|
Titel
5
|
Velfærd i Danmark
Forløbet blev indledt med at se på velfærdsstatens ændrede vilkår ved bl.a. at inddrage Riesmans begreber: socialkarakter, det henh. traditionsstyrede, indrestyrede og andenstyrede individ. Desuden har vi i mindre grad forholdt os til solidaritet som forudsætning for velfærdsstaten; Durkheims mekaniske og organiske solidaritet samt Jody Deans affektionelle, konventionelle og refleksive solidaritet. Universalismen i den skandinaviske model og det pres, den møder, har desuden været vendt i forbindelse med, at vi igen har set på velfærdsstatens udfordringer.
Efterfølgende har der været fokus på økonomi; herunder udbud og efterspørgsel, samfundsøkonomiske mål, inflation, arbejdsløshed, Philips-kurven, Lorenz-kurven og Gini-koefficienten, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomiske politikker, multiplikator-effekten, Keynes og monetarisme, flexicurity, den offentlige sektor, omfordeling via skatter og afgifter, velfærdsstatens udfordringer (”klemmerne”) og konkurrenceevne. De faglige vinkler har været koblet til danske, samfundsøkonomiske problemstillinger i forlængelse af corona-epidemien samt Ruslands krig mod Ukraine.
Forløbet blev rundet af med at koble temaet til EU. Begrebet ”velfærdsturisme” blev behandlet i lyset af henh. DA’s samfundsøkonomiske tilgang kontra fagforeningernes fokus på social dumping. EU som institution blev behandlet historisk, i lyset af integrationsteorier, samt mht. de involverede institutioners rolle i beslutningstagningen.
Kursisterne har i forløbet "formuleret fagligt funderede problemstillinger og indsamlet, vurderet og bearbejdet dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere".
I forløbet har kursisterne desuden skullet:
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (se evt. synopsisbilaget til forløbet)
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser.
|