Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Jonas Bastkjær Jensen, Kirsten Ogilby
Hold	2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetid og erindringshistorie
Titel 2	De danske kvinders historie
Titel 3	Hekse - samfund, tro og menneskesyn
Titel 4	USA - Historie og identitet
Titel 5	Romerriget
Titel 6	Danmarks internationale placering efter 1914
Titel 7	Kinas historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetid og erindringshistorie Forløb om Danmarks vikingetid set med erindringshistoriske briller. Fokus på opfindelsen af vikingetiden i 1800-tallet og national identitet, samt generel introduktion til faget og dets metoder. Begreber og begivenheder: - Stat og nation - Halbwachs og nationen som forestillet fællesskab - Erindringsfællesskab - Vikingetiden som moderne opfindelse - Historiografi: Synkron/diakron - Vikingetid og vikinger - Danmarks statsdannelse - Jellingstenen og Harald Blåtand - Trosskiftet - Kildeanalyse og kildebegreber - herunder: kilder, kildetyper, fremstillinger, samtidig/ikke-samtidig, første- og andenhånds mv. - Erindringssteder - villede og ikke-villede Faglige teorier/metoder: - Kildeanalyse - Periodisering - Historiografi - Erindringsstedsanalyse - Historiesyn - Historiebrug - Historiebevidsthed Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Hvad bruger vi fortid til? - om histories betydning for individer og fællesskaber Historiefag og historiebrug Erindringshistorie Overblik: Vikingetiden cirka 793-1066 DF Kilder Kildekritik - hvad kan kilderne bruges til? Analysespørgsmål til kilder og et par kildekritiske misforståelser 2.1 Kristendommen – Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968) 2.2 Kristendommen – Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075) Historiografi Hvad er et erindringssted? Analysestrategi: Erindringssteder Jellingestenen Hun smed buste i havnen som en 'kunstnerisk happening'. Nu er hun tiltalt for groft hærværk
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	De danske kvinders historie De danske kvinders historie, Dorthe Chakravarty & Hanne Mortensen, Systime, 2014 19-25, 31-40, 71-77, 80-91, 112-113, 120-122, 142-146 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saedelighedsfejden/ Film: Vejen er lang https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/vejen-er-lang-om-kvindebevaegelsens-historie
Indhold	Kernestof: Erindringshistorie Overblik: Vikingetiden cirka 793-1066 DF Kilder Kildekritik - hvad kan kilderne bruges til? Analysespørgsmål til kilder og et par kildekritiske misforståelser 2.1 Kristendommen – Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968) 2.2 Kristendommen – Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075) Historiografi Hvad er et erindringssted? Analysestrategi: Erindringssteder Jellingestenen Hun smed buste i havnen som en 'kunstnerisk happening'. Nu er hun tiltalt for groft hærværk
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hekse - samfund, tro og menneskesyn Forløbet koncentrere sig om, hvorfor heksen som figur var relevant perioden 1400-1800-tallet. Vi ser på samfundsstrukturer, normer, religion og menneskesyn og beskæftiger os med, hvilke årsagsforklaringer, der bevirker, at heksen som figur har ændret sig og/eller er den sammen i nutiden. Vi perspektiverer til det senmoderne samfund i den vestlige verden. Under forløbet har eleverne skulle fremlægge og formidle deres viden for andre, samt søge information om emnet. Forløbet spiller sammen med dansk-faget og munder ud i DHO-opgaven. Eleverne har i undervisningen arbejde med formidling af emnet i form af skriveøvelser til redegørelse og analyse og arbejdet med formalia ved større skriftlige opgaver. Materiale: Andersen, J. et al.: Hekseprocesser i Europa. Emil 2008.[s. 6, 10-25] Bjerregaard, M.: “Overtro koster "heksebørn" livet i Nigeria” dr.dk 17.2.2016 https://www.dr.dk/nyheder/udland/overtro-koster-hekseboern-livet-i-nigeria (sidst set 8.11.2022) Danielsen, K.B, et. al: Fokus. Fra antikken til reformationen. Systime 2009. [96-97, 101-102, 108] “Lovgivningen i Danmark”: Jyske Lov af 1214 og Københavnske Reces af 1547 Hviid, M.N. og Kallestrup, L.N.: “Djævelen og trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet”. danmarkshistorien.dk 3.3.2017. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/djaevelen-og-trolddom-i-danmark-i-1500-og-1600-tallet/ Kristiansen, L.: “Stella er heks - og mere moderne end nogensinde før” dr.dk 24.9.2017 https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/stella-er-heks-og-mere-moderne-end-nogensinde-foer (sidst set 2/11-2022) Maleus Maleficarum (uddrag) Thiedecke, J.: Vredens tid. Kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmarks. Pantheon. [s. 11,13] “To Heksesager fra Ribe”
Indhold	Kernestof: Redegørelse Spørgsmål til modul 5 Kilder om hekse Meet
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	USA - Historie og identitet Materiale: Bjerre-Poulsen, Niels, USA – Historie og identitet, Gads Forlag, 2000. ss. 9-20, 40-45, 49-81. Film: Team America - World Police, Trey Parker, 2004
Indhold	Kernestof: The World was Wide Enough 3.1: Duellen mellem Hamilton og Burr \| USA"S TILBLIVELSE Arbejdsspørgsmål S. 59-61 61-67 Kontaktinfo Spørgsmål s. 67-73 The United States will once again consider itself a growing nation, one that increases our wealth, expands our territory, builds our cities, raises our expectations and carries our flag into new and beautiful horizons. Spørgsmål Spørgsmål 76-86
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Romerriget Fokuspunkter: - Opnå viden om Romerrigets udvikling og det romerske samfunds organisering, herunder slaveri i Romerriget. - Kunne forklare forandringerne i det romerske imperium fra republik til kejserdømme og imperiets undergang - Kunne forholde sig kritisk til eksempler på brug af fortiden Faglige mål: – redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling – dokumentere viden om forskellige samfundsformer – formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid – analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne – indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden – bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien – formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem Kernestof: Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse - antikkens samfund Materiale: Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime 2001. s. 26-29 Scharling, Suno: Augustus - den første europæer? Gyldendal 1999 s. 9-15 + 32 Overblik 1: 33-44 Tekst om primaporta-statuen (ukendt kilde) Film: Gladiator
Indhold	Kernestof: Spørgsmål Dagens spørgsmål Memes og gifs
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Danmarks internationale placering efter 1914 Fokus 3 fra verdenskrig til velfærd, af Lars Andersen, Gyldendal: S. 135-150 + Kilde 4, 5 og 6 Følgende kilder er læst i forbindelse med gruppearbejde om Thulekrisen: Grønlandsoverenskomsten 27. april 1951 Val Peterson om dansk regerings viden om atomoplagring, august 1957 H.C. Hansen papiret 16. november 1957 Uddrag af Krags dagbog 25. august 1959 Krag om det danske forbehold mod atomvåben 29. maj 1963 Socialdemokratisk valgplakat 1964 Tabor til Ritzau 22. januar 1968 Krag til Ritzau 22. januar 1968 Notat: flyveulykken ved Thule, 25. januar 1968 Chiffertelegram fra Rønne til Krag, 27. januar 1968 m. fortsættelse 28. januar Instruktion til ambassadør Rønne 28. januar 1968 Tillæg til Grønlandsoverenskomsten 31. maj 1968 Kernestof: 1914-1989: Kampen om det gode samfund ideologiernes kamp Murens fald. 1989-i dag: Det globale samfund Danmarks internationale placering nye grænser og konflikter.
Indhold	Kernestof: https://peacekeeping.un.org/sites/default/files/un_peacekeeping_operation_list_3_2.pdf
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kinas historie Materiale: https://www.youtube.com/watch?v=ylWORyToTo4 Crash Course Worlds History: 2,000 Years of Chinese History! https://www.youtube.com/watch?v=alJaltUmrGo Imperialism: Crash Course World History #35 Empress Wu Zetian: the only woman to rule China, and who would be hated for it https://www.historyextra.com/period/medieval/empress-wu-zetian-china-rule-life-reputation/ Abernes konge, født Af en sten Kinabladet, Nr. 72, Efterår 2016 Kapitler fra https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=131 Det kinesiske kejserrige https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=143 Kineserne og Konfucius - religion eller livsvisdom https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=258 Kejseren og hans administration https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=289 Naboerne i nord og syd https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=263 Kina - fra blomstring til krise https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=148 Den store krise i 1600-tallet https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=301 Qing-dynastiet – et fremmedherredømme https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=302 Kina fra storhed til sammenbrud https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=152 Kontakten med europæerne https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=322 Opiumskrigene – begyndelsen på kejserrigets sammenbrud https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=323 Skruppelløse briter indhyllede Kina i opiumtåger https://historienet.dk/civilisationer/det-gamle-kina/skruppelloese-briter-indhyllede-kina-i-opiumtaager Kilder: 1. Om Himlens mandat https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=181 18. En censor anklager en eunuk, 1624 https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=198 19. Kejser Kangxis hellige edikt, 1670 https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=199
Indhold	Kernestof: Det kinesiske kejserrige \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Kineserne og Konfucius - religion eller livsvisdom \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Kejseren og hans administration \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Kina og dets naboer \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 levn eller beretning Kina - fra blomstring til krise \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Den store krise i 1600-tallet \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Qing-dynastiet – et fremmedherredømme \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 21. Leibniz om kinesisk kultur, 1697 \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Udvidet kildeanalyse konfucianisme Kina fra storhed til sammenbrud \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Kontakten med europæerne \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Opiumskrigene – begyndelsen på kejserrigets sammenbrud \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb