Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Liv Høirup
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Magtens Billeder (1.g)
Titel 2 2. Nationalisme, romantik og krige 1801-1864 (1.g)
Titel 3 3. Dem og os: Korstogene (2.g)
Titel 4 4. Dem og os: Opdagelsesrejserne (2.g)
Titel 5 5. Dem og os: Verden kommer til USA (2.g + 3.g)
Titel 6 6. Dem og os: USA i verden (3.g)
Titel 7 7. Antikkens samfund (3.g)
Titel 8 8. Holocausterindringen (3.g)
Titel 9 9. Kronologiforløb (3.g)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Magtens Billeder (1.g)

Magtens billeder - knagerækkeforløb med nedslag i Danmarkshistorien på hvordan magten bliver udtrykt i billeder fra "Danmarks tilblivelse" til "Det konstitutionelle monarki". Vi arbejder med billedanalyser og sætter disse i relation til samtidens syn på kongemagten/regeringsmagten.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund, Systime, 2009, s. 24-27 og s. 30 om kronologi, periodisering og kilder.

Jesper Bek: Magtens Billeder – Billeder af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal, 2000:
De ældste magthavere i Danmark, fra ca. 4000 f.Kr. til ca. 1100 e.Kr.: s. 8-12
De valgte konger, fra ca. 1100-1660: s. 15-20
Enevælden, fra 1660 til slutningen af 1700-tallet: s. 27-32 (eksklusiv tekst 6)
Den oplyste enevælde, fra slutningen af 1700-tallet til 1848: s. 35-40 (eksklusiv tekst 7 og 9)
Det konstitutionelle monarki: s. 45-46
Danske monarker/regeringer: s. 83-84

Udvalgte afsnit fra DR-serien "Historien om Danmark", 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Nationalisme, romantik og krige 1801-1864 (1.g)

Forløb som optakt til dansk-historie-opgaven (DHO) med fokus på dansk selvforståelse, nationalisme og krigene i 1800-tallet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Napoleonskrige og demokrati
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
Nationalisme
https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=160
Enevælden afskaffes
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
Notebrug og litteraturliste
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=322
Treårskrigen
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
Proklamation af slesvig-holstensk regering 24. marts 1848
https://danmark.systime.dk/?id=911&MP=463
Historisk redegørelse
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=319
Krigen i 1864
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
Nederlaget
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave i litteraturliste og indholdsfortegnelse 14-03-2023
Opgave i historisk redegørelse 28-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Dem og os: Korstogene (2.g)

Forløb om 'dem og os' under korstogene. Efter en introduktion til os og de andre i et historisk perspektiv, havde vi fokus på kulturmødet mellem muslimer og kristne under korstogene.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale fra kompendiet "Dem og os" (s. 3-25):
- "Forholdet mellem os og de andre i historisk perspektiv", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 18-24.
- "Islams historie", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 25-27.
- "Korstogene", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 43-47.
- "Urban 2.s tale i Clermont, 1095", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 48.
- Ibn al-Athir: "Muslimske beretninger om korsfarernes indtagelse af Jerusalem", i: J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene – Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014, hentet fra http://centerforhistorieformidling.dk/korstogene-islam-kristendom/tekst177.html)
- Maalouf, Amin: "En arabisk vurdering af korstogene", i: Maalouf, Amin: Korstogene som araberne ser dem, 1983, dansk udgave 1997, s. 250-254.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Filmanalyse og fremlæggelse: Korstogene 05-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Dem og os: Opdagelsesrejserne (2.g)

Forløb om 'dem og os' under opdagelsesrejserne i Sydamerika med fokus på kulturmødet mellem de kristne europæere og indianerne.

Materiale fra kompendiet "Dem og os" (s. 26-43):
"Kristne og andre mennesker 1400-1500", fra: Gade, H. K. m.fl.: Europas vej, Munksgaard 1994, s. 168-71.
"Christoffer Columbus og indianerne", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 35-36.
"Den kristne kirkes forhold til indianerne: Bartolomeo de Las Casas", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 43-45.
"De kristnes forhold til indianerne: Juan Ginès de Sepulveda", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 45-46.
"De kristnes forhold til indianerne: Processen i Valladolid", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 30.
"Oplysningstiden", fra: Danielsen, Kim Bech m.fl.: En bedre verden, Gyldendal, 2013, s. 83-90 (uddrag).
"Den amerikanske uafhængighedserklæring", fra: Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19, https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Dem og os: Verden kommer til USA (2.g + 3.g)

USA-forløb, del I, med vægt på kulturmødet i Nordamerika mellem:
- indianerne og de frivillige immigranter (europæerne/WASPs) fra 1500-tallet
- de frivillige immigranter (europæerne) og de ufrivillige immigranter (slaverne) fra 1600-tallet
- de gamle immigranter (europæerne) og de nye immigranter (europæerne og ikke-europæerne) fra 1800-tallet

Fokuspunkter:
- Undersøge hvordan amerikanerne fortolker deres selvforståelse vha. fortiden, herunder den nationale mytologi i form af USA's ”exceptionalisme”, ”Manifest Destiny" og ”Frontier-tesen” med indianerne som taberne, og således ser sig selv som et alternativ til den “gamle” verden i form af Europa.
- Undersøge hvordan amerikanerne forholder sig til indianerne og de frivillige/ufrivillige immigranter, herunder begrebet ”The Melting Pot” og racediskrimination.
- Undersøge hvordan indianerne og de frivillige/ufrivillige immigranter integreres i det amerikanske samfund.

Begreber og begivenheder:
- USA's tilblivelse
- Exceptionalisme
- The american dream
- City on a hill
- WASPs
- Uafhængighedserklæringen
- Manifest Destiny og ekspansionen mod vest
- Turners frontier-tese (kolonisations-/civilisationsgrænse)
- Indianerreservater, indianerkrige, New Deal og de indianske kulturers forfald
- Melting pot/smeltedigel kontra kulturel pluralisme
- Amerikanisering kontra bindestregsamerikaner
- Slaveri
- Den amerikanske borgerkrig
- Raceadskillelse og -diskrimination/Jim Crow-love/Ku Klux Klan
- Borgerrettighedsbevægelsen

Kernestof:
̶ hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Niels Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet, Systime 2000, s. 8-18, 19-27, 32-37, 37-45, 45-48, 48-58.
Eleverne har undervejs i dette forløb indsamlet materiale på nettet til at lave en præsentation om "Den danske udvandring til USA".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoints om renæssancen 12-03-2024
Præsentation: Den danske udvandring til USA 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Dem og os: USA i verden (3.g)

USA-forløb, del II, med vægt på USA i verden og landets udenrigspolitiske kurs fra den spansk-amerikanske krig i 1898 til stedfortræderkrigene under den kolde krig.

Fokuspunkter:
Undersøge hvordan USA opgiver sin isolationistiske kurs til fordel for rollen som supermagt, herunder Monroe-doktrinen, Truman-doktrinen og ”Empire by invitation”.

Begreber og begivenheder:
- Isolationisme
- Internationalisme
- Monroe-doktrinen
- Imperialisme (handelspolitik, "open door policy")
- Atombomben og afslutningen på 2. verdenskrig
- Den kolde krig
- Truman-doktrinen
- Inddæmningspolitik
- Marshall-planen
- Uni- bi- og multipolaritet
- Dominoteorien
- Terrorbalancen og "mutual assured destruction"
- Stedfortræderkrige, herunder Vietnamkrigen (fokus på nederlaget)
- CIA
- Reagan og afslutningen af den kolde krig
- USAs plads i verden i 2020'erne under Obama, Donald Trump og Joe Biden

Kernestof:
̶ hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Niels Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet, Systime 2000, s. 59-63, 63-67, 67-73, 73-79, 80-84, 85-91
Artikler:
"Den globale politimand trapper ned”, Kristeligt Dagblad, 30. maj 2014
”Obama har en plan”, Berlingske, 28. maj 2014  
Filmklip af en amerikansk soldat fra optakten til Vietnamkrigen: https://www.dr.dk/studie/historie/optakt-til-krigen
Eleverne har undervejs i dette forløb lavet:
- en præsentation om stedfortræderkrige
- en analyse af selvvalgte artikler fra nettet om USA's udenrigspolitiske kurs under præsidenterne Donald Trump og Joe Biden
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stedfortræderkrige: Præsentation og fremlæggelse 08-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Antikkens samfund (3.g)

Forløb om antikkens samfund med hovedvægt på Romerriget

Fokuspunkter:
- Opnå viden om Romerrigets udvikling og det romerske samfunds organisering, herunder livet i byen og slaveri i Romerriget
- Kunne forklare forandringerne i det romerske imperium fra republik til kejserdømme og imperiets undergang
- Kunne forklare hvordan styreform har konsekvenser for individernes vilkår
- Kunne forholde sig kritisk til eksempler på brug af fortiden

Begreber og begivenheder:
- Den romerske republik (senat, folkeforsamling, konsuler mv.)
- Krige og erobringer (puniske krige, bellum justum, provinser og provinsadministration)
- Klientsystemet (patroner og klienter)
- Feltherren og hans magt
- Pax Romana
- Kejserdømmet
- Augustus-myten
- Det romerske samfund (Forum Romanum, kvindernes position, landbrug)
- Slaveri
- Den sene kejsertid
- Romerrigets fald

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
- Video om det antikke Grækenland (03:10)
- Kim Beck Danielsen m. fl. : Fokus 1 - Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2007, s. 33-41, s. 43, s. 58
- Jesper Carlsen: Romerrigets historie - fremstillinger og kilder, Systime, 2015, kapitlerne: 'Landbrugsslaver', 'Slaver og frigivne', 'Varro: Om landbrugsslaver og hyrder', s. 18-23 & s. 29-30
- Cato: Om slaver i landbruget
- Bente Thomsen m.fl.: Overblik - verdenshistorie i korte træk, Systime, 2005, s. 33-44
- Videointerview med Jesper Carlsen om romerne, 2009, 47 min:
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=541  
- Scharling, Suno: Augustus - den første europæer? Gyldendal 1999, s. 9-16 & s. 56-59
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til "Augustus - Helt, skurk eller ...?" 12-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Holocausterindringen (3.g)

I forløbet har vi haft fokus på historiekulturen efter Holocaust, også med fokus på den danske kulturhistorie. Eleverne er blevet introduceret for begrebsteori, teori om folkedrab og vi har beskæftiget os med selve Holocaust. Vi har diskuteret dilemmaerne om at dømme gerningsmændene efter folketdrabet. I forbindelse med Holocaust har vi også arbejdet med erindringshistorie.

Følgende begreber har vi arbejdet med:
Begrebsdiskussion (Holocaust som begreb)
Erindringssteder og kollektiv erindring
Aktør- og strukturmodellen
Holocaustbenægtelse
Historiebrug, historieskabt og historieskabende

Materiale:
"Erindringhistorie - en teoretisk ramme", fra: Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, s. 12-22
"Hvad bruger vi historie til?, fra: Anders Hasing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Jan Brix: "Det jødiske folkemord", 2013, https://historiensverden.dk/historisketemaer/moderneverden/historisketemaeridet20aarhundrede/folkedrabogmassemordidet20aarhundrede/detjoediskefolkemord
"Aktør og struktur", fra: På sporet af historien – opslagsbog til historiefagets teori og metode, 2021, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130&L=0

Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/begrebet-holocaust
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-omstridt-begreb
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/auschwitz-erindringen-holocaust-hvorfor-hvordan
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvordan-benaegtes-holocaust/holocaust-benaegternes-argumentation
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvem-benaegter-holocaust/danske-benaegtere
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/generelt-om-benaegtelse-folkedrab

Film:
Nat og tåge
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/holocaust-paa-film-0?sub-page=120246

Kilder:
"FN'S Folkedrabskonvention",, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948
"Tekster 160: A1-A6. Hvilket ansvar/skyld havde den enkelte?, kollektivet? og 'systemet'?",
http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
"Tekster 161: B1-B2. Havde "tilskuerne" - dem der så på - et ansvar eller ligefrem skyld?", http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
"Tekster 162: C1-C2. Var Holocaust det tyske folks skyld og ansvar?", http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
Erindringsstedsanalyse af Auschwitz
Erindringsstedsanalyse af selvvagt mindesmærke for Holocaust i Danmark
Analyse af en selvvalgt holocaustbenægter fra Danmark, https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvem-benaegter-holocaust/danske-benaegtere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelser: Tre teoretiske bud på folkedrab 06-02-2025
Erindringssteder for Holocaust i Danmark 04-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Kronologiforløb (3.g)

I slutningen af 3.g gennemfører vi et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper. I udarbejder til hvert forløb en tidslinje inklusiv vores gennemgåede kilder samt problemstillinger inklusiv faglige begreber til de enkelte forløb.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tidslinjer i kronologiforløb 02-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer