Holdet 2023 HF DA/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Skanderborg Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 HF DA/x (HF 1x DA, HF 2x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velkommen til dansk
Titel 2 Kommunikation
Titel 3 Kortfilmforløb
Titel 4 Kropsfremstillinger
Titel 5 Dokumentar (inkl. værklæsning)
Titel 6 Værklæsning roman
Titel 7 Dronningens nytårstale
Titel 8 Skriftligt forløb - Min Familie
Titel 9 Propaganda - DHO
Titel 10 Syndefaldsmyten
Titel 11 Lyrik (inkl. værklæsning)
Titel 12 Reportager
Titel 13 Natur og klima
Titel 14 Mini-SSO
Titel 15 Hvor går grænsen?
Titel 16 Romantikken
Titel 17 Det Moderne Gennembrud
Titel 18 Eksistentialisme
Titel 19 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velkommen til dansk

Velkommen til dansk - hvad er dansk?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kommunikation

Forløbets formål:
I dette forløb vil vi stille og roligt indlede danskfaget gennem et fokus på kommunikation som kernen i danskfaget. Herigennem opnår vi:
- Et bredt kendskab til forskellige tekstgenrer i danskfaget
- Indledende analysekompetencer af både fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder:
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Kommunikationsanalyse, sproghandlinger, kropssprog, turtagning, gambitter, samarbejdsprincip, transaktionsanalyse
- Analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Et kendskab til sproghandlinger og argumenttyper
- Opstart på mundtlige oplæg, herunder argumentation  

Indhold:
- Peter Heller Lützen: ”Kommunikation” (uddrag)
- Helle Helle: ”Stavgang”
- Jacob Berner Moe: ”Nu tuder jeg igen”
- Mette Rolan Kjærsgaard: ”Den politiske tale skal ramme hjertet”
- Mette Frederiksen: ”1. maj-tale 2021”
- Mette Frederiksens ”Coronoa tale” 2020
- Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk
- Hanne Lindblad: ”Hvorfor taler vi så grimt til hinanden?”
- Mads Brynnum: ”Fuck tonen”
- Sofie Lindes ”Metoo tale” ved Zulu Comedy galla 2020
- Debatten, DR2 med Sofie Linde og Pia Kjærsgaard, sep. 2020
- Call me kampagne, ”Hvorfor taler vi så grimt”

Skriftligt i forløb:
Resume af Stavgang
Resumé og tragtindledning Sofie Lindes tale.
Skriftlig og mundtlig formidling af tale


Omfang: 7%

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning og resume Sofie Linde 25-09-2023
Opsamling Kommunikation 28-09-2023
Min tale 29-09-2023
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kortfilmforløb


Vi skal i dette forløb fokusere på det mediemæssige ben af danskfaget, hvor vi skal lære at analysere kortfilm og dokumentarisk reality. I vores analyse og fortolkning af disse genrer vil vi fokusere på filmens dramaturgi og filmiske virkemidler - altså hvordan det sprog film bruger for at fortælle historier.  
For at forstå og lære om filmens sprog skal vi se på to genrer, kortfilm og reality-tv

Fagligt fokus i forløbet
Filmens dramaturgi (komposition og opbygning af spænding, karakterer, miljø og konflikt)
Filmiske virkemidler  (brug af kamera, lyd, lys, klip)

Reality-genren Introduktion til reality-genren

Teori
Teori i forløbet hentes to steder i Håndbogen til dansk og på Filmcentralen

Filmcentralens Filmleksikon: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Dramaturgiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmens-dramaturgi

Håndbogen til dansk om
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=p222
Filmens dramaturgi: https://hbdansk.systime.dk/?id=p223

Håndbogen til dansk, kap. 5.3 om reality-tv: https://hbdansk.systime.dk/?id=p226
Reality-genren og reality-dokumentaren

Materiale:
Rasmus Walter: "Helium", 2013
Hot Teen Couple af Cecilie Jonassen, 2023
DR3: "Tykke Ida", 2019
DR3: "Hård udenpå", 2019

Skriftligt arbejde i forløbet
Introduktion til skriftligt arbejde, med fokus på den ene af to genrer, nemlig "Den analyserende artikel".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kropsfremstillinger

I skal prøve at skrive jeres første analyserende artikel. Dvs. I skal træne skriftlighed og I får timer til både analyse og skriftlighed. Forløbet skal fungere som træning mod Mini-SSO-opgaven, så I nemmere kan klare den og styrker jeres faglighed inden foråret med dansk skriftlig terminsprøve og eksamen.

Vi starter forløbet med kort at repetere teori til dokumentar og argumentation samt at introducere til teori om reality-dokumentaren. Herefter skal vi se og arbejde med et afsnit af reality-dokumentaren "Tykke Ida" samt et uddrag af reality-dokumentaren "Hård udenpå", som I herefter skal skrive en analyserende artikel om. Til sidst skal I bruge jeres analyse arbejde til at skrive jeres analyserende artikel.

I skal bruge analyse redskaber og fagbegreber  indenfor medieområdet:
- Filmiske virkemidler
- Dramaturgiske virkemidler
- Reality-genren, særligt reality-dokumentaren /reality-serien
- Gofmann og Meyrowitch, frontstage, backstage, middleregion.
- Fakta- fiktionskoder
- Autenticitetsmarkører

Tekster:
Tykke Ida (reality dokumentar), DR3, 2017
Hård udenpå (reality dokumentar), DR3, 2017

Skriftlig opgave:
Skriv sammenlignende analyse af de to reality programmer.
Første større skriftlige opgave.
Skrives på baggrund af analyse i klassen.

4 %
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kropsfremstillinger 19-11-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentar (inkl. værklæsning)

I dette forløb skal du:
- Kende dramaturgi i forhold til fakta-genren og dokumentargenren.
- Kunne identificere de filmiske virkemidlers brug i forhold til at fortælle dokumentargenren.
- Kunne identificere udvalgte dokumentarfilmtyper, og lave analyse og fortolkning i forhold til genren.  
- Være i stand til at identificere og karakterisere diskursen i en dokumentarfilm
- Arbejde analytisk dybdegående med dokumentargenren i en værklæsningssammenhæng
- Læsning af værk, værk 1

Teori
Levende billeder i mediefag, Mimi Olsen og Hans Oluf Schou, m.fl.
Håndbogen til dansk, i-bog, Systime om dokumentarfilm
Filmcentralen.dk/filmleksikon

Dokumentarprogram, DR-TV
Anders Agger, Gæstearbejderne, (Værklæsning)
”Moskeerne bag sløret”, anslag afsnit 1

Fagligt fokus og fagbegreber
Kreativ bearbejdning af virkeligheden
Dokumentarfilmtyper/genrer:
• Den autoritative, informative dokumentar      
• Den kritisk dybdeborende dokumentar
• Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
Fokus på fakta – og fiktionskontrakter, autenticitetsmarkører
Retoriske appelformer
Argumentationsteori
Diskursanalyse

Omfang: 8%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indefra: Indledning, analyse + afslutning 01-12-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Værklæsning roman

Forløbet er opbygget omkring første værklæsning. Hensigten er flere ting, men peger klart hen imod at få en positiv læseoplevelse, som man har lyst til at bringe videre til andre interesserede. Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering (boganmeldelse).

Forløbet er i høj grad elevdifferentieret og elevernes individuelle værklæsning baseres på en læsehastighedstest. For at give eleverne mulighed for at optimere deres læsekompetence introduceres forskellige læsestrategier og -metoder.

Værklæsning 2: selvvalgt, differentieret, træning i langkøring;
fx Min Familie, Folkets Skønhed, Døden kører Audi, Den lille prins, Skyld, Toru de chambre, Gud taler ud, De , Den som blinker er bange for døden, Nordkraft, Hvis der skulle komme et menneske forbi.

Skriftligt arbejde som refleksion og dokumentation.
Her kan der være fokus på:
- Personkarakteristik
- Miljøkarakteristik
- Fortællerforhold (inkl. bagudsyn/medsyn og panoramisk/scenisk fremstilling)
- Konflikt

Mundtligt arbejde med fremlæggelser i grupper - "kaffeklub"

Kernestof:
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Værklæsning

Faglige mål:
- Eleverne skal kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Eleverne skal kunne anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere med formidlingsbevidsthed
- Eleverne skal kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

Omfang: det varierer naturligvis fra elev til elev, men alle elever læste mellem 80-198 sider. (3%)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
LogBog Min Familie (roman) 07-01-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dronningens nytårstale

I dette forløb skal vi analyserer årets nytårstaler og en enkelt nytårstale fra 2020

Vi skal læse og analysere:
Dronningens nytårstale 2023

I skal starte med at repetere sprogteori og argumentation kapitel 4 om sprog i Håndbogen til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=131

Vi har fokus på:
Talegenrer
Ciceros pentagram
Appelformer
Argumentation, Toulmins skema, påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse
Argumenttyper
Fejltyper
Sproglige billeder
Sproglige figurer
Ordklasser,
Syntaks
Diskurs

Forløbet er suppleret af skriftligt arbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Skriftligt forløb - Min Familie

I forlængelse af værklæsning 1 (Sebastian Bune: Min familie), arbejder vi med skriftlighed, hvor primærfokus er på de fire bedømmelseskriterier i dansk A (se herunder). Eleverne afleverer i alt 4 opgaver, hvor hver af opgaverne bedømmes ud fra ét bedømmelseskriterium.

Formålsbeskrivelse for hvert bedømmelseskriterie:
Skriftlig korrekthed
• Fejlstøvsuger, syntaks og grammatik
○ Identificere en sætning (kommatering og punktum)
○ Fejltyper (nutids-r, sammensatte ord, hans/sin, forkert brug af små og store bogstaver, lægge/ligge, nogen/nogle, stavefejl)
○ Læs korrektur  
• Sammenhæng og variation i sproget
○ Sætningskoblere (hypotakse og paratakse)
Formidlingsbevidsthed
o Struktureret besvarelse (PEFO)
Besvarelse af den stillede opgave
o Lær at læse en opgaveformulering
Danskfaglig viden og metode
o Tekstnærhed (PEFO)
o Meningsfuld begrebsanvendelse

Fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
[…]
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
[…]
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
[…]

2.2. Kernestof
[…]
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster.
Her arbejdes metodisk med:
[…]
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.


Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Propaganda - DHO

Formål med forløb
I dette forløb skal vi undersøge hvad propaganda er.
Forløbet er et samarbejde mellem dansk og historie sådan at I kan bruge de værktøjer, begreber og den viden I får i dansk til jeres forløb i historie.

I forløbet skal I:
- forstå propaganda begrebet.
- lære at identificere tekster med propaganda. Vi ser på billeder, film og tekster.
- se en dokumentar om propaganda og undersøge pointerne i den. Repetere dokumentargenren
- Arbejde med billedanalyse

Tekster
Hvem vil mig noget? undervisningsmateriale af Hildegunn Johannesen, Omtanke Online
Litteraturportalen om demokrati, sociale medier, fake news og trolde https://litteraturportalen.systime.dk/?id=186

Filmmateriale:
Løgnefabrikken, Jakob Gottschau, 2018 https://filmcentralen.dk//gymnasiet/film/loegnefabrikken-de-falske-nyheder-fra-rusland
Om Trump's tweets fra DR, Nyhedsklip fra dr.dk i f.bm. Invasion i Ukraine, 24.2.2022:
Putins retorik 1: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/putin-har-givet-tilladelse-til-angreb-i-donbass

Ekstra materiale:
Powerpoint lavet på baggrund af Vincent Hendriks bog, Fake News, 2017

Følgende nye begreber vi anvender i forløbet
Propaganda
Diskurs
Journalistik
Magtens tredeling og den fjerde statsmagt
Fake News
Information- og misinformation
Postfaktuel tidsalder
Internettrolde

Anvende sproganalyse: herunder argumentation, fokus på argumenttyper, retoriske appelformer, ordvalg og diskursanalyse

Skriftlig opgave:
Eleverne laver oplæg på baggrund af analyse af propaganda tekst

Omfang 4 %
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Propaganda opsamling 07-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syndefaldsmyten

Undervisningsbeskrivelse til forløbet "Fortællinger om syndefald"

I dette forløb skal vi lære om hvordan metaforen anvendes i litteratur. VI skal i den forbindelse læse tekster med syndefaldstemaet som omdrejningspunkt. Vi beskæftiger os med forskellige tekster, hvori I får repeteret novellegenren, og derudover skal vi arbejde med genrerne eventyr, folkeviser og reklamer.

Syndefaldet er jo den bibelske fortælling fra Første Mosebog kapitel 2 og 3. I paradisets have frister slangen Eva til at spise et æble af kundskabens træ. Eva frister herefter Adam til også at tage en bid af æblet, og de bliver herefter smidt ud af paradisets have. Konsekvenserne er mange. Særligt vigtigt (for vores analysefokus) er følgende:

• Adam og Eva lærer at kende forskel på godt og ondt. Verden er altså ikke længere beskyttet og udelukkende god. Den indeholder også ondskab.
• Adam og Eva oplever en brat overgang fra barndom til voksenliv. Livet bliver hårdt, og de må klare sig selv.    
• Adam og Eva opdager, at de er nøgne. Seksualiteten fødes dermed.
• Adam og Eva har ikke længere adgang til at spise af livets træ, og dermed bliver de dødelige.
• Skammen kommer ind i menneskets bevidsthed.
• Kvinden ses som forfører, frister og syndig.

Man kan sige, at syndefaldstemaet findes i tekster, hvor hovedpersonen eller hovedpersonerne ligesom Adam og Eva oplever et uskyldstab, som grundlæggende forandrer dem selv, deres livsvilkår og deres forståelse af verden.

Vi vil analysere og fortolke teksterne i dette forløb med fokus på, hvordan syndefaldet og dets konsekvenser er det bærende motiv. På den måde får vi en rettesnor, når vi skal fortolke teksterne. Vi ved med andre ord, hvad vi skal kigge efter, når vi går i gang med vores analyse.

Materiale:
Peter Seeberg, Biografi af en snegl (novelle)
Mennesket i Edens have (Første Mosebog kapitel 2+3)
Naja Marie Aidt ”Den blomstrende have” (novelle)
Martin A. Hansen ”Paradisæblerne”(novelle)
Rødhætte, (eventyr)
Ringen af Karen Blixen (novelle)
Lindormen (folkevise)
Kellogg's All Bran Fruit 'n' Fibre, DKNY og Smirnoff (reklamer)

Materiale fra "Håndbog til dansk"
Novelleanalyse:
Konflikt https://hbdansk.systime.dk/?id=c475&L=0
Motiv https://hbdansk.systime.dk/?id=c471&L=0
Miljø https://hbdansk.systime.dk/?id=c478&L=0
Tid https://hbdansk.systime.dk/?id=c478&L=0
Personkarakteristik https://hbdansk.systime.dk/?id=c479&L=0
Forholdet mellem personerne https://hbdansk.systime.dk/?id=c480&L=0
Komposition https://hbdansk.systime.dk/?id=p155
Fortæller og synsvinkel https://hbdansk.systime.dk/?id=p159

Omfang: 7%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reklameanalyse 11-04-2024
Opsamling Syndefaldsforløb 18-04-2024
Personkarakteristik Ringen 21-04-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lyrik (inkl. værklæsning)

Lyrikforløb Vrede unge
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof:
Litterære perspektiver. Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Formål:
Det primære formål med dette forløb er at træne jeres kompetencer i lyrikanalyse. Vi kommer til at arbejde med både form og indhold i digtene, og som forløbet skrider frem, vil vi også fokusere på at lave perspektiveringer.
Desuden fordyber vi os i Yahya Hassans forfatterskab og hans baggrund for at skrive sin digtsamling. Når vi arbejder med Broby-Johansens digte, undersøger vi desuden argumentationen i hans forsvarstale via en argumentationsanalyse. Vi ser tilbage på Tom Kristensen, der er en af de digtere der har inspireret Yahya Hassan. Og til sidst læser vi en nutidig digter, Katinka.

I løbet af forløbet skal I selv producere digte samt lave en mundtlig fremlæggelse af analyse, fortolkning og perspektivering af et udvalgt digt fra YAHYA HASSAN. Til sidst skal I lave et stilesæt om lyrik.

Tekster:
Yahya Hassan: ”YAHYA HASSAN – Digte (2013)
Katinka, ”Idioter”, 2016
Rud. Broby-Johansen: ”STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER” (1922)
Rud. Broby-Johansen: “BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin” (1921)
Fabräk, Rige børn leger bedst, Daarligt (2022)

Teori:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, kap. 3.6, 4.2, 4.3, 4.5, 4,6
Susan Mose og Ole Ravn: Digtbogen, s. 14-19

Supplerende stof:
Deadline-interview med Yahya Hassan (DR, 2013): https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-digteren-yahya-hassan-i-kloeerne-paa-martin-krasnik
Portrætfilm om Yahya Hassan: https://opgang2.dk/Film/Serier/Himlen-Over-Os.aspx#
Katinka er for grim til at danse: dokumentar fra DR3: https://www.dr.dk/drtv/program/katinka-er-for-grim-til-at-danse_78250
Tom Kristensen: "Middag" (repetitionstekst)

Fem skriftlige opgaver i forløb:
Analyse med powerpoint af Stridsmænd
Skriftlig aflevering analyse og fortolkning Tom Kristensen digt
Powerpoint oplæg med analyse af selvvalgt digt, YAHYA HASSAN
Projektopgave:: "Skriv dit eget digt - som Hasan kan"
Stilesæt om lyrik, skriftlig opgave

Omfang: 8%
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Værklæsning Yahya Hassan 29-04-2024
Skriveøvelse Nat i Berlin 02-05-2024
Nat i Berlin analyse og fremlæggelse 02-05-2024
Dit digt 13-05-2024
Opsamling lyrik PPX 13-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 Reportager

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Natur og klima

Natur og klima

Beskrivelse:

Forløbet tager udgangspunkt i hvordan naturen er blevet fremstillet i litteratur og medier igennem tiden, og de konklusioner og budskaber man kan drage fra disse fremstillinger af naturen. Først vil vi lave nedslag i udvalgte tidsperioder og hvordan naturen typisk blev fremstillet i den konkrete periode. I Middelalderen som den mystiske og farlige natur, i Romantikken som en forskønnelse og en sammensmeltning af menneske og natur, i Det Moderne Gennembrud hvor mennesket i naturalismen påvirkes af naturen som omgiver dem, og til sidst i nutiden hvor naturen i mange tilfælde er blevet subjekt, har overtaget narrativet og fået sin egen stemme. I den kontekst vil vi kigge på klimalitteratur. Først med et tilbageblik på klimabudskaber i litteratur gennem tiden, og så med et nutidigt blik, hvor vi kigger på taler, kampagner og litteratur som har klima på dagsordenen.

Materiale:

Forløbet tager udgangspunkt i et udvalg af kernetekster og supplerende tekster:

Kernestof:
- Jomfruen og dværgekongen, Tryllevise (3 sider)
- Schack Von Staffeldt, Indvielsen, digt (1 side)
- Christian Winther, Jeg kom til skovens bolig (1 side)
- Herman Bang, Frøkenen, novelle (6 sider)
- Karl Ove Knausgård, Fienden er følelsen av maktesløshet, tale (2 sider)
- Greta Thunberg, How dare you, tale (1 side)
- Eske K. Mathiesen, Følfoden, digt (1 side)
- Siri Ranva Hjem Jacobsen, Havbrevene, roman (63 sider)

Supplerende stof:
- Conservation International, Nature Is Speaking – Julia Roberts is Mother Nature
- Conservation International, Nature Is Speaking – Penélope Cruz is Water
- Klimalitteratur, Systime
- Marianne Heda Madsen, Naturen i Litteraturen: Det grusomme lurer i middelalderens natur, artikel, Naturavisen.dk (2 sider)
- Helge Hollesen, Hvad er natur?, artikel (2 sider)

Formål:

At arbejde med temaet natur og hvordan vi kan se i litteraturen at synet på naturen og menneskets forhold til naturen har ændret sig gennem tiden. Derudover at læse om og forholde os til klimakrise og aktuelle klimabudskaber. Forløbet foregriber desuden det kommende arbejde med Romantikken og Det Moderne Gennembrud når vi dykker ned i naturopfattelserne i disse perioder, hvilket kan fungere som signposting for arbejdet med perioderne. Eleverne skal løbende udforme en tidslinje der illustrerer natursynet i de forskellige perioder og hvordan det har udviklet sig. Derudover skal eleverne igennem induktive og kreative skriveprocesser selv forholde sig til naturen og prøve at formidle deres eget forhold til naturen. Gennem en præsentation af klimalitteratur med en klimaaktivistisk dagsorden, skal eleverne desuden diskutere og forholde sig til hvordan man bedst muligt formidler klimaaktivistiske budskaber på skrift.

Fra Læreplanen til dansk A:

Faglige mål – eleverne skal kunne:

- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof:

- Norske og svenske tekster på originalsprog
- Værklæsning
- Verdenslitteratur i oversættelse

Litterære perspektiver:

- Et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
- Tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
- Fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:

- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Menneskets forhold til naturen 16-09-2024
Skriveøvelser, naturforløb 02-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mini-SSO

Dette er et skriftlighedsforløb, der har til hensigt at:
1) træne generelle skriftlighedskompetencer
2) træne discipliner, der bliver relevante i forbindelse med SSO-skrivning
3) træne generelle analytiske kompetencer inden for alle tre perspektiver i danskfaget

Forløbet ender med en aflevering på 5-7 sider a 2400 anslag.

Fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 15 Hvor går grænsen?

Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden og i denne periodes samfundsstruktur, litteratur og tanker om især censur og dannelse. Vi vil både have fokus på oplysningstiden som periode, herunder vil vi se værket "En Kongelig Affære". I det nutidige perspektiv vil vi fokusere på moderne former for censur, idet vil diskutere censuren af børnelitteratur, her eksemplificeret i Pippi Långstrump og Halfdan Rasmussens børnedigte, samt diskutere censur på sociale medier. Vi vil også diskutere om vi skal censurere, idet vi vil kigger nærmere på nogle sangtekster, med stødende og sexistiske undertoner. Forløbet vil på denne måde kæde oplysningstidens tanker om censur sammen med det moderne mediebillede.


Materiale:
Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af kernetekster og supplerende tekster:

Kernestof:
- Nikolaj Arcel, En Kongelig Affære (2012)
- Halfdan Rasmussen: "Negerdukken Lille Sam", "Sikken et hus", "Lille negerdukke" samt "To små negerdukker" (1964)
- Astrid Lindgren: Uddrag fra Pippi Långstrump: "Pippi flyttar in i Villa Villekulla" (1945)
- Camilla Schwalbe: "Hverken Skipper-mix, negerboller eller Hottentot-karrusellen er racisme" (Jyllands-posten, 30. juni 2015)
- Tessa, Snakker for meget
- Tessa, Sjakalina
- Tessa, Engangspik
- Suspekt, Hun blev bare så glad

Supplerende stof:
- Litteraturhistorien - på langs og tværs
- DR: https://www.facebook.com/watch/?v=446941452748898
- TV2s Facebookside (14/2-15): https://www.facebook.com/tv2nyhederne/posts/1138401699508802


Formål:
At introducere til den litteraturhistoriske periode, oplysningstiden, og til kanonforfatteren, Ludvig Holberg. Desuden vil fokus ligge på at perspektivere oplysningstidens tanker til en nutidig sammenhæng, jf. læreplanens punkt 3.1: "I undervisningen perspektiveres teksterne med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng". Det nutidige perspektiv vil særligt tage udgangspunkt i censuren af reklamer og på sociale medier, sådan at vi perspektiverer oplysningstidens tanker til en nutidig og konkret virkelighed.
Desuden skal vi træne færdigheder i at diskutere og argumentere, jf. læreplanen, punkt 3.2, hvor klasserummet skal være "rum for dialog og diskussion".  Denne diskussion tager afsæt i oplysningstiden, men bliver særligt relateret til nutidens mediebillede. Dette gøres både for at forbedre den generelle argumentationsevne i en konkret virkelighed udenfor klasserummet, men også for at forberede jer på den skriftlige eksamensgenre, den debatterende artikel.
Efter forløbet skal I derfor have:

- Opnået viden indenfor oplysningstiden som periode
- Opnået viden om kanonforfatteren, Ludvig Holberg, og hans tanker ift. censur
- Opnået en forståelse af, hvordan nutidens litterære, sproglige og mediemæssige virkelighed kan forstås i en litteraturhistorisk sammenhæng
- Forbedret deres færdigheder indenfor diskussion og argumentation


Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelser, Hvor går grænsen? 10-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Romantikken

Efter forløbet om romantikken skal du kunne:
- Analysere digte, noveller og reklamer
- Fortolke ovennævnte tekstgenrer
- Sætte tekster ind i den litteraturhistoriske periode: romantikken (1800-1870)

I forløbet læser vi forskellige tekster, der alle har fællesnævneren romantikken. Du vil skulle analysere både digte, noveller og reklamer, ligesom det forventes, at du kan placere teksterne i en litteraturhistorisk sammenhæng. Det vil sige, at du skal kunne forklare og påvise, hvilke elementer i teksterne, der viser, at teksten tilhører netop denne litterære periode.

Tekster:
- Schack Von Staffeldt: ”Indvielsen” (optakt til universalromantik)
- Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (universalromantik
- H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (nationalromantik)
- Isam B: "I Danmark er jeg født" (nationalromantik - komparativ)
- DF's valgvideo fra 2007 (nutidig nationalromantik)
- Selvvalgte eksempler på nutidig nationalromantik
- St. St. Blicher: "Hosekræmmeren" (romantismen)


Supplerende stof:
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)
- Dansk i Tiden (Systime)
- Håndbog til dansk (Systime)
- Rather Homemade: "Romantikken - Hvad skete der lige der?" (Youtube)

Fra læreplanen:

Det litterære stofområde
Det litterære stofområde har som sit genstandsfelt et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster fra de sidste 1000 år. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
I stofområdet indgår:
– tekster fra oplysningstid og romantik
– et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster
– mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Værkerne skal have en historisk og genremæssig spredning. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb. Kursisterne dokumenterer mundtligt eller skriftligt deres arbejde med hvert af disse værker.
– mindst en tekst fra hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes blandt andet med:
– genrebegreber
– litteraturteori og litterær metode
– litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
Kernebegreber:

Samfund og politik:
- Patriotisme
- Fædrelandskærlighed
- Kunstneren er ophøjet

Nøgleord:
- Det gode, det sande, det skønne
- ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”
- Dualisme
- Nyplatonisme
- Monisme
- Panteisme
- Organismetanken
- Freuds personlighedsmodel
Strømninger i kunst og litteratur (vores fokus):
- Universalromantik (naturromantik)
- Nationalromantik
Romantisme
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel: Nedsættende ord 26-01-2025
Skriveøvelser, Romantikken 28-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Det Moderne Gennembrud

Forløbet tager udgangspunkt i den litteraturhistoriske overgange fra romantikken til det moderne gennembrud med fokus på det moderne gennembruds nationalkritik, herunder den kritiske realisme. Vi vil desuden perspektivere perioden til moderne tekster for at spejle periodernes tendenser. Efter forløbet skal I derfor kunne:

- Analysere og fortolke noveller
- Sætte tekster ind i den litteraturhistoriske periode: det moderne gennembrud (1870-1890)
- Have en forståelse for forløbets kernebegreber

Fra lærerplanen:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet består af primært dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog. Kernestoffet behandles i et sprogligt, litterært og mediemæssigt perspektiv, som skønsmæssigt vægtes ligeligt. De tre perspektiver indgår i et tæt samspil i undervisningen, herunder i de enkelte forløb. Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret.

Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Her indgår:
- et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
- tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Materiale:
- Georg Brandes: af "Indledningsforelæsning" til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871, forelæsning/tale)
- Henrik Pontoppidan: "Nådsensbrød" (1887, novelle)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" (1900, novelle)
- Herman Bang: "Foran Alteret" (1880, novelle)
        - Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (1879, teaterstykke)


Supplerende stof:
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs (udvalgte afsnit)

Kernebegreber:

- Kritisk realisme
- Køn
- Kirke
- Klasse
- Sætte problemer under debat
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 25-02-2025
Opgaver til Et Dukkehjem 04-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Eksistentialisme

Eksistentialisme

Vi har i dette forløb fokus på analyse, fortolkning og perspektivering af forskellige tekster indenfor temaet livet og herunder med fokus på eksistentialisme. Vi har især fokus på Sartres begreber valg og ikke-valg og på hvordan disse begreber kan bruges i tekstanalysen. Vi træner den litterære tekstanalyse ifm. vores sidste værk, en novelle samt udvalgt lyrik. Fokus er derfor at træne analyse, fortolkning og perspektivering i et eksistentielt perspektiv.

Kernetekster:

Helle Helle: Rester
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station
Thomas Vinterberg: Druk
Klaus Rifbjerg: Engang
N.F.S. Grundtvig: Hvad er det, min Marie

Supplerende stof:

Jesper Nøddesbos facebook opslag: https://www.facebook.com/photo?fbid=182033587080380&set=a.146299103987162
Eksistentialisme i dansk: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=253
Grundtvigs eksistentialisme: https://grundtvigs.dk/fag/eksistentialisme/


Kernebegreber:

Angst
Valg og ikke-valg
Mening og meningsløshed
Determinations- og kulminationspunkt
Eksistentialistiske temaer (systime oversigt)


Fra læreplanen:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
–– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
_ Læse svenske tekster

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Repetition

I dette forløb repeterer vi et udvalg af centrale emner der dækker det litterære, mediemæssige og sproglige perspektiv. I hver lektion gennemgår vi et emnes centrale teori og tekster, med henblik på at klæde eleverne godt på til eksamen.
Forløbene der gennemgås er: Natur, Syndefaldet, Propaganda, Kortfilm, Dokumentar og Hvor går grænsen?

Kernetekster:

Det gennemgåede i de ovennævnte forløb.

Supplerende stof:

Det gennemgåede i de ovennævnte forløb.

Kernebegreber:

De gennemgåede i de ovennævnte forløb.


Fra læreplanen:

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale
fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sidste skriftlige aflevering 22-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer