Holdet 2s Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2s Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Christian Paulin
Hold	2024 Sa/s (1s Sa, 2s Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik, ideologier og partier i Danmark
Titel 2	Valg i USA
Titel 3	Ulighed og social arv
Titel 4	Velfærdsstaten under pres
Titel 5	Økonomi
Titel 6	Demokrati i krise
Titel 7	Identitet i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik, ideologier og partier i Danmark Kernestof: - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd - magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, (herunder ligestilling mellem kønnene) ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark (og EU). - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Faglige mål: ̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 5: Politiske ideologier 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme 5.2: Liberalisme 5.3: Konservatisme 5.4: Socialisme Socialliberalisme og neoliberalisme Socialkonservatisme og nationalkonservatisme Socialdemokratisme og revolutionær socialisme Grønne ideologier Gruppearbejde 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Læsefokus Partiernes historie Politiske partier - gruppearbejde Politiske partier - undersøgelse Fordelingspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 8.2 Teorier om partiadfærd \| PolitikA – veje til medborgerskab Strøms teori \| POLITIKKENS KERNESTOF Afsnit Professor: Partiernes principper er, at de altidkan skiftes ud Opgave: Individuel skrivning Eastons model Hvordan kan et demokrati se ud? Hun insisterede på at tale grønlandsk i folketingssalen - og så blev Karsten Hønge sur Konkurrencedemokrati Deltagelsesdemokrati Deliberativt demokrati Den demokratiske debat på nettet Arbejdsspørgsmål Magtformer Magtopfattelser Er magten spredt på mange eller få hænder? Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde \| LUK SAMFUNDET OP! csm_4-13_559c0f761d.jpg 6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab \| LUK SAMFUNDET OP! Statsborger, medborger og modborger \| LUK SAMFUNDET OP! Politisk deltagelse og medborgerskab 7.1: Medierne - den fjerde statsmagt? \| LUK SAMFUNDET OP! 7.2: Medieret kommunikation og medialisering \| LUK SAMFUNDET OP! 7.3: Danskernes brug af forskellige medier \| LUK SAMFUNDET OP!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Valg i USA
Indhold	Kernestof: 1.2: Hvad er USA? 1.2.1: De store forskelles land 1.2.2: Rust- og bibelbæltet 2.2.1: USA er en føderation 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati Læsefokus Who Is Favored To Win The 2024 Presidential Election? 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder Who Represents Me? Elected Officials Lookup - 270toWin 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system Skriveøvelse i skrivegrupper LISAs_2520HISTORIE.pdf description 20210311 DZ Interview Danske kommuner.pdf description Oplæg om Højesteret Voter turnout 1948-2020.png Ballotpedia 2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen? 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet Arbejdsspørgsmål Demokraterne og Republikanerne.pdf description Program for studieretningsdag.docx description En elevkonkurrence om valget i USA.docx description Harris “Fight for Reproductive Freedoms” Tour Trump speech Det amerikanske valgsystem 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6_ Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik_ _ USA'S UDFORDRINGER.pdf description 2.6.1_ Hvad handler politisk polarisering om_ _ USA'S UDFORDRINGER.pdf description 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? \| USA"S UDFORDRINGER Sociologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Rationelle modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Gruppeopgave om vælgeradfærd
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ulighed og social arv Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. ̶(magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund), herunder ligestilling mellem kønnene ̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold	Kernestof: Refleksionsspørgsmål 1.2: Lighedsbegreber \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Redegør i elevfeedback for begreberne 1.3: Årsager til social ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER World Bank Open Data - Gini-index Lorenz-kurven \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Gini-koefficienten \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Opgave 5.9 og 5.10 Afsnit Tema 1: Det danske klassesamfund i dag 12.3: Et par teoretiske perspektiver \| SOCIOLOGIENS KERNESTOF Arbejdsspørgsmål Den "nye" ulighed 7.3 Den socioøkonomiske ulighed – findes der fattige i Danmark? \| Sociologisk set Læsefokus Fattigdom i Danmark Øvelse: lønforskelle 6.1 Hvorfor er ligestilling relevant? \| Sociologisk set 6.2 Forklaringer på manglende ligestilling \| Sociologisk set Country Comparison Bar Charts - Geert Hofstede 9.1 Kulturbegrebet \| Sociologisk set 9.6 Hvorfor er der forskel på indvandrere, efterkommere og danskere? \| Sociologisk set #JegErDansk (#IAmDanish) - Viral Video Campaign 9.2 Indvandrere, flygtninge... \| Sociologisk set Læsefokus - vigtige begreber Hvordan kan politikerne sige til mine børnebørn, at de ikke er danske
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Velfærdsstaten under pres Forløb med fokus på den danske velfærdsmodel og hvordan den er under internt og eksternt pres - herunder demografisk pres og pres på arbejdsmarkedet pga. EU-medlemsskab. Faglige mål fra læreplanen: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå ̶formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. - komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: 9.1: Velstand og velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! Hvad er en velfærdsstat? Vigtige begreber 1.2 Velfærdsstaten –  og dens definitioner Marshall_medborgerskab.png Berlingske mener_Pernille Rosenkrantz-Theil har diskvalificeret sig selv som overborgmester.pdf Tre samfundssfærer Tre velfærdsmodeller \| LUK SAMFUNDET OP! Undersøgelsesopgave: velfærdsmodeller Den demografiske udfordring og nye familiemønstre \| LUK SAMFUNDET OP! Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Læsefokus Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel \| LUK SAMFUNDET OP! EU’s formål om fred og fælles værdier \| EU"S UDFORDRINGER 1.1: Hvad er EU"s formål? \| EU"S UDFORDRINGER EU’s formål om fred og fri bevægelighed \| EU"S UDFORDRINGER EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier \| EU"S UDFORDRINGER Kommissionen \| EU"S UDFORDRINGER Ministerrådet \| EU"S UDFORDRINGER EU-parlamentet \| EU"S UDFORDRINGER Det Europæiske Råd \| EU"S UDFORDRINGER EU-Domstolen \| EU"S UDFORDRINGER Opgave Det Europæiske Råd.pptx description Ministerrådet præsentation.pptx description EU - parlamentet.pptx description EU-Domstolen.pptx description EU kommissionen.pptx description 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? \| EU"S UDFORDRINGER How does the EU pass LAWS? Introduktion til bogens andel del \| EU"S UDFORDRINGER 3.3: Udfordrer den fri bevægelighed den danske velfærdsmodel? \| EU"S UDFORDRINGER Policy-niveauet: Kan Folketinget indføre et optjeningsprincip for børnechecken? \| EU"S UDFORDRINGER Case - skema til udfyldning Polity-niveauet: Hvad siger EU’s regler om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser? \| EU"S UDFORDRINGER Politics-niveauet: Konflikter og muligheder i den danske debat om velfærdsydelser til vandrende arbejdstagere \| EU"S UDFORDRINGER 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! 4.3 Politik på mange niveauer \| SamfNU B 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? \| LUK SAMFUNDET OP! Pensionskampen blusser op.pdf Beregn din pensionsalder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Økonomi Klassisk økonomiforløb med fokus på Danmarks økonomi - herunder konjunkturer, økonomiske sammenhænge og kredsløb, økonomisk politik, konkurrenceevne og bæredygtig økonomi. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå ̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt ̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold	Kernestof: 1. Den globale økonomi \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 1.1 Den globale økonomi svinger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Læsefokus 2.1 De samfundsøkonomiske mål \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Partierne og de økonomiske mål \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Opgave 2.1: Målkonflikt Opgave 2.2: Samfundsøkonomiske mål I skal møde i jeres stamklasse kl 12.00, hvor der vil være registrering af fremmøde og aflevering af mobiltelefoner. Dernæst går vi samlet til auditoriet. 3.1 Det økonomiske kredsløb \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Opgave 3.1 2.2: Markeds- og blandingsøkonomi 2.3: Udbud og efterspørgsel 2.4: Markedsfejl Øvelse: hashmarkedet 3.4 Multiplikatorvirkningen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Multiplikatoren \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.1 Hvad er finanspolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Lempelig og stram finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Opgave 7.1 7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanspolitiske multiplikatorer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 8.2 Hvad er pengepolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Stram og lempelig pengepolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Pengepolitik - slides Exitpoll - Kommunalvalg 2025 Øvelsesopgave 8.6: Pengepolitikken i Danmark Miljøøkonomi Netto nul-tænkning Film: Køb nu - sådan narres vi til forbrug (Netflix 2024) Ted Talk - Kate Raworth: A healthy economy should be designed to thrive, not grow Øvelse: Design en bæredygtig by 14. Konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.1 Priskonkurrenceevnen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Lønudviklingen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Produktivitet \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Valutakursudviklingen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Testopgave 14.2 og 14.3 WCR-Rankings - IMD business school for management and leadership courses Corruption perceptions index 14.2 Den strukturelle konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Institutionel konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Video: Hvad betyder tillid og korruption for konkurrenceevnen?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Demokrati i krise Forløb med fokus på truslerne mod det liberale demokrati. Herunder det postmoderne samfund, globalisering, indvandring, autoritære tendenser, sociale medier, multinationalisering og medborgerskab. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd ̶ magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold	Kernestof: 17.1 En ny mere uoverskuelig og uforudsigelig verden \| Demokrati i krise? 17.2 Er demokratiet truet af det post-moderne samfund? \| Demokrati i krise? Læsefokus Samfundstyper 2022 Gruppearbejde om teoretikere AI-øvelse 18.2 Udløsningen af de autoritære træk og truslen mod demokratiet \| Demokrati i krise? Undersøgelse: Populisme Populisme_kort_oplaeg_2s.pptx description 19. Sociale medier og boble-tilværelsen \| Demokrati i krise? 19.1 Nye kanaler for politisk deltagelse \| Demokrati i krise? Løgnenes sandhed, Weekendavisen 27.1.2026 description Arbejdsspørgsmål til artiklen Afsnit the-image--shared-on-social-media--showed-trump-in-flowing-jedi-robes-053813235-16x9_0.jpg Skærmbillede 2026-01-28 kl. 11.10.34.png trump-og-pingvin.jpg Gp_j8NjXkAAX72e.jpeg 19.2 Den politiske holdningsdannelse skifter karakter \| Demokrati i krise? 19.3 Hvordan kommunikation og budskaber på nettet kan undergrave de demokratiske værdier \| Demokrati i krise? Gruppearbejde med videoer Video-øvelse Grupper Matrixgrupper Hvor mange og hvem er indvandrere i Danmark? — Integrationsbarometer 21. Nye identiteters trussel mod nationalstaten \| Demokrati i krise? 21.1 Fremvæksten af stærkere subnationale og nye overnationale identiteter \| Demokrati i krise? 21.2 Imod øget multinationalisering: Flygtninge- og immigrantstrømme \| Demokrati i krise? Gruppearbejde BaggrundstabellerfraMedborgerskabsundersgelsen2024 august2024.pdf Kapitel 8: Multikultur \| FRI ELLER FORTABT? 8.1: Hjemme versus ude - dobbeltsocialisering \| FRI ELLER FORTABT? 1. Intro: undersøg Grækenlands 1. Befolkningstal 2. Styreform 3. Valuta 4. Religion 5. BNP 6. BNP pr. Indbygger 7. Gini-koefficient Oplæg - Danmarks Ambassede i Grækenland - DIA 11.10.2022 (1).pptx description 8.2: Integration under pres \| FRI ELLER FORTABT? Gruppediskussion 8.3: Parallelsamfund i Danmark \| FRI ELLER FORTABT? 8.4: Et spørgsmål om anerkendelse - Axel Honneth \| FRI ELLER FORTABT? Undersøgelse: diskrimination Moskeerne bag sløret - Afsnit 1 8.5: Fra medborgerskab til modborgerskab \| FRI ELLER FORTABT? Aydin Soei om modborgerskab - Luk samfundet op! Grupper: Moskeerne bag sløret Om filmen 'The AI Doc: How I Became an Apocaloptimist' Oplæg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Identitet i det senmoderne samfund Sociologiforløb med fokus på unges identitet og sociale medier Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Identitet \| FRI ELLER FORTABT? 1.1: Socialisering - hvem og hvad former din identitet? \| FRI ELLER FORTABT? Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Flertalsbygger Familien – fra omdrejningspunkt til serviceorgan? \| FRI ELLER FORTABT? 1.3: Giddens - en diagnose af senmoderniteten \| FRI ELLER FORTABT? Læsefokus 1.4: Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse \| FRI ELLER FORTABT? Alt for kliken - episode 3 2.1: 35.000 valg - hver dag! \| FRI ELLER FORTABT? »Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede« 2.3: Aktør og struktur - samfundsvidenskabens svar på hønen og ægget \| FRI ELLER FORTABT? Det er ikke længere samfundets skyld.pdf description Opgave til artikellæsning Gruppearbejde 4.3: Identitet på de sociale medier - frontstage og backstage \| FRI ELLER FORTABT? Analyse af social profil 4.4: Meyrowitz - et kig backstage! \| FRI ELLER FORTABT? Makkerarbejde Genstart \| Tobias Hamann til salg \| Lyt som podcast \| DR LYD Connected, but alone? Spørgsmål til Sherry Turkles Ted talk Genstart \| Fanget i feedet \| Lyt som podcast \| DR LYD Lyt til podcasten og besvar nedenstående spørgsmål i elevfeedback Folkekirken.png Vielser.png Konfirmationer.png Døbte.png 6.2: Er de store fortællinger væk? \| FRI ELLER FORTABT?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb