Holdet 2024 HF nf/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Skanderborg Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 HF nf/t (HF 1t bi, HF 1t ge, HF 1t ke, HF 1t nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den blå planet (Kemi)
Titel 2 Den Blå Planet (Geo)
Titel 3 Kost og livsstil (Kemi)
Titel 4 Mængdeberegning
Titel 5 Kost og Livsstil (Geo)
Titel 6 Energi og klimaforandringer (Geo)
Titel 7 Klima og energiforsyning (Kemi)
Titel 8 Redoxkemi (Kemi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den blå planet (Kemi)

Læringsmål:

at kunne færdes sikkert i laboratoriet
at vide, hvor sikkerhedsudstyret er og hvordan det bruges
at vide hvor laboratorieudstyret er i skabene
at vide hvordan der skal ryddes og vaskes op
at vide lidt om forskelligt udstyrs præcision
at kende begreberne kvalitativ og kvantitativ
at få kendskab til kemisk notation
at vide reglerne omkring grundstofsymboler
at vide hvad indekstallet fortæller
at vide hvad koefficienterne fortæller
at kunne læse et reaktionsskema
at kende til indretningen af periodesystemet
at kende til atomets opbygning
at kende til Bohrs atommodel

-Øvelse med Elektrolyse af vand

at kende vands egenskaber
at kende vands struktur
at forstå elektronprikmodellen og oktetreglen
at kende hydrofile /- hydrofobe grupper og fingerreglen her omkring
at kende til  elektronparbindinger
både elektronparbindinger  som enkelt/dobbelt/ trippel
at forstå begrebet elektronegativitet
at kende forskel på polære/ - upolære bindinger og molekyler
at finde ΔEN for elektronparbindinger og bestemme om de er polære eller upolære ved endnu en tommelfingerregel
at kende til dannelsen af ioner
at kende de forskellige typer ioner simple og sammensatte
at kunne koble dem sammen til salte   tungt og letopløselige
at kunne navngive ioner og deres salte
at kunne mestre reaktionsskemaer for fældningsreaktioner
både stofformelreaktionsskemaer og ionreaktionsskemaer
at kende næringssaltene og deres egenskaber i vandmiljøet


Øvelser:
-Opløsningsmidler
-Påvisning af næringsalte (chlorid, nitrat og phosphat),

Fællesprojekt om den blå planet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den Blå Planet (Geo)

Det fulde forløb kan findes på Onenote under "Vand". Derudover ligger der både links og materialer under de enkelte timer her på Lectio, som ikke nødvendigvis kan findes på Onenote.

Dette forløb havde til formål at give eleverne en grundig indsigt i vandet på jorden og dets betydning.

Vigtige fagbegreber i geografi i forløbet er følgende (Vilkårlig rækkefølge):

- Dannelse af nedbør
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Klimazoner og plantebælter
- Permeabilitet og porøsitet i jorden og forskellige jordtyper
- Grundvandsdannelse og grundvandssikring i Danmark
- Forureningskilder af grundvandet
- Dannelse af høj og lavtryk



Forsøg:
Vandløbsmålinger med gennemstrømning i Vestermølle Å
Permeabilitet i forskellige jordlag

Materialer:
- Vores Verden Kapitel 13 "Vejr og Klima"
- Vores Verden Kapitel 14 " Vand"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Point it præsentation 14-08-2024
Vestermølle rapport 24-09-2024
Permeabilitet i jorde 25-09-2024
Vandføring i Vestermølle Å 25-09-2024
Fotosyntese forsøg 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kost og livsstil (Kemi)

I kemi har vi fokuseret på forbrænding af makronæringsstoffer, fordøjelsen og syre/base kemi

-pH-værdier i kroppen (mundhulen, mavesækken og tarmen).
-Reguleringen af pH-værdien i kroppen (mundhulen, mavesækken og tarmen).
-Forbrændingsreaktioner af glukose, sukrose og fedtsyrer.
-pHs påvirkning regulering af den enzymatiske aktivitet i kroppen (mundhulen, mavesækken og tarmen).

-Syre- og basereaktioner
-Syrer- og basers karakteristika
-Syrer- og basers styrke
-pH begrebet og målinger af dette
-Syre- og basetitrering
-Syrer- og basereaktioner
-Vandsautohydrolyse
-Syrestyrke, basestyrke og korresponderende syre-basepar
-Beregninger af stærke- syrer og baser

Eleveksperiment:

-Hvilken syre - hvilken base
-Rødkålsindikator
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Mængdeberegning

Læringsmål:
at vide hvad  masse (m) er
at vide hvad molarmasse (M) er
at vide hvad stofmængden (n) er
at kende deres matematiske sammenhæng + deres forhold til reaktionsskemaer
at vide hvad molære stofmængdekoncentration (c eller M) er
at vide hvad volumen (V) er
at lave simple beregninger  med c,V og n


Elevforsøg:
Et kemisk hævemiddel (Natron)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og Livsstil (Geo)

Det fulde forløb og materialer kan findes på Onenote under "Kost og Sundhed". Derudover ligger der både links og materialer under de enkelte timer her på Lectio, som ikke nødvendigvis kan findes på Onenote.


Dette forløb havde til formål at undersøge befolkningsudviklingen i Danmark og i verden, samt hvordan eksempelvis vores livsstil er med til at påvirke vores levetid. Derudover blev også landbruget og landbrugsproduktionen undersøgt, samt hvordan begrebet bæredygtighed spiller ind i denne sammenhæng.

De vigtigste fagbegreber i forløbet var følgende (vilkårlig rækkefølge):

- Den demografiske transitionsmodel og ændringer heri
- Befolkningspyramider og deres sammenhæng med de forskellige faser i Den Demografiske Transitionsmodel
- Befolkningsudvikling i Danmark og i verden. Herunder årsager til ændringer i døds- og fødselsraten.
- KRAM-faktorerne og deres udbredelse i Danmark. Herunder fokus på de geografiske og sociale forskelle i livsstilssygdomme.
- Landbrugsudvikling i Danmark i et historisk og nutidigt perspektiv. Herunder begreber som konventionel og økologisk landbrug.
- Bæredygtighed og dets forskellige sfære.
- Inddeling af verdens lande (I/U, lav, mellem og højindkomst, HDI osv)


Øvelser:
- Øvelse med den demografiske transitionsmodel
- Forsøg med undersøgelse af fertilitet i klassen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF præsentation 25-10-2024
Den demografiske transitionsmodel 08-11-2024
Spytamylase 01-12-2024
Fertilitet i klassen 05-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Energi og klimaforandringer (Geo)

Det fulde forløb findes på Onenote under "Energi og klimaforandringer". Derudover ligger der både links og materialer under de enkelte timer her på Lectio, som ikke nødvendigvis kan findes på Onenote.

Dette forløb havde til formål at give eleverne et indblik i verdens energiforsyning og hvordan brugen af fossile brændstoffer påvirker jorden og dets klima.

Følgende fagbegreber er der blevet fokuseret på i forløbet (vilkårlig rækkefølge):

- Udviklingen i det danske energiforbrug siden 1970'erne
- Fossile brændstoffer og deres dannelse
- Energiens forskellige former
- Udviklingen i det globale energiforbrug
- Reserver og ressourcer og fokus på hvad forskellen er herpå
- Vedvarende energikilder og deres udbredelse. Herunder også fokus på de fordele og ulemper som de enkelte energikilder har.
- Smartgrid og den globale energiforsyning, og herunder udveksling af energi mellem lande.
- Drivhusgasser og deres betydning for strålingsbalancen
- Fremtidige kilmamål i Danmark
- Kort om Klimaforandringer forskellige steder på jorden

Materialer:
De fleste materialer er internetkilder som findes under de enkelte lektioner på Onenote.
Dokumentar: "Hvor svært kan det være? " om vedvarende energikilder i Thisted Kommune.

Forsøg:
Oliemigration
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima og energiforsyning (Kemi)

Vi så på alkaner som fossile brændsler, navngav dem både de ligekædede og de forgrenede. Vi så på smelte- og kogepunkter og dermed tilstandsformerne og vi talte kort om olieraffinering (destillation).
Derefter så vi på forbrændningsreaktioner af især methan (naturgas), ethanol og octan (benzin) og talte om konsekvenserne af afbrændingen. Vi så på bioethanol og kom ind på hvorfor carbondioxid fra bioethanol kaldes neutralt. Ligeledes kiggede vi på navngivning af alkener.
Organiske reaktioner som substitution og addition er blevet gennemgået og har været hovedpunkt i kemi rapport.


Læringsmål:

at kende til alkaner, alkener, alkyner,  ligekædede og forgrenede alkaner  
at kunne navngive alkaner
at kunne navngive alkener
at kende til deres fysiske og kemiske egenskaber
at kende til koge- og smeltepunkter for alkanerne
at kunne afstemme forbrændningsreaktioner både fuldstændige og ufuldstændige
at vide hvordan råolie raffineres i fraktioner ved destillation
at kende til substitutionsreaktioner
at kende til additionsreaktioner
Perspektivering til klimaforandringer og potentialet ved Power to X.




Øvelser og miniforsøg:
-Organiske reaktionstyper (substitution, addition og forbrænding)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Redoxkemi (Kemi)

Intro til redoxkemi med udgangspunkt i elektrolyse forsøget som vi har perspektiveret til Power to X. Derudover har eleverne lavet miniforsøg med spændingsrækken og opgaver med afstemning af simple redoxreaktioner.

Læringsmål:
-at kunne forstå og anvende begrebet oxidation
-at kunne forstå og anvende begrebet reduktion
-at kunne forstå og gennemgå spændingsrækken

Øvelse:
Miniforsøg med spændingsrækken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer