Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Z - Skanderborg Odder Center for Uddannelse
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 HH2A Hi (HH2A Hi, HH3A Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Fagets metode
Som det første forløb i Historie, kigger vi på fagets område og indhold, samt ikke mindst metoderne i faget. Vi arbejder med begreberne og arbejder med en opgave, der samler de forskellige fagudtryk i ét.
Kernestof
-̶ historiebrug og formidling.
Materialer
- Metodedokument af egen tilvirkning
- Introduktionsopgave til metode af egen tilvirkning
Faglige mål
- Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Renæssance og nat. videnskabelig rev.
I dette forløb tager vi afsæt i middelalderens verdens- og menneskesyn og holder det op i mod tidens samfundsstruktur og levevilkår. Vi prøver at forstå religionens betydning for menneskelivet i samtiden, og vi arbejder med kilder der illustrerer dette verdensbillede.
Herefter går vi videre, og ser på den omvæltning der sker med Renæssancens humanisme, der er optimistisk på menneskets vegne, dens inspiration fra den klassiske verden, og dens konsekvenser for menneskesynet, samt ikke mindst udtryk i arkitektur og kunst.
Vi ser desuden på, hvilken rolle den nye videnskab spillede for menneskets forståelse af verden og universet, hvor det heliocentriske tager kampen op mod det aristoteliske verdensbillede, samt for kritikken af religionen. De naturvidenskabelige opdagelser føres videre over i europæernes mulighed for at undersøge verden omkring sig ved hælp af skibsfart.
Materialer
Bøger:
- "Verdenshistorie til hhx" af Carl J. Bryld på www.systime.dk (ibog) kap. 1 uddrag.
Kilder:
Kildematerialer fra ibogen, samt andet (billeder, tekster)
-Fra Angelico "Den yderste dom" (billede 1430)
-Det aristoteliske verdensbillede (billede)
-Pico Della Mirandola "Tale om menneskets værdighed" 1486
-Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed 11-1200 tallet.
-Kilder af Galileo Galilei (Brev til Kepler, samt Om naturvidenskab og religion)
Video:
- Dokumentaren "Den bevægede jord" på MitCFU
Projekter:
- Gruppeoplæg om et selvvagt renæssanceværk
Nøgleord/begreber:
- Middelalderens versus renæssancens menneskesyn og samfundsstruktur
- Renæssancens kunst
- Det heliocentriske verdensbillede
- Humanismen
- Begrebet "renæssancen" som genfødslen af de antikke idealer
- Renæssancen i arkitektur og kunst som hos Vitruvius, Mediciernes villa mv.
- Naturvidenskabens fødsel
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Opdagelserne ca. 1400-1800
I dette forløb ser vi, i forlængelse af det foregående forløbs introduktion til den naturvidenskabelige revolution, på hvordan nye landvindinger indenfor skibsfarten, sammen med en øget handelsmæssig motivation, sendte europæerne ud i verden, hvor de opdagede nyt land og nye mennesker, hvor de handlede og missionerede, og hvor de slog sig ned.
Vi dykker ned i kapløbet mellem de europæiske stater, og ser på logikken bag opdagelsesrejserne, på vilkårene for disse rejser i 14-1700 tallet.
Vi ser på konsekvenserne af europæernes rejselyst for de folkeslag der mødte dem, og for europæerne selv. I denne forbindelse ser vi nærmere på arven efter de dansk vestindiske besiddelser i dagens Danmark.
Bøger:
- "Verdenshistorie til hhx" af Carl-Johan Bryld, Systime. Kap. 2.
- Uddrag af "Idéhistorie" (systime.dk) af Alex Young Pedersen m.fl. kap. 5.3
Video:
- Kort film om dansk kolonihistorie på danmarkshistorien.dk
- "Slavenation Danmark" Dr.dk Sæson 1, episode 2
Kilder:
- "Portugiserne kommer til indien 1498"/"Roteiro" af Alvaro Velho
- "Columbus finder Cuba 1492"
- Lars Løkke Rasmussens tale på Transfer Day (2017) + videoversion
Nøgleord/begreber
- Opdagelsesrejsende
- Længde/breddegrader
- Navigation
- Kulturmøder
- Slaveri
- Slavehandel
- Eurocentrisme
- "The columbian exchange"
- Plantager
- Trekantshandel
- Dansk Vestindien
- Undskyldninger?
Faglige mål:
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Kreativitet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Forløb #4 Fra Kongemagt til Folkemagt 1660-1849
I forløbet her undersøger vi hvordan man i verden og i Danmark gik fra at have en styreform, der overordnet var baseret på én enkelt persons ret og magt, til en styreform, hvor folket havde magten til at vælge hvem der skulle regere landet på deres vegne. Vi stiller skarpt på begrebet "folket", for hvem var det? og vi undersøger forskellige idémæssige forudsætninger, herunder især oplysningstidens tanker og nationalismens opblomstring, for udviklingen af demokratiet i Danmark. Her interesserer vi os særligt for begreberne "samfundskontrakt" og "naturret". Vi undersøger desuden nærmere, hvor demokratisk junigrundloven kan siges at have været? Derudover kigger vi på de strukturelle forudsætninger, bl.a. økonomisk, for omvæltninger i retningen af større frihed for den almindelige befolkning.
Materialer
Bøger:
- "Danmark - tider og temaer" af Carl J. Bryld på www.systime.dk (ibog), kap. 3(uddrag)+4+5(uddrag).
- Uddrag fra "Verden før 1914 i dansk perspektiv" af Carl Johan Bryld om bl.a. oplysningsfilosofferne.
Film:
- "Historien om Danmark - Enevælde og Oplysningstid" DR.dk
Kilder:
- Montesquieu Om lovenes ånd 1748 (uddrag), Rousseau Contrat Social (uddrag) og Voltaire Anonymt skrift/Candide
- Thomas Hobbes "Leviathan" 1651
- Den franske Menneskerettighedserklæring 1789
- Orla Lehmann "Falstertalen" 1841
- Uddrag af Junigrundloven 1849
- Div. billeder til Enevældens selviscenesættelse
Nøgleord/begreber:
- Styreformer; monarki/enevælde (Eng:"absolutism), demokrati
- Nationalisme, nationalstat, nationalliberalisme
- Oplysningstid
- Rationalisme
- Oplyst enevælde
- Landboreformerne
- Samfundskontrakt
- Magtens tredeling
- Naturtilstanden
- Nationalisme/Nationalromantik
- Valgbarhed/valgret
Opgave:
- Instagramprofil til en selvvalgt enevoldskonge
Faglige mål
- Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug
- Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Kernestof
- Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-̶ Kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Industrialiseringen 1750-1930
Industrialiseringen ca. 1750-1920
I dette forløb skal vi beskæftige os med en meget væsentlig periode for at forstå vores egen tid. Industrialiseringen har dannet grundlag for mange af de strukturer der omgiver os i vores moderne samfund og vores hverdag den dag i dag. Vi skal beskæftige os med industrialiseringens teknologiske gennembrud, samt deres anvendelse til produktion og økonomisk aktivitet i England, Danmark og Europa. Vi skal desuden undersøge, hvilke forhold industrialiseringen og urbaniseringen medførte for de mange mennesker der flyttede til byen og fik ansættelse i virksomhederne der. Vi skal desuden se mere overordnet på de samfundsmæssige konsekvenser, herunder transportrevolutionen og den gryende moderne globalisering, og den internationale handel. Vi skal afslutningsvis også perspektivere til vores moderne miljø- og klimadebatter, samt vores vores moderne forbrugssamfund.
Materialer
Bøger:
"Industrialiseringen - Da verden blev moderne" af Helle Folkersen på Systime.dk. kap. 1-7 (kap. 6 i uddrag) + 9.
Video:
- Videoer fra Youtube med spinderokke, Spinning Jenny og Spinning Mule
- Charles Chaplin klip fra "Modern Times" 1936
- Klip på YouTube om Apples produktion i Kina.
- "Historien om Danmark" Dr.dk
- Niall Ferguson "6 Killer Apps" på Youtube (2011)
- Film fra Aarhus' gadebillede anno 1902
- Dokumentar om C.F. Tietgen "Grever, Godsejere og Gullaschbaroner" på dr.dk
Web:
-Gapminder.org
Artikler:
-https://www.computerworld.dk/art/237237/dansk-it-direktoer-saadan-undgaar-du-at-blive-fyret-til-fordel-for-en-robot - artikel til perspektivering
- Artikel på videnskab.dk "Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv" 2017
- "Arbejderen – hvem er han i dag?" Information 2013
- "Er Socialdemokratiet et arbejderparti?: »I min optik er der meget mere arbejderparti over Liberal Alliance«" Berlingske 1/5 2018
- "Danmarksdemokraterne er ved at blive det nye arbejderparti" JP 2023
- "S generobrer titlen som det største arbejderparti" Altinget 2019
- Kaare Dybvad Bek om konflikt med fagbevægelsen: Socialdemokratiet er stadig et arbejderparti" dr.dk 2023
- "Damptoget satte fart på den moderne verden" Videnskab.dk 2022
- "Globalisering og sommertid" Weekendavisen 2013
Kilder:
"Reglement for arbejderne på Rubens Dampvæveri" 1869
Charles Babbage: "On the Economy of Machinery and Manufacture" 1832
"Aarhus skulde skamme sig" Aarhuus Stifts-Tidende 18/11 1918
"Blodige Gadekampe i Aarhus" Klassekampen 18/11 1918
Stephen Smith "The City that was" 1911
Billeder af Jacob A. Riis
H.C. Andersen "En Digters Bazar" (1842)
F.W. Taylor: The Principles of Scientific Management (1910)
Thorstein Veblen "Theory of the Leisure Class" 1899 - uddrag
Nøgleord/begreber:
- Krafttyper; vindkraft, vandkraft, damp og elektricitet og deres fordele/ulemper
- Traditionelt/moderne samfund
- Masseproduktion/samlebånd
- Arbejdsvilkår og urbanisering
- Politiske konsekvenser - fagforeningers og socialdemokratiets fødsel
- Forudsætninger for industrialisering
- England/Europas industrialisering som noget særligt eller som et heldigt tilfælde?
- Center-Periferi teori
- Udviklingsteori, bl.a. Rostow/Amin.
Fokus
Fokus i dette forløb er at åbne elevernes øjne for hvordan nogle helt centrale elementer i vores moderne samfund blev støbt under industrialiseringen. Samtidigt skal dette gerne sætte eleverne i stand til kritisk at reflektere over den måde vi lever på i dag og stille forventninger til den måde vi i fremtiden vil komme til at leve.
Faglige mål:
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
-reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
-formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
-udviklingen i Europas position i verden
-globalisering
-økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Den kolde krig 1945-1991
Den kolde krig fra 1945 - 1991
I dette forløb undersøger vi med udgangspunkt i afslutningen på anden verdenskrig, hvordan "venner" hurtigt blev til fjender, og hvordan fjendskabet mellem Vest og Østblokken blev cementeret i diverse konflikter og institutioner.
Vi ser på hvordan forskellene mellem samfundsmodellerne lå til grund for konflikten og hvordan og hvornår konflikten, trods navnet, alligevel nogle gange blev "varm", dvs. førte til krig og konflikt.
Vi undersøger afslutningsvist arven fra den kolde krig og inddrager Putins argumentation og historiske belæg for at invadere Ukraine i 2022, og sammenholder dette med den større fortælling om den kolde krig.
Materialer:
Bøger:
- "Den kolde krigs verden" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge på systime.dk
kap. 1-5 + 8.
Kilder:
- Uddrag "George Kennans syns på Sovjetunionen" 1946
- Uddrag "Nikolai Novikovs syn på USA" 1946
- "Hemmeligt telegram fra CIA" 1980
- "Uddrag af præsident John F. Kennedys radio/tv-tale til nationen" 1962
- "To breve fra Khrusjtjov til Kennedy" 1962
- "John F. Kennedys tale i Berlin" 1963
- "Køkkendebatten" mellem Khrusjtjov og Nixon" dialog 1959
- "Uddrag fra hhv. vesttysk og østtysk historiebog" 1971
- "To historikere om årsagerne til Den Kolde Krig" 1994/1997
Artikler/kilder:
- Div. korte videoklip med Vladimir Putin 2018-2022 (youtube) i relation til hans udlægning af situationen vedrørende Ukraine.
- "For Putin buldrer den kolde krig stadig løs" Samuel Rachlin i Kristeligt dagblad 2016
- "Russia issues list of demands it says must be met to lower tensions in Europe" TheGuardian 2021
- "Putin approves changes to Russia's nuclear doctrine" BBC 2024
- Kort over NATOs udvidelser efter 1949.
Film:
- "Korea 1949-1953" Dokumentar om Koreakrigen (MitCFU)
Nøgleord/begreber:
- Den kolde krig
- Jerntæppet
- Østblokken
- Atomvåben
- Våbenkapløbet
- Kommunisme, liberalisme
- Planøkonomi, markedsøkonomi
- Marshallhjælp
- Berlinmuren
- Krigen i Ukraine
- Kampen om hjerter og sind (propaganda)
- Vietnam- og koreakrigen
- Cubakrisen
- Folkerepublikker
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- udviklingen i Europas position i verden
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Fra fattighælp til velfærdsstat 1890-idag
Kort forløb om velfærdsstatens opståen og udvikling fra ca. 1890 til i dag.
Vi starter forløbet med at se lidt nærmere på velfærdsstaten i tal i dag. Eks. hvor meget betaler vi i skat? hvad går udgifterne til?
Vi undersøger derefter, hvordan den danske velfærdsmodel er blevet til, og udbredt til stadigt flere områder af samfundet.
Vi prøver at se både positivt og kritiske vinkler på velfærdsstaten, og undersøger de grundlæggende problemstillinger der ligger i en skattefinansieret velfærdsstat med universelle rettigheder, bl.a. ved at kigge på "mikrosamfundet" i DR dokumentaren "Gaden, hvor det offentlige forsvandt".
Vi ser afslutningsvist nærmere på fremtidens udfordringer for den danske velfærdsmodel.
Materiale
Bøger:
Forløbet "Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933" fra Historieportalen på systime.dk. Kap. 1-6.
Video:
- DR dokumentar om "Gaden, hvor det offentlige forsvandt"
- "Historien om Danmark" på dr.dk
Artikler:
"Opdeling i A- og B hold truer" (Kommunernes Landsforening 2023)
"Velfærd, der holder: Udfordringsbilledet for fremtidens velfærdssamfund" (Dansk Erhverv - temaside for "Velfærdsrådet")
Kilder:
"Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" af Jakob Knudsen 1908
"En demokratisk forsørgelseslovgivning" af K.K. Steincke 1915.
"Socialdemokraterne er bedst for Danmark" Kronik i Politiken 2012 af Mette Frederiksen m.fl.
"Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet" tale af Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde 2005.
Opgaver:
Miniprojekt i grupper om selvvalgt aspekt af velfærdsstaten
Nøgleord/begreber:
- Velfærdsstat
- Skatteindtægter/skattetryk
- Velfærdsmodeller
- Natvægterstat
- Universelle rettigheder
- Liberalisme
- Socialisme
- KK Steincke
- Kanslergadeforliget
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling .
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv globalisering
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Kina 1949 til idag
Kina 1949 til idag
I dette kortere forløb, ser vi nærmere på den transformation kina har gennemgået siden 1949, først med den kommunistiske magtovertagelse, forsøgene på at reformere det kinesiske samfund både økonomisk, politisk og kulturelt gennem programmer og kampagner der byggede på en stærkt idealistisk kommunisme, for derefter med Deng Xiaoping, at finde nye pragmatiske veje til vækst, og efterhånden en plads som stormagt i det internationale samfund.
Vi kigger også situationen i Kina i dag under Xi Jinping. Hvilke programmer har han gennemført, hvordan håndtere han magten og udfordringerne, og hvilken vision har han for Kina i fremtiden.
Materialer:
Bøger:
"Kina - temaer i moderne kinesisk historie" Lene Sønderby Bech m.fl. på systime.dk
Kap. 1+5, samt temaerne om "Den nye silkevej", "Social Ulighed", "Konflikten mellem Taiwan og Kina".
Film:
- "American Factory" 2019 (set individuelt hjemme på privat Netflix)
Kilder:
- Div. statistikker/tabeller til udviklingen i Kina under Deng.
- Nytårstale af Xi Jingping 2025 (youtube)
- "Xi Jinpings første tale om Den Nye Silkevej" 2013
Artikler:
- "Kinesisk firma ville tvinge ansatte til at blive gift" TV2 8/3 2025
AI:
Opgave med at lade AI udarbejde historiske fremstillinger af kinesisk historie 1949-1976. Herunder refleksion over kildekritiske problemstillinger.
Nøgleord/begreber:
- Mao Zedong, Deng Xiaoping, Xi Jingping
- Kommunisme
- Socialisme med et kinesisk ansigt
- Markedsøkonomi
- Hukou
- Migrantarbejdere
- Økonomiske zoner
- Den kinesiske genrejsning
- Konfucianisme
- Udfordringer: vækstrater, korruption, forurening
- Silkevejen
- International kritik af Kinas globalisering
- Kampagner; Det store spring fremad, kulturrevolutionen mv.
- Taiwan
- "Go West" kampagnen
Faglige mål:
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- historiebrug og formidling.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/3563/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74362062492",
"T": "/lectio/3563/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74362062492",
"H": "/lectio/3563/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74362062492"
}