Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Bjerge Hansen
Hold 2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 De danske kvinders historie
Titel 3 Grønland (til DHO)
Titel 4 De danske kvinders historie (supplement)
Titel 5 Sydafrika gennem det 20. århundrede
Titel 6 Vilde Vikinger
Titel 7 Kold krig
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Hvordan kunne det ske? (Folkedrab)
Titel 10 Japan - mellem øst og vest

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

En introduktion til faget med udgangspunkt i de første sider fra bogen ”Fra Fortid til Historie” (Hassing & Vollmond). Forløbet introducerer eleverne til basale teoretiske begreber og grundlæggende historisk metode.

# Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

# Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

# Materiale:
- Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie (1. udg. 2013) s. 9-38

# Kilder (foreligger digitalt):
- En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950

# Fagbegreber i fokus:
- Fortid/historie
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Historiesyn
- Store/lille historie
- Kollektiv erindring
- Erindringspolitik
- Populærhistorie/faghistorie (videnskab)
- Kildekritik (historisk metode)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 De danske kvinders historie

Forløbet fokuserer på hvilke forudsætninger og forhold danske kvinder har haft og levet under, og undersøger særligt hvilke forklaringsmodeller vi kan anvende, til at undersøge de ændringer, som er sket over relativt kort tid (aktør/struktur). Forløbet er primært baseret på bogen De Danske Kvinders Historie (Chakravarty & Mortensen). Forløbet blev afsluttet med et lille gruppearbejde, hvor eleverne producerede en planche med fokus på nutidige køns- og ligestillingsproblematikker i nyhedsstrømmen.

# Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

# Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

# Materiale
- Chakravary & Mortensen: De Danske Kvinders Historie (2. udg. 2021) s. 8-13, 16-30, 37-43, 91-93
- Høj, Olivia (2024): Kulturministeren vil støbe Karen Volf i bronze: Piger og kvinder skal kunne spejle sig i statuer (artikel)
- Just, Andreas Nygaard (2024): Regeringen vil indføre kvindelig værnepligt på lige fod med mænd (artikel)
- Larsen, Line Kjærgaard (2016) Kvinder laver mad, og mænd reparerer ting (artikel)
- Overgaard, Jonas Wiinblad (2024); Ny abortaftale på plads: Grænsen hæves til 18 uger (artikel)
- Ranners, Mathilde Justesen (2024); Direktør glæder sig over flere faglærte kvinder - men der er ét stort problem (artikel)

# Kilder (alle foreligger digitalt):
- Betænkning 715 (Uddrag af kommisionsrapport om kvinders stilling i familielivet)
- Dansk kvindesamfunds formålsparagraf
- Dansk kvindesamfund valgplakat (fra De Danske Kvinders Historie 38)
- En kvindes dag (tegneserie) (fra De Danske Kvinders Historie 124)
- Familiebilleder gennem tiden (fra De Danske Kvinders Historie 150-151)
- Fri abort - røde hunde (plakat fra De Danske Kvinders Historie 92)
- Menneskerettighedserklæringen, 1789 (fra De Danske Kvinders Historie 11)
- Olympe de Gouges: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791 (fra De Danske Kvinders Historie 12)

# Fagbegreber i fokus:
- Kildekritik (levn/beretning)
- Fremstillinger/kilder
- Aktør/struktur

# Emnespecifikke begreber
- Revolution
- Oplysningstid
- Rettigheder
- Stemmeret
- Industrialisering/urbanisering
- Foreninger (Dansk kvindesamfund, mødrehjælpen, abolitionistforeninger mm.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland (til DHO)

Dette forløb danner rammen for klassens Dansk-Historie Opgave, som skrives umiddelbart efter forløbets afslutning. Sideløbende med det faglige fokus, har derfor også været et fokus på, hvordan historisk stof formidles i en opgave. Forløbet tager primært udgangspunkt i bogen ”Undskyld? - Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid” (W. Færk). Forløbets omdrejningspunkt har i høj grad været forholdet, og magtrelationen, mellem Danmark og Grønland gennem tiden, herunder synet på og behandlingen af grønlænderne.

# Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

# Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

# Materiale:
- Færk, W.; Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid (1. udg. 2016) s. 13-20, 29-53
- Hoegh & Pilehave (2022): Historien om Grønland og Danmark (dokumentarserie, afsnit 1/4)
- Pedersen, Signe Haahr (2022): Den sidste Grønlandsminister: Vi ville ikke have talt åbent om spiralen, hvis vi havde dårlig samvittighed (artikel fra KNR.gl)

# Kilder (alle foreligger digitalt):
- Auraen om Grønland som ”Den sårbare koloni” (Fra Undskyld? -bogen 42)
- Hans Hedtoft om Danmarks forhold til Grønland (Fra Undskyld? -bogen 46)
- Instrux fra 1782 (fra his2rie.dk)
- Kongeligt brev (”Jacob Severin: Opråb til grønlænderne”) (fra his2rie.dk)
- Hans Egede på Grønland (litografi fra 1898) (fra danmarkshistorien.dk)

# Fagbegreber i fokus:
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Erindringshistorie
- Erindringspolitik
- Erindringssteder
- Kildekritik
- Populærhistorie/faghistorie

# Emnespecifikke begreber
- Grønland
- Hans Egede (missionær)
- Koloni
- Rigsfællesskabet
- Hjemmestyre
- Selvstyre
- Forsoning
- Spiralsagen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De danske kvinders historie (supplement)

Supplement til forløbet fra tidligere på året. Vi havde ét ekstra modul, hvor vi havde fokus på abort (læst materiale er noteret i forløbet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sydafrika gennem det 20. århundrede

Et forløb som sætter fokus på sociale, politiske og økonomiske forhold i Sydafrika gennem det 20 århundrede. Forløbet indledes med et kort indblik i koloniseringen af landet. Herefter fokuseres især på Apartheid (før-under-efter) og på de argumenter som præsenteres for fortsættelsen og afskaffelsen af dette system, samt hvilke effekter og reaktioner Apartheid får i Sydafrika og verden. Afslutningsvis kobles forløbet til nutiden, med en enkelt lektion, som fokuserer på oral history.

# Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

# Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

# Anvendt materiale:
- Diverse kort over Sydafrika (Bantustans)
- Diverse billeder af danske protester mod Apartheid
- Gunnersen, Gorm (2000): Sydafrikas Historie (2. udg.): side 18-48
- Hood, Gavin (2005): Tsotsi (spillefilm)

# Kilder:
- Hendrik Verwoerd Defines Apartheid (interview)
- Interview with Hendrik Prinsloo (interview)
- Interview with Steve Biko (interview)
- Never met a nice South African (sang)
- Petrus Toms beretning (uddrag fra biografi)
- Voortrekker monumentet (billede)
- Åbent brev til Blackpool (artikel)

# Fagbegreber i fokus:
- Kilder + kildekritik
- Erindringssteder
- Erindringspolitik
- Erindringshistorie
- Kollektiv erindring
- Oral history
- Aktør/struktur
- Historiebrug

# Nøgleord i temaet
- Kolonisering
- Jordlovene
- Paslovene
- Apartheid (segregation, adskillelse)
- Bantu
- Bantustan (hjemlande, homelands)
- Township
- Afrikaaner / afrikaans (boer)
- ANC (PAC + MK)
- Soweto
- Nelson Mandela (præsident)
- Steve Biko (sort bevidsthed)
- Hendrik Verwoerd
- Frederik Willem de Klerk
- Civil ulydighed /protester
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vilde Vikinger

Et forløb som, trods sin titel, forsøger at vise de mange aspekter af fortidens vikingesamfund. Eleverne får indsigt i hvordan de første skridt blev taget til at samle Danmark som nation, og hvilke brud der kan siges at karakterisere Vikingetiden. Udover et fokus på fortiden, er det centrale fagbegreb i dette forløb ”historiebrug” - vi forsøger at undersøge de mange forskellige referencer til, og syn på, Vikingetiden, som man møder i hele verden i dag.

Som afslutning på forløbet, besøgte klassen Nationalmuseets udstilling om Vikinger (historiebrug)

# Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

# Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

# Anvendt materiale:
- Diverse billeder af historiebrug: Valgplakater, Stryhns, roligan
- DR.dk: Vikingerne kort fortalt (6 videoer fra hjemmeside)
- Edström, Marie Ravn Nielsen (2018): ”Publikums dom: Jim Lyngvilds vikinger er flotte - men er det fiktion eller fakta?” (artikel)
- Henrichsen & Jappe (2017): Historien om Danmark (Vikingetiden)
- Frederiksen, Peter (2021): Vores Danmarkshistorie, s. 22-32,
- Nationalmuseet: Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden (artikel fra hjemmeside)
- Renck, Johan (2013): Vikings (sæson 1, afsnit 1) (TV serie)
- Scherfig, Albert (2016) Da Vikingetiden blev opfundet i nationalstatens tjeneste (artikel)

# Kilder:
- Danelagen (aftale-dokument)
- En arabisk købmand - Turtushi (beretning)
- For Danmark (valgplakat)
- Hedningernes hærgen på Lindisfarne (beretning, krønike)
- Hjemmesider: MadVikingBeard.com + Tunhalla.dk
- Vilde Vikinger (brætspil)

# Fagbegreber i fokus:
- Historiebrug
- Periodisering
- Brud/kontinuitet
- Kollektiv erindring
- Aktør/struktur
- Faghistorie / populærhistorie
- Erindringspolitik
- Kollektiv erindring

# Nøgleord i temaet
- Vikingetid
- Jellingstenene (runesten)
- Kristendom
- Vikingekonger
- Hedeby
- Lindisfarne
- Togter
- Langskibe
- Danelagen (England)
- Islandske sagaer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kold krig

Forløbet startede med et fokus på elevernes forforståelse for perioden og dens relevans for i dag. Flere gange i løbet af undervisningen skulle eleverne lave selvstændige og/eller kreative produkter, herunder præsentationer, billedjagt, propagandaplakater, skriftlige rollespil mm. For at gøre indholdet relevant/aktuelt for eleverne, startede nogle lektioner også med en klassesnak, som koblede elevernes verden til temaet. Derudover bestod undervisningen af klassiske lærerforelæsninger, gruppearbejde og individuel læsning.

# Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

# Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

# Anvendt materiale:
- Dr.dk; Fortiden er Putins særlige våben (Klip fra Deadline)
- Fukuyama, Francis (1989); Historiens afslutning (essay)
- Huntington, Samuel P. (1993); Civilisationernes sammenstød (artikel, uddrag)
- Johansen, Tobias Stern (2023); Ukraine fjerner russisk arv. Nogle frygter, det går for stærkt (artikel fra kristeligt dagblad)
- Lektion 9: Den kolde krig i Danmark (klip fra YouTube.com (Danmarkshistorien.dk))
- Ohnesorge & Nikolajsen (2022); Den kolde krigs verden [ibog] følgende afsnit ”Den Kolde Krig – et overblik” (herunder 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6), ”Den kolde krig var også varm” (herunder 2.2, 2.4) ”Cubakrisen - på randen af atomkrig” (herunder 3.1, 3.2), ” Berlin – brændpunktet i den kolde krig” (herunder 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.6), ”Kampen om hjerter og sind” (herunder 5.1, 5.4, 5.5)

# Kilder:
- Befolkningstal og økonomi under den kolde krig (6 tabeller fra Ohnesorge & Nikolajsen 2022)
- Danskernes holdning til USA's krig i Vietnam (tabel fra Ohnesorge & Nikolajsen 2022)
- George Kennans syn på Sovjetunionen, 1946 (fra Ohnesorge & Nikolajsen 2022)
- Khrusjtjovs erklæring om krisen, 1962 (fra Ohnesorge & Nikolajsen 2022)
- Kubrick, Stanley (1964); Dr. Strangelove (spillefilm)
- Nikolai Novikovs syn på USA, 1946 (fra Ohnesorge & Nikolajsen 2022)
- Octopussy (1983) - Soviet meeting (klip fra YouTube.com)
- Propagandaplakater: ”Fredens soldater. Vær årvågne!” + ”Er dette morgendagen? Amerika under kommunisme” (fra Ohnesorge & Nikolajsen 2022)
- Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale om Marshall-hjælpen (fra hist2rie.dk)

# Fagbegreber i fokus:
- Erindringspolitik
- Erindringssteder
- Historiebrug
- Kollektiv erindring
- Struktur/aktør
- Historiesyn
- Periodisering (herunder brud/kontinuitet)
- Diakron / synkron tilgang
- Faghistorie / populærhistorie

# Nøgleord i temaet
- Supermagt (bipolar / unipolar verdensorden)
- Ideologi (Kapitalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme)
- Planøkonomi / markedsøkonomi
- Trumandoktrinen
- Marshallplanen
- Propaganda
- Afspænding (détente)
- MAD (Mutually Assured Destruction)
- NATO og Warszawa-pagten
- Øst- og Vesttyskland (DDR / BRD)
- Berlinmuren
- Dominoteori
- Vietnamkrigen + Koreakrigen (proxykrig, stedfortræderkrig)
- Cubakrisen
- Kampen om hjerter og sind
- Rumkapløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Dette forløb introducerer først og fremmest eleverne til perioden og dens afgrænsning og dernæst til det romerske samfund, kultur og politiske system. Forløbet har i høj grad fokus på hvordan forskellige faktorer/strukturer fører til brud inden for perioden. Desuden har forløbet tematisk fokus på gladiatorkampe og slaveri under Romerriget.

# Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

# Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling

# Anvendt materiale:
- Lund, Peter Madsen (2021): Hjernekassen - Romerriget (podcast)
- Olsen, Knud Ryg (2015): Romerrigets historie (iBog), ”Konger og konsuler”, ”Den tidlige republik”, ”De politiske rammer”, ”Embedsmænd og senatet”, ”Mellemrepublikken”, ”Roms fortsatte ekspansion”, ”Senrepublikken”, ”Graccherne”, ”Marius og Sulla”, ”Kejsere og barbarer” ”Det julisk-claudiske dynasti […]”, ”Det flaviske dynasti”, ”Adoptivkejserne”, ”Det severiske dynasti og soldaterkejserne”, ”Senantikken”, ”Venner, patroner, klienter”, ”Slaver og frigivne”
- Oversigt over de romerske embedsmænd (fra iBog)
- Scott, Ridley (2000): Gladiator (spillefilm)
- Asterix indta’r Rom (tegnefilm, kort uddrag af starten)

# Kilder (foreligger digitalt)
- Cato om jordens dyrkning (uddrag fra håndbog)
- Romersk denar (billede af en Romersk sølvdenar fra fvt.)
- Sallust, om Marius (uddrag fra Den juguthinske krig)
- Seneca om en gladiatorforestilling (brev)
- Vandkrukke (billede af vandkrukke med krigere som motiv)
- Varro om slaver (uddrag af håndbog)
- 2 mønter (billeder af 2 mønter med billede af Colloseum)

# Fagbegreber i fokus:
- Kildekritik
- Kilder
- Aktør / struktur (politiske, økonomiske, kulturelle, sociale)
- Historiebrug
- Faghistorie / populærhistorie
- Historieskabende / historieskabt
- Periodisering (periode, brud, kontinuitet)

# Nøgleord i temaet
- Antikken
- Bystat
- Kongetid (monarki) - republikken - kejsertid
- Slaveri
- Gladiatorkampe
- Romersk borgerskab
- Klient / patron
- Patriciere / plebejere
- Forbundsstat / forbundsfælle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvordan kunne det ske? (Folkedrab)

Et forløb der fokuserer på særligt nazisternes folkedrab af jøderne under 2. verdenskrig (Holocaust). Temaet forsøger at undersøge bagvedliggende årsager til og forklaringer på det enorme folkedrab kunne finde sted og undersøger desuden den aktuelle sag om et muligt folkedrab i Palæstina. Eleverne har selv fundet, undersøgt og analyseret forskellige erindringssteder om Holocaust. Desuden har eleverne selv, med udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen fra deres psykologiundervisning, knyttet psykologiske teorier og begreber til dette tema.

# Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

# Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

# Anvendt materiale:
- Bjerre, Jacob Halvas (2022): Holocaust (iBog) ”Nazismens raceideologi”, ” Nazismens raceideologiske rødder”, ”Antisemitismen omkring Første Verdenskrig”, ” Racisme og eugenik”, ”Magtovertagelse”, ”Den totale magt sikres”, ”Fra et land i krise til et land med succes”, ”Antijødisk lovgivning i 1930’erne”, ”Antijødiske tiltag 1933-1935”, ”Volden mod jøder eskalerer fra 1935”, ”Lovgivningen mod det tysk-jødiske erhvervsliv”, ”Koncentrationslejre”, ”Hvad var en koncentrationslejr?”, ”Koncentrationslejrenes udvikling”, ”Udryddelseslejrene”, ”Hvorfor blev udryddelseslejrene oprettet?”
- Bjørnlund, Mathias (2024): Er det folkedrab? (artikel)
- Bjørnlund, Mathias (2024): Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud (artikel)
- Bjørnlund, Mathias (2024): Stanton: Folkedrab som stadier (artikel)
- DIIS: Folkedrabet på Bantikka (online dilemma-spil om folkedrab)
- DR.dk (2023): Kampen om historien - Holocaust før Auschwitz - Einsatzgruppernes hærgen (podcast)
- Encyclopedia.ushmm.org: Diverse videointerviews (Oral history)
- Glazer, Jonathan (2023): The Zone of Interest (spillefilm)
- Hassig & Vollmond (2013): Fra fortid til historie (s. 61-65)
- Panorama.auschwitz.org (digital rundvisning i Auschwitz)
- Wæhrens, Anne (2007): ”Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?” (artikel)

# Kilder (foreligger digitalt):
- Den evige jøde (propagandaplakat, 1937)
- Gestaporapport fra Bielefeld (1938)
- Lov om jøders pligt til at bære armbånd (1939)
- Mein Kampf (uddrag, 1924)
- NSDAPs partiprogram (1920)
- Oversigt - Hvem var jøde? (1935)
- Tegning fra børnebog (propaganda, 1936)

# Fagbegreber i fokus:
- Kollektiv erindring
- Erindringssted
- Historiebrug
- Aktør / struktur (politiske, økonomiske, sociale, kulturelle)
- Erindringshistorie
- Oral history
- Historieteori
- Ideografisk / nomotetisk undersøgelse
- Historisk empati

# Nøgleord i temaet
- Folkedrab
- Holocaust
- Auschwitz
- NSDAP
- Politisk vold
- Antisemitisme
- Eugenik
- De Forenede Nationer (FN)
- Menneskerettigheder
- Folkeretten
- Internationale domstole
- Folkedrabsteori (Harff, Stanton, Staub)
- Koncentrationslejr (herunder udryddelseslejre)
- Einsatzgruppe
- Hitlerjugend, Mein Kampf, Krystalnatten, Schutzstaffel, Det tredje rige, Nürnberglovene. Gestapo (Elevpræsentationer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer