Holdet 3 fi v3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Niels Olav Holst-Larsen
Hold 2025 fi/v3 (3 fi v3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb: Dualismen hos Platon
Titel 2 Eksistentialisme: Menneskets valg gennem livet
Titel 3 ONDSKAB
Titel 4 Etik - med Aktiv Dødshjælp som case
Titel 5 Politisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Eksistentialisme: Menneskets valg gennem livet

Eleverne har i forløbet beskæftiget sig med eksistensfilosofien gennem tre forskellige filosoffer. Vi har ved hver filosof arbejdet med samme undersøgende fokus: Hvad er valget og hvordan tages det gode valg? Herunder - hvilken form for liv og valg kritiseres af filosoffen.
Eleverne har i alle forløb lært og selvstændigt kunne anvende centrale begreber, inden vi har læst primærtekster. På den måde har de haft en forforståelse og en mulighed for at applicere begreberne på de svære tekster.

Forløbet er faldet i tre dele med fokus på hhv. Kierkegaard, Nietzsche og Sartre.
Eleverne har udarbejdet quiz og byt kort til nøglebegreber i alle tre forløb.



Del 1 - Kierkegaard:
Eleverne startede med at forholde sig til en gymnasieelev-case og alle de valg, der her kunne tages.
Herefter har eleverne arbejdet med centrale begreber hos Kierkegaard gennem videoer og tekst. Vi har været på billedjagt efter stadie-stereotyperne og lavet infografikker om hvert stadie.
Vi applicerede begreberne i arbejdet med Enten-Eller, som vi også oversatte til en nysproglig version.
Slutteligt diskuterede vi Kierkegaards holdning til sociale medier i dag, hvor begreberne igen blev anvendt.


Del 2: Nietzsche:
Eleverne har arbejdet med nihilismen som  HAMMER-FILOSOFI:  som nedbrydning af værdier og opbygning af egne værdier. Særligt har vi kredset om viljen til magt og evnen til at sætte sine regler versus følge samfundets DU SKAL.
Vi har arbejdet med Åndens tre forvandlinger med fokus på den eksistentielle rejse for menneskets person samt Antikrist med fokus på Nietzsches kritik af kristendommen som en forherligelse af det hinsidige.
Eleverne har lavet videopræsentationer med analyse af åndens tre forvandlinger samt en et selvskrevent grønlandsk eventyr med samme budskab. Slutteligt diskuterede vi ud fra Peter Thielst's artikel om misbrugen af Nietzsche, hvordan han blev misbrugt af nazisterne --> For på den måde bedre at kunne se den rette forståelse af viljen til magt og overmennesket.
Vi sluttede af med en diskussion af overmennesket og viljen til magt i  Jakob Nosells film "Naturens Uorden"

Del 3: Sartre
Fokus var at forstå adskillelsen af menneske og ting for at forstå de to forskellige væren - og dermed forstå, hvad mennesket gør, når det tingsliggør sig selv gennem ond tro.
Vi har læst både Eksistentialisme er en humanisme samt Tjeneren og arbejdet med kernebegreberne i begge tekster.
Eksistens
Essens
Frihed
Mulighed
Valg
Ansvar
Angst
Ond tro.
Tingsliggørelse.
Væren – i – sig
Væren for – sig.
Autencitet
Fakticitet
Transcendens.  

Derudover har vi læst små shortstories med det fokus at finde den onde tro og tingsliggørelse.
Slutteligt så vi klip fra Ratatouille og arbejdede med, hvordan hhv. Remy og de andre rotter var udtryk for sartres eksistentielle hovedbegreber.

Forløbet sluttede med en prøveeksamen og træning i at lave en disposition, der fremmer den selvstændige præsentation.  


Kernestof:
a) genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger i forskelligt materiale,
b) demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur,
c) demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemer, begrebers og teoriers systematiske sammenhæng,
d) redegøre for vigtige, traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer,
e) udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner,
g) indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter.

Læringsmål:
a) væsentlige problemstillinger inden for teoretisk og praktisk filosofi i et grønlandsk og vesteuropæisk perspektiv



Materiale:
Kierkegaard:

Baggrundstekst:  
Ca. 4 normalsiders indføring i Kierkegaards hovedbegreber. Sammensat og redigeret baggrundstekst fra  Larsen & Rasmussen: Refleksion - Grundbog i filosofi, Gyldendal 2017.

Primærtekst:
Uddrag af Kierkegaard, Søren:  "Enten-Eller", 1843.  Fra Astrid Holm: Fire menneskesyn, Systime 1996.


Supplerende materiale:
5 skarpe om Kierkegaard: Introduktion af fem kierkegaard begreber:   https://www.youtube.com/watch?v=vYA8NqMPoOM


Nietzsche:
Baggrundstekst. Ca 5 normalsiders indføring i Nietzsches hovedbegreber.
Sammensat fra Larsen & Rasmussen: Refleksion - Grundbog i filosofi, Gyldendal 2017

Primærtekster:
Uddrag af "Således talte Zarathustra", gengivet fra Astrid Holm: Fire menneskesyn, Systime 1996.
Uddrag af "Antikrist", gengivet fra Astrid Holm: Fire menneskesyn, Systime 1996

Supplerende:
Uddrag af  Thielst, Peter: " Slip Nietzsche løs", Ekstra Bladet, 27. oktober 1993.
Trailer til "Naturens uorden", 2015. https://www.youtube.com/watch?v=vCMC8dBwKT0


Sartre:
Baggrundstekst Ca 4 normalsiders indføring i Sartres hovedbegreber.
Sammensat fra Larsen og Skov: Grundbog i filosofi: Mennesket i verden, Systime 2013

Primærtekster:
Uddrag af "Eksistentialisme er en Humanisme", 1946 - gengivet fra Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme, Hans Reitzels Forlag, 2002 (1. udgave Vintens Forlag, 1975), s. 14-19 i uddrag. Oversat af Anders Thuborg.
Uddrag af "Antikrist", stk 18 og 43, 1888, gengivet fra Astrid Holm: Fire menneskesyn, Systime 1996


Supplerende:
Tre korte klip fra disneyfilmen Ratatouille, 2005









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 ONDSKAB


Forløbet kredser om begrebet ondskab. Sigtet er at forstå forskellige filosoffers/tænkeres syn på og definitioner af ondskab og kunne anvende disse i diskussioner af ondskaben i verden.  Materialet er fortrinvist hentet i E-bogen ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1  



Forløbet strækker sig over 8 undervisningsgange – 16 moduler.

Filosoffer:
Leibniz  - GUD og ondskab
Svendsen – ondskabstyperne som prisme til at tale om ondskab
Freud – vores fascination af ondskab og erstatningstilfredstillelser.
Arendt – fraværet af tænkning - Eichmann
Bauman – modernitet og ondskab
Levinas og ansigtet.  
Der er læst primærtekster til alle emner, undtagen Leibniz og Levinas, hvor baggrundstekster og læreroplæg har givet eleverne deres perspektiver.


Forløbet sluttede med Filmen Die Welle, hvor eleverne analyserede filmens budskab og koblede to selvvalgte filosoffer på ondskaben i filmen. Analysen blev afleveret i videooptagelser.




MATERIALE

Baggrundstekst:  Hvad er ondskab. Lettere forkortet. Fra ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   


Svendsen, Baggrundstekst: Lettere forkortet. Fra ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   

PRIMÆRTEKST: Lars Svendsen, Ondskabens filosofi, 2010. UDDRAG. Fra ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   

PRIMÆRTEKST: Sigmund Freud, Kulturens byrde (1930) UDDRAG. Fra ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   

Baggrundstekst: Mennesket mellem natur og kultur. Freud. Fra Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   

Baggrundstekst: Arendt. Fra Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   

PRIMÆRTEKST: Hannah Arendt, “Eichmann i Jerusalem, 1963.  UDDRAG. Fra ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   

Baggrundstekst: Zygmunt Bauman, Fra ”Tanker om ondskab”  https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1   





SUPPLERENDE:

Løvernes konge, klip. Morning Lesson : https://www.youtube.com/watch?v=bW7PlTaawfQ  

Anders Breivik Nazi-hilsen:  https://www.youtube.com/watch?v=dyR-lMRNZWM  

IT Officiel Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=xKJmEC5ieOk

Die Welle, 2008.  https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000004644/bolgen


KERNESTOF
a) væsentlige problemstillinger inden for teoretisk og praktisk filosofi i et grønlandsk og vesteuropæisk perspektiv


LÆRINGSMÅL:
a) genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger i forskelligt materiale,
b) demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur,
e) udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner,
g) indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Etik - med Aktiv Dødshjælp som case



INDHOLD:
Eleverne har i forløbet beskæftiget sig med etikken som dilemmaernes filosofi. Som den filosofi, der kan give redskaber til at overveje handlinger i livet.

Forløbet er faldet i 3 dele: Pligtetikken, Nytteetikken og Debatten om Eutanasi som etisk case.
Broderparten af timerne er begyndt med et dilemma, der rammesatte dagens etiske teori/vinkling. Derudover er eleverne altid blevet klædt på til at læse primærteksterne: De kender filosoffernes holdninger og har øvet sig i at finde de holdninger med eksempler i filosoffernes egne tekster.  


Del 1: Pligtetikken hos Immanuel Kant.
Eleverne har arbejdet med pligtetikkens budskab, imperativer og konkrete stillingtagen til en række situationer. Slutteligt har vi drøftet mulige kritikpunkter af pligtetikken. Hovedbegreber:
Morallov
Pligt
Fornuft
Det kategoriske imperativ
Det praktiske imperativ.

Del 2: Nyttetikken hos Jeremy Bentham.
Eleverne har arbejdet med Nytteetikken som en cost-benefit etik. De har selv anvendt  benthams lystmodel på et dilemma og hermed selv prøvet kræfter med nytteetikkens anvendelighed, men også kritikpunkter. Udmundet i elevpræsentationer af det nytteetisk rigtige at gøre.  Eleverne har endeligt arbejdet med global etikken hops Singer som en nytteetisk teori for nødhjælp.

Hovedbegreber:
Undladelser (handling er også en ikke-handling)
- Person-neutral teori
- Værdi-teori
- Det utilitaristiske grundprincip (Mest mulig lykke for flest mulige mennesker)  
- Benthams lystmodel.
- Cost-benefit


Del 3: Etisk case om Eutanasi
Eleverne arbejdede med de centrale begreber i debatten om aktiv dødshjælp og så derefter på argumenterne i for (gennem Artikel og dokumentar om Prebens ønske om at dø) og argumenterne mod gennem en række artikler)
Eleverne har appliceret de etiske teorier og deres begreber på argumenterne. Det centrale spørgsmål var: Hvad er et værdigt liv? Og er mennesket autonomt i en situation, hvor livet skal afsluttes eller fortsættes?  
Hovedbegreber:
Autonomi
Eutanasi
Aktiv Dødshjælp
Lægeløftet
Et værdigt liv
Uhelbredeligt syg
Hospice
Palliativ behandling
Assisteret selvmord
Passiv dødshjælp.
Glidebaneargument



KERNESTOF
a) væsentlige problemstillinger inden for teoretisk og praktisk filosofi i et grønlandsk og vesteuropæisk perspektiv
b) elementær argumentationsteori og
c) Elementær Etik

LÆRINGSMÅL:
a) genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger i forskelligt materiale,
b) demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur,
d) redegøre for vigtige, traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer,
e) udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner,
g) indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter.
h) genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger


MATERIALE:

PLIGTETIK

- Ca 5 normalsider, lettere redigeret sprogligt. Baggrundtekst om Kant og pligtetikken samt kritikpunkter.
fra Larsen & Rasmussen: Refleksion - Grundbog i filosofi, Gyldendal 2017.  

- Primærtekst: Uddrag af “Grundlæggelse af moralens metafysik”  fra:
Kant - De store tænkere. Rosinante, 2000, s.197-198, 199-200. Oversat af Justus Hartnack.

Supplerende:
- Explainer på youtube: Mother Forkin' Morals with Dr. Todd May - Part 4: Deontology - The Good Place (Digital Exclusive) - YouTube
Nytteetik:


NYTTETIK  
-Baggrundstekst om nytteetik, ca. 6 nm.
Lettere redigeret fra Larsen & Rasmussen: Refleksion- Grundbog i filosofi, Gyldendal 2017
- Primærtekst: Uddrag fra Kap 1 og Kap 4 i EN INDFØRING I PRINCIPPERNE FOR MORAL OG LOVGIVNING (1780).

- Baggrundstekst om Global Etik. Ca 1,1/5 normal side. Lettere redigret fra: Larsen og Skov: “Mennesket i verden”, systime 2013
- Primærtekst. Uddrag fra Peter Singer: “Det liv du kan redde - Grib ind og stands verdens fattigdom”. Kristeligt Dagblads Forlag, 2009, s. 29-32. Oversat af Pia Juul.

Supplerende
Explainer på youtube:  Mother Forkin' Morals with Dr. Todd May - Part 2: Utilitarianism - The Good Place (Exclusive) - YouTube

SINGERS DILEMMAER – Youtube: Poverty & Our Response to It: Crash Course Philosophy #44 - YouTube
SOS FADDER REKLAMEFILM: Mille Gori - Alle kan hjælpe en. Bliv SOS-fadder!


EUTANASI:

-Thomas Søbirk: Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark, Videnskab.dk , 7 marts 2020,  Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark  

-Birthe Pedersen, “17-årig overlevede terrorangreb i Belgien. Nu har hun fået dødshjælp”, 12.oktober 2022, UDDRAG, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/17-aarig-overlevede-terrorangreb-i-belgien-nu-har-hun-faaet-doedshjaelp

-Jakob Birkler, “Debatten om dødshjælp handler i sin kerne om retten til at være til besvær” , Altinget.dk, 26. Marts 2023, UDDRAG. https://www.altinget.dk/artikel/debatten-om-doedshjaelp-handler-i-sin-kerne-om-retten-til-at-vaere-til-besvaer

- Marchen Neel Gjertsen:” Hun var med til at arrangere sin vens selvmord. Først kom tvivlen. Så kom skylden“, 29. December 2023. UDDRAG.  Hun var med til at arrangere sin vens selvmord. Først kom tvivlen. Så kom skylden - Jyllands-Posten

-Etisk Råd: “Debatten, der ikke vil dø”, 2011.  Film. https://www.youtube.com/watch?v=C_lqP0ywHmM

-“Etik i det Senmoderne samfund”, Systime 2022. Afsnittene “Hvad er den gode død” og  “Tab af kontrol”. https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=199
-“På Tirsdag skal jeg Dø” Dokumenter. Dr.dk 2022 https://www.dr.dk/drtv/episode/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_-preben-og-hajerne_349501


Supplerende:

Lone Frank og Lotte Mørk i Deadline, 2023: https://www.facebook.com/watch/?v=246175071344426



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politisk filosofi

POLITISK FILOSOFI
Hvordan indretter vi det gode samfund?   

FORMÅL
Forløbets overordnede formål er at gøre eleverne i stand til REFLEKTERE over, hvorfor samfund er indrettet som de – herunder alternative måder at indrette dem på. Dette skal sikres gennem arbejde med forskellige politisk filosofiske standpunkter fra Platon til Nozick.

Eleverne kan efter forløbet
- redegøre for og sammenligne forskellige positioner, der siger noget om, hvordan vi skal indrette vores samfund.
- Analysere filosofiske primærtekster med henblik på at fremlæse deres politisk filosofiske grundargumenter - deres visioner for det bedst mulige samfund.
- Applicere de filosofiske positioner i en diskussion af det nuværende grønlandske samfund.
- Anvende de filosofiske positioner i en diskussion af det trygge samfund og det retfærdige samfund.
-

KERNESTOF/LÆRINGSMÅL
- Demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske og samfund i politisk filosofi
- Redegøre for vigtige, traditionelle løsningsforslag til givne politisk filosofiske problemer
- Udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
- Indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter

Indhold
Forløbet falder i 3 dele

FØRSTE DEL introducerer til politisk filosofi gennem et øde ø-projekt, hvor eleverne i grupper danner ø-samfund ud fra bestemte værdier. Fokus er at drøfte fordele og ulemper ved forskellige værdier for samfundsindretning.  Herefter zoomer første del ind på Platon som politisk filosof – hvor inddelingen af samfundet udgør grundlaget for at forstå: hvem skal bestemme?  Her har eleverne arbejdet med HULELIGNELSEN, DET GODES IDÉ OG MERITOKRATI
Grundlæggende problemstilling: Hvorfor skal filosofferne styre samfundet- og hvad er problematisk ved den tanke?  

Anden del beskæftiger sig med oplysningstidens politiske filosofi gennem Hobbes og Locke.  Kernebegreberne har her været naturtilstanden, naturretten og samfundspagten som kontrakt mellem mennesker. Eleverne stifter herunder bekendtskab med begreber som suverænen, naturtilstanden, ejendomsret, selvejerskabstesen, arbejdsværditeorien, frihed og sikkerhed. Vi har i denne del fokuseret på det gode samfund som det trygge samfund og det frihedsbeskyttende samfund.   

Derudover har vi beskæftiget os med Filmen Fluernes herre og appliceret de centrale ovenstående begreber på filmens handling.
Grundlæggende problemstilling: Hvordan kan mennesket sikre sig tryghed?

Tredje del har beskæftiget sig med Rawls og Nozicks tanker om det retfærdige samfund ift. Fordeling af midler.
Grundlæggende problemstilling: Hvordan får vi et retfærdigt samfund?  

Metoder
Vi arbejder meget begrebsorienteret: Først er begreber tillært. Dernæst anvendt med forforståelse. Dernæst applicieret i filosofien. Denne metode går igen og varierer fra selvstændigt, til matrix til plenum. Særligt: Vi anvender ofte små tavler til minipræsentationer af begreber eller citater.

MATERIALER

Baggrundstekster er fundet i disse to grundbøger:
( Platon, Locke, rawls og nozick) Larsen, Thomas Falk og Michael Rasmussen: Refleksion – Grundbog i filosofi, Gyldendal, 2017.
( Platon, Hobbes og Rawls) Larsen, Kasper og Christoffer Boserup Skov: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi, Systime, 2013.

Fra: Mennesket i verden – Grundbog til filosofi, Systime, 2013.

- Introduktion:
Hvad er politisk filosofi? https://filosofigrund.systime.dk/?id=143  

- Platon:
Kapitlet om Platon: https://filosofigrund.systime.dk/?id=144
Afsnit om kritik af Platon: Platon – al magt til filosofferne | Grundbog til filosofi - Mennesket i verden

- Hobbes:
Kapitel om Hobbes: https://filosofigrund.systime.dk/?id=145
Kritik af Hobbes: https://filosofigrund.systime.dk/?id=164


Fra: Refleksion – Grundbog i filosofi, Gyldendal, 2017.

-Locke:  
Baggrundskapitel og kritik: https://refleksion.systime.dk/?id=164

-RAWLS:
Baggrundskapitel og kritik: https://refleksion.systime.dk/?id=165

- Nozick:
Baggrundstekst om Nozick:  Robert Nozick: Frihed og minimalstat | Refleksion https://refleksion.systime.dk/?id=166



PRIMÆRTEKSTER  
Tekstuddrag af “Staten”, Platon.
Komprimeret herfra:  Tekst: Platon, Staten | Grundbog til filosofi - Mennesket i verden https://filosofigrund.systime.dk/?id=161

Tekstuddrag af “Leviathan”, Thomas Hobbes
https://filosofigrund.systime.dk/?id=163

Tekstuddrag af “To afhandlinger om regering” (1662), John Locke
Bent Rensch: “Ret og Magt”, Systime 1993, s. 56-59

Tekstuddrag af En teori om retfærdighed (1971), John Rawls.
Fra https://refleksion.systime.dk/?id=168#c480

SUPPLERENDE

Fluernes Herre, film, 1990:  https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005176/fluernes-herre

Youtube om Contractarianism: https://www.youtube.com/watch?v=2Co6pNvd9mc  
Yotube om retfærdighed ( Rawls vs Nozick) : https://www.youtube.com/watch?v=H0CTHVCkm90  

LÆRINGSMÅL:
a) genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger i forskelligt materiale,
b) demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur,
c) demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers systematiske sammenhæng,
d) redegøre for vigtige, traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer,
e) udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner,
g) indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter,


a) væsentlige problemstillinger inden for teoretisk og praktisk filosofi i et grønlandsk og vesteuropæisk perspektiv,


KERNESTOF:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer