Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Paulin
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og erindringshistorie
Titel 2 Steder: landet, storbyen, forstaden og ghettoen
Titel 3 Kirke, individ og videnskab
Titel 4 USA's tilblivelse
Titel 5 Danmark og Grønlands fælles fortid
Titel 6 Japans historie
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 Medier og meningsdannelse i konflikter
Titel 10 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og erindringshistorie

Forløb om Danmarks vikingetid set med erindringshistoriske briller. Fokus på opfindelsen af vikingetiden i 1800-tallet og national identitet, samt generel introduktion til faget og dets metoder.


Begreber og begivenheder:
- Stat og nation
- Halbwachs og nationen som forestillet fællesskab
- Erindringsfællesskab
- Vikingetiden som moderne opfindelse
- Historiografi: Synkron/diakron
- Vikingetid og vikinger
- Danmarks statsdannelse
- Jellingstenen og Harald Blåtand
- Trosskiftet
- Kildeanalyse og kildebegreber - herunder: kilder, kildetyper, fremstillinger, samtidig/ikke-samtidig, første- og andenhånds mv.
- Erindringssteder - villede og ikke-villede


Faglige teorier/metoder:
- Kildeanalyse
- Periodisering
- Historiografi
- Erindringsstedsanalyse
- Historiesyn
- Historiebrug
- Historiebevidsthed

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Steder: landet, storbyen, forstaden og ghettoen

Forløb om historiske steder som optakt til DHO. Fokus på steder, landet, storbyen, forstaden, ghettoen. Samarbejde med samfundsfag med teori om steder. Projektarbejde, hvor eleverne har undersøgt deres egen families boligkarriere og fremlagt denne for klassen.

Begreber og begivenheder:
- Stedsinddeling: landet, storbyen, provinsen, forstaden og ghettoen
- Sted og ikke-sted
- Traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Gentrificering
- Pladspolygami
- Glokalisering
- Tönnies begreber: Gemeinschaft og Gesellschaft
- Bourdieus begreber: magt og kapital
- Simmels begreber: blasert og bornert
- Feudalsamfund
- Stavnsbåndet
- Ghettolisten


Faglige teorier/metoder:
- Kildeanalyse
- Boligkarriere
- Familiehistorie

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kirke, individ og videnskab

Forløbet har fokuseret på middelalderens syn på kirke, individ og videnskab. Det strækker sig fra tidlig europæisk middelalder til renæssancens begyndelse i Norditalien.

Begreber og begivenheder:
- Middelalderens perioder
- Feudalisme og lensvæsen (lensherre, vasaller, kronvasaller mv.)
- Bystater
- Den romersk katolske kirke (herunder organisering og magtforhold)
- Kirkens syn på mennesket (laster, synder, syndsforladelse, livet efter døden)
- Klostervæsenet (benediktinere, franciskanere, tiggerordner)
- Den sorte død
- Korstog
- Adel og fæstebønder
- Riddere og borge
- Landbrug (høstudbytte, 2- og 3-vangsbrug, landsbyfællesskab)
- Videnskab og verdenssyn (geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede)
- Renæssancens menneskesyn
- Kunst i renæssancen


Teori og metoder:
- Kildeanalyse
- Billedanalyse
- Historiebevidsthed
- Historiesyn
- Periodisering
- Brud og kontinuitet

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA's tilblivelse

I dette forløb trækkes linjer mellem USA´s fortid og nutid med fokus på forfatningens tilblivelse og skabelsen af den amerikanske nation.

Begreber og begivenheder:
- skoleskyderier
- Hamilton-Burr-duellen
- Debat om 10-dollar sedlen
- Uafhængighedserklæring
- Forfatning
- Founding fathers
- Bill of rights
- Whiskey-oprøret
- Genet-affæren
- XYZ-affæren
- Loven om udlændinge
- Anlæggelsen af Washington D.C.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå problemer i nutiden.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske revolutioner
- historiebrug og -formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark og Grønlands fælles fortid

Fokus har været på at undersøge forholdet mellem Danmark og Grønland med særligt fokus på Danmark som kolonimagt og hvordan dette opfattes af grønlænderne samt Grønlands placering og rolle i Danmarks udenrigspolitik. Eleverne har arbejdet med en kildeopgave om Thuleulykken i 1968. Forløbet faldt sammen med den stærke amerikanske interesse for at overtage Grønland med Donald Trump Jr.'s besøg i Grønland samt præsident Trumps aggressive kommentarer på sociale medier. Endelig har vi fulgt det grønlandske valg d. 11. marts 2025.

Begreber og begivenheder:
- Thulekulturen
- Nordboerne
- Religion i Grønland (angakok, havets moder mv.)
- Hans Egede og den grønlandske mission
- Kongelige Grønlandske Handel (KGH)
- Instruxen
- Paternalisme
- National identitet
- Forstanderskaber
- Landsråd
- Dommen ved Haagdomstolen 1933
- Grønland under 2. Verdenskrig og Henrik Kauffmann
- Grundlovsændringen 1953
- Thuleulykken 1968
- Hjemmestyre
- Selvstyre
- Mulighed for uafhængighed
- Bloktilskud
- Antiimperialisme
- Kulturrelativisme
- Fødestedskriteriet
- Illulisat-erklæringen
- Nye muligheder: Klimaforandringer, Nordvestpassagen og mineralforekomster
- Sociale problemer
- Amerikansk interesse for at overtage Grønland i vinteren/foråret 2025
- Valg 2025
- Erindringshistoriske begreber: Forestillet fællesskab, krystallisationspunkt, moderindring mv.


Teori og metoder:
- Begrebshistorie
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Erindringshistorie
- Erindringsstedsanalyse
- Erindringspolitik
- Fortællinger: grundfortælling og modfortælling

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Japans historie

Forløb med fokus på Japans opstigen som stormagt i slutningen af 1800-tallet og hovedvægt på landets rolle i Anden Verdenskrig. Vi har i den forbindelse arbejdet med Nanjing-massakren som folkemord samt kampen om Japans historie (herunder de forskellige opfattelser af dels massakren men også den todelte opfattelse af rollen som krigsforbryder og offer under Anden Verdenskrig.


Begreber og begivenheder:
- Fra lukket til åbent samfund (for omverdenen)
- Meiji-restorationen - fra feudalsamfund til industrisamfund (industrialisering og reformer)
- Forholdet til stormagterne (herunder særligt: USA, Rusland og Kina)
- Den russisk-japanske krig
- Japans involvering i Første Verdenskrig
- Jordskælvet i 1923
- Zaibatsuerne
- Gradvis overgang til autoritært styre i 1920'er og 1930'erne
- Japansk ekspansionisme og imperialisme
- Invasionen i Manchuriet
- Manchuoko
- Japan i Anden Verdenskrig
- Atombomberne
- Fredsforfatningen
- Tokyo-domstolen og retsopgøret efter krigen
- Den amerikanske besættelse og genopbygning


Teori og metoder:
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Historiesyn
- Historiografi
- Revisionisme
- Pseudohistorie
- Populærhistorie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget

Forløb om romerriget med fokus på styreform, erobringer, dagligliv og slaveri.

Begreber og begivenheder:
- Den romerske republik (senat, folkeforsamling, konsuler mv.)
- Krige og erobringer (puniske krige, bellum justum, provinser og provinsadministration)
- Klientsystemet (patroner og klienter)
- Feltherren og hans magt
- Kejserdømmet
- Augustus-myten
- Det romerske samfund (Forum Romanum, kvindernes position, landbrug)
- Slaver og gladiatorer
- Den sene kejsertid
- Romerrigets fald


Faglige teorier/metoder:
- Kildeanalyse
- Billedanalyse
- Historiebrug
- Formidling på plancher og oplæg
- Brug af video og podcast
- Skriftlig kildeanalyse

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og andre folkedrab

Forløb om folkedrab med Holocaust som eksempel. Forløbet er en blanding af klassisk begivenhedshistorie samt forskellige historiefaglige teorier til forklaring og forståelse af holocaust: Stantons faseinddeling, erindringshistorie, begrebshistorie mv. Eleverne har individuelt lavet projekter om andre folkedrab (Cambodja, Stalinismen, Bosnien, Rwanda, Irak)

Begreber og begivenheder:
- Folkedrab (definition)
- Stantons faseinddeling
- Antisemitisme, herunder fordomme, stereotyper og fjendebilleder
- Zions Vises protokoller
- Nazistisk ideologi og propaganda
- Einsatzgrupper
- KZ-lejre, udryddelseslejre og Auschwitz
- Gerningsmænd og deres motiver (intentionalisme, funktionalisme og dådsnære gerningsmænd)

Film: "The Zone of interest" (2023)


Faglige teorier/metoder:
- Billedanalyse
- Kildeanalyse
- Nomotetisk/ideografisk
- Begrebshistorie
- Historiebrug


Kernestof:
̶̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Medier og meningsdannelse i konflikter

Forløb om medier og meningsdannelse i konflikter 1933-2025. Første del tager tager fat i mediernes dækning af perioden fra 1933-1980'erne med nedslag i det nazistiske styres propaganda OG mediernes dækning af Vietnamkrigen. Vi undersøger her udviklingen i mediernes dækning af konflikterne med inddragelse af medieteori. Vi arbejder med skriftlig kildeanalyse og billedanalyse og diskuterer presseetik, propaganda og manipulation. Anden del fokuserer på terrorisme med 9/11, Irakkrigen og Breivik-sagen som nedslag.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i mediernes dækning af konflikter fra 1965 til i dag.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof: (tiden efter 1900)
- Nedslag i Verdens og Europas historie fra 2. verdenskrig til i dag, herunder fokusere på årsagssammenhænge og mediernes indflydelse på konflikter
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Ideologiernes kamp
- Globalisering
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug

Litteratur: Bøger og artikler og skriftlige kilder:
(i kompendiet)
Fehler, J.O.: “Medieteorier”. 2013. www.joachim.fehler.dk
Frederiksen, P.: Det tredje rige. Systime. 1999. [s.65-66, s. 72-73]
“Vietnamkrigen” i: Barner, K.O.v: Den kolde krig. Systime 2011 [s. 92-102]
Johnson, L.B.: “Tonkinbugt episoden” i Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til tiger. Systime 1996. [s. 60-61]
“The Falling Man” af Tom Junod 8. september 2009 (tilrettet af AP)
“Terrorisme på dagsordenen” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 9-14]
“Krigen mod terror” fra: Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 15-20]
Søndberg, O.: Danmark i krig - Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012. [146-154]
Larsen, H.B. og Smitt, T.: Verden i nyeste tid - fra kold krig til krigen mod terror. Systime. 2008. [s. 104-106]
“Mediernes rolle” fra Hansen, B.: Terrorisme på tværs. Frydenlund 2006. [s. 84-90]
Thorsen, L.: “Ekspert: Medier bør have røde øre over Norgedækning.” i Politiken d. 26.7.2011
Knudsen, L.: “Breiviks uge i medierne” i Berlingske Tidende d. 30/7-2011.
Frederiksen: ”Kapitel 11. Mediernes rolle” i Terrorisme på Tværs. Frydenlund. 2. udg. 2006. [s. 84-90]
Johnson, L.B: ”tekst 21: Tonkinbugtepisoden” i Frederiksen: Vietnam – fra drage til tiger. Systime 1999.
Ekstra:
Frederiksen, P.: Vietnam - fra drage til kriger. Systime. 1999 [s. 91-93)

Tv-klip:
Lyndon B. Johnson: Tonkinbugtepisoden: http://www.youtube.com/watch?v=Dx8-ffiYyzA
Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen.
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-pa-hjemmefronten
Krigsveteraner taler om deres hjemkomst til USA.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
Vietnam-veteraner er vrede på deres regering.
https://www.dr.dk/studie/historie/efter-krigen-i-usa
TV-Avisen ekstra fra kl. 15.15-15.31 d. 11/9-2001
http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Begivenheder/11_september.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi og repetition

Repetitionsforløb, hvor vi har placeret de gennemgåede forløb i historisk kontekst samt gennemgået væsentlige historiefaglige begreber som fx:

- struktur og aktør
- periodisering
- brud og kontinuitet
- ideografisk og nomotetisk
- historiografi
- historiebrug
- billedanalyse
- kildeanalyse
- erindringshistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer