Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Høje-Taastrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Anne Marie Tangsgaard
|
|
Hold
|
2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til historie
Introduktion til hvad historie er - en introduktion til metode og begreber. Vi arbejder med Anders And, for at konkretisere begreberne.
Materiale:
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund, Systime, 2009, s. 24-28 om kronologi, periodisering, årsagsforklaringer og metode i historiefaget.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Magtens billeder
Magtens billeder - knagerækkeforløb med nedslag i Danmarkshistorien på hvordan magten bliver udtrykt i billeder fra "Danmarks tilblivelse" til "Det konstitutionelle monarki". Vi arbejder med billedanalyser og sætter disse i relation til samtidens syn på kongemagten/regeringsmagten.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie fra "de tidlige konger" til "det konstitutionelle monarki".
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ Hovedinjer i Danmarks historie fra Vikingetiden til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
- Jesper Bek: Magtens Billeder – Billeder af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal, 2000:
De ældste magthavere i Danmark, fra ca. 4000 f.Kr. til ca. 1100 e.Kr.: s. 8-12
De valgte konger, fra ca. 1100-1660: s. 15-20
Enevælden, fra 1660 til slutningen af 1700-tallet: s. 27-32 (eksklusiv tekst 6)
Den oplyste enevælde, fra slutningen af 1700-tallet til 1848: s. 35-40 (eksklusiv tekst 7 og 9)
Det konstitutionelle monarki, 1848-1901: s. 45-48, 50-52
Billedanalyse: s. 78-82
Danske monarker/regeringer: s. 83-84
Ingemann og Kongerækken 3. afsnit - Rivalisering og kongemord.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hekse - samfund, tro og menneskesyn
Forløbet koncentrere sig om, hvorfor heksen som figur var relevant perioden 1400-1800-tallet. Vi ser på samfundsstrukturer, normer, religion og menneskesyn og beskæftiger os med, hvilke årsagsforklaringer, der bevirker, at heksen som figur har ændret sig og/eller er den sammen i nutiden. Vi perspektiverer til det senmoderne samfund i den vestlige verden. Under forløbet har eleverne skulle fremlægge og formidle deres viden for andre, samt søge information om emnet.
Forløbet spiller sammen med dansk-faget og munder ud i DHO-opgaven. Eleverne har i undervisningen arbejde med formidling af emnet i form af skriveøvelser til redegørelse og analyse og arbejdet med formalia ved større skriftlige opgaver.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslibnjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale og europæiske udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiden
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder historiebrug.
- formulere historiske problemstillinger og relatere det til egen tid.
Formidle go remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Demonstrere viden om faget identitet og metoder.
Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder
- politiske og sociale revolutioner
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug
Materiale:
Andersen, J. et al.: Hekseprocesser i Europa. Emil 2008.[s. 6, 10-25]
Bjerregaard, M.: “Overtro koster "heksebørn" livet i Nigeria” dr.dk 17.2.2016 https://www.dr.dk/nyheder/udland/overtro-koster-hekseboern-livet-i-nigeria (sidst set 8.11.2022)
Danielsen, K.B, et. al: Fokus. Fra antikken til reformationen. Systime 2009. [96-97, 101-102, 108]
“Lovgivningen i Danmark”: Jyske Lov af 1214 og Københavnske Reces af 1547
Hviid, M.N. og Kallestrup, L.N.: “Djævelen og trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet”. danmarkshistorien.dk 3.3.2017. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/djaevelen-og-trolddom-i-danmark-i-1500-og-1600-tallet/
Kristiansen, L.: “Stella er heks - og mere moderne end nogensinde før” dr.dk 24.9.2017 https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/stella-er-heks-og-mere-moderne-end-nogensinde-foer (sidst set 2/11-2022)
Maleus Maleficarum (uddrag)
Thiedecke, J.: Vredens tid. Kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmarks. Pantheon. [s. 11,13]
“To Heksesager fra Ribe”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Coming to America, Immigration & kulturmøder i USA
Forløbet koncentrerer sig om Amerikas centrale placering i verden, som et land der gennem tiden har tiltrukket mange mennesker. Vi arbejder med push-pull-teorien, og undersøger tidspunkter og årsager til immigranters interesse i USA. Begreber, der er centrale for forløbet er bl.a. Den amerikanske drøm, exceptionalisme, amerikansk selvforståelse og identitet, smeltedigel, WASP, etnicitet, Assimilation/ segregation og forestillede fællesskaber (Benedict Anderson)
Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i amerikansk historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
Den amerikanske drøm, [kap 1,2 og 4 og 5 (Homested Act)] Frydenlund https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=130
USA-historie og identitet: Kapitel 3. (En nation af immigranter) https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=132
Kilder:
Udtalelse fra en amerikansk indianer om en fredsaftale med den amerikanske regering, 1785
Et forsvar for de kinesiske immigranter (1876)
“Den kinesiske mur i Amerika”
Illustrationerne "Frygt for den katolske kirkes magt i USA"
Madison Grant “om de nye immigranter”
"Plakat til Israel Zwangwills skuespil 'The Melting Pot'"
“Japansk-amerikaneres situation under 2.verdenskrig”
Ronald Reagans Vision
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Antikkens Grækenland
Forløbet fokusere på udviklingen af den græske kultur og samfund i det antikke Grækenland og hvordan samfundet har været medvirkende til udviklingen af demokratiske ideer og idealer. Eleverne arbejder med præsentationer og fremstilling af forskellige temaer. Gennem analyse af filmen Troy og i forbindelse med dokumentaren "Sandheden om Athens demokrati" arbejder vi også med historiebrug. I forbindelse med studietur til Athen har eleverne også forholdt sig til museumsanalyse, erindringssteder.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i det antikke Grækenland.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale og europæiske udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur og kultur og samfund.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
- Udviklingen af demokratiske ideer og grænserne af idealerne
- Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
- Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur
Materiale:
Uddrag af filmen Troy (2004)
Vores verdenshistorie 1 [s. 22-49] https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 (kapitel 2)
Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati. CFU
Kilder:
Herodot om Oraklet i Delfi
Xenofon om kvinden
Aristoteles om slaver
Perikles Gravtale
Athenernes Statsforfatning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Medier og Meningsdannelser i konflikter 1965-2022
Forløbet tager fat i mediernes dækning af perioden fra 1970-2015 med nedslag i Vietnamkrigen, 11.september og Irak-krigen, Mohammedkrisen, Breivik og nyere internationale konflikter med fokus på at se på udviklingen i mediernes dækning af konflikterne. Vi arbejder med skriftlig kildeanalyse og billedanalyse og diskuterer presseetik, propaganda og manipulation.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i mediernes dækning af konflikter fra 1965 til i dag.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Kernestof: (tiden efter 1900)
- Nedslag i Verdens og Europas historie fra 2. verdenskrig til i dag, herunder fokusere på årsagssammenhænge og mediernes indflydelse på konflikter
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Ideologiernes kamp
- Globalisering
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Litteratur: Bøger og artikler og skriftlige kilder:
(i kompendiet)
Fehler, J.O.: “Medieteorier”. 2013. www.joachim.fehler.dk
Frederiksen, P.: Det tredje rige. Systime. 1999. [s.65-66, s. 72-73]
“Vietnamkrigen” i: Barner, K.O.v: Den kolde krig. Systime 2011 [s. 92-102]
Johnson, L.B.: “Tonkinbugt episoden” i Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til tiger. Systime 1996. [s. 60-61]
“The Falling Man” af Tom Junod 8. september 2009 (tilrettet af AP)
“Terrorisme på dagsordenen” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 9-14]
“Krigen mod terror” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 15-20]
Søndberg, O.: Danmark i krig - Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. [146-154]
Larsen, H.B. og Smitt, T.: Verden i nyeste tid - fra kold krig til krigen mod terror. Systime. 2008. [s. 104-106]
“Mediernes rolle” fra Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 84-90]
Thorsen, L.: “Ekspert: Medier bør have røde øre over Norgedækning.” i Politiken d. 26.7.2011
Knudsen, L.: “Breiviks uge i medierne” i Berlingske Tidende d. 30/7-2011.
Frederiksen: ”Kapitel 11. Mediernes rolle” i Terrorisme på Tværs. Frydenlund. 2. udg. 2006. [s. 84-90]
Johnson, L.B: ”tekst 21: Tonkinbugtepisoden” i Frederiksen: Vietnam – fra drage til tiger. Systime 1999.
Ekstra:
Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til kriger. Systime. 1999 [s. 91-93)
Tv-klip:
Leni Riefelstahl: ’Olympia’, short version (10 min) https://www.youtube.com/watch?v=Dunl0psaLps
Johannes G. Sørensen: Befrielsesbudskabet fra BBC 4. maj 1945.
http://www.dr.dk/skole/Historie/Befrielsen/Befrielsesbilleder/20100514155607.htm
Lyndon B. Johnson: Tonkinbugtepisoden: http://www.youtube.com/watch?v=Dx8-ffiYyzA
Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen.
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Danskerne demonstrerer mod Vietnamkrigen1972:
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Krigsveteraner taler om deres hjemkomst til USA.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
Vietnam-veteraner er vrede på deres regering.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
http://www.vvmf.org/memorial (Vietnam Veterans memorial fund)
TV-Avisen ekstra fra kl. 15.15-15.31 d. 11/9-2001
http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Begivenheder/11_september.htm
Jeppe Nybroe om tilbagetrækning fra Afghanistan: http://www.youtube.com/watch?v=xnq6x9McaXQ
Tabeller og grafer:
Massemedier 2. Forlaget Columbus, fig. 5.1 Nyhedsformidling: Udveksling mellem aktører.
http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/6e51030070.png
Udviklingen i det amerikanske troppeantal under Vietnamkrigen:
http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/hele-faktalinket-om-vietnamkrigen
Kristensen, N.N. og Ørsten, M. (red): Krigen i Medierne, medierne i krig. ”2. Danske mediers dækning af Irak-krigen 2003 – i tal og store træk.” Fig.2.2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kina - fra Mao til Deng Xiaoping
Kina - fra Mao til Deng Xiaoping
I dette forløb har klassen beskæftiget sig med Kina, med fokus på strukturer og samfundsforandringer, samt de politiske beslutningers konsekvenser for folket i perioden under Mao (1949-1976) og Deng Xiaoping indtil 1989. Fokus har været på Mao Zedungs politiske virke og Kulturrevolutionen, samt Ungdommens revolution ved Tianamen Square i 1989 ogDeng Xiaopings reaktion derpå.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Kinas historie fra 1949-1989.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund i Kina i perioden efter 1949.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
Mette Holm: Kina - fra Kejserdømme til Kapitalisme, 2. udg. 2015. [s. 13-24, 73-97]
Samt kilder fra: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kinafrakejserdoemmetilkapitalisme/
Kilde 4: Deng Xiaopings takketale
Kilde 23: Folkerepublikken Kinas Grundlæggelse
Kilde 28: Det store skridt fremad
Kilde 34: Deng Xiaopings selvkritik
Kilde 35: Oplevelser under kulturrevolutionen.
Artikel: Kim Rathcke Jensen: 25. årsdag: Kritikerne forsvinder i Kina. 3. juni 2014 fra: Politiken.dk
Introduktion til Maos lille røde.
Propagandaplakater (elevernes egne valg)
Mand mod tank - Tianamen Square: https://www.bbc.com/news/world-asia-48445934
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Grønland og Danmarks fælles fortid
Grønland og Danmarks fælles fortid.
Forløbet tager udgangspunkt i Grønland og Danmarks fælles fortid startende med Hans Egede. Vi arbejder med grundfortællinger og modfortællinger og hvordan og hvorfor forholdet mellem Grønland og Danmark har udviklet sig til i dag, herunder identitetsskabelse og forståelse. Vi arbejder ligeledes med historiebrug og erindringshistorie og erindringsstedsanalyse. I undervisningen har vi set dokumentaren “Kampen for Grønland” og filmen “Idealisten” og analyseret forskelligartet materiale. Derudover har vi diskuteret interessen for Grønland i et globalt perspektiv i nutiden.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder fra Danmarks erobring af Grønland i 1700-tallet til idag,
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiden,
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Kernestof: (tiden efter 1900)
Nedslag i Danmarks og Grønlands historie fra 1700-tallet til i dag, herunder fokusere på årsagssammenhænge og struktur/aktør-forhold.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug og formidling
Centrale begreber for forløbet er: identitet, erindringshistorie, historiebrug, grundfortællinger og modfortællinger
Materiale:
https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1 (kapitel 3, Kapitel 4.1-4.5, 4.15-4.20, Kapitel 5.1-5.6 og 5.8 og 5.17)
Dokumentar: “Kampen om Grønland” ( Kenneth Sorento Dichmann, Kenneth Sorento, udg. 17. marts 2020)
Kilde: Hans Egede: Om Grønlændernes religion og mulighed for mission 1738.
Film: “Idealisten” (Christina Rosendal, udg. 7. april 2015 (Danmark) (filmcentralen)
"Donald Trump Junior besøger Grønland". https://www.youtube.com/watch?v=NNHITn92Udg
Billeder (fra https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164)
Billede 1: Maleri af W. Glud (1937). Titel: "Den landsfaderlige statsminister (Stauning) omgivet af sine "børn" håndværkerne".
Billede 5: Mads Pihl (2014): "Visit Greenland". Slædekusk fra Nordgrønland. Foto: Mads Pihl
Avisartikel: Berlingske Tidende 23.02.2025. "Nogle mener, at ordet Grønlænder er nedværdigende og vil kaldes inuit."
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kronologiforløb og repetition
I forløbet ser vi på de lange linjer i vores historie og binder de forskellige forløb sammen. Vi repeterer begreber, teori og metode og sætter det ind i de forskellige forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51481900875",
"T": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51481900875",
"H": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51481900875"
}