedersen (1980), s 74-75.Saeeda Jaheem, M.A. I pædagogik, Pakistan I  Pedersen (1980), s 78                              

3. Søjle (Almissen, Zakat  )
Sura 9,60 (almisser er kun til fattige og trængende), Koranen I  Pedersen (1980),
s102. Sura 76,7-13 (mennesker, der har givet almisser belønnes på dommedag), Koranen I  Asmussen (1972), s 54. Sura 107 (barmhjertighed & dommen), Koranen I  Asmussen (1972), s  54. M.A.-A. Siddiqui:Hvad er Zakat, I   Pedersen (1980), s 103. Sayyid Abu-l-a`la Maududi: Zakat - en rodfæstet og nutidig praksis I  Pedersen
(1980), s 103                                                                                                                       

4. Søjle (Fasten, Sawm )
Sura 2, 184-188 (fasten I den hellige måned, Ramadanen );
Koranen I Pedersen (1980), s 105 Lubna Quraishi, gymnasieelev, Pakistan (fasten slutter ved solnedgang) I Pedersen (1980), s 105-106. Ahmad Watrich, student, Marokko (faste: at bringe ofre til Gud samt føle de fattiges
sult) I  Pedersen (1980), s 106. Saeeda Jaheem, Pakistan (Fasten gør rig og fattig lige) I  Pedersen (1980),s 106-107                                                                                                                            

5. Søjle (Pilgrimsfærd, Hadjdj)
Sura 2, 192-193: (valfarten til Mekka); Koranen I  Asmussen (1972), s 37 Ibn Djuajr´s Rejser, år 1183-1185 (Ka´ba´en) I  Asmussen (1972), s 40                           
Ahmad Kamal: Den hellige rejse (Tawaf ; rundgangen omkring Ka´ba´en)
I  Asmussen (1972), s 38-40. Abulfazl Hazeghi, parlamentsmedlem, Iran (formålet med pilgrimsfærden)  I  Pedersen (1980), s 116                                                                                                   

Sharia & det islamiske livsmønster
Birgitte Rahbek & Jeppe Sinding Jensen: Nogle karakteristiske særtræk I det islamiske livsmønster (spiseregler & Djihad) I   Tidsskriftet Kontakt, nr. 3 1988/89                       

Det islamiske livsmønster; kvinderne
Sura 24,31-32: (kvinder skal ikke åbenbare deres skønhed for fremmede mænd);
Koranen I  Pedersen (1980), s 162. Seyyed Hossein Nasr: Familien som et funktionsspecialiseret fællesskab i Pedersen (1980), s 162-163. Saeeda Jaheem, Pakistan: (islams pligter og rettigheder for kvinder) I Pedersen (1980), s 168-169. Fathia Bennani, Marokko: (moderne muslimske kvinder) I Pedersen (1980),
s169                                                                                                                                   
Kommentar til kvindernes stilling I Islam: Birgitte Rahbek & Jeppe Sinding Jensen:
Nogle karakteristiske særtræk I det islamiske livsmønster (sløret er ikke nævnt I
Koranen, men er et før-islamisk (kristent)statussymbol for kvinder) I Tidskriftet
Kontakt,nr.3  1988/89                                                                                                       
                                                                                                                                        Læsestof og baggrundsmateriale til Islam
Muhammad & den historiske baggrund for Islam. I Indledningen til Koranen i Udvalg (udg.) Finn O. Hvidberg-Hansen. Spektrum 1997, udvalgt fra s. 9 - 25.
Kommentar til treenigheden og den kristne inkarnationslære I  Jan Hjärpe: Islam - lære og livsmønster, Gyldendal 1979, s 75
Kommentar til den islamiske opfattelse af dommedag I   Hjärpe (1979), s 19
Claude Levi-Strauss:Hele verden er en moské, I  Pedersen (1980), s 72-73
Kommentar til grundlaget for den religiøse lov, Sharia I  Hjärpe (1979), s 93-95
Kommentar til Sharia samt visse dele af de 5 søjler (fasten & pilgrimfærd) i Carl-Martin Edsman: Asiens hovedreligioner af I dag 2. Kinas religioner og Islam. Gyldendal 1971,
s 54, 56 (kvinder), 58 (fasten), 74-75 (Hadjdj).

Teksterne samt læsestof til Islam er samlet I kompendiet ”Islam”, der ligeledes er givet til eleverne i E-bogsform
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Satanisme og kritik af kristendom

4. Forløb. Kritik af kristendommen ud fra satanismen. Forløbet har særlig vægt på de etiske og filosofiske opfattelser i nutiden, herunder på forskellen i kristen og satanistisk etik (10 lektioner).

Klassiske og repr. tekster.
W. Blake og F. Nietzsche som den idemæssige baggrund for satanismen og magisk ritualisme.
W. Blake: Ægteskabet mellem himmel og helvede: Djævelens stemme. (red) Aa. Markus. Mystik og mystikere: Gyldendal, Kbh. 1928 - 1930, s 182 - 183

Friedrich Nietzsches forestilling om at Gud er død og moralen er fri, samt begreberne overmennesket og viljen til magt.
F. Nietzsche: Den muntre videnskab (1882). Nietzsche - en tværfaglig
tekstmontage (red.) I.F. Hansen. Gyldendal 1973, s 32-33                                                   

Nietzsches begreber: Slavemoral, herremoral og hinsides godt og ondt.
Om moralens genealogi (1887). Hansen (1973), s 37, 44 - 45                          
Antikrist. Forbandelse over kristendommen  (1895).Vintens forlag, Kbh 1973, § 2, s 13 - 14, § 16, s 24 - 25,  § 18 - 19, s 27 - 28.                                                                 

Magisk ritualisme (Aleister Crowley).
Lovens Bog 2. 1 - 79. A. Crowley: Lovens Bog (1904). Sphinx, Kbh. 1991. s 22 - 29
Commentet. A. Crowley: Lovens Bog. s 38.
Liber E vel Exercitiorum. A. Crowley: Magiske skrifter. Sphinx, Kbh. 1983, s 17-26          
De Arte Magica. A. Crowley: Magiske skrifter. s 70 - 71, 73 - 74                                            

Satanisme (A.S. La Vey).
De 9 sataniske Bud. A.S.La Vey: Satans Bibel. (overs.) Frater Edwin.
Sphinx, Kbh. 1990, s  23                                                                                                            
                                                                                                                                        Sekundært materiale.
Materiale fra Nettet, herunder Youtube clip om Nietzsche, Crowley og La Vey. Samt:
Nietzsche: Nietzsche - en tværfaglig tekstmontage. (red.) I.F. Hansen. Gyldendal 1973, s 9 - 15
Om Crowley: Forordet til Magiske skrifter, s 5 – 10
Om Anton S. La Vey: Forordet til Satans Bibel, s 7 - 18

Materialet er samlet i E-bogen "Satanisme, magisk ritualisme og kritik af kristendommen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer