Holdet 2024 sa/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jette Strauss
Hold 2024 sa/v (1v sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Ulighed og velfærd samt  2. Ungdomsliv
Titel 2 3. Demokrati og magt,
Titel 3 4. Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Ulighed og velfærd samt 2. Ungdomsliv

Fokuspunkter til ulighed og velfærd
1. Hvad er ulighed?
2. Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?
3. Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
4. Hvorfor er der ulighed?
5. Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?
6. Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed?
7. Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?
8. Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?
9. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
10. Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?

Fokuspunkter til Ungdomssociologi
1. Hvordan dannes vores identitet?
2. Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?
3. Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os?
4. Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?
5. Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?
6. Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag?

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske beslutningsprocesser i - Danmark i en global sammenhæng
Metode: kvantitativ og kvalitativ metode.


Anvendt materiale

Grundbog: P. Brøndum & M. B. Carlsen: Vores samfund, Columbus 2025
Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? (1,7 s.)

1.1: Hvad er ulighed? (0,5 s.)
1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed (0,9 s.)
1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme (1,5 s.)
Dokumentar: Ik’ så mange penge. Ekstra: Se dokumentaren 'Ik' så mange penge'
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? (0,2 s.)
1.2.1: Økonomisk ulighed (1,2 s.)
1.2.2: Stigende ulighed (1,1 s.)
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? (1,9 s.)
1.3.1: Ressourcebeholderne (1,8 s.)
1.3.2: Social mobilitet og social arv (1,4 s.)
21- Søndag d. 17.3.2024:
https://www.dr.dk/drtv/se/udvalgt-fra-21-soendag_-en-syg-forskel_444750
1.4: Hvorfor er der ulighed? (0,2 s.)
1.4.1: Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund (0,9 s.)
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres (3,8 s.)
Elitens børn er snotforkælede_2024u.pdf af T. Omar, P. M. Jespersen og V. Christophersen, Politiken, 23.2.2013, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5585130/%C2%BBElitens-b%C3%B8rn-er-snotfork%C3%A6lede%C2%AB (2,2 s.)
1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? (0,2 s.)
1.5.1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder (2,1 s.)
1.5.3: Ligestillingsdebatten (1,1 s.)
1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? | VORES SAMFUND (0,6 s.)
I alt ift. ulighed: 23,5 s.

De tre klassiske ideologier og deres forgreninger, pdf. Fra: P. Brøndum & M. B. Carlsen: Vores samfund, Columbus, 1. udgave, 1. oplag 2024 s. 34-46 (12,4 s,)
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? ( 1,3 s.)
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller (6,3 s.)
1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?  (1,3 s.)
Jeg frygter, at velfærdsstaten vil forfølge mig til graven af Claes Kirkeby Theilgaard, Altinget.dk, 5.september 2023. https://www.altinget.dk/artikel/velfaerdsstaten-er-moralsk-forkastelig-vejen-frem-er-en-minimalstat (1,4 s.)
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? (4,2 s.)
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? (0,4 s.)
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien (4 s.)
1.10.2: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden (0,8 s.)
Er den universelle velfærdsstat på retur? Af P. Nedergaard, WA, 9.8.2023,  
https://samf.ku.dk/presse/kronikker-og-debat/2023/er-den-universelle-velfaerdsstat-paa-retur/ (1,4 s.)
1.11: Hvad kan vi konkludere om uligheden i den ¬universelle velfærdsstat? (0,3 s.)
I alt ift. velfærdsstaten: 33,4 s.

Ungdomssociologi
2.1: Hvordan dannes vores identitet? (2 s.)
2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?  (2,1 s.)
2.2.1: Normer (1,2 s.)
2.2.2: Sociale roller (1,8 s.)
2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen (2,1 s.)
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? (0,2 s.)
2.4.1: Det traditionelle samfund (0,5 s.)
2.4.2: Det moderne samfund (1 s.)
2.4.3: Det senmoderne samfund (1,3 s.)
2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? (0,3 s.)
2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering (4 s.)
2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur (3,8 s.)
I alt ift. Ungdomssociologi: 20,3

I alt: 77,2 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppeopgave om velfærdsstatsmodeller 25-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 3. Demokrati og magt,

Fokuspunkter
1. Hvad handler den politiske styreform demokrati om?
2. Hvem er de politiske partier, og hvad mener de?
3. Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund?
4. Hvordan ”forstyrres” den formelle parlamentariske styringskæde?
5. Hvordan kan vi få et overblik over politik?
6. Hvem har magten?
7. Hvilke udfordringer står det danske demokrati over for?
8. Hvordan styrkes demokratiet i Danmark?
9. Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati?

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.


Anvendt materiale

Det amerikanske præsidentvalg, som vi har læst, men ikke opgiver til eksamen.
T. B. Hansen & A. B. Sindberg: USA: Historie – Samfund – Religion, Systime 2025
2.5 Præsidenten, partierne og valgsystemet i USA | USA. Historie, samfund, religion (1,1 s.)
Demokraterne og Republikanerne: topartisystemet i USA (1 s.)
Partiernes rolle i amerikansk politik – kampagnemaskiner (0,9 s.)
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
Valgsystem: winner-take-all | USA. Historie, samfund, religion (0,9 s.)
Svingstater. Røde stater. Blå stater | USA. Historie, samfund, religion (0,2 s.)


Demokrati og magt

Grundbog: P. Brøndum & M. B. Carlsen: Vores samfund, Columbus 2025

Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?  (1,6 s.)
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? (0,2 s.)
3.1.1: Repræsentativt demokrati (1,2 s.)
3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati (0,7 s.)
3.1.3: Medborgerskab (1,3 s.)
3.1.4: Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet (0,7 s.)
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de?  (0,3 s.)
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik (3,1 s.)
3.2.2: Partityper (1,1 s.)
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? (0,5 s.)
3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd (3,5 s.)
3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd (4,5 s.)
Molins model: Øvelse med Venstre, pdf.
B1. K. Løvkvist: ”Stephanie Lose stempler ind i betændt Venstre-debat: Vi kommer til at være med i en CO2-afgift”. Berlingske, 21.3.2024, https://www.berlingske.dk/politik/stephanie-lose-stempler-ind-i-betaendt-venstre-debat-vi-kommer-til-at?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYO7WrfSmrOKsSsY9pVo5TI9cgUVAjsOu-qHF4EAGCRdn1Oh0CU1-iLVdqUWy44%3D&gaa_ts=6819c6db&gaa_sig=V27bjlUMHUJzZFqIHq0v842c-6IbcnXuOnVWXSg70vHIppRmsO2sROkb_8wWc1o7Th_6LDxCGQZqKor3JOU85g%3D%3D
B2. Epinion: ”Vælgervandringer for partiet Venstre fra folketingsvalget 2022 til 24.1.2025”. Fra Meningsmåler, dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger (1,2 s.)
Lovgivningsprocessen (3 s.)
OVERBLIK: Kommende koranlov 'indskrænker ytringsfriheden', er 'upræcis' og 'tvetydig'. Af I. Meesenburg, dr.dk., 22.9.2023, https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-kommende-koranlov-indskraenker-ytringsfriheden-er-upraecis-og-tvetydig (3,7 s.)
3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper (1,1 s.)
3.3.4: Forvaltningen – implementering (0,5 s.)
3.3.5: Tredeling af magten (0,8 s.)
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde?  (0,3 s.)
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund (4,3 s.)
Fig. 35 og 36 i det flg. dokument: RUC: Danskernes brug af nyhedsmedier 2023, https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/99931411/Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2023_-_ONLINE.pdf. (2 s.)  
3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer (1,3 s.)
3.4.3: EU (1,1 s.)
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? (0,1 s.)
3.7.1: Borgere og politikere (5 s.)
Hvad sker der, hvis man sænker valgretsalderen til 16 år? Af S. O. M. Jørgensen, Videnskab.dk, 7.3.2024,
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-sker-der-hvis-man-saenker-valgretsalderen-til-16-aar/# (2,5 s.)
Skal 15-årige have stemmeret?, https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/15-aarige-skal-ogsaa-have-stemmeret
Hun er socialdemokrat og ser en tendens hos sin egen generation: »Den bliver mere og mere polariseret«. Af A. S. Laue, Berlingske, 14.11.2024, https://www.berlingske.dk/politik/hun-er-socialdemokrat-og-ser-en-tendens-hos-sin-egen-generation-den-bliver?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPhjomgdAT-2cSV55bIaD0RZjm3F-BlyzE8yyq43j_Fe2OUKyydZvdwBrE_AkM%3D&gaa_ts=6819cae5&gaa_sig=YNMftn75Zrx-xgsR27rBF3WCstmqjTBbogMvgHS_Ed74f6WWklxI51j5sSzcMj2-YOdQmRxDHuVAex1HaFt0bg%3D%3D (1,7 s.)
3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark?  (0,1 s.)
3.8.1: Styrkelse af borgernes deltagelse (0,9 s.)
3.8.2: Mediernes rolle i den demokratiske samtale (0,5 s.)
3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske ¬demokrati? (0,5 s.)
I alt:  48,5 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 4. Økonomi og klimakrise

Fokuspunkter
1. Hvad handler økonomi om?
2. Hvad er vigtigt i en privatøkonomi?
3. Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?
4. Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen?
5. Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen?
6. Hvordan kan vi finde veje til et bæredygtigt samfund?

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Anvenst materiale

Grundbog: P. Brøndum & M. B. Carlsen: Vores samfund, Columbus 2025

Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet?  (1,8 s.)
4.1: Hvad handler økonomi om? (1,5 s.)
4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? (2,4 s.)
4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? (1,4 s.)
4.3.1: Vores økonomiske adfærd (1,7 s.)
4.3.2: Når markedet fejler (1,4 s.)
4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet (0,9 s.)
4.3.4: Forskellige økonomiske systemer (1,3 s.)
4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) (0,3 s.)
4.4.1: Det økonomiske kredsløb (2,5 s.)
4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur (5 s.)
Inflation og kerneinflation, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48519
Grøn og bæredygtig økonomi (0,8 s.)
4.4.3: Målkonflikter i økonomien (0,8 s.)
4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned (1,6)
Konjunktururet. Fra: B. Jacobsen & O. Outzen: Liv i Danmark, kap. 6 Da de økonomiske kurver knækkede, Columbus, 2. udgave, 1. oplag 2010, s. 84-101. (2 s.)
4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? (4,4 s.)
4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund (0,6 s.)
4.6.1: Vejen til bæredygtighed er gennem markedet (1,8 s.)
4.6.2: Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst (2,5 s.)
4.6.3: Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk (2,4 s.)
A healthy economy should be designed to thrive, not grow | Kate Raworth, https://www.ted.com/talks/kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow
4.7: Hvad kan vi konkludere om økonomiens ¬påvirkning af klimaet? (0,2 s.)

Øvesæt økonomi
Bilag 1. Forbrugertillidsindikatoren og udvalgte delindikatorer, 21. marts 2025
Fra: Danmarks Statistik: ”Forbrugerforventninger”, 21. marts 2025.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49632&utm_source=newsletter
Bilag 2. Det er faktisk helt vildt. Dansk økonomi sætter nye rekorder
Fra: Ulrik Bie, Berlingske, 26.3.2025. https://www.berlingske.dk/oekonomi/det-er-faktisk-helt-vildt-dansk-oekonomi-saetter-nye-rekorder?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYNeMSxK27nhVt9YeWEB5u5wLxgoPZMTKoESXuusuSQ1Ih5v7sfl43DGCnfzoow%3D&gaa_ts=67e4f4b9&gaa_sig=NzyFF5K8jGSc92I1UwooLtI_U_GXLG8ONLrwHpo2ZNX-iGAlKsUl3KwAtQj0UQNlWnevvZidtFOm-3hF5Q3szQ%3D%3D

I alt: 40 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer