Holdet 2024 fy/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Ajmal Faizi
Hold 2024 fy/u (1u fy)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til fysik
Titel 2 Energi
Titel 3 Atomer og kernefysik
Titel 4 Bølger
Titel 5 Lyd som bølger
Titel 6 Lys som bølger
Titel 7 Astronomi
Titel 8 Kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til fysik

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 1 s. 6-30, og egne noter
■ Hvad er fysik?
■ Det kosmiske zoom, Enheder, præfikser og eksponentiel
notation

Særlige fokuspunkter
introduktion til fysik
■ den naturvidenskabelige metode
■ målinger og teorier
■ anvendelse af formelsprog og enheder, præfikser og
eksponentiel notation
■ data, usikkerheder og fejlkilder


Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, små demo- og
elev-eksperimenter med densitet, reaktionstid , og måling af
forskellige størrelser. Simulation "den kosmiske zoom"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Energi

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 2 s. 31-83, og egne noter
■ energi og energibevarelse
■ energiomsætning og energikæder
■ forskellige energiformer, herunder, bl. a. potentiel-
, kinetisk,
mekanisk, og termisk energi
■ temperatur, temperaturskala, herunder omregning fra °C til K
og omvendt, og det absolutte nulpunkt
■ tilstandsformer, vandets tilstand-diagram, varmekapacitet,
smelte- og fordampningsvarme
■ effekt og nyttevirkning
■ Strækning, fart (hastighed), og acceleration
■ (SUP) Bærdygtighed, herunder alternative energiformer
(solceller)

Særlige fokuspunkter
anvendelse af energibevarelse til beregning/bestemmelse af
ukendte fysiske størrelser, som maksimal- hastighed og
højde, varmekapacitet, start-
, sluttemperatur mm. både
eksperimentelt og teoretisk
■ at have en grundlæggende forståelse for drivhuseffekten,
albedo og de ressourcemæssige begrænsninger og
problemer, der er forbundet med vores nuværende
energiforsyning, samt have kendskab til forskellige former for
alternative og vedvarende energikilder.
■ at kunne kort gøre rede for lys-stof interaktion dvs. absorption,
transmission og refleksion
■ at kunne bruge Planck kurve til at aflæse intensitet,
temperatur og bølgelængde
at kunne gør rede for begreberne kort- og langt bølgede
stråler?
■ at kunne forklare, hvad der sker når lys rammer en overflade
(stof)?
■ at kunne gøre rede for begrebet refleksion og absorption.
■ at kunne kort gøre rede for Plancks kurve.

Væsentigste arbejdsformer
klasseundervisning, forelæsning
■ gruppe- og pararbejde
■ fremlæggelser
■ databehandling og anvendelse af fagprogrammer
■ Skriftligt arbejde
- opgaveregning, journal/rapportskrivning
■ Eksperimentelt arbejde med rapportskrivning
1. Øvelse - Hoppende bold
2. Øvelse - Bestemmelse af nyttevirkning på en solcelle
■ Demo-eksperimenter
-Energibevarelse under det frie fald
■ Interaktive eksperimenter
- Skateren "bestemmelse af maksimal- fart og højde" PhET,
Colorado edu
- Matematisk pendul "bestemmelse af maksimal- fart og højde"
PhET, Colorado edu
Øvelse- Planck’s kurve "bestemmelse af maksimal- bølgelængde og
overfladetemperatur" PhET, Colorado edu
Rapportøvelse- Bestemmelse af nyttevirkning af en solcelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Atomer og kernefysik

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 5 s. 143-155, og egne noter
■ atomets opbygning
■ atommodellens udvikling gennem historien
■ Bohr modellen
■ absorption- og emissionsspektre
■ rosinbolle modellen, Rutherford eksperimentet, Bohrs
atommodel, kvantemekanikken
■ paradigmeskiftet pga. kvantemekanikken
■ (SUP) kernefysik

Særlige fokuspunkter

forklaring på atomets opbygning
hvad ioner og isotoper er
at forstå absorption- og emission processer (ved
kvantespring), samt absorption- og emissionsspektre
beregning af fotonenergien ved kvantespring
at kunne forklare hvad et isotop er
at kunne forklare hvad radioaktivitet er
at kunne gør rede for de forskellige henfaldstyper
at få kendskab til kernekortet

Væsentligste arbejdsformer
klasseundervisning og forelæsninger
■ gruppe- og pararbejde
■ fremlæggelser
■ Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Bølger

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 3 s. 85-99, og egne noter

grundlæggende bølgemekanik
tvær- og længdebølger
stående bølger
bølgeligningen
konstruktiv- og destruktivt interferens

Særlige fokuspunkter
grundlæggelse af bølge-karakteristika. Herunder,
bølgelængde, amplitude, frekvens, hastighed, og periode
forskellen på tvær- og længdebølger
anvendelse af bølgeligningen
stående bølger
konstruktiv- og destruktivt interferens

Væsentligste arbejdsformer
klasseundervisning, forelæsning
■ gruppe- og pararbejde
■ fremlæggelser
■ databehandling og anvendelse af fagprogrammer
■ Skriftligt arbejde
- opgaveregning
■ Interaktive eksperimenter
- Bølger på en snor, PhET, Colorado edu
- Konstruktiv- og destruktiv interferens, PhET, Colorado edu
- kort demoeksperimenter med, snortelefon, fjedre, stemmegafler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lyd som bølger

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 3 s. 89-108, og egne noter
■ grundlæggende egenskaber ved lydbølger
■ lydens hastighed
■ Doppler effekten
■ anvendelse af lydbølger i teknologi og af dyr

Særlige fokuspunkter
hvordan opstår lyd?
■ lyd som bølger
■ lydens fart i luft og andre materialer
■ anvendelse af formlen for lydens fart i luft
■ Doppler effekt
■ aflæsning decibelskalaen
■ hvordan SONAR fungerer
■ hvordan flagermusen navigerer
■ hvordan ultralydsundersøgelse virker
■ Ørets fysik, og frekvensskalaen

Væsentligste arbejdsformer
klasseundervisning, forelæsning
■ gruppe- og pararbejde
■ fremlæggelser
■ databehandling og anvendelse af fagprogrammer
■ Skriftligt arbejde
- opgaveregning, journal/rapportskrivning
■ Eksperimentelt arbejde med rapportskrivning
Rapportøvelse - Bestemmelse af lydens fart vha. et halvåbent rør
■ Demo-eksperimenter
-undersøgelse af lydens udbredelse vha. stemmegafler
-bestemmelse af lydens hastighed vha. to mikrofoner
-Lydens hastighed i forskellige materialer
■ Interaktive eksperimenter
- Lydbølger, PhET, Colorado edu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Lys som bølger

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 3 s. 108-116, og egne noter
■ lysets bølge- og partikelegenskaber
■ Det elektromagnetiske spektrum
■ bølgeligning for lys
■ gitterligning
■ fotonenergi

Særlige fokuspunkter
hvor kommer lys fra
■ hvad er lys lavet af
■ hvad lyset hastighed
■ hvad er det elektromagnetiske spektrum
■ hvilke bølgelængder lys kan vi se
■ at kunne anvende bølgeligningen, gitterligningen for
formlen for fotonenergi

Væsentligste arbejdsformer
klasseundervisning, forelæsning
■ gruppe- og pararbejde
■ fremlæggelser
■ databehandling og anvendelse af fagprogrammer
■ Skriftligt arbejde
- opgaveregning, journal/rapportskrivining
■ Eksperimentelt arbejde med rapportskriving
Rapportøvelse - bestemmelse af laserens bølgelængde

Demo-eksperiment
Rapportøvelse - bestemmelse af farverne (rød, blå og grøn)
bølgelængder (vha. overheadprojektor og gitter)
■ Interaktive eksperimenter
- Laser, PhET, Colorado edu
- Konstruktiv- og destruktiv interference (lys), PhET, Colorado
edu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Astronomi

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 5 s. 176-196, og egne noter
Film- Den bevægede jord
■ solsystemet
■ dag, nat og årstider
■ sol- og måneformørkelse
■ verdensbilleder
■ Keplers love

Særlige fokuspunkter
årsagen til dag og nat
årstiderne
årsagen måneformørkelse
årsagen solformørkelse
solsystemet og planet-definitionen
hvordan vores verdensbillede har ændret sig gennem
historien, fra oldtidens græker til i dag
Keplers love

Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, film "Den bevægende jord"
, gruppe- og
pararbejde, fremlæggelser
Interaktive øvelser:
-dag og nat og årstider,
- måne- og solformørkelse, Rumet.dk
-Solsystemets opbygning, Mit solsystem. PhET, Colorado
-planetary orbit simulator.
http://astro.unl.edu/naap/pos/animations/kepler.html
Rapportøvelse - Eftervisning af Keplers 3. lov
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kosmologi

Kernestof:
En verden af fysik C, Gyldendal, 1. udgave, Kasper Grosman
Michelsen kap. 5 s 175-196, og egne noter
■ solsystemet dannelse
■ det kosmologiske princip
■ rødforskydning
■ Hubbles lov

Særlige fokuspunkter
hvordan jorden og månen blev dannet
■ hvordan solsystemets blev dannet
■ findes der andre solsystemer? og hvorfor skal vi lære
om dem
■ hvad menes der med stjerne-
"fødsel" og "død"
■ forklar Doppler effekten.
■ hvad menes der med rødforskydning
■ er der sammenhæng mellem Dopplereffekten og
rødforskydning
■ forklar Hubbles lov og det kosmologiske princip og
afstandsbestemmelse i universet
■ hvad menes der med Big Bang
■ hvordan kan man bestemme universets alder

Væsentligste arbejdsformer
klasseundervisning, forelæsning
■ gruppe- og pararbejde
■ fremlæggelser
■ databehandling og anvendelse af fagprogrammer
■ Skriftligt arbejde
- opgaveregning
Rapportøvelse - Hubbles lov
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer