Holdet 2024 Sa/v22 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Magnus Mikkelsen
Hold 2024 Sa/v22 (2 Sa B2 v2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 International Politik
Titel 2 Massemedier
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Rigsfællesskab?
Titel 6 Fattigdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 International Politik

Formål:

Forløbet har til formål at introducere eleverne til fire teoretiske retninger indenfor international politik. Forløbet har til hensigt at træne eleverne i at anvende de pågældende teorier hvorfra de kan forstå aktører, sikkerhed, internationale sammenhænge, konflikter og løsninger herpå.

Indhold:


Eleverne har beskæftiget sig med teorierne om politisk globalisering, kulturel globalisering og økonomisk globalisering i Grønland og set globalisering gennem optimistisk og pessimistisk syn.

Eleverne blevet præsenteres for de store teorier indenfor international politik, og undersøge forskellige aktørers handlemuligheder i den forbindelse. Forløbet har beskæftiget sig med de to store internationaler teorier; realisme og liberalisme (idealisme). Under realisme har eleverne stiftet bekendtskab med rivalisering, magt, det internationale system (unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet), anarki og sikkerhedsdilemmaet. Under liberalisme (idealisme) har eleverne stiftet bekendtskab med (kompleks) interdependens, den demokratiske fredstese, gennemsigtighed og betydningen af IGO’er og NGO’er for samarbejde og fred i verden etc.

Eleverne har ligeledes beskæftiget sig med Grønlands rolle i international politik, herunder Arktisk Råd og Ilulissat-erklæringen

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
f) undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder
samspillet mellem nationale og globale forhold
g) dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale
udviklingstendenser

Kernestof:
International politik
h) samarbejde, integration og konflikt i det nordatlantiske område samt på europæisk og
globalt plan.
k) globaliseringens betydning for Grønland.

Materiale:

Kernestof:
- Østergaard, Clemens Stubbe et. al. (2022) International PolitikNU [online] tilgængelig fra: https://ip-nu.systime.dk/
o 1.1 Vi lever i en globaliseret verden: Økonomiske, kulturel og politisk globalisering. Globaliseringoptimister og globaliseringspessimister.
o 1.3 – En verden i opbrud
o 2.1. Realisme
o 2.2. Idealisme


Supplerende stof:
https://www.youtube.com/watch?v=UU-rN_wRizk
https://www.youtube.com/watch?v=D6IA_wQTOQE
https://www.information.dk/debat/2022/08/militaere-mentale-oprustning-farlig-ogsaa-klimaet-globale-syd
https://www.dr.dk/nyheder/udland/dansk-verdenspolitik-derfor-er-ilulissat-erklaeringen-vigtig
https://um.dk/udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-portal/fakta-om-arktis/internationalt-samarbejde-om-arktis
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=163

Metode:
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Læreroplæg

Evaluering:
Løbende evaluering i formativ og summativ form
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Massemedier

Eleverne har startet forløbet med en undersøgelse af befolkningens medievaner, herunder om vi bliver påvirket af nyhederne længere og hvilke former for nyheder der interesserer os. I den forbindelse har eleverne anvendt de 5 nyhedskriterier til at undersøge artiklen: "Breaking News, Vores forhold til nyheder er i opbrud". Eleverne og har også arbejdet med begreberne mis-, des- og malinformation, og forskellige typer af mediepåvirkning.


Indhold
- De fem nyhedskriterier
- Teorier om mediepåvirkning: Kanlyleteorien, totrinshypotesen og referencemodellen
- Fake News: Mis-, des- og malinformation.
- Spin, framing og priming
- De fjerde statsmagt
- Medierne som borgernes vagthund



Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof:

Sociologi:
b) medier og politisk meningsdannelse

Metoder:
Fremlæggelser
Læreroplæg
Gruppearbejde
individuelt arbejde
Skriftligt aflevering



Materiale:
Teorier om meningsdannelse: https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=158
Mis-, des- og malinformation: https://www.tjekdet.dk/misinformation-desinformation-og-fake-news-0



Evaluering:
Løbene evaluering
Summativ og formativ evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet

Formål:
Formålet med forløbet var at kombinere sociologi og politik, samt at give eleverne en forståelse, begreber, teorier, og metoder fra de forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Fremgangsmåden skulle gøre eleverne i stand til at undersøge, forstå og diskutere kriminalitet ud fra politik og sociologi. Det skulle afslutningsvis udmønte sig i fagligt funderede problemstillinger, som eleverne selv skulle indsamle, vurdere og bearbejde jf lærerplanen.


Indhold:
Sociologi:
- Robert Merton - uoverenstemmelse mellem samfundets mål og midler
- Edward H. Sutherland - Kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
- Travis Hirschi - teorien om social kontrol
- Socialisering (primær, sekundær og dobbelt)
- Risiko- og beskyttelsesfaktorere

Politik:
- Konservatisme (traditionel, socialkonservatisme og nationalisme)
- Liberalisme (klassisk, socialliberalisme og neoliberalisme)
- Socialisme (klassisk, kommunisme, socialdemokratisme)


Læringsmål:

b) Forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
d) Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
h) formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere, og bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger og drage konklusioner heraf
i) anvende kvantitative og kvalitative metoder,
j) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller og diagrammer.

Kernestof:

a) identitetsdannelse og socialisering i Grønland og i andre lande,
d) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, inkl. moderne
fortolkninger
l) komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:

Grundbøger:
- ”MetodeNu: Introduktion til samfundsfaglige metoder”
- "Grønland - Samfund, økonomi og politik",
-  ”Fri eller fortabt?”

Supplerende:
- https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-herstedvester_53804
- Worlds toughest prisons greenland
- Jibriil Ali: https://www.facebook.com/watch/?v=909706850727851

Metode:
Deduktivt med teorier
Læreroplæg
Gruppearbejde
Par-arbejde


Evaluering:
Eleverne vurderes løbende formativt, mens de afslutningsvis skal aflevere resultaterne fra deres egne undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi

Formål:
Et forløb som havde til formål centrale økonomiske begreber i samfundsfag. Forløbet byggede videre på den basale økonomiske viden, som eleverne var blevet introduceret for på deres respektive c-niveau hold.

Afdækket kernestof:

i) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
j) det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling

Indhold:
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- BNP
- Økonomiske systemer (Planøkonomi, blandingsøkonomi, markedsøkonomi)
- Udbud og efterspørgsel
- Den usynlige hånd
- De økonomiske mål og konflikter herimellem (1. Lav eller stabil inflation, 2) En selvbærende økonomi, 3) Økonomisk vækst, 4) Balance eller overskud på de offentlige finanser, 5) Overskud eller ligevægt på betalingsbalancen, 6) Økonomisk lighed, 7) Høj beskæftigelse/lav arbejdsløshed, 8) Miljø og bæredygtig udvikling)
- Konjunktursvingninger (Opgangskonjunktur, Højkonjunktur, Nedgangskonjunktur, Lavkonjunktur)
- Offentlige virksomheder og private virksomheder:
- Krydssubsidier:
- Arbejdsløshed (Sæsonarbejdsløshed, Strukturarbejdsløshed, Konjunkturarbejdsløshed, Skiftearbejdsløshed)
- Velfærdsmodeller( Den liberalistiske velfærdsmodel, Den konservatistiske velfærdsmodel, Den socialdemokratiske velfærdsmodel)


Materiale:
GLsamf: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl

Supplerende indhold:
https://sermitsiaq.ag/node/236371  
https://www.sermitsiaq.ag/erhverv/d-krav-royal-greenland-skal-privatiseres/352685
https://ia.gl/inuit-ataqatigiit-saelg-ikke-royal-greenland/
https://atassut.gl/da/2020/04/27/en-ny-vej-mod-g-60/

Metode:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde


Evaluering:
Løbende formativt
Elevfeedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Rigsfællesskab?

Rigsfællesskab?  
Fortid, nutid, fremtid

Formål:
Et forløb som havde til formål at tage fat i den aktuelle debat om Grønland i Rigsfællesskabet - både fortid, nutid og fremtid. Forløbet berørte ligeledes valget til Inatsisartut, som blev afholdt undervejs. Undervejs har eleverne beskæftiget sig med  Rigsfællesskabets historie, forskellige syn på Rigsfællesskabet, styreformer, demokratiformer, magtens tredeling, magtformer og spiralkampagnen, selvstændighed, free association.

Afdækket kernestof:

e) demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet,
f) magtbegreber og
g) forskellige politiske systemer, herunder det politiske system i Grønland.

Indhold:
- Repræsentativt demokrati
- Direkte demokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Diktatur
- Hjemmestyre
- Selvstyre
- Inatsisartut
- Naalakkersuisut
- Koloni
- Bloktilskud
- Suverænitet
- Magtens tredeling
- Magt som ressource
- Magt som relation (direkte og indirekte)
- Strukturel magt
- Aftaleteori
- Delegationsteori
- Selvstændighed
- Free association

Materiale:

Styreformer og demokratiformer:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=182
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=198#c594

Rigsfællesskabet:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=157
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=158

Magtens tredeling:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=179

Magtformer:
https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=416

Spiralkampagnen:
https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
https://kl.sermitsiaq.ag/inuiagatigiit/politikkeri-spiralilersuisimaneq-inuiannik-nungusaaneruvoq/915380

Aftale- og delegationsteori:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=159


Selvstændighed:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/trin-trin-forstaa-vejen-til-groenlandsk-selvstaendighed
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/forstaa-fem-centrale-begreber-mellem-groenland-og-danmark

Free Association:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trumps-tidligere-stabschef-til-dr-usa-skal-tage-alvorlig-snak-med-groenland
https://knr.gl/da/nyheder/model-en-oe-i-stillehavet-er-et-interessant-bud
https://knr.gl/kl/nutaarsiassat/manerassuarmi-qeqertarpaat-ilaattut-iliornissaq-soqutiginarpoq

Supplerende indhold:


Metode:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Dokumentar


Evaluering:
Løbende formativt
Elevfeedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fattigdom

Et forløb om fattigdom og de afledte effekter heraf.

Afdækket kernestof:
a) identitetsdannelse og socialisering i Grønland og i andre lande,
c) sammenligning af levevilkår og kulturer.

Formål:

Et forløb, som havde til formål at undersøge indkomsterne og uligheden herimellem i det grønlandske samfund. Nogle kører i Porsche, andre er hjemløse. Eleverne har beskæftiget sig med forskellige typer af fattigdom, arbejdet med statistik om indkomst og hjemløshed, og anvendt teori til belysning. Eleverne har ligeledes set forholdene sammenlignet med Danmark og USA.



Indhold:

- Absolut og relativ fattigdom
- Afsavnsmetode
- Budgetmetode
- Gini-koefficient, Lorenzkurven
- Medianindkomst
- Indkomststatistik i Grønland
- Bourdieu (Kapitaler, habitus, felter)
- Hjemløshed i Grønland, Danmark og USA
- Marx (Klasseteori)
- Kuznets (Ulighed som udviklingskendetegn)

Materiale:

Absolut- og relativ fattigdom, afsavnsmetode, budgetmetode:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=138



Gini-koefficient og Lorenz-kurven:
https://ioa.systime.dk/?id=3734
https://ioa.systime.dk/?id=224

Medianindkomst:
https://ioa.systime.dk/?id=3734&L=740

Bourdieu:
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157

Marx:
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364

Kuznets:
https://ioa.systime.dk/?id=3749


Supplerende:
https://stat.gl/publ/da/IN/202201/pdf/2021%20Indkomststatistik.pdf
https://stat.gl/publ/da/SO/202206/pdf/2021%20De%20økonomisk%20udsatte.pdf
https://www.vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/aldrig-har-der-vaeret-maalt-saa-mange-hjemloese-i-usa-som-i-aar
https://www.uni.gl/media/8386132/den-groenlandske-hjemloesetaelling-2022.pdf


Metode:
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Skriftlig opgave (hypoteser)

Evaluering:
Elevfeedback
Løbende formativt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer