Holdet 2024 3g ps/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Mathias Steen Hansen
Hold 2024 3g ps/1 (3g ps/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion + psykologisk metode
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Ondskab og gruppepsykologiske processer
Titel 4 Den stressede ungdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion + psykologisk metode

Holdet introduceres for faget og den videnskabelige psykologi. Herunder arbejder holdet med at blive i stand at beskrive, vurdere og forholde sig kritisk til en psykologisk undersøgelse - og at forstå og anvende begreber som:
- At blive i stand at beskrive og vurdere en psykologisk undersøgelse
- At kunne forholde sig kritisk til egne undersøgelser
- At kunne forstå og anvende begreber som:
o Teori/empiri
o Kvalitativ/kvantitativ metode
o Former for undersøgelser
o De tre videnskabelige traditioner
o Fejlkilder
o Etiske overvejelser

Køn og kønsforskelle inddrages ifm. kritisk stillingtagen til en videnskabelig undersøgelse, og der lægges også op til næste forløb om barndommens betydning ifm. kritisk stillingtagen til en anden videnskabelig undersøgelse.

Faglige mål:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Materiale:
- Kompendium (nærmere detaljer kommer senere)

Andet:

Politiken d. 19/8 2015: Styrket osteproduktion beroliger voldsmænd”
Ugeavisen Køge Onsdag d. 25/8 2015: En aften i clairvoyancens tegn
Forskningsnyt fra psykologi, nr. 6, 2006: Lugtesansen er det første offer for søvnløshed

Forskningsnyt: Kan spædbørn lære at frygte fremmede? Forskningsnyt fra psykologi Nr. 6, December 2006.
Undersøgelse: Om kønsstereotyper. Child Development 1976, nr 47.

Guide til at beskrive og vurdere en psykologisk undersøgelse (PB)

Samlet sidetal: ca. 22 + diverse filmklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Barndommens betydning

Holdet arbejder med barndommens betydning i forhold til den gode udvikling og det senere liv – herunder centrale spørgsmål som: Hvilke behov har et lille barn? Hvad sker der når barnets behov ikke opfyldes? Kan der rettes op på skaderne fra en dårlig barndom?

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Materiale:

IBog Psykologiens veje, Ole Schultz Larsen. Første udgivelsesår 2010.

Daniel Stern: (Begyndende selv, Kerneselv, Intersubjektive selv):
- Daniel Stern, Intro: https://psykveje.systime.dk/?id=5044
- Begyndende selv: https://psykveje.systime.dk/?id=5049
- Kerneselv: https://psykveje.systime.dk/?id=5048
- Det subjektive selv: https://psykveje.systime.dk/?id=5047

John Bowlby, Mary Ainsworth: https://psykveje.systime.dk/?id=5043

Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt:
- Eksperiment med abeunger (Harlow): https://psykveje.systime.dk/?id=5132
- Spædbarnsdepression og hospitalisme (Spitz): https://psykveje.systime.dk/?id=5131
- De rumænske børnehjem: https://psykveje.systime.dk/?id=5130
- Børns reaktioner på omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/?id=5128
- Risiko og resiliens: Det sårbare barn, Risiko eller årsagssammenhæng?, Kauai-undersøgelsen: https://psykveje.systime.dk/?id=5123

Fra celle til Selfie af Ravn & Wolf, Columbus (2015) s. 11-13:
- Den gode omsorg
- Typer af omsorgssvigt)

Samlet sidetal: ca. 58 + diverse filmklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ondskab og gruppepsykologiske processer


Ondskab og konflikt

Oversigt- og noteoverblik til forløbet
Ondskab og gruppepsykologiske processer

De store spørgsmål, vi skal arbejde med i forløbet (= problemstillinger, som er eksamensrelevante):
- Hvordan påvirker gruppen vores adfærd?
- Hvordan opstår stereotyper, fordomme og diskrimination – og hvordan kan dette mindskes?
- Hvordan kan almindelige mennesker ende med at begå onde handlinger?
- Hvordan kan mobning (ondskabsfulde handlinger) foregå på nettet/sociale medier?
- Hvordan opstår konflikter og hvordan kan de optrappes og nedtrappes i kommunikationen?

Undersøgelser:
a) Aschs streg og røg-eksperiment
b) Sunsteins eksperiment om gruppepolarisering
c) Filterbobler og ekkokamre
d) Robbers Cave – Sherif
e) Minimalgruppeeksperiment – Tafjel
f) Lydighedens dilemma – Milgram
g) Standford prison - Zimbardo
h) A class divided
i) Dukketeksten
j) Hvordan har du haft – sammendrag af rapport om mobning

Teorier:
a) Socialpsykologi – Eksperimentel socialpsykologi, det gruppepsykologiske perspektiv og det individualpsykologiske perspektiv
b) Aschs teori om konformitet
c) Den realistiske konfliktteori
d) Den sociale identitetsteori

Begreber:
a) Gruppe: Sherifs definition
a. Primær- og sekundærgruppe
b. Formelle og uformelle grupper
c. Reference- og medlemsgrupper
d. Ind- og udgrupper
b) Konformitet
a. Gruppepres
c) Gruppetænkning:
d) Gruppepolarisering
e) Bystandereffekten
f) Intergruppekonflikter
g) Holdningens tre komponenter
h) Kognitiv dissonans
i) Svendsens ondskabsbegreb:
a. Det naturligt onde
b. Det moralsk onde – sadistisk, instrumentelle, idealistiske og dumme.
j) Lydighedens dilemma:
a. Ansvarsforskydning, den instrumentale tilstand,
k) Psychology of Evil – Zimbardo
l) Stanford prison:
a. Deindividualering
m) Moralsk frakobling:
a. Gennem moralsk retfærdiggørelse
b. Gennem brug af eufemismer
c. Gennem fordelagtige sammenligninger
d. Gennem ansvarsfralæggelse
e. Gennem ignorering og fordrejning af konsekvenserne
n) Mobning
a. Offertyper: Den passive eller provokerende


Aktuelt stof (cases, avisartikler mv.), som vi har analyseret psykologisk eller perspektiveret til:
a) Virginia-morderen Cho blev mobbet i skolen
b) 'Fuck dig, din luder': Digital mobning får børn til at gøre skade på sig sel
c) Gør ikke automatisk som de andre på Facebook


Læst stof:
Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime, 2015 (2. udgave 1. oplag)
s. 344-351, s. 354-356 (til afsnittet den sociale identitetsteori), 371-373 (læst fra afsnittet autoritet og lydighed til afsnittet holdninger). S. 382-385 (fra afsnittet stereotyper og fordomme til afsnittet kulturelle forskelle og konflikter) og s. 182-186 ( fra afsnittet social perception til afsnittet hukommelse). S. 179-181 (fra afsnittet top down og bottum up processer).
Ravn og Wolf: Fra celle til selfie, Columbus 2015, s. 203-204 (læst til afsnittet racisme)



Klip:

Zimbardos ted talk Lucifer effekten http://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_on_the_psychology_of_evil
Filmen a class divided: Miss Elliotts eksperiment med blåøjede og brunøjede: https://www.youtube.com/watch?v=dLAi78hluFc
Lydighedens dilemma
Dele af udsendelsen flokdyr eller egotripper, Genskabelse af røgforsøg.
Klip om stanford prison: https://www.youtube.com/watch?v=xPO6BrFTsWM
Bystandereffekten: https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac
Klip om mobning:
https://www.youtube.com/watch?v=H9Y06gNoeR0


Øvelser:
Forlist i stillehavet
Beskyttelsesrummet

Omfang: ca 45 sider + diverse filmklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den stressede ungdom

Overordnet arbejder holdet med:

Hvad er identitet og hvilke problematikker er der forbundet med at være ung i det senmoderne samfund?
Hvorfor føler flere og flere unge sig stressede i dag?
Hvilke konsekvenser kan stress have?
Hvordan kan man cope med stress?
Hvorfor er der forskel på hvordan forskellige mennesker påvirkes af samme mængde stressorer?
Hvad er det gode gymnasieliv?

Læst stof:
Schultz Larsen: Psykologiens veje, 2015, Systime: s. 43-44 (læst fra afsnittet den forsigtige og den risikovillige type), s. 47-48 (læst til afsnittet Vestens hurtige puls), s. 297-314 (til afsnittet selvrealisering og ansvarspres), s. 318-319 og s.423-433., s. 223 (afsnittet Piagets kognitive læringsteori), S. 228-230 (læst fra afsnittet samspilsprocesser til afsnittet mesterlære) og s. 232-234.
Coping, fra psykologiens veje https://psykveje.systime.dk/index.php?id=5806#c14088
Rasmus Willig: Skærpet individuel konkurrence. Fra celle til Selfie af Ravn & Wolf, Columbus (2015) s. 111
Om arbejdshukommelsen. Fra: https://laeringsveje.dk/arbejdshukommelse-hvordan-kan-traenes/
Schultz Larsen: Psykologiens veje, 2015, Systime: Illustration over hukommelsen, 11.13, s. 187
Forskning: stress blokerer hukommelsen. Fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forskning-stress-blokerer-hukommelsen.
Hukommelsen er under stigende pres. Fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vores-hukommelse-er-under-stigende-pres.
Tjekker beskeder hvert 5. minut: Mobilen stresser unge piger
Fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tjekker-beskeder-hvert-5-minut-mobilen-stresser-unge-piger.
Ted talk med Carol Dweck, the power of believing that you can improve
https://www.ted.com/talks/carol_dweck_the_power_of_believing_that_you_can_improve
Bjarnes fortælling, stress en case fra sundhedsguiden.dk
Derfor bliver flere unge stressede, fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-flere-unge-stressede/

Tests:
Stress-test:  http://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm

Nøgleord:

Det senmoderne samfunds betydning for identitetsdannelsen, herunder kulturel frisættelse (Ziehe)
En flodbølge af muligheder
Tvangen til at vælge
Kapital og habitus (Bordieu)
Hvad er identitet (Erikson)
Sociale arenaer, roller og identitet
Det multiple selv (Gergen)
Identitet som et refleksivt projekt (Giddens)
Nynarcissisme
Tre socialkarakterer (Riesmann)
Lazarus’ definition på stress.
Akut og kronisk stress.
Ydre- og indre faktorers betydning for stress.
Krav/kontrol modellen.
Optimistisk og pessimistisk forklaringsstil.
Antonovskys teori om Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) og det at have modstandskraft i forhold til stressorer.
Høgh Olesens teori om Optimalt Stimulationsniveau (OSN), herunder en parallel til den risikovillige og den forsigtige personlighedstype.
Vurdering af hvilke faktorer, der har en indflydelse på hvorvidt man er i stand til at håndtere stressorer, og hvad der øger risikoen for at man går ned med stress.
Coping
Rasmus Willig: Konkurrencestatens konsekvenser for individet
Stress’ konsekvenser for hukommelsen
Læring.
Piaget: kognitive skemaer, akkommodation og assimilation
Vygotsky: zonen for nærmeste udvikling
Motivation, herunder ydre og indre motivationsfaktorer

Omfang: ca 50 sider + filmklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer