Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Høje-Taastrup Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Nora Adamsen, Thomas Holme Surlykke
|
Hold
|
2023 Ma/u (1u Ma, 2u Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Lineære funktioner og modeller
Modeller
- Variabel (afhængig og uafhængig)
- Ligning
- Funktion
- Graf
- Koordinatsystem
- Modelkritik
- Modelleringsprocessen
- Repræsentationsformer
Lineære funktioner
- Forskrift
- Betydning af begyndelsesværdien b
- Betydning af hældningskoefficienten a
- Opstil lineær model ud fra tekst
- Bestem a og b ud fra to punkter på grafen
- Lineær regression
- Residualer
- Residualplot
Materiale:
- Kapitel 1 i Kernestof 1, uden afsnit 1.2 (s. 8-11 og s. 14-15)
- Kapitel 2 i Kernestof 1 (s. 24-35)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Matematikaflevering 1
|
29-08-2023
|
Matematikscreening
|
12-09-2023
|
Matematikaflevering 2
|
20-09-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Eksponentielle funktioner
Eksponentielle funktioner
- Forskrift
- Grafens udseende
- Betydning af begyndelsesværdien b
- Betydning af fremskrivningsfaktoren a
- Bestemme vækstrate r ud fra a, og omvendt
- Beregne a og b ud fra to punkter på grafen
- Opstille eksponentiel model ud fra tekst
- Fordoblingskonstant/Fordoblingstid
- Halveringskonstant/Halveringstid
- Eksponentiel regression
Materiale
Kapitel 7 i Kernestof 1, uden afsnit 7.4 (s. 130-137)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Matematikaflevering 3
|
20-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Andre funktioner
I dette forløb gennemgår vi diverse andre funktioner i skal kende til, navnligt
- Ligefrem og omvendt proportionalitet
- Potensfunktioner
- Logaritmer
Proportionalitet
- Forskrift for ligefrem og omvendt proportional sammenhæng
- Grafernes udseende
- Betydning af proportionalitetsfaktoren/proportionalitetskonstanten k
Potensfunktioner
- Forskrift
- Grafens udseende
- Beregning af a og b med 2 punkter på grafen.
- Potensregression
- %%-vækst
Logaritmer
- log som omvendt funktion til 10^x
- ln som omvendt funktion til e^x
- Logaritmer i arbitrære baser
- Grafens udseende
- Anvendelser af logaritmer
Materiale
Proportionalitet: Kapitel 8 i Kernestof 1 (s. 150-153)
Potensfunktioner: Kapitel 9 i Kernestof 1, uden kapitel 9.5 (s. 162-169)
Logaritmer:
- Kapitel 12.3 og 12.4 i Kernestof 1 (s. 234-237)
- "Logaritms explained Bob Ross style" på Youtube, https://www.youtube.com/watch?v=up21mvokyQ4
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kapitalregning
Kapitalregning
Begreber
- Procent
- Vækstrate
- Fremskrivningsfaktor
Kapitalregning
- Kapitalformlen/Renteformlen
- Beregning af slutkapitalet/slutbeløbet K_n
- Bestemmelse af startkapitalet/startbeløbet K_0
- Bestemmelse af renten r
- Bestemmelse af antal terminer n
Materiale
Kapitel 6 i Kernestof 1 (s.112-119)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kombinatorik og sandsynlighedsregning
Kombinatorik
- Multiplikationsprincippet "både og"
- Additionsprincippet "enten eller"
- Permutation
- Fakultet
- Udregning af antal permutationer når r elementer vælges ud af n elementer
- Kombination
- Udregning af antal kombinationer når r elementer vælges ud af n elementer.
Sandsynlighedsregning
Materiale
Kapitel 4 i Kernestof 1, uden Kapitel 4.7 (s. 66-77)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik
- Stikprøve
- Population
- Datasæt/observationssæt
- Ordnet observationssæt
- Statistiske deskriptorer
- Observationssættets størrelse, N
- Ugrupperede observationer, herunder
* Variationsbredde
* Hyppighed
* Frekvens
* Kumuleret hyppighed
* Kumuleret frekvens
* Hyppighedstabel
* Typetal
* Gennemsnit/middelværdi/middeltal
* Prikdiagram
* Pindediagram/stolpediagram/søjlediagram
* Kvartilsæt og udvidet kvartilssæt (Median m, nedre kvartil Q_1, øvre kvartil Q_3)
* Kvartilbredde
* Boksplot
* Sammenligning af datasæt (niveauforskelle, spredningsforskelle, symmetriforskelle)
* Outlier
- Grupperede observationer, herunder
* Intervalhyppighed
* Intervalfrekvens
* Kumuleret intervalhyppighed
* Kumuleret intervalfrekvens
* Hyppighedstabel
* Typeinterval
* Gennemsnit/middelværdi/middeltal
* Histogram
* Sumkurve
* Kvartilsæt (Median m, nedre kvartil Q_1, øvre kvartil Q_3)
Materiale
Kapitel 3 i Kernestof Mat 1 stx (s. 46-55)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Vektorer 1
Vektorer
- Betydning af vektor
- Repræsentant for vektor
- Koordinater for vektor
- Nulvektor
- Egentlig vektor
- Vektor mellem 2 punkter
- Stedvektor
- Sum af vektorer (udregning og grafisk)
- Vektor gange tal k (udregning og grafisk)
- Modsat vektor
- Differens af vektorer (udregning og grafisk)
- Længde af vektor
- Skalarprodukt/prikprodukt
- Ortogonale vektorer
- Tværvektor
- Determinant
- Areal af parallelogram/trekant udspændt af vektorer
- Absolut værdi
Materiale
Kapitel 5 i Kernestof 1 (s. 90-101)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Matematikaflevering 7 - vektorer
|
22-03-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Vektorer 2
Vektorer og trigonometri
- Enhedscirklen
- Enhedsvektor
- Retningsvinkel
- Retningspunkt
- cos og sin, defineret ud fra enhedscirklen
- Basisvektorer
- Vinkel mellem vektorer
- Parallelle vektorer
- Projektion
- Areal af trekant ved brug af sinus
- Sinusrelationerne
- Det dobbelttydige tilfælde for en trekant
- Cosinusrelationerne
Materiale
Kapitel 10 i Kernestof 1, dog uden kapitel 10.4 og 10.7 - 10.10 (s. 182-187 og 190-193).
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Matematikaflevering 8 - vektorprojekt
|
03-05-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Annuitetsopsparing og -lån
Annuitetsopsparing
- Terminsindbetaling
- Rentefod
- Terminer
- Slutbeløb efter opsparing
- Formel for beregning af slutbeløb efter opsparing
Annuitetslån
- Hovedstol
- Rentefod
- Antal terminer/indbetalinger
- Afdrag
- Ydelse
- Formel for beregning af ydelse
Materiale
Kapitel 13.1-13.4 i Kernestof 1 (s. 248-255)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Andengradspolynomier
Kernestof 2: Kapitel 1
Stikord:
Andengradspolynomier, andengradsligninger, betydning af a, b, c og d, parabler, toppunkt, nulpunkter, faktorisering, kvadratsætninger, polynomier af højere grad.
Bevis:
Løsningsformel for rødderne i andengradspolynomiet (sætning 21)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Funktionsteori
- Definitionsmængde
- Værdimængde
- Ekstrema (grafisk)
- Monotoniforhold (grafisk)
- Regning med funktioner
- Stykkevis definerede funktioner
- Sammensatte funktioner
- Regression
- Trigonometriske funktioner
- Logaritmer
Kernestof Mat 2 stx kapitel 2, 3 og 4
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Differentialregning
Kernestof 2: Kapitlerne 7,8 og 9
Differentialregning:
Væksthastighed, sekant og tangent, differenskvotient og differentialkvotient, tre-trinsreglen.
Sumreglen, differensreglen, konstant-faktorreglen, produktreglen, kædereglen.
Monotoniforhold og ekstrema, monotonilinje, vandrette vendetangenter,
bestemmelse af tangentens ligning, optimering, forholdet mellem f og f', begreberne
voksende og aftagende.
Polynomiers egenskaber vist ved differentialregning.
Beviser: Differentialkvotienten for x^2 og toppunktsformlen.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 92-93 Tangenter og væksthastighed.
-
The Genius Who Transformed Invention, Science, and Diplomacy: Gottfried Wilhelm Leibniz
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 94-95. Beregning af tangenthældninger (og væksthastigheder).
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 96-97. 7.3 Afledet funktioner.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 98-99. 7.4 Sekanthældning.
-
s 99
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 100-101. 7.5. Beviser 1
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 110-111. 8. Differentialregningens regneregler.
-
Bevis Tretrinsreglen
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 112-113. Produkt - og kædereglen.
-
Differentialregning med WordMat
-
Differentialregning i Geogebra
-
Eks Monotoniforhold og differentialregning i WordMat
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 122-123. 9.1 Monotoniforhold.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 124-125. 9.2 Om forholdet mellem en funktion og dens afledede funktion.
-
Øvelse 7b side 123 som aftalt :)
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 126-127. 9.3 Optimering og andre anvendelser af f´.
-
Optimering - eksempel
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 126-127. 9.3 Optimering og andre anvendelser af f´.
-
kernestof stx mat2.
-
Bevis sætning 6.3
-
Bevis sætning 11 Toppunkt
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: side 128-129. 9.4 Andengradspolynomier og differentialregning.
-
image.png
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Vektorer og analytisk geometri
Normalvektor, retningsvektor, hældningsvinkel, linjers ligning, parameterfremstilling, skæring mellem linjer, ortogonale linjer, vinkler mellem linjer, afstand fra punkt til linje, cirklens ligning, kvadratkomplettering, skæring mellem cirkel og linje, og cirkeltangent.
Kernestof Mat 2 stx kapitel 11
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Binomialfordeling og binomialtest
Stokastisk variabel, sandsynlighedsfordeling, middelværdi/forventet værdi, varians
og spredning.
Binomialeksperiment, antalsparameter n, sandsynlighedsparameter p, middelværdi
og spredning i binomialfordelingen.
Binomialtest, kritiske værdier, kritisk mængde, nulhypotese H_0, signifikansniveau,
population, stikprøve, enkeltsidet og dobbeltsidet test, p-værdi,
normalfordelingsapproksimation, 95%-konfidensinterval.
Kernestof Mat2 stx Kap 5, 6 og 10.1-10.2 (s. 66-75, s. 82-87 + s. 140-143)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 66-67. 5.1. Stokastisk variabel.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 68-69. 5.2. Middelværdi og Spredning.
-
Globalis,dk
-
Binomialfordelt stokastisk variabel
-
Eksempel på binomialfordeling
-
Binomialfordeling vha. WordMat
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 70-71. 5.3. Binomialfordelt stokastisk variabel.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 72-73. 5.4. Middelværdi og spredning i binomialfordeling.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 74-75. 5.5. Baggrunden for binomialfordelingen.
-
Middelværdi og spredning
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 82-83. 6.1. Er mønten ærlig?
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 83-85. 6.2.Binomialtest.
-
Binomialtest i wordmat
-
s 84. Binomialtest eksempel
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 86-87. 6.3.Enkeltsidet test, bias og konfundering.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 140-141. 10.1.Approksimation og simulering.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 142-143. 10.2 Konfidensintervaller.
-
Per Gregersen & Henrik Bindesbøll Nørregaard: Kernestof MAT 2 STX, Lindhardt og Ringhof: Side 146-147. 10.4.Residualspedning.
-
Eksamen på mat B STX.docx
-
1. PolynomierGør rede for egenskaberne ved et andengradspolynomium, herunder forskrift, graf og betydningen af konstanterne a, b og c.Bevis løsningsformlen for den generelle andengradsligning.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Eksamenstræning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130515956",
"T": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130515956",
"H": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59130515956"
}