Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Høje-Taastrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Malte Damgaard Hansen, Rumle Bonde Krarup, Søren Møllerhøj Porsmose
|
|
Hold
|
2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Grundforløb
Introduktion til danskfaget med fokus på selvfortællinger i litteratur, dokumentarfilm og på sociale medier.
Eleverne er blevet introduceret til diverse genrer og analyseværktøjer.
Indhold
Fortællingens spejl - Grundforløb i dansk, Mischa Sloth Carlsen (2017). Herunder:
Tove Ditlevsen: ”Til mit døde barn”
Christina Hesselholdt: af Hovedstolen
Lone Hørslev: ”Giftige blomster og bær” (2009)
Tom Jensen: I stedet for oplyst borger er man endt som algoritmens sløve slave, Berlingske, 14/5/2017.
Max Kestner: af Rejsen på ophavet (2004)
Mette Korsgaard: Min barndom i helvede (VÆRKLÆSNING)
Maja Lee Langvad: "Part C 20 spørgsmål til mig selv" (2006)
Olga Ravn: af ”Jeg æder mig selv som lyng”
Jonas Suchanek: af Do Danska (2014)
Dan Turèll: ”Hyldest til hverdagen” (1984)
Reklamefilm: ”Do it for Denmark” (2014)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hovedstolen
|
19-09-2023
|
|
Mikro-dokumentarfilm
|
25-10-2023
|
|
Redegørelse
|
13-11-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Skriftlighedsforløb
Formålet med forløbet er at højne elevernes skrivekompetencer generelt, men der er et særligt fokus på skriveprocessen og det at skrive sammenhængende.
Der er blevet arbejdet med udgangspunkt i et skriftlighedskompendium kompendium: https://drive.google.com/drive/folders/1lrwUwAdb2d_wvybJZU1xoI_aCNs7N7IW
Fokusområder har været:
Sætningskoblinger
Før-skrivning
Disposition
Præsentation
Resumé
Citatbrug
Afsnitsinddeling
Korrektur
Eleverne har arbejdet stilladseret med en opgavebesvarelse af "Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen, inklusiv genaflevering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Den lille Pige med Svovlstikkerne
|
06-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Æt, ære og skæbne
Gennem en læsning af Ravnkel Frøjsgodes Saga præsenterer forløbet sagagenren: landnamstiden, sagatiden, sturlungetiden, betydningen af ære, slægt og samfund, friprosateorien/bogprosateorien, genealogi og fortælleteknik. I forløbet arbejdes også med stilistiske træk og øvelser i litterær analyse.
Forløbet inddrager desuden folkevisegenren som et perspektiv til sagagenren. Her arbejdes med ophav, ridderviser, knittelvers, formelsprog, reduktionsteknikker/syrebadsteknik.
Tekster:
VÆRK 1 (litterært fokus): Ravnkel Frøjsgodes Saga
Litteraturens Veje (Fibiger et al.; 2010):
"Æt og Ære", s. 34
"Sagatiden", s. 40-42
"Sagaen som genre", s. 42-45
“Om folkeviser”, in Kjær-Hansen, Barbara -Kennebo, Peter-Bertelsen, Tinne Serup Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 34-39
"Ebbe Skammelsen"
"Germand Gladensvend"
(ca. 55 ns)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Hekse (DHO)
Forløbet, som har været en optakt til DHO, har handlet om hekse i litteraturen gennem tiden og særligt fra 1970 og frem. Vi har indkredset den historiske heks og den litterære heks. Vi har arbejdet ud fra et forståelse af, hvad heksen repræsenterer, og hvordan den fremstilles i litteraturen.
Vi har arbejdet med at skrive analyse og resume. Eleverne har skrevet en analyse af Suzanne Brøggers essay "Hvad skal vi med hexe?"
Læste tekster:
BMS, "Knoglemarv lavendel", uddrag (2018)
Nanna Goul: "Heksen er tilbage og genfortryller verden" (2022)
Karina Søby Gulman, "Suzanne Brøgger”, Forfatterweb (2024)
Suzanne Brøgger, "Hvad skal vi med hexe?" (1976)
Erica Jong, "Hekse", uddrag (1981)
Shëkufe Tadayoni Heiberg, "Muld & Liv", uddrag (2021)
Olga Ravn, "Mindesmærke for de trolddomsanklagede", uddrag (2021)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hvad skal vi med hexe?
|
04-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romantikken
Vi arbejder med litterær analyse og litteraturhistorie.
Ved at læse et udpluk af periodens forfattere vil vi skaffe kendskab til perioden og dens strømninger.
Vi vil arbejde med:
- nyplatonisme
- biedermeier
- universalromantik
- romantisme
- poetisk realisme
- nationalromantik
Hvad er typisk for periodens litteratur, og hvide begreber arbejdes der med, fx idealisme, monisme, dualisme, organismetanken, panteisme. Hvilken rolle spiller kunstneren? Hvad er forholdet mellem menneske og natur (kultur/natur)?
Ud over litteratur ser vi også på malerier: Caspar David Friedrich: "Vandringsmanden over taagehavet", "Vinterlandskab"
I forbindelse med læsning af H.C.Andersen-tekster vil vi også kigge på stilistiske særpræg (onomatopoietikon, barnlig naivitet, hvad henvender sig til voksne/børn, billedsprog).
Vi vil tale om aktion og reaktion i forhold til litteraturhistorien og sætter oplysningstid vs. romantik (Holberg).
Sekundær litteratur er læst fra:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, kapitlet om Romantikken i uddrag (på nær afsnittene: "Dannelsestanken i prosaen", "Opsamling på romantikken og overgang til det moderne gennembrud" samt de efterfølgende afsnit.)
Tekster:
Oehlenschläger, "Morgenvandring"(1805)
Richard Dybeck, "Du gamla, Du fria" (1844) SVENSK
Bjørnstjerne Bjørnson, "Ja, jeg elsker dette Landet" (1859-1868) NORSK
Staffeldt, "Indvielsen" (1804)
VÆRK 2 - litterært fokus: H. C. Andersen, "Nattergalen" (1844)
Steen Steensen Blicher, "Præsten i Thorning (1824)
Aarestrup, "Paa Sneen" (1838)
Edgar Allen Poe, "Det ovale portræt" (1842) UDENLANDSK LITTERATUR i OVERSÆTTELSE
Grundtvig, "De levendes land" (1825)
(film) om Romantikken, fra iBogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs"
Holberg, epistel 303 (1749)
(ca. 150 ns)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Analyserende artikel om "Fædrelands-Sang"
|
07-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Retorik, argumentation og diskurs
Forløb om retorik og argumentation
Vi arbejder med retorik, diskurs- og argumentationsanalyse ud fra Håndbog til dansk kap. 4.9 + 4.10 + 4.11
Hvad er karakteristisk for den politiske tale? Den politiske tale vs lejlighedstalen? Hvordan analyserer vi en tale?
Retorik:
Disposition
Talesituationen - Ciceros pentagram
Billedsprog og sproglige figurer
appelformer
talegenrer
Gestik og mimik
Argumentation:
Toulmins udvidede argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)
Argumenttyper, kneb og ordvalgsargumenter
Diskurs:
Nodalpunkt
Ækvivalenskæder
Hegemoni
Antagonisme
Flydende betegnere
Materiale:
Håndbog til dansk (iBog) kapitel 4.9, 4.10, 4.11, 4.2, 4.3
Mai Villadsens tale ved Folketingets åbningsdebat 2022
Jakob Elleman-Jensens tale ved Folketingets åbningsdebat 2022
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2022
Jonas Eikas takketale ved overrækkelsen af Nordisk Råds litteraturpris 2019
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Retorik (Ciceros pentagram, appelformer) og analyse af politisk tale.docx
-
Kompendium retorik, argumentation og diskurs.pdf
-
Gæt en appelform
-
Opgaver til argumentation.docx
-
4.10 Argumentation | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
Analyse af Jacob Ellemann-Jensens tale.docx
-
4.9 Retorik | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
Læs om Toulmins argumentationsmodel: 4.10 Argumentation | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
Toulmins argumentationsmodel og usaglig argumentation (fejltyper).docx
-
4.11 Diskursanalyse | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
Arbejdsspørgsmål til diskursanalyse.docx
-
Se på følgende oversigt: 7. Retorisk analyse af taler | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
Spørgsmål til MFs nytårstale (1. januar, 2022).docx
-
Hav skrevet jer ind på afleveringen. Indledning og resumé og første analyseafsnit (altså gerne 1 normalside/2400 tegn).
-
Takketale ved Nordisk Råds prisoverrækkelse → Røst
-
Jonas Eikas tale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris.pdf
-
Jonas Eikas tale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris.docx
-
Overblik: Her er hovedpunkterne i regeringens ghettoplan
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Menneske og maskine
Forløbet bruger teknologiens tekster - teknologi i litteratur, sprog og medier som grundbog. Ifølge forordet så vil bogen: "Med danskfaget som udgangspunkt undersøges det, hvordan vi formidler, skriver og taler om teknologi. Vi interesserer os for teknologiens rolle i litteraturen, medierne og sproget, fordi den afspejler, hvordan mennesket påvirkes af teknologien i rigtig mange dele af livet. I dag har de fleste en holdning til teknologi. Teknologiens tekster hjælper de unge med at udfolde og udforske deres egne holdninger. Generelt fokuseres der meget på kreative øvelser og diskussionsspørgsmål. Undervejs kommer vi også til at bruge teknologiske hjælpemidler til at undersøge og lege med sproget. Bogen dækker et bredt aspekt af danskfaget og kommer blandt andet ind på litteraturhistorie, sprogholdninger, populærvidenskab, science fiction, nyere litteratur samt norsk og svensk."
Jævnfør læreplan læses: N. F. S. Grundtvig, H. C. Andersen, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen og Klaus Rifbjerg.
Kernestof:
Grundtvig: Mands minde (1838, uddrag)
Emil Bønnelycke: Århundredet (1918)
Martin Andersen Nexøs: Soldage (1903, uddrag)
Johannes V. Jensens: Maskinerne (1901, uddrag)
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)
Michael Strunge: TE-VE (1980) og SKÆRMEN LYSER BLÅT PÅ HVIDE VÆGGE (1985)
Frederik Kulager: Jeg fik en chatbot, der interesserer sig mere for mig end mine venner (2017)
Olga Ravn: De ansatte (2018)
I forløbet arbejder eleverne i par eller gruppevis, og der vil være skriftlige opgaver løbende i forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
N.F.S. Grundtvig: Mands minde (1838) | Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier
-
Industrialiseringen i Danmark | Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier
-
Kompendium - teknologi.docx
-
Arbejdsspørgsmål_Andersen Nexø og Jensen.docx
-
Velfærdssamfundet | Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier
-
Fremmedgørelse i 80"erne | Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier
-
Arbejdsspørgsmål_Rifbjerg og Strunge.docx
-
Arbejdsspørgsmål_Frederik Kulager.docx
-
4.12 Kommunikationsanalyse | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
5.1 Avisjournalistik | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
-
Science fiction | Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier
-
Arbejdsspørgsmål_Olga Ravn.docx
-
Besvar de resterende arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål_Olga Ravn.docx
-
Hvis man ikke var der: Have læst opgaveformuleringen. Og skriv en indledning til danskopgaven om litteraturens sprog og menneskelig vs kunstig intelligens.
-
Vær så langt med jeres opgave, at I kan skrive den færdig i timen.
-
Arbejdsspørgsmål_Viggo Bjerring.docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Analyserende artikel (litteraturens sprog)
|
31-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Værklæsning: Under vejr med mig selv
Vi arbejder med Klaus Rifbjergs digtsamling "Under vejr med mig selv" (1956).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Fortællende journalistik
Det er fortællende journalistik, der er i fokus. Der arbejdes primært med genren New Journalism, men der stiftes også kendskab til reportage. Der arbejdes videre med elementer fra grundforløbet, og eleverne skal kunne skelne mellem forskellige journalistiske genre (informerende, meningsdannende, fortællende). Der arbejdes med nyhedskriterier, nyhedsbehov, fakta- og fiktionskoder, skriveteknikker for fortællenede journalistik (ifølge Tom Wolfe) og den tredje fortællemåde.
Materiale:
Morten Sabroe, "Fodboldidioten: Måååååållllllll!!!!!!!", Politiken d. 19. juni 2004
Jesper Klit, uddrag af "Det mandarinskive-bolsjefarvede superhyls...", (1982), fra Borker & Brøndgaard, "Den bearbejdede virkelighed", DLF 1990
Herman Bang, "Branden", Natinaltidende d. 4. oktober 1884
Håndbog til dansk kap. 5.1 om avisjournalistik
Borker & Brøndgaard, "Den bearbejdede virkelighed", DLF 1990 (Afsnit: New Journalism, Avisreportagen, Fiktionsteknikker)
Eleverne har desuden selv produceret fortællende journalistiske artikler i forbindelse med studietur til Athen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kroppe og seksualitet
I forløbet “kroppe og seksualitet” kommer eleverne til at arbejde med 1) hvordan kroppe og seksualitet fremstilles i litteraturen, på film og i den almene debat mellem 1871 og 2025 2) den debatterende artikel og det sociale medie Duckling
Målet med forløbet er at give eleverne redskaber til at kunne 1) analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster 2) debattere med udgangspunkt i almene holdninger til seksualmoral og porno 3) demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk fra den danske kulturhistorie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Kernebegreber:
patriarkalsk
feminisme
Dansk Kvindesamfund
sædelighedsfejden
lem-id
voldtægt
porno
grooming
seksualitet
biseksualitet
homoseksualitet
lgbtq+
kernefamilien
parforhold
erotik
kønsadfærd
selvbestemmelsesret
kvindesyn
fremmedgørelse
mandssamfund
male/female gaze
tredje-bølge-feminisme
socialkonstruktivisme
kønsperformativitet
heteronormativt
heterocentrisk
køn
feminint
maskulint
socialisering
sexisme
queer
kønsklassisk
stereotypt
Kernestof:
Henrik Ibsen (1879): "Et dukkehjem" (uddrag fra teaterstykke)
Henrik Pontoppidan (1883): "Naadsensbrød" (novelle)
Herman Bang (1883): “En miniature” (novelle)
J.P. Jacobsen (1876): “Fru Marie Grubbe” (uddrag fra roman)
Vita Andersen (1977): “Tryghedsnarkomaner” (uddrag fra digtsamling)
Bjørn Rasmussen (2011): “Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” (roman)
Astrid Södergren (2025): “Solo Female” (kortfilm)
Supplerende stof:
Primær teori: :
Cathrine Rygaard Rasch & Carina Dreier-Hansen (2024): “Tekstanalyse i dansk”
Sekundære tekster:
Povl Schmidt et al. (2001): “Læsninger i dansk litteratur. 1820-1900” (s. 215-312)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Remediering af pre-modernistiske miljøer i moderni
I forløbet “remediering af pre-modernistiske miljøer i modernistiske tider” kommer eleverne til at arbejde med 1) remediering (filmatisering af bøger) 2) dybdegående miljøbeskrivelser 3) perioden fra det moderne gennembrud og op til nutiden.
Målet med forløbet er at give eleverne redskaber til at kunne 1) analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster 2) dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur fra hele perioden 3) demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk fra den danske litteraturhistorie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Kernebegreber:
industrialisering
naturalisme
realisme
udviklingsroman
urbanisering
miljøkarakteristik
vitalisme
Friedrich Nietzsche
Kernestof:
Erling Jepsen (2004): "Frygtelig Lykkelig"
Martin A. Hansen (1949): "Løgneren"
Herman Bang (1885): "Ved vejen"
Gabriel Axel (1987): "Babettes Gæstebud"
Knud Leif Thomsen (1970): "Løgneren"
Henrik Ruben Genz (2008): "Frygtelig Lykkelig"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Eksistentialisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Værklæsning af Babettes gæstebud
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Repetition af forløb fra 3.g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#3
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130035901",
"T": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130035901",
"H": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130035901"
}