Holdet 2024 HF 2v bk - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Skanderborg Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e)
Hold 2024 HF 2v bk (HF 2v bk-E, HF 2v bk-F)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Synlige og skjulte virkemidler i BK
Titel 2 Forløb#2: Skulpturforløb: Menneskekroppen
Titel 3 Forløb #3: Arkitekturhistorie + eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Synlige og skjulte virkemidler i BK

I dette forløb har eleverne indledningsvist stiftet bekendtskab med den formanalytiske synsvinkel i forhold til billedkunsten under periodisk inddragelse af hovedværker fra: antikken, middelalderen, renæssancen (særligt fokus på Da Vinci og Michelangelo) og barokken, med det formål at belyse, hvordan de formanalytiske elementer varierer alt afhængig af den pågældende periodes fokus.

Graffiti og Street Art
Formålet med dette (korte) graffiti-forløb er, at eleverne skal tilegne sig visuelle kompetencer til at kunne orientere sig i udvalgte graffiti- og Street Art genre set ud fra et teoretisk såvel som et mere praktisk-subjektivt standpunkt. Disse visuelle og kreative kompetencer vil blive opøvet gennem relevante praktiske arbejdsprocesser,
I arbejdsprocessen er der fokus på at eleverne får et reelt møde med street-artkunstneren.
Øvelse: Stencilskabeloner og prøvesprayøvelser på papir.

Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende praktiske projekter:
1. IKON-OPGAVE (overlapningsteknik og farvesymbolik)
2. IAGTTAGELSES-OPGAVE (fokus på lys- og skyggekontrast i Clair Obscure eller bløde overgange via Sfumatoteknik).
3. POINTILISTISK MALERIOPGAVE (Nonfigurativ og pointilisme)
4. ET SELVVALGT EKSPRESSIONISTISK OPGAVE (gengivelsesstrategi: Følelsen, arbejde m. billedbehandling på PC, foto og farver)
5. STENCIL-OPGAVE (street art og graffiti)
6. FRIT VALGT SREET ART-OPGAVE (Eksperimentere med teknikker)
7. AI-OPGAVE/ REPETITIV KUNSTOPGAVE (eleverne har (delvist) arbejde på PC og har delvist brugt AI-værktøj såsom f.eks.: https://deepdreamgenerator.com/generate som hjælp til at visualisere deres værk. Yderligere fokus: Farver, former og evt. repetitive elementer).

Forløbet har overvejende været lektiefrit, dog har eleverne læst følgende tekster:

https://denstoredanske.lex.dk/humanisme?gad_source=1&gclid=Cj0KCQjwzby1BhCQARIsAJ_0t5O9V8cENYzF9lVHnvErIo-QAp0Qe76aS-fh5S0IFLBcVWVzF3j9qmoaAgxeEALw_wcB>
<https://www.kunstskolen.dk/vanitas/>
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030705172000
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321203212125
Paul Signacs maleri Pavens slott i Avignon. Musée National d’Art Moderne, Paris.
Reproduktion The Port at La Rochelle, 1921 af Paul Signac.
Yayoi Kusama: Great art Explained
https://denstoredanske.lex.dk/Yayoi_Kusama>
https://www.artnet.com/artists/yayoi-kusama/
https://www.myartbroker.com/artist-yayoi-kusama/articles/tracing-yayoi-kusamas-influence-global-art-scene
https://www.tate.org.uk/art/artists/yayoi-kusama-8094/introduction-yayoi-kusama

Gennemgåede hovedværker (som alle er tilgængelige i elevernes OneNote-mappe):
Komposition:
Michelangelo: "Den hellige Familie", 1503-06, Tempera på træ, diameter = 120 cm
Eugène Delacroix: "Friheden fører folket på barrikaderne", 1830, Olie på lærred, Louvre Paris
Sir Peter Paul Rubens: "Phatons fald" ca. 1604-05.
Caspar David Friedrich, "Bohemian Landscape with Mount Milleschauer",
1808.
Cotán: "Kvæde, kål, melon, agurk". 1602
Goya: "Grevinden af Chinchon", 1801

Lys og Skygge:
Leonardo da Vinci: "Mona Lisa",  olie på poppeltræ, 1503-1506
Caravaggio: "David med Goliats hoved", olie på lærred, 1606-1607.

Rum:
Cimabue: "Tronende Madonna m. barn omgivet af engle", Ca. 1250. 427 x 280 cm) Louvre, Paris
Matisse: "Harmoni i rødt" (Desserten) 1908. Olie på lærred. 180 x 220 cm). Hermitage Museum, St Petersburg
Constantin Hansen: "Pige med Kop", 1850.

Michelangelos: Gud skaber Adam, Det sixtinske Kapel, Rom.
Monet: "Impression, Soleil Levnt", 1873.
Munch: Skriget, 1893.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Skulpturforløb: Menneskekroppen

Tidshistorisk emneforløb: Fortolkningen af menneskekroppen i maleri og særligt skulptur fra antikken til i dag. Hovedperioder er primært eksemplificeret ved skulpturelle værker fra antikken, renæssance, barok, modernisme, og samtidskunst  .

Eleverne har desuden arbejdet i praksis med følgende emner: stilleben, croquis, ready-made, objét trouvée, assemblage/blandform.

Praktiske arbejder i dette forløb:
8. CROQUIS-TEGNINGER (kul, blyant og farve) af: elev/ foto (på undervisers PP)/ croquismodel.
9. STÅLTRÅDS-SKULPTUR, hvor eleverne har tolket eller lavet en parafrase over en udvalgt croquis-tegning i ståltråd, voks eller andet frit valgt materiale
10. ASSEMBLAGE-SKULPTUR "Oversættelse" af croquis-tegning til assemblage/ skrotskulptur i nye /andre materialer.

Dette forløb har overvejende været lektiefrit, dog har eleverne læst følgende tekster/ set følgende værker:

https://www.youtube.com/watch?v=Gjh38Yk_idQ
https://artmatter.dk/journal/ugens-kunstner-christian-lemmerz/>


Eleverne har desuden arbejdet med gengivelsesstrategier.
Kouros, 6.årh f. Kr
Apollon, 5.årh f. Kr
legemsstr. marmor
Apollon, c. 4 årh. f. Kr.
Legemsstr. Marmor
Apostle, Chartres - 1100-tallet
"Bebudelsen", Vestportalen, Katedralen i Rheims, ca. 1255-65
Michelangelos Pieta, ca. 1498-99, marmor. Peterskirken i Rom       
Michelangelos "Il David", 1502-1504, marmor, Firenze
Michelangelo: "Sejren" Marmor, 1532-1534 Legemsstr.
Giovanni Bologna "Dydens sejr over Synden" Marmor,  legemsstr. Ca 1565
Giovanni Bologna "Sabinerindernes ran" Marmor,  4,1 m, ca. 1583
Gianlorenzo Bernini: Den hellige Teresas ekstase.

Auguste Rodin:
"Pierre de Wiessant"
"Danaide". Ca 1890. marmor Legemsstørrelse
"Den fortabte søn" c. 1884.  Bronze, 140 x 71 x 108 cm cm)

Artiste Maillol: Venus
"Venus"1918/28, bronze 175.5 x 60.2 x 42.3 cm
"Natten" , 1905.   bronze  
"Badende". 1900
Legemsstr. Bronze   

Giacometti, "Tall Figure" 1947, Malet  bronze, 166 x 17 x 35 cm
Henri Laurens, Head of a young girl,ca. 1920, Gips. 34 x 17 cm.

Germaine Richier: "Le Griffu". 1952, Bronze, 98 x 94 x 74 cm
Constantin Brancusi: "Mandetorso" (overkrop). 1917, Messing. U. base: 64cm x 30. x 19 cm

Chr. Lemmerz: Judas Christ, 2010.
Christian Lemmerz: Stilhed. Mindested for ansatte i politiet, der er dræbt i tjeneste, 2017.
Carrara-marmor. Med digt af Søren Ulrik Thomsen. Foto: Anders Sune Berg
Christian Lemmerz: The Last God, 2017. Bronze
Christian Lemmerz: Classicist Zombie, detalje, 2017. Marmor
Christian Lemmerz: Legeme (Spejl) 1-6, 1993-1994. Akvarier, parterede svinekroppe. I baggrunden Blutspiegel. Blod på aluminium. Fra udstillingen Scene, 1994, Esbjerg Kunstmuseum.
Christian Lemmerz: Gestalt (Todesfigur). Bronze. Fra udstillingen Skrevet i vand, ARoS, Aarhus, 1988.

Ron Mueck:
"Big Man", 2000.
"A Girl" (2006), ARoS
”Mass”, 2016-17.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb #3: Arkitekturhistorie + eksamensprojekt

Arkitekturhistorie, hvor eleverne er blevet præsenteret for arkitekturens udviklingshistorie m. nedslag i:
a) Græsk og romersk antik (kort).
b) Renæssance og barok
c) Modernismens ísmer m. (kort) fokus på: modernisme, postmodernisme, dekonstruktion, nymodernisme.
I dette forløb har der været sat er særligt fokus på genfødselstemaet i renæssancen og postmodernismen som optakt til det efterfølgende eksamensprojekt under temaet: Postmodernisme.
d) samtids-arkitektur: Fokus på Bjarke Ingels Group.

Pensum:
Udvalgte værkinfo fra arksite.dk bl.a. under inddragelse af følgende udvalgte værker: pyramide, Parthenon, Pantheon, Romansk kirke, Gotisk kirke, 3 italienske Renæssance- Barok kirker
Michelangelos Peterskirke, Alberti: San Andrea in Mantua, Barok: Borromini: San Carlo i Rom.
Det Jødiske Museum i Berlin, Faling Water, Farnsworth Huset, Villa Savoye, Den Sorte Diamant og Egå gymnasium. Piazza d´ Italia i New Orleans. Isbjerget i Århus, Bølgen i Vejle og BIGs hovedværker: Marsktårnet, Legohouse, Esjerg Towers, Sluishuis, Copenhill, VM-Husene, Bjerget, O-tower, Operaen og Ballet-teateret i Kosovo, The Twist, Kistefos-museet.

Læselektie: Eleverne har fået udleveret et lille arkitekturkompendie, som ganske kort ridser karakteristika op for hver af de nævnte perioder (se 1. lektion i dette forløb, hvor dette kompendie er vedhæftet).
Herudover har eleverne læst:
https://dac.dk/viden/artikler/postmodernismen/
https://www.sas.dk/rejsemaal/danmark/kobenhavn/#st-big-architecture-cph

Eksamensprojektopgave:

EMNE: Design af fysiske omgivelser – Arkitektur.

FORMÅL: Eleven skal kunne forholde sig til det tredimensionale rum på fladen (skitse) og i rummet (arkitekturmodel). Eleven skal på baggrund af et kendskab til forskellige stilhistoriske perioder i arkitekturhistorien: antikken, middelalder, renæssance, barok, nymodernistisk, modernisme, postmodernisme og dekonstruktivisme, fremstille teorien bag samt en skitsemodel af et stykke postmoderne arkitektur. Eleven skal kunne analysere en facade på en bygning og forholde denne til den stilhistoriske periode, som bygningen er opført i. Eleven skal kunne reflektere over sin egen kreative proces med fokus valg og fravalg i forhold til den stillede opgave.

OPGAVE: Design en postmoderne offentlig bygning (rådhus, kirke, skole, teater, museum, svømmehal, idrætshal… find selv på andre).
I jeres design skal I bruge elementer/udtryk fra tidligere tiders stilperioder i arkitekturen og sammensætte dem på en ny måde - gerne med ironi og humor. Eller I må citere andre bygninger dvs. fx tage udgangspunkt i en kendt bygning og lave denne om med ny funktion og udtryk (det er i denne del af opgaven at I viser, hvorvidt I kan jeres arkitekturhistorie).
Overvej følgende:
- Hvad er bygningens funktion (hvad skal den bruges til)?
- Hvordan kan bygningens funktion ses af facaden?
- Hvilket materiale skal den laves af?
- Hvordan virker materialet?
- Hvilke farver skal bruges og hvorfor?
- Hvordan tror du folk vil opleve bygningen?
- Ligner din bygning andre bygninger med samme funktion - eller adskiller den sig fra dem?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer