Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Høje-Taastrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Anne Marie Tangsgaard
|
|
Hold
|
2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Vikingetiden
I forløbet bliver eleverne introduceret til vikingetiden samfund, magtforhold og omverdenens syn på vikingerne. Vi arbejder med årsagsforklaringer, kildekritik og historiebrug og bevidsthed. Eleverne får kendskab til vikingernes samfund, deres udbredelse i Europa og samtidens opfattelse af vikingerne og hvordan denne opfattelse præger nutidens forståelse af vikingetiden.
Materiale:
Fra Frederiksen, Peter. “Kapitel 2: Danmark bliver til (ca.
800-1050). Vores Danmarkshistorie. E-bog, Columbus, 2022.
Fra danmorkshistorien.dk og Frederiksen, Peter. “Kapitel 2: Danmark bli’er til (Ca. 800-1050). Vores Danmarkshistorie. E-bog, Columbus, 2022. Tilgået januar 2022.
Film:
"Historien om Danmark - Vikingetiden"
"Vikingerne kort fortalt" https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingerne-kort-fortalt
Kilder:
Kilde 1: Widukind om Poppos Jernbyrd, Ca. 967 (uddrag)
Kilde 2: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, Ca.
1075 (uddrag)
Jellingestenen (Den store Sten)
Kilde 1: Den angelsaksiske krønike, ca. 891 (uddrag)
Kilde 2: lbn Fadlan om vikingerne, Ca. 922 (uddrag)
Kilde 3: En arabisk købmands beretning om Hedeby, Ca. 950
Vågn op og stem for Danmark: Plakat fra folkeafstemningen i 1920 og Plakat fra Dansk Folkepartis Ungdom 2020. Fotos: Getty Images / Buyenlarge og Dansk Folkepartis Ungdom
Foto: Stryhns viking.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Plan for timen:
-
Intro til historie, 2023k
-
Husk jeres historiemappe med Anders And-bladet - vi arbejder videre med det fra sidste time…
-
Husk blyant, computer og jeres historiemappe.
-
Vikingetiden - opgaver til 1. modul
-
Vikingetiden - opgaver til 2. modul: Spørgsmål til dokumentaren: Historien om Danmark del 3 – vikingerne
-
Se resten af videoerne om "Vikingerne kort fortalt" færdig og skriv noter i jeres skemaer fra sidste time.
-
Arbejdsspørgsmål til 3. modul - brud/kontinuitet og træk i Vikingetiden
-
Husk jeres Vikingekompendium, computer og blyant
-
Vikingetiden - opgaver til 4. modul: Vikingerne og deres togter
-
HUSK: Vikingetidskompendiet OG blyant/understregningstusser eller lign.
-
Lav de 4 spørgsmål til teksten om "Vikingerne og deres togter" (s. 7-12 i kompendiet) færdige og kig på kortet s. 10-11 - Er der noget, der undre jer/noget, der gør jer nysgerrige?
-
HUSK jeres vikingetidskompendium og blyant og computer
-
Vikingetiden - opgaver til 5, Omverdenens syn på vikingerne
-
Kildeanalyseskabelon
-
HUSK jeres Historiekompendium og blyant
-
Læs s. 13-19 (minus det om Harald Blåtands dåb s. 16, uddrag af Widukinds sakserkrønike s. 17, og s. 18) og lav oversigten færdig i det vedhæftede dokument. (dem der var til timen er allerede godt igang, men det skal være færdiglavet!)
-
Vikingetiden - opgaver til 7. modul: Omverdenens syn på Vikingerne - kildeanalyser og skriftlig besvarelse.
-
HUSK jeres vikingetidskompendium og en blyant! Læs jeres noter til den kildekritiske analyse vi arbejdede med i sidste modul (se jeres elevfeedback fra i mandags)
-
Plan for timen: Vi ser på jeres skriftlige opgaver fra sidst.
-
HUSK jeres historiemappe, kildeanalyseark, noter, opladet computer, blyant mm.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Coming to America
Forløbet koncentrerer sig om Amerikas centrale placering i verden, som et land der gennem tiden har tiltrukket mange mennesker. Vi arbejder med push-pull-teorien, og undersøger tidspunkter og årsager til immigranters interesse i USA. Begreber, der er centrale for forløbet er bl.a. Den amerikanske drøm, exceptionalisme, amerikansk selvforståelse og identitet, smeltedigel, WASP, etnicitet, Assimilation/ segregation og forestillede fællesskaber (Benedict Anderson)
Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i amerikansk historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
Den amerikanske drøm, [kap 1,2 og 4 og 5 (Homested Act)] Frydenlund https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=130
USA-historie og identitet: Kapitel 3. (En nation af immigranter) https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=132
Kilder:
Udtalelse fra en amerikansk indianer om en fredsaftale med den amerikanske regering, 1785
Et forsvar for de kinesiske immigranter (1876)
“Den kinesiske mur i Amerika”
Illustrationerne "Frygt for den katolske kirkes magt i USA"
Madison Grant “om de nye immigranter”
"Plakat til Israel Zwangwills skuespil 'The Melting Pot'"
“Japansk-amerikaneres situation under 2.verdenskrig”
Ronald Reagans Vision
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hekse - samfund, tro og menneskesyn
Forløbet koncentrerer sig om, hvorfor heksen som figur var relevant perioden 1400-1800-tallet. Vi ser på samfundsstrukturer, normer, religion og menneskesyn og beskæftiger os med, hvilke årsagsforklaringer, der bevirker, at heksen som figur har ændret sig og/eller er den sammen i nutiden. Vi perspektiverer til det senmoderne samfund i den vestlige verden. Under forløbet har eleverne skulle fremlægge og formidle deres viden for andre, samt søge information om emnet.
Materiale:
Andersen, J. et al.: Hekseprocesser i Europa. Emil 2008.[s. 6, 10-25]
Bjerregaard, M.: “Overtro koster "heksebørn" livet i Nigeria” dr.dk 17.2.2016 https://www.dr.dk/nyheder/udland/overtro-koster-hekseboern-livet-i-nigeria (sidst set 8.11.2022)
Danielsen, K.B, et. al: Fokus. Fra antikken til reformationen. Systime 2009. [96-97, 101-102, 108]
“Lovgivningen i Danmark”: Jyske Lov af 1214 og Københavnske Reces af 1547
Hviid, M.N. og Kallestrup, L.N.: “Djævelen og trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet”. danmarkshistorien.dk 3.3.2017. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/djaevelen-og-trolddom-i-danmark-i-1500-og-1600-tallet/
Kristiansen, L.: “Stella er heks - og mere moderne end nogensinde før” dr.dk 24.9.2017 https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/stella-er-heks-og-mere-moderne-end-nogensinde-foer (sidst set 2/11-2022)
Maleus Maleficarum (uddrag)
Thiedecke, J.: Vredens tid. Kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmarks. Pantheon. [s. 11,13]
“To Heksesager fra Ribe”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Balkan, Bosnien og borgerkrigen i 1990'erne
I forløbet har vi arbejdet med identitet, grupperinger og nationalitet, samt årsagerne til Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne.
I forbindelse med studietur til Sarajevo har eleverne også arbejdet med erindringshistorie, erindringssteder og museumsanalyse. Derudover har vi arbejdet med den lille og store historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Medier og meningsdannelse i konflikter 1933-2025
Forløbet er delt i to.
Første del tager tager fat i mediernes dækning af perioden fra 1933-1980'erne med nedslag i det nazistiske styres propaganda OG mediernes dækning af Vietnamkrigen. Vi undersøger her udviklingen i mediernes dækning af konflikterne med inddragelse af medieteori. Vi arbejder med skriftlig kildeanalyse og billedanalyse og diskuterer presseetik, propaganda og manipulation.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i mediernes dækning af konflikter fra 1965 til i dag.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Kernestof: (tiden efter 1900)
- Nedslag i Verdens og Europas historie fra 2. verdenskrig til i dag, herunder fokusere på årsagssammenhænge og mediernes indflydelse på konflikter
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Ideologiernes kamp
- Globalisering
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Litteratur: Bøger og artikler og skriftlige kilder:
(i kompendiet)
Fehler, J.O.: “Medieteorier”. 2013. www.joachim.fehler.dk
Frederiksen, P.: Det tredje rige. Systime. 1999. [s.65-66, s. 72-73]
“Vietnamkrigen” i: Barner, K.O.v: Den kolde krig. Systime 2011 [s. 92-102]
Johnson, L.B.: “Tonkinbugt episoden” i Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til tiger. Systime 1996. [s. 60-61]
“The Falling Man” af Tom Junod 8. september 2009 (tilrettet af AP)
“Terrorisme på dagsordenen” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 9-14]
“Krigen mod terror” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 15-20]
Søndberg, O.: Danmark i krig - Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. [146-154]
Larsen, H.B. og Smitt, T.: Verden i nyeste tid - fra kold krig til krigen mod terror. Systime. 2008. [s. 104-106]
“Mediernes rolle” fra Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 84-90]
Thorsen, L.: “Ekspert: Medier bør have røde øre over Norgedækning.” i Politiken d. 26.7.2011
Knudsen, L.: “Breiviks uge i medierne” i Berlingske Tidende d. 30/7-2011.
Frederiksen: ”Kapitel 11. Mediernes rolle” i Terrorisme på Tværs. Frydenlund. 2. udg. 2006. [s. 84-90]
Johnson, L.B: ”tekst 21: Tonkinbugtepisoden” i Frederiksen: Vietnam – fra drage til tiger. Systime 1999.
Ekstra:
Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til kriger. Systime. 1999 [s. 91-93)
Tv-klip:
Lyndon B. Johnson: Tonkinbugtepisoden: http://www.youtube.com/watch?v=Dx8-ffiYyzA
Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen.
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Danskerne demonstrerer mod Vietnamkrigen1972:
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Krigsveteraner taler om deres hjemkomst til USA.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
Vietnam-veteraner er vrede på deres regering.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
http://www.vvmf.org/memorial (Vietnam Veterans memorial fund)
TV-Avisen ekstra fra kl. 15.15-15.31 d. 11/9-2001
http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Begivenheder/11_september.htm
Jeppe Nybroe om tilbagetrækning fra Afghanistan: http://www.youtube.com/watch?v=xnq6x9McaXQ
Tabeller og grafer:
Massemedier 2. Forlaget Columbus, fig. 5.1 Nyhedsformidling: Udveksling mellem aktører.
http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/6e51030070.png
Udviklingen i det amerikanske troppeantal under Vietnamkrigen:
http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/hele-faktalinket-om-vietnamkrigen
Kristensen, N.N. og Ørsten, M. (red): Krigen i Medierne, medierne i krig. ”2. Danske mediers dækning af Irak-krigen 2003 – i tal og store træk.” Fig.2.2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Fra sædelighedsfejde til rødstrømpebevægelse
Fra sædelighedsfejde til rødstrømpebevægelse - kvindekamp i Danmark ca. 1870-2000
I dette forløb undersøger eleverne, hvordan debatten om kønsroller, seksualitet og ligestilling har udviklet sig fra sædelighedsfejden i slutningen af 1800-tallet til rødstrømpebevægelsen i 1970’erne, samt hvordan de forskellige standpunkter i kvindekampen fortsat præger samfundsdebatten i dag. Den overordnede problemstilling for forløbet er dermed:
Hvordan har opfattelser af køn, seksualitet og ligestilling udviklet sig i Danmark fra sædelighedsfejden i 1880’erne til rødstrømpebevægelsen i 1970’erne – og hvordan ses disse historiske kampe afspejlet i nutidens ligestillingsdebat?
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur, samfund og kultur i tid og rum.
• Anvende historisk viden til at forstå nutidige problemstillinger og identitetsdannelse.
• Analysere historiske problemstillinger med brug af relevante begreber og metoder.
• Formidle historiske problemstillinger i forskellige medier.
• Anvende forskellige typer historisk materiale, både primære og sekundære kilder.
• Reflektere over historiebrug og historiske forklaringsmodeller.
Overblik:
1. Introduktion og forforståelse: overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund
2. Forventninger til den arbejdende kvinde
3. Førstebølgefeminisme - kvindens frihed og begrænsninger
4. Sædelighedsfejden
5. Mellemkrigstidens kønsroller
6. Rødstrømperne og 1970’ernes frigørelse
7. Kildetræning og historiebrug
8. Nutidens ligestillingskamp
9. Opsamling og formidling
Metode:
Igennem læsning af historiske fremstillinger og kilder nærmer eleverne sig en teoretisk og praktisk forståelse af de underperioder og emner, der fremgår af oversigten ovenfor.
Undervejs vil der indgå læreroplæg, læsning og bearbejdning af historiske fremstillinger, kildeanalytiske opgaver, øvelser i selvstændigt at opstille og besvare historiske problemstillinger, samarbejdssekvenser, mundtlige fremstillinger, skriveøvelser, AI-øvelser og remedieringsopgaver.
Materialer:
Forløbskompendium med historiske fremstillinger, arbejdsark og følgende kilder:
Kilde 1 - Louis pio: ”Fabriksarbejderne” (1871)
Kilde 2 -
Uddrag af ”Clara Raphael - tolv breve”, Mathilde fibiger (1851)
Kilde 3 - ”Fordi man er Kvinde, skal man stænges inde.” (1892)
Kilde 4 - #TextMeWhenYouGetHome (2021)
Kilde 5 - Uddrag af Elisabeth Grundtvig:
“Nutidens sædelige Lighedskrav” (1887)
Kilde 6 - Uddrag af Herman Bang: ”Foran Alteret” (1880)
Kilde 7 - Barnemordet (1886)
Kilde 8 - Nygift - og lykkelig! (1957)
Kilde 9 - Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Medier og meningsdannelse i konflikter 1933-2025
Forløbet er delt i to.
Første del tager tager fat i mediernes dækning af perioden fra 1933-1980'erne med nedslag i det nazistiske styres propaganda OG mediernes dækning af Vietnamkrigen. Vi undersøger her udviklingen i mediernes dækning af konflikterne med inddragelse af medieteori. Vi arbejder med skriftlig kildeanalyse og billedanalyse og diskuterer presseetik, propaganda og manipulation.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i mediernes dækning af konflikter fra 1965 til i dag.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Kernestof: (tiden efter 1900)
- Nedslag i Verdens og Europas historie fra 2. verdenskrig til i dag, herunder fokusere på årsagssammenhænge og mediernes indflydelse på konflikter
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Ideologiernes kamp
- Globalisering
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Litteratur: Bøger og artikler og skriftlige kilder:
(i kompendiet)
Fehler, J.O.: “Medieteorier”. 2013. www.joachim.fehler.dk
Frederiksen, P.: Det tredje rige. Systime. 1999. [s.65-66, s. 72-73]
“Vietnamkrigen” i: Barner, K.O.v: Den kolde krig. Systime 2011 [s. 92-102]
Johnson, L.B.: “Tonkinbugt episoden” i Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til tiger. Systime 1996. [s. 60-61]
“The Falling Man” af Tom Junod 8. september 2009 (tilrettet af AP)
“Terrorisme på dagsordenen” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 9-14]
“Krigen mod terror” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 15-20]
Søndberg, O.: Danmark i krig - Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. [146-154]
Larsen, H.B. og Smitt, T.: Verden i nyeste tid - fra kold krig til krigen mod terror. Systime. 2008. [s. 104-106]
“Mediernes rolle” fra Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 84-90]
Thorsen, L.: “Ekspert: Medier bør have røde øre over Norgedækning.” i Politiken d. 26.7.2011
Knudsen, L.: “Breiviks uge i medierne” i Berlingske Tidende d. 30/7-2011.
Frederiksen: ”Kapitel 11. Mediernes rolle” i Terrorisme på Tværs. Frydenlund. 2. udg. 2006. [s. 84-90]
Johnson, L.B: ”tekst 21: Tonkinbugtepisoden” i Frederiksen: Vietnam – fra drage til tiger. Systime 1999.
Ekstra:
Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til kriger. Systime. 1999 [s. 91-93)
Tv-klip:
Lyndon B. Johnson: Tonkinbugtepisoden: http://www.youtube.com/watch?v=Dx8-ffiYyzA
Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen.
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Danskerne demonstrerer mod Vietnamkrigen1972:
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Krigsveteraner taler om deres hjemkomst til USA.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
Vietnam-veteraner er vrede på deres regering.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
http://www.vvmf.org/memorial (Vietnam Veterans memorial fund)
TV-Avisen ekstra fra kl. 15.15-15.31 d. 11/9-2001
http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Begivenheder/11_september.htm
Jeppe Nybroe om tilbagetrækning fra Afghanistan: http://www.youtube.com/watch?v=xnq6x9McaXQ
Tabeller og grafer:
Massemedier 2. Forlaget Columbus, fig. 5.1 Nyhedsformidling: Udveksling mellem aktører.
http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/6e51030070.png
Udviklingen i det amerikanske troppeantal under Vietnamkrigen:
http://www.faktalink.dk/titelliste/vietnamkrigen/hele-faktalinket-om-vietnamkrigen
Kristensen, N.N. og Ørsten, M. (red): Krigen i Medierne, medierne i krig. ”2. Danske mediers dækning af Irak-krigen 2003 – i tal og store træk.” Fig.2.2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kina under Mao - Revolution, katastrofe og martyri
Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb undersøges det, hvad der banede vejen for Mao Zedongs magtovertagelse i Kina i 1949, samt hvordan hans revolutionære projekt udviklede sig fra den kinesiske borgerkrig i årene 1926-1949 over Kinas deltagelse i Koreakrigen, “Det store spring fremad” (1958-1960) og Kulturrevolutionen (1966-1976) . Det undersøges desuden, hvilken rolle Maos ideologi og status som aktør spiller i den både samtidige og senere kultdyrkelse af ham som person og statsleder. Der arbejdes ud fra en overordnet problemstilling:
Hvordan udviklede Mao Zedongs revolutionære projekt sig fra borgerkrig og magtovertagelse til radikale samfundseksperimenter og heltedyrkelse, og hvad var resultaterne af Maos tid som Kinas leder?
Indhold:
1. modul: Maos opkomst: Den kinesiske borgerkrig og verdenshistorisk kontekst
2. modul: Maos revolutionære ideologi og kommunistiske vision
3. modul: Koreakrigen
4. modul: Maos propaganda (1)
5. modul: Maos propaganda (2)
6. modul: ”Det store spring fremad” (1)
7. modul: Maos frygtregime og ”Det store spring fremad” (2)
8. modul: Kulturrevolutionen
9. modul: Kulturrevolutionen
10. modul: Maos martyrium
11. modul: Skriftlig opgave og remediering
12. modul: Skriftlig opgave og remediering
Arbejdsformer:
Som gennemgående element har eleverne arbejdet med "Dagens problemstilling" og refleksionsskrivning. Refleksionsskrivningen har taget udgangspunkt i dagens problemstilling og fungeret som opsamling på dagens modul.
Derudover er der i forløbet blevet arbejdet med historiske fremstillinger af forskellig art (tekst og podcast), samt kildemateriale i form af tekster, propagandaplakater, grafer og en sang. Læreroplæg danner udgangspunkt for enkelte moduler, mens der i andre moduler arbejdes mere induktivt med stoffet. Udover selvstændig- og gruppelæsning af fremstillinger samt klassisk kildearbejde, er netop de induktive arbejdsformer og rollespil indtænkt som gennemgående elementer i forløbet, ligesom eleverne undervejs arbejder med remediering af stoffet. Således har elevernes arbejdet med at omsætte analyser af billedkilder (kommunistiske propagandaplakater) til videoer, hvori eleverne i grupper indtager rollen som Mao eller hans tilhængere, der skal agitere for kommunismens udbredelse i Kina. Ifm. modulet om Koreakrigen har der været afviklet rollespil, der på samme måde har styrket elevernes historiske empati, idet de skulle indtage rollerne som Maos hhv. militære, ideologiske og induktive rådgivere i spørgsmålet om, hvorvidt Kina skal indtræde i Koreakrigen.
Som afslutning på forløbet udarbejder eleverne en skriftlig opgave på mindst to normalsider, hvori de besvarer den overordnede problemstilling for forløbet. De må gøre brug af det tekst, de har genereret ifm. refleksionsskrivninger forløbet igennem, samt noter og opgavebesvarelser fra forløbet. Den skriftlige opgave har herefter dannet udgangspunkt for endnu en remediering, idet eleverne i par har fremstillet "minipodcasts" om Kina under Mao Zedong. Podcasten skulle udspille sig som en samtale om de vigtigste eller mest interessante dele af emnet. Eleverne har her skullet indtage roller som f.eks. Kina-eksperter, interviewere, øjenvidner eller andet. Denne afsluttende opgave responderer med podcasts som fremstillingsform, som blandt andre fremstillingsformer har været anvendt til at udstyre eleverne med baggrundsinfo til de enkelte moduler.
Materialer:
Power Point-præsentation
Forløbskompendium med historiske fremstillinger samt følgende kilder:
1) Fire kinesiske propagandaplakater fra hhv. 1953, 1954, 1959 og 1960
2) Graf over Kinas korn- og stålproduktion i årene 1952-1965
3) Graf over døds- og fødselsrate i Kina under ’Det store spring fremad’
4) To erindringskilder om kannibalisme i de kinesiske folkekommuner fra hhv. 1996 og 2020.
5) Supplerende kilde: Maos tale på Lushan-konferencen (1959)
Derudover er artiklen "Man bukker for at tilbede Mao" (Politiken, 24. december 2013) anvendt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130130092",
"T": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130130092",
"H": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130130092"
}