Holdet 2023 Ng/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Karen Lise Bird, Nora Adamsen
Hold 2023 Ng/s (2s Ng, 3s Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til naturgeografi
Titel 2 Den dynamiske jord
Titel 3 Fremtidens bæredygtige energi; fokus på vindmøller
Titel 4 FF: Bæredygtigt energiforbrug
Titel 5 Sultkatastrofer på Afrikas Horn
Titel 6 Konflikt over Nilens vand
Titel 7 Kalk - som ressource og historiefortæller
Titel 8 Minedrift i Bolivia
Titel 9 Skybrud - årsager og løsninger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Den dynamiske jord

Indhold:
Aktuelle jordskælv i verden, jordens opbygning, pladetektonik, pladegrænser, epicenter, tsunami og samfundsforhold og naturkatastrofers omfang.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Pladegrænser i Google Earth
- Aktuelle jordskælv
- Fire øvelser i bestemmelse et jordskælvs epicenter og styrke
- Forebyggelse af en tsunamikatastrofe
- Samfundsforhold og naturkatastrofers omfang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fremtidens bæredygtige energi; fokus på vindmøller

I forløbet arbejdede eleverne med følgende:
• Energiformer, herunder ikke-fornybar energi og fornybar energi.
• Begrebet bæredygtighed, herunder FNs verdensmål for bæredygtig
  udvikling.
• Drivhuseffekten og drivhusgasser, herunder CO2-indholdet i atmosfæren
  1958-2023 samt temperaturkurven og CO2-kurven de seneste ca.
  400.000 år.
• Energityper i Danmark: hvilke energityper anvender vi i Danmark og
  hvordan har dette ændret sig gennem tiden.
• Vindkrakftproduktion i verden.
• Naturgrundlaget: hvorfor blæser det, herunder termiske høj- og lavtryk,
  corioliseffekten og det globale vindsystem med særligt fokus på
  vandrende lavtryk.
• Solens zenitbane, solhøjde og årstidsvariation.
• Vindmølleproduktion i DK som vinden blæser: under stormen Pia og på
  en dag, hvor det ikke blæser (så meget).
• Lake Turkana Wind Project: Hvorfor er Lake Turkana et perfekt sted til
  vindmøller?

Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
• Analyse af grafer: Temperaturkurven og CO2-kurven de seneste
  400.000 år samt atmosfærens indhold af CO2 i perioden 1958-2023
  (aktivitetsseddel 3).
• Anvendelse af simulering; drivhuseffekten (aktivitetsseddel 4).
• Analyse af diagrammer: den globale vindkraftkapacitet i hhv. 2007 og
  2022 (aktivitetsseddel 5)
• Analyse af grafer, søjlediagrammer og andre figurer fra Energistatistik
  2021 omhandlende energiforbrug, energiformer samt
  vindkraftproduktionens udvikling (aktivitetsseddel 5).
• Analyse af vindressourcekort, vindroser og kort over placeringen af
  vindmøller for at undersøge den danske vind-ressource (aktivitetsseddel
  6).
• Udarbejdelse af graf over solens zenitbane samt solhøjden ved
  forskellige breddegrader (aktivitetsseddel 8).
• Udarbejdelse af vejrudsigt for Stockholm vha. informationer om
  frontsystemets hastighed samt lufttryk, temperatur, vindretning,
  nedbørsforhold samt skydække i forskellige skandinaviske byer
  (aktivitetsseddel 9).
• Arbejde med data fra ’elsystemet lige nu’ for at undersøge produktionen
  fra hhv. kraftværker, vindmøller og solceller samt CO2-udledning pr.
  kWh og import/eksport af el på det pågældende tidspunkt
  (aktivitetsseddel 10).
• Udarbejdelse af graf over vindmølleproduktionen og vindhastigheden
  under stormen Pia i relation til en vindmøllers effektkurve
  (aktivitetsseddel 11 samt ng-opgave 2).
• Analyse af data fra emd.dk/el under stormen Pia med henblik på at
  undersøge produktionen fra hhv. kraftværker, vindmøller og solceller.  
  Derudover diskuteredes prisen på el (aktivitetsseddel 11 samt ng-
  opgave 2).
• Analyse af vinddata fra DMIs vejrarkiv samt EMD.dk/el med henblik på
  at undersøge vindmølleproduktionen en dag, hvor det ikke blæste så
  meget (aktivitetsseddel 11 samt ng-opgave 2).
• Dokumentarfilm om Lake Turkana Wind Project (’vindmøller og
  verdensmålene’) samt analyse af figurer fra området omkring Lake
  Turkana med henblik på at forstå hvorfor Lake Turkana er et godt sted til
  vindmøller (pladetektoniske forhold, vindforhold (NØ- og SØ-
  passaterne), topografiske forhold herunder vindkorridor, vindrose samt
  døgnlige variationer i vindhastighed) (aktivitetsseddel 12).

Materialer:
Udover de nedenfor anførte materialer, henvises til tekst, figurer og opgaver på aktivitetssedlerne:
Aktivitetssedler til forløbet ’ Fremtidens bæredygtige energi; fokus på vindmøller.
Aktivitetssedler i PDF til censor .
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng-opgave 2; strøm som vinden blæser 08-03-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FF: Bæredygtigt energiforbrug

Innovationsforløb med naturgeografi og samfundsfag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sultkatastrofer på Afrikas Horn

Sultkatastrofer på Afrikas Horn
I forløbet arbejdede eleverne med følgende:
• Sultkatastrofer på Afrikas Horn aktuelt og tidligere.
• Klimazoner og plantebælter på Afrikas Horn.
• ITK-zonen og Afrikas Horn.
• Nedbørsdannelse og typer af nedbør, herunder konvektionsregn,
  konvergensregn, stigningsregn og frontregn.
• El Niño og La Niñas påvirkning på landene på Afrikas Horn.
• Befolkningsudvikling på Afrikas Horn.
• Subsistenslandbrug på Afrikas Horn.

Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
• Kortanalyse: Afrikas Horns geografi, herunder placering, lande,
  topografi og store byer (aktivitetsseddel 1)
• Bestemmelse af klimazoner og plantebælter vha. hydrotermfigurer
  fra Asmara, Djibouti, Kassala og Gondar (aktivitetsseddel 1).
• Kortanalyse af kort over regionens topografi, gennemsnitstemperatur
  og årlig nedbørsmængde samt ITK-zonens placering
  (aktivitetsseddel 2).
• Fælles demonstrationsforsøg: dannelse af regndråber
  (aktivitetsseddel 3, opgave 1).
• Måling af relativ luftfugtighed og temperatur ude og inde samt
  beregning af absolut luftfugtighed (aktivtietsseddel 3).
• Analyse af figurer om El Niño og La Niño samt disses påvirkning i
  det Indiske Ocean og på Afrikas Horn (aktivitetsseddel 4).
• Grafanalyse af grafer over befolkningsudvikling i Danmark, Etiopien,
  Somalia, Eritrea og Djibouti samt analyse af befolkningspyramider
  fra Danmark, Etiopien og Somalia (aktivitetsseddel 5).

Materialer:
Udover de nedenfor anførte materialer, henvises til tekst, figurer og opgaver på aktivitetssedlerne:
Aktivitetssedler til forløbet ’Sultkatastrofer på Afrikas Horn’ .
Aktivitetssedler i PDF til censor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Konflikt over Nilens vand

I forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor landene langs Nilen kan komme i konflikt over dens vand.

I forløbet arbejdede eleverne med følgende:
• Hvor ligger Nilen, og hvor meget vand løber der i den?
• Hvilke klimazoner og plantebælter løber Nilen igennem?
• Nilens betydning for de omkringliggende lande (film: Struggle over the Nile).
• ITK-zonens betydning for Nillandene og for mængden af vand i Nilen.
• Hvor mange mennesker bor der i landene langs den Blå Nil og hvad lever de af?
• Floden i landskabet (fluvialmorfologi), herunder vandløbets tre stadier.
• Dæmningsbyggeri langs Nilen, herunder fordele og ulemper ved dæmningsbyggeri
• Etiopiens adgang til elektricitet.
• Etiopiens vandbalance, herunder begreberne nettonedbør, aktuel og potentiel fordampning.


Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
• Analyse af vandføringsgraf for Nilen, inddelt i den Hvide Nil, den Blå Nil og Atbara (aktivitetsseddel 1, opgave 2)
• Analyse af hydrotermfigurer med henblik på at bestemme klimazoner og plantebælter vha. Vahl’s klimainddeling. Herunder bestemmelse af, hvilke klimazoner Nilen løber igennem (aktivitetsseddel 2, opgave 2, 3 og 4).
• Analyse af hydrotermfigurer fra byer langs Nilen, vandføringsgraferne samt video-animation af nedbøren i ITK-zonen (aktivitetsseddel 4 samt ng-opgave 4).
• Analyse af grafer og diagrammer for at undersøge befolkningerne langs den Blå Nil i Egypten, Ethiopien og Sudan i sammenligning med Danmark: udvikling i befolkningstal, befolkningspyramider, erhvervsstruktur samt socioøkonomiske faktorer. I forbindelse med undersøgelsen af erhvervsstruktur, anvendte eleverne trekantdiagrampapir til at undersøge erhvervsstrukturen i forhold til Fourastiés model (aktivitetsseddel 5, opgave 1+2+3+4).
• Analyse af satellitfotos i GoogleEarth med henblik på at udpege Nilens tre stadier: det unge, det modne og det gamle. Tegning af tværsnitsprofiler for at undersøge dalens form samt udpegning af meanderbuer og delta (aktivitetsseddel 6, opgave 3)
• Feltarbejde ved St. Vejleå: måling af vandføring 2 steder (ét hvor vandløbet løb langsom og ét hvor vandet løb hurtigt; udtagning af sedimentprøver fra bundensamt observationer langs åen (aktivitetsseddel 7 samt ng-opgave 3).
• Analyse af satellitfotos i GoogleEarth med henblik på at finde eksisterende dæmninger over Nilen og deres påvirkning på flodens løb (aktivitetsseddel 8, opgave 3).
• Analyse af kort over adgangen til elektricitet i verdens lande med henblik på at undersøge Etiopiens motivation for at bygge en dæmning (aktivitetsseddel 8, opgave 5 samt ng-opgave 4).
• Analyse af vandbalancediagram for Etiopien med henblik på at undersøge potentialet i at opbevare nedbøren bag en dæmning (aktivitetsseddel 8, opgave 6 samt ng-opgave 4).
Derudover så eleverne filmen ’Struggle over the Nile: Masters no more’ (aktivitetsseddel 3) samt korte nyhedsindslag om byggeriet af GERD (Grand Ethiopian Renaissance Dam) (aktivitetsseddel 8, opgave 4).

Materialer
Udover nedenstående materiale, henvises til figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
• Aktivitetssedler til forløbet ‘Konflikt over Nilens vand
• Aktivitetssedler i PDF til censor
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng-opgave 3: Floder i landskabet 19-09-2024
Ng-opgave 4: Opsamling på forløb om Nilen 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kalk - som ressource og historiefortæller

Med omdrejningspunkt i en ekskursion til Stevns Klint og virksomheden Lhoist (tidligere Faxe Kalk) arbejdede eleverne med Stevns Klint som historiefortæller og verdensarv samt kalk som ressource.

I forløbet arbejdede eleverne med følgende overskrifter:
- Stevns Klints geologi.
- Jordens og livets udvikling.
- Den geologiske cyklus og Stevns Klint.
- Kalk i Danmark
- Kalk som ressource
- Cementproduktion og CO2-udledning

Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
• Undersøgelse af ekskursionslokaliteterne i GoogleEarth
(aktivitetsseddel 1, opgave 3).
• Ekskursion:
1) Rundvisning på Stevns Klint Experience, UNESCO World Heritage Naturcenter, 2) Stevns Klint ved Højerup Gammel Kirke inkl. profiltegning og indsamling og besigtigelse af håndstykker (skrivekridt, bryozokalk og flint), 3) virksomhedsbesøg hos Faxe Kalk/Lhoist med oplæg ved direktør Klaus Rønholt samt omvisning på industrifabrikken.
(aktivitetsseddel 2)
• Analyse af profiltegninger samt kort over de forskellige lag i Stevns Klint (aktivitetsseddel 3, opgave 1, 2, 3 og 4).
• Undersøgelse af størrelse af meteornedslag vha. GoogleEarth
(aktivitetsseddel 3, opgave 5).
• Undersøgelse af lokaliteter på UNESCO verdensarvsliste vha. deres hjemmeside (aktivitetsseddel 3, opgave 6).
• Arbejde med håndstykker i forbindelse med den geologiske cyklus:
basalt, obsidian, gabbro, granit, rhyolit, kridt, stensalt, sandsten, eklogit, gnejs, skrivekridt, bryozokalk, flint.
(aktivitetsseddel 5, opgave 1+2+3).
• Kortanalyse af kort over Danmarks undergrund samt analyse af borelogs fra Jupiterdatabasen
for at undersøge udbredelsen af kalk i Danmarks undergrund
(aktivitetsseddel 6, opgave 1+2).
• Figuranalyse: statistik over indvinding af råstoffer i DK
(aktivitetsseddel 7, opgave 1).
• Læsning og fremlæggelse af aktuelle artikler
om cementproduktion og CO2-udledning
(aktivitetsseddel 8, opgave 3).
• Derudover så eleverne forskellige film:  
små film og nyhedsindslag om Stevns Klint, mørtelproduktion samt Faxe kalkbrud samt film om Jorden og Livets udvikling.

Materialer
Udover nedenstående materiale, henvises til figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
• Aktivitetssedler til forløbet ‘Stevns Klint - som historiefortæller og ressource’
• Aktivitetssedler i PDF til censor

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng-opgave 5: Et redegørende afsnit om kalk 08-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Minedrift i Bolivia

Med udgangspunkt i Cerro Rico har forløbet handlet om hvorfor der er så mange mineralske råstoffer i Bolivia og hvordan det geofagligt kan forklares at Bolivia alligevel er et fattigt land.

I forløbet arbejdede eleverne med følgende overskrifter:
- Arbejdsvilkår i minen Cerro Rico
- Pladetektonik
- Bolivias pladetektoniske forhold
- Vulkanisme
- Cerro Rico og de andre vulkaner langs Sydamerikas vestkyst.
- Malmdannende processer med fokus på hydrotermale årer.
- Tin, sølv og zink - hvad bruger vi metallerne til?
- Hvad sker der med Bolivias råstoffer? Hvor eksporteres de hen?
- Minedrift, forsyningskæder og værdikæder.
- Erhvervsstruktur i Bolivia
- Hvorfor er Bolivia fattigt til trods for, at det har så mange råstoffer? Herunder inddragelse af udviklingsteorier, begrebet ‘ressourceforbandelse’, erhvervsstruktur, import og eksport samt værdikæder.

Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
Undersøgelse af Bolivias pladetektoniske forhold,
herunder tegning af tværsnitsprofil i GoogleEarth, kortanalyse af USGS kort over de pladetektoniske forhold og jordskælv i perioden 1900-2016 samt analyse af kort over aktive vulkaner samt jordskælvsdybder.
(aktivitetsseddel 3, opgave 1+2).
Undersøgelse af Sabancaya-vulkanen samt Cerro Rico,
herunder kortanalyse og brug af GoogleEarth,
(aktivitetsseddel 5, opgave 1+3).
Kortanalyse af kort over mineralske ressourcer og værdifulde metaller i Bolivia (aktivitetsseddel 6, opgave 4).
Undersøgelse af brugen af tin, sølv og zink,
som alle er metaller, som udvindes fra Cerro Rico-minen.
(aktivitetsseddel 7).
Undersøgelse af Bolivias eksport af metaller,
herunder brug af det interaktive kort ‘resourcetrade’.
(aktivitetsseddel 8).
Undersøgelse af Bolivias (og andre landes) erhvervsstruktur,
herunder anvendelse af trekantdiagrampapir og sammenligning med Fourastiés model.
(aktivitetsseddel 10, opgave 2).
Projektarbejde: hvorfor er Bolivia så fattigt til trods for, at det har så mange råstoffer.
Herunder inddragelse af udviklingsteorier, begrebet ‘ressourceforbandelse’, Bolivias eksport og import, viden om værdikæder samt Bolivias erhvervsstruktur.
(aktivitetsseddel 11).
Derudover så eleverne filmen ‘Sølvbjergets Børn.
(aktivitetsseddel 1).

Materialer
Udover nedenstående materiale, henvises til figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
Aktivitetssedler til forløbet ‘Bolivas Råstoffer’.
Aktivitetssedler i PDF til censor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng-opgave 6; ng-faglig undersøgelse 09-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Skybrud - årsager og løsninger

I dette forløb arbejdede eleverne med spørgsmålet ‘Kommer der flere skybrud i fremtiden, og hvad kan vi gøre ved dem’?. Første halvdel af forløbet havde fokus på at forstå årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer. Anden halvdel af forløbet havde fokus på skybrud og LAR-løsninger. Eleverne var på ekskursion til Klimakvarteret i Østerbro for at se eksempler på LAR-løsninger samt på virksomhedsbesøg hos WSP for at høre om, hvorledes man der arbejder med LAR-løsninger. Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne gruppevis arbejdede med at lave en LAR-løsning til Høje-Taastrup Gymnasium (HTG).

I forløbet arbejdede eleverne med følgende overskrifter:
Klimahandling - hvad kan gøres?
- Hvad er IPCCs klimascenarier? Herunder klimamodellering.
- CO2-udledning - hvor meget og hvorfra? Herunder C-kredsløbet
- Hvordan ændrer temperaturen sig?
- Hvad er drivhuseffekt og strålingsbalance?
- Hvilke er konsekvenserne ved klimaforandringer i DK?
- Vandets kredsløb og skybrud.
- Løsninger- hvad kan man gøre (LAR)?

Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
Graf-analyse af CO2-koncentrationen
målt ved Mauna Loa i perioden 1958-2025.
(Aktivitetsseddel 2, opgave 1).
Graf-analyse: forskellige grafer om CO2-udledninger
(Aktivitetsseddel 2, opgave 2).
Grafanalyse: temperaturkurver,
herunder fortidens klima de seneste 800.000 år, tempeaturafvigelser fra gennemsnittet (1951-1980) i perioden 1880-2020 samt den globale temperaturanomali for 2023 set i forhold til referenceperioden 1951-1980.
(Aktivitetsseddel 3, opgave 1+2).
Måling af den aktuelle strålingsbalance
(Aktivitetsseddel 4, opgave 4).
Undersøgelse af udvalgte klimaindikatorer vha. DMIs klimaatlas,
fokus var på prognoser for fremtidig nedbør og skybrud under hhv. lavt og højt udledningsscenarie samt på kort (2011-2040) og langt (2071-2100) sigt.
(Aktivitetsseddel 5, opgave 2).
Inspektion af HTGs område
med henblik på at udpege områder, som er i risiko for at blive oversvømmer under et skybrud. Fokus på befæstede og ikke-befæstede arealer samt landskabets topografi.
(Aktivitetsseddel 6, opgave 3).
Ekskursion til Klimakvarteret på Østerbro
En medarbejder fra WSP førte os igennem klimakvarteret for at se hvordan man her håndterer vandmasser fra skybrud vha. LAR-løsninger, forsinkelsesveje, skybrudsveje samt skybrudstuneller. Vi besøgte følgende lokaliteter: Kildevældsparken, Gårdmiljøet i Vognmandsmarken/Askøgade, Bryggervangen, Sankt Kjelds Plads, Tåsinge Plads samt Øresundshospitalet.
(Aktivitetsseddel 7).
Virksomhedsbesøg hos WSP
Eleverne hørte om hvorledes virksomheden arbejder med LAR samt om hvilke faggrupper, der arbejder hos WSP. Endeligt så eleverne også de LAR-løsninger, som er rundt om WSPs egen bygning.
Projektarbejde: LAR-løsning til HTG
Eleverne startede med at kortlægge risikoområder på HTG, herunder gåtur på HTG, anvendelse af blue-spot-kortet i KAMP samt undersøgelse af nedsivningspotentialet på HTG vha. borelogs i Jupiterdatabasen. Derudover anvendte eleverne højdemodeller fra Danmarks Arealinformation.
Næste del af projektet handlede om at lave en LAR-løsning til HTGs område, herunder kortlægning af den i GoogleEarth samt dimensionering af bassiner, kanaler, faskiner og regnvandsbede vha. spildevandskomiteens LAR-regneark. Projektet blev afsluttet med fremlæggelser og evaluering i klassen.
(Aktivitetsseddel 8)


Materialer
Udover nedenstående materiale, henvises til figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
Aktivitetssedler til forløbet ‘Skybrud - årsager og løsninger’.
Aktivitetssedler i PDF til censor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng-opgave 7; CO2, temperatur og drivhuseffekt 01-05-2025
Ng-opgave 8; LAR-løsning til HTG 12-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer