Holdet 2024 Sa/v21 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Magnus Guldberg Jensen
Hold 2024 Sa/v21 (2 Sa B1 v2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 International Politik og Rigsfællesskabet
Titel 2 Medier og politisk meningsdannelse
Titel 3 Kriminalitet i Grønland
Titel 4 Grønlands økonomiske fremtid
Titel 5 Valg i Grønland og politiske systemer
Titel 6 Fattigdom og ulighed i Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 International Politik og Rigsfællesskabet

Formål:

Formålet har i dette forløb været for eleverne at stifte bekendtskab med samarbejdet, integrationen og konflikten i det nordatlantiske område samt på europæisk og globalt plan. Elever skal ydermere kende til de forskellige teoretiske skoler inden for international politik, hvor der har været særligt fokus på liberalisme og realisme, og hvordan de kan bruges til at analysere aktuelle internationale politiske problemstillinger.

Indhold:

1) Først i forløbet har eleverne genopfrisket, hvad de kan huske for c-niveau, hvad angår problemstillinger i henhold til globalisering – herunder økonomisk, kulturel, politisk og miljømæssig globalisering.

2) Derefter har eleverne skulle se dokumentaren ”Krigskampagnen” om Irak-krigen. Filmen har præsenteret eleverne for, hvad det er for nogle internationale IGO’er og NGO’er samt super/stormagter og terrororganisationer, der er til stede på den internationale politiske scene. Efterfølgende har eleverne arbejdet med at få en forståelse internationale magthierarki med udgangspunkt i filmen. Dette har ført til, at vi har kigget på om verdensorden er i opbrud, hvor vi har kigget på den historiske udvikling (Det bipolære system, unipolære system og det multipolære system) og i hvilken retning vi går i møde i fremtiden.

3) Dernæst har vi arbejdet med kernebegreber indenfor international politik. Vi har i den forbindelse haft hovedfokusset på realisme og liberalisme. Eleverne har i forskellige opgaver med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger skullet analysere med baggrund i realisme og liberalisme-teorien.

4) Som stort delemne har vi arbejdet Arktisk Råd og Ilulissat-erklæringen. Eleverne har analyseret de arktiske relationer og konflikter ud fra realisme og liberalisme. Ydermere har eleverne lavet et rollespil, hvor de skulle agere ud fra et lands interesser i arktisk råd.  


5) Til sidst i forløbet blev der arbejdet med rigsfællesskabet, hvor eleverne har arbejdet med delegations- og aftaleteori med henblik på Grønlands selvbestemmelse.  

Kernestof:

International politik: h) samarbejde, integration og konflikt i det nordatlantiske område samt på europæisk og globalt plan.

Økonomi: k) globaliseringens betydning for Grønland.

Metode: L) komparativ og kvalitativ og kvantitativ metode

Læringsmål:

- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
- forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier,
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af Danmark og globale forhold,
- undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold,
- dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser
- anvende kvantitative og kvalitative metoder,
- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller og diagrammer,
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i faglig dialog derom.

Anvendt materiale:
Kernestof:
- ”InternationalPolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde”. Kapitel:1.1, 1.3, 2.1, 2.2. https://ip-nu.systime.dk/?id=1

- ”Grønland – Samfund, Økonomi og Politik”. Kapitel: 6.1., 2.5, 2.6, 2.7 https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=205
- ”Kampen om Arktis”
- Internationalt samarbejde om Arktis https://um.dk/udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-portal/fakta-om-arktis/internationalt-samarbejde-om-arktis
Realisme og idelaisme.docx
Delegations og aftaleteori.docx

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
Forhandlinger om våbenhvile er “død kat diplomati”, mener forsker
Krigskampagnen
Ruslands raslen med atomsablen er en dramatisk optrapning, mener seniorforsker
Hvorfor vil alle have en bid af Grønland?
Krise i Arktisk Råd: Det handler grundlæggende om at bevare
USA kræver mere oprustning i Grønland og Arktis
Rusland, USA og Kina opruster i Arktis – med Grønland i en sandwich.
Ruslands invasion har gjort Grønlands vigtigste samarbejdsorgan impotent
Debat: Hvad er Danmark uden Grønland?
Aki-Matilda Høegh-Dam: Rigsfællesskabet er ikke ligeværdigt
Borgen: Riget magten og æren – Afsnit s03e01



Evaluering:
Eleverne er undervejs lavet mindre skriftlige besvarelser af opgaver
Ligeledes har eleverne skulle fremlægge i matrixgrupper og samtidig har der været en fremlæggelse, hvor eleverne skulle forholde sig til, hvordan synes på oprustningen i Arktis kunne analyseres ud fra teorierne indenfor international politik.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Medier og politisk meningsdannelse

Formål:

Jf. læreplan til samfundsfag B skal eleverne indenfor sociologi præsenteres for kernestof med udgangspunkt i massemedier og politisk meningsdannelse. Dette forløb har forsøgt at inddrage forskellige aspekter af kernestoffet med et fokus på nyhedsmedierne og politisk meningsdannelse samt sociale mediers betydning både på et nationalt og globalt plan.

Indhold:

1. Først er eleverne blevet introduceret til "de fem nyhedskriterier", hvorefter de har analyseret forskellige nyhedsartikler. Efterfølgende har vi arbejdet med følgende begreber: "Den fjerde statsmagt", "Massemedier”, . Eleverne har desuden arbejdet med forskellige teorier inden for mediepåvirkning, henholdsvis "Kanyleteorien", "To-trinshypotesen" og "referencemodellen" .

2. For det andet har eleverne arbejdet med meningsdannelse på de sociale medier med udgangspunkt i begreberne "Ekkokamre", "deltagelsesdemokrati", "flertalsmisforståelser" og "bobler". Efterfølgende har eleverne arbejdet med Honneth og Goffmans teorier om anerkendelse. Eleverne benyttede teorierne til at analysere grønlandske politikeres profiler på de sociale medier.

3. Som det tredje har eleverne stiftet bekendtskab med hvordan politikerne anvender spin med fokus på begreberne ”priming" og "framing" Eleverne har brugt begreberne til at lave en skriftlig opgave, hvor de skulle lave en tale for Naalakkersuisut med fokus på at spinne emnet i den retning de ville.

4. Som sidste del i forløbet har eleverne arbejdet med "fake news". I den forbindelse er der blevet arbejdet med at analysere fake news artikler, og eleverne har selv fabrikeret fake news artikler for at øve kritisk tænkning. I forlængelse har eleverne arbejdet med konspirationsteorier med udgangspunkt i QAnon-bevægelsen fra USA.

Kernestof:

b) massemedier og politisk meningsdannelse
e) demokratiopfattelser (...)

Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
b) forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier,
d) sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre,
f) undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold,
g) dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser,
k) formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi og
l) på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i faglig dialog derom.

Anvendt materiale:

Kernestof:
- "Medier og Meningsdannelse" kapitel: 2.3,  6.1, 6.2, 7.2, 7.3, 7.4 Link: https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=1  
- ”SamfNu B”, kapitel 6.1. Link: https://samfnub.systime.dk/?id=308
- ”Samfundsfag C”, Teorier om mediers påvirkning: Link https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=799



Supplerende stof (link i undervisningsbekrivelse):
- De fem nyhedskriterier.docx
- Pape undskylder med forbehold over for Aaja Chemnitz.docx
- Politikere på Instragram
- 4.5 skillelinjer i grønlandsk politik | Grønland - Samfund, økonomi og politik
- Hvad er konspirationsteorien Qanon?



Evaluering:
- Eleverne er blevet evalueret på deres selvstændige fremlæggelser omhandlende Grønlandske politikeres brug af sociale medier.
-Eleverne har lavet et skriftligt produkt, hvor de skulle vise en klar brug af spin – herunder priming og framing
-Elevernes brug af fagsprog og en større forståelse for mediers indvirkning på meningsdannelse.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet i Grønland

Formål:
Formålet med forløbet var at kombinere sociologi og politik, samt at give eleverne en forståelse, begreber, teorier, og metoder fra de forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Fremgangsmåden skulle gøre eleverne i stand til at undersøge, forstå og diskutere kriminalitet ud fra politik og sociologi. Det skulle afslutningsvis udmønte sig i fagligt funderede problemstillinger, som eleverne selv skulle indsamle, vurdere og bearbejde jf lærerplanen. I forlængelse heraf har eleverne undersøgt Statistiks materiale i årsstatistik 2022 fra Grønlands Politi og lavet en kvantitativ undersøgelse om ungdomskriminalitet, hvor der er blevet indsamlet materiale på baggrund af en problemstilling og lavet en chi-i-anden-test for at undersøge om en afhængighed mellem to variable i en stikprøve er signifikant for hele populationen.


Indhold:
Sociologi:
- Robert Merton - uoverenstemmelse mellem samfundets mål og midler
- Edward H. Sutherland - Kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
- Travis Hirschi - teorien om social kontrol
- Socialisering (primær, sekundær og dobbelt)
- Risiko- og beskyttelsesfaktorere

Hvordan man ud fra disse politiske ideologier kan anskue kriminalitet og straf:
- Konservatisme (traditionel, socialkonservatisme og nationalisme)
- Liberalisme (klassisk, socialliberalisme og neoliberalisme)
- Socialisme (klassisk, kommunisme, socialdemokratisme)


Læringsmål:

b) Forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
d) Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
h) formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere, og bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger og drage konklusioner heraf
i) anvende kvantitative og kvalitative metoder,
j) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller og diagrammer.

Kernestof:

a) identitetsdannelse og socialisering i Grønland og i andre lande,
d) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, inkl. moderne fortolkninger
e) demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
l) komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:

Grundbøger:
- ”MetodeNu: Introduktion til samfundsfaglige metoder”
- "Grønland - Samfund, økonomi og politik",
-  ”Fri eller fortabt?”

Supplerende:
- https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-herstedvester_53804
- Greenland: Prison in the Ice
- Aarstatitisk 2022 fra Grønlands politi

Metode:
Deduktivt med teorier
Læreroplæg
Gruppearbejde
Par-arbejde


Evaluering:
Eleverne vurderes løbende formativt, mens de afslutningsvis skal aflevere resultaterne fra deres egne undersøgelser, som de skal fremlægge for hinanden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grønlands økonomiske fremtid


Formål:
Jf. læreplanens kernestof skal eleverne præsenteres for forskellige aspekter af økonomi, herunder det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, og bæredygtig udvikling samt globaliseringens betydning for Grønland. Forløbet er afsluttet med, at eleverne har øvet eksamensspørgsmål, hvor de har sendt en video af deres oplæg.
Indhold:

1) Under forløbet er eleverne først blevet præsenteret for det økonomiske kredsløb, hvor de i grupper har arbejdet med de forskellige dele af kredsløbet Til sidst skulle eleverne ud fra et scenarie forklarer, hvordan kredsløbet fungerer som en videopræsentation
.
2) Derefter har vi bevæget os over i at dykke ned i økonomisk politik startende med finanspolitik. Her har vi startet med at kigge på forskellige økonomiske systemer – Fri markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi. Eleverne har herefter fået en forståelse for, hvordan ekspansiv og kontraktiv finanspolitik kan bruges i høj og lav konjunktur.

3) Med udgangspunkt i grønlandske erhvervsstrukturer og arbejdsmarkedsforhold har eleverne blevet præsenteret for de firesøjler i Grønlands økonomi.

4) Vi har derefter arbejdet med økonomiske mål for fremtiden, hvor eleverne har skulle fremlægget om Økonomisk vækst, Miljø og bæredygtig udvikling, Balance eller overskud på de offentlige finanser, Lav eller stabil inflation, Overskud eller ligevægt på batalingsbalancen, Økonomisk lighed, En selvbærende økonomi, hvor vi har indgået i en dialog om, hvilke af disse mål som er vigtigst, men også hvilke som kan spille sammen, men også imod hinanden for Grønland i fremtiden.  

5) Vi har analyseret ledigheden i Grønland og undersøgt om det er henholdsvis stramningsstrategien, Incitamentsstrategien eller opkvalificeringsstrategien, som kan skabe bedre arbejdsforhold og mindre ledighed i fremtiden. Til at analysere ledigheden er der arbejdet med tal og tabeller fra Grønlands statistik   

6) Vi har arbejdet med Grønlands fremtid og økonomiske udfordringer, hvor eleverne i grupper har haft en af følgende problematikker: Øget pres på den offentlige sektor(holdbarhedsproblemet), Fra- og tilflytning, Den stigende ulighed, Nedskæringensstrategien og Ny finansiering. Her har eleverne selv skule finde en artikel som supplerede til lærebogen.

7) Der blevet repeteret velfærdsmodeller (Den konservative-, Den socialdemokratiske- og den liberalistiske velfærdsmodel) fra 1.g, hvor vi har abrjedet med nogle cases ift. hvordan man kan løse nogle interne grønlandske problematikker.

8) Slutteligt har vi undersøgt hvordan man kan anskue globaliseringen (Herunder: miljømæssig, politisk, kulturel og økonomisk) påvirkning på Grønland fra et optimistisk og pessimistisk syn.


Kernestof i forløbet:
Økonomi
i) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund.
j) det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling og
k) globaliseringens betydning for Grønland.

Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
b) forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier,
e) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Grønland og diskutere løsninger,
f) undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold,
g) dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser,
i) anvende kvantitative og kvalitative metoder,
k) formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi og
l) på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i faglig dialog derom.


Materiale:

Kernestof:

- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 5: 5.1, 5.2, 5.2.7, 5.3.1, 5.4, 5.5, 5.5.1, 5.5.2, 5.5.3, 5.5.3, 5.6.1, 5.6.2.
Kapitel 6: 6.1, 6.1.1, 6.1.2, 6.1.3, 6.1.4, 6.2.1, 6.2.2, 6.2.3, 6.2.4, 6.2.5.  https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=162


Supplerende:
Donald Trump truer Danmark med øget told
Naalakkersuisut sprøjter en kvart milliard ind i Kalaallit Airports

Arbejdsstyrke 2022: https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=202317&sc=AR&subthemecode=o3&colcode=o
Ledighed 2022: https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=202317&sc=AR&subthemecode=o2&colcode=o
Befolkningens uddannelsesprofil 2022: https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&sc=UD&colcode=o&version=202307
Grønland styrer mod milliardunderskud på de offentlige finanser : Arktis - Altinget.dk
Knap halvdelen ringer nogle dage forgæves til lægen
Mangelfuld hjemmehjælp til ældre i Nuuk

https://www.sermitsiaq.ag/erhverv/brexit-12-procent-told-pa-rejer-og-torsk/504355
https://knr.gl/da/nyheder/gr%C3%B8nland-har-det-%C3%B8konomiske-ansvar-flygtninge


Evaluering:

Eleverne har lavet en videofremlæggelse om påvirkning af det økonomiske, og desuden har eleverne løbende lavet små fremlæggelser om de økonomiske mål.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenssæt finanspolitik 19-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Valg i Grønland og politiske systemer

Formål:
I forbindelse med kommunal- og Inatsisartutvalget i Grønland har vi haft et politisk forløb med fokus på partier, valgprocesser, vælgeradfærd og styreformer i Grønland, Danmark og USA. I forløbet er der blevet arbejdet med et eksamenssæt og mundtlige fremlæggelser i forbindelse med evaluering.
Forløb:
1) Der er blevet analyseret på politiske skillelinjer ved inatsisartutvalget i 2021 og 2025, som havde betydning for, hvordan valget udformede sig. Dette ledte videre til at se på regeringsdannelsen i Grønland, hvor vi anskuede hvordan Naalakkersuisut skulle findes vha. positiv parlamentarisme, som er modsat negativ parlamentarisme, som det er i Danmark  
2) Der er blevet arbejdet med direkte- og repræsentative demokrati og diktatur, hvor fokusset har været på at eleverne ser på fordelene og ulemper ved disse. Dette ledte videre til en forståelse fordele og ulemper ved at have deltagelses- og/eller konkurrencedemokrati.
3) Der har været en repetition af magtens tredeling og dets betydning for demokratiet i Grønland, og Danmarks indflydelse på beslutninger
4) Derved førte det videre til at anskue magt som hhv. ressource, relation og strukturel magt, hvor forholdet mellem danske og grønlandske demokrati er blevet arbejdet med.
5) Der er blevet arbejdet med USA’s politiske system, hvor vi har lavet komparativ analyse mellem Danmark, Grønland og USA, hvor der har været fokus på: Magtens tredeling, velfærdsmodeller og det politiske system. Det har ført til diskussioner omhandlende hvor det amerikanske demokrati er på vej hen med Donald Trump, som præsident.
6) Vi har arbejdet med Eastons model og hvordan den kan anvendes på beslutninger og love i det Grønlandske demokrati, og ligeledes Molins model for at se, hvordan partier kommer frem til deres standpunkter. Ligeledes har vi arbejdet med at se grønlandske vælgeres adfærd, og hvorfor man enten stemmer på det samme parti eller skifter parti fra valg til valg.(herunder: kernevælgere, marginalvælgere, Egoistisk vælgeradfærd, Sociotropisk vælgeradfærd, Class-voting og Issue-voting)
7) Til sidst har eleverne arbejdet med en fremlæggelse, hvor de skulle analysere et parti i Grønlands principprogram ud fra partiets ideologiske synspunkter og parti- og vælgeradfærd i forbindelse med de netop overstået valg.

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
b) forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier,
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af Danmark og globale
forhold,
e) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Grønland og diskutere løsninger,
f) undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder
samspillet mellem nationale og globale forhold,
g) dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale
udviklingstendenser,
i) anvende kvantitative og kvalitative metoder,
j) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger,
tabeller og diagrammer,
k) formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af
fagets taksonomi og terminologi og
l) på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i faglig dialog derom.

Kernestof:
d) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, inkl. moderne
fortolkninger,
e) demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet,
f) magtbegreber og
g) forskellige politiske systemer, herunder det politiske system i Grønland.

Litteratur:
Kapitel 4.1.1, 4.2.3, 4.2.6, 4.5,

Samfundsfag B (2019), J. Ole Hedegaard, systime
Kapitel 3: Ideologier og partier
De politiske partiers adfærd: https://samfundsfagb.systime.dk/?id=159#c409
Kapitel 6: Magt og demokrati:
Demokrati: https://samfundsfagb.systime.dk/?id=183&L=0
Kapitel 9: Det politiske system i USA,
Velfærdsstaten i USA
Den politiske kultur i Trumps USA

Nationer og nationalisme (2021). K. Iversen, Systime  
Kapitel 18:3 Hvilke typer magt findes? https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=416&loopRedirect=1

Samfundsfag til HF(2025) B. Jens Breindahl, Systime
16.2 Eastons model - https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=192


Supplerende:
Detektor: Forstå magtens tredeling i USA
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa

Donald Trump drømmer om ubegrænset magt. Hvad kan stoppe ham?
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-02-05-donald-trump-droemmer-om-ubegraenset-magt-hvad-kan-stoppe-ham


Ny regering på plads i Grønland: Venstrefløjspartiet IA danner snæver koalitionsregering:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/ny-regering-paa-plads-i-groenland-venstrefloejspartiet-ia-danner

Grønlandsk regeringsparti vil starte et nationalt mineselskab

https://valg.gl/

Evaluering: Eleverne er blevet evalueret løbende, men der har især været fokus på et selvstændigt eksamensforberedende eksamenssæt, hvor eleverne skulle en individuel video, som skulle være et oplæg som eksamen ud fra et eksamensspørgsmål. Ligeledes har eleverne skulle lave en gruppefremlæggelse til sidst om deres grønlandske parti, hvor de skulle anvende de brugte begreber.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fattigdom og ulighed i Grønland

Formål:

Jf. læreplan til samfundsfag B skal eleverne indenfor sociologi præsenteres for kernestof med udgangspunkt identitetsdannelse og socialisering. Vi har i dette forløb arbejdet med hjemløse og fattigdom i hovedsageligt Grønland, men også sammenlignet med andre lande – USA og Danmark. Til at se på ulighed har vi anvendt Pierre Bourdieus begrebsapparat (økonomisk-, social- og kulturel kapital og habitus) til at se hvorledes vi er forskellige og ulige i samfundet. Til sidst er forløbet endt ud i en diskussion om ulighed er noget vi skal acceptere i vores samfund.

Indhold:
1. Først er eleverne blevet introduceret til, hvordan man kan anskue fattigdom. Vi har derfor arbejdet med absolut og relativ fattigdom, hvor eleverne har skulle få en forståelse for at man kan anskue fattigdom ud fra en Indkomst-, afsavns-, og budgetmetode. Denne viden har de skulle bruge til at analysere ”Indkomststatistik 2021”, hvor de også har arbejdet med Gini-koefficienten.

2. Vi har anskuet uligheden herunder hjemløse med Pierre Bourdieus begrebsapparat (økonomisk-, social- og kulturel kapital og habitus) til at se hvorledes vi er forskellige og ulige i samfundet. I forlængelse heraf har vi kigget på hjemløse i Grønland, USA og Danmark, og kigget på hvilke kapitaler der især er mangel på, og hvordan det kan være med til at udvikle vores habitus. Samtidig har vi sammenlignet med Jens Frederik Nielsen ift. hvilke kapitaler han besidder. Der er desuden blevet analyseret en artikel med henblik på at se, at socioøkonomisk udfordrede i Grønland har en tendens til at udvikle en habitus som er mere usund end bedre økonomisk stillede.

3. Til sidst har vi anskuet om ulighed i et samfund er noget vi skal bekæmpe eller om det har sin plads i et moderne samfund. Vi har taget udgangspunkt i Thomas Pikketys syn på økonomisk ulighed (Rentierklassen og formuekapitalismen). Dette har vi sat op imod John Rawls(Differens- og frihedsprincip) syn på ulighed på ulighed, hvor vi har haft en diskussion omhandlende om vi skal acceptere økonomisk ulighed i Grønland.  


Kernestof:

a) identitetsdannelse og socialisering i Grønland og i andre lande,
c) sammenligning af levevilkår og kulturer.
i) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund


Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
b) forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier,
d) sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre,
f) undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold,
g) dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser,
h) formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde materiale til
at undersøge problemstillinger og drage konklusioner heraf,
i)anvende kvantitative og kvalitative metoder,
k) formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi og
l) på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i faglig dialog derom.

Anvendt materiale:

Kernestof:
– ”Grønland – samfund, økonomi og politik” Kapitel 3.2.4.
Link: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=138
– ”Samf på B” Kan ulighed være retfærdigt?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=366
– ”Refleksion” Perspektivering: Thomas Piketty
Link: https://refleksion.systime.dk/?id=167
- Pierre Bourdieu
https://samfundsfaq.systime.dk/?id=193

Supplerende stof
- Indkomststatstik 2021- Fil i undervisningsbeskrivelse
- Ny Rapport: Den sociale ulighed i sundhed stiger: https://knr.gl/da/nyheder/den-sociale-ulighed-i-sundhed-stiger?utm_source=chatgpt.com
- Grafik i Aalborg Øst dør de lige så tidligt som i Pakistan
https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-i-aalborg-oest-doer-de-lige-saa-tidligt-som-i-pakistan
- Hjemløshed
https://www.vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/
- Aldrig har der været målt så mange hjemlæse i USA som i år
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/aldrig-har-der-vaeret-maalt-saa-mange-hjemloese-i-usa-som-i-aar
- Efter en lynkarriere i politik: Jens-Frederik Nielsen er nu landets yngste regeringsleder
https://knr.gl/da/nyheder/efter-en-lynkarriere-i-politik-jens-frederik-nielsen-er-nu-landets-yngste-regeringsleder


Evaluering:
-Eleverne har lavet et skriftligt produkt, hvor de skulle fortælle Jens Frederik Nielsen om uligheden i Grønland og hvad vi kunne gøre ved det. De skulle anvende fagbegreber fra forløbet
-Elevernes brug af fagsprog og forståelse for ulighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer