Holdet 2024 me/1g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Anne Kathrine Porskjær Christiansen
Hold 2024 me/1g (1g me)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til filmsprog
Titel 2 Gysergenren
Titel 3 Dokumentar
Titel 4 Kortfilm
Titel 5 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til filmsprog

Vi har i forløbet arbejdet med dramaturgi (treaktermodellen og karakterers want og need) samt det grundlæggende filmsprog, og eleverne har øvet sig i  begreberne ved både at læse om dem, se eksempler og selv prøvet at bruge dem i det praktiske arbejde. Vi har i forbindelse med det praktiske arbejde forholdt os til online distribution, men kun ved at læse og tale om det. Der er også arbejdet med idéudvikling.

Vi har været grundigt igennem beskæringer, perspektiver, kamerabevægelser, klippeformer, billedkomposition og lyd. Lys og farver har vi kun overfladisk gennemgået, da vi kommer tilbage til det i de andre forløb.

Det forventes, at eleverne kan kameraets beskæringer og perspektiver. Angående billedkomposition har vi primært beskæftiget os med billedets forgrund, mellemgrund og baggrund, horisontale, vertikale linjer, diagonale om kælkede linjer. Vi har også arbejdet med Femo-principperne. Der er indenfor klippeformer fokuseret på kontinuitetsklipning med shot-reverse, klip på blikretning og klip på bevægelsesretning og elliptisk klipning og også kryds- og parallelklipning. Indenfor kamerabevægelser har vi særligt fokuseret på panorering, tilt, travelling/tracking (kran, steadycam, dolly) og zoom.

Film:
"Druk", Thomas Vinterberg (2020)

Citater:
Adams æbler, Anders Thomas Jensen (2005)
Skagerak, Søren Kragh-Jacobsen (2003)
Blå mænd, Rasmus Heide (2008)
Kill Bill I, Quentin Tarantino (2003)

Praktiske øvelser:
Redigeringsøvelse: (med fokus på at lave kontinuitetsklipning og på at lære FCPX at kende)
Mobiløvelse: Beskæringer og perspektiver
Ipad-øvelse: Femo-principperne og montageklipning
Øvelse i kontinuitetsklipning: "Den forsvundne opgave" (med klip på bevægelse, blikretning, reaktionsskud, elliptisk klipning og shot-reverse-shot)

Dahl, Anders mfl. (2020) "Levende billeder":
Alle de filmiske virkemidler:
https://levendebilleder.systime.dk/?id=136

Dramaturgiske modeller, men særligt treaktermodellen:
https://levendebilleder.systime.dk/?id=152

Udleveret kopi om næranalyse fra en tidligere udgave af "Levende billeder"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Gysergenren

Med udgangspunkt i klip, film og tekster, indkredser vi gyseren som genre og analyserer dens virkemidler. Vægten i undervisningen har været lagt på mainstream gysere og på næranalyse af citater. Vi har arbejdet meget med gyserfilmens undergenrer, stil, dramaturgi og ikonografi. Vi har beskæftiget os med gyserfilmens kontekst udfra gysergenrens undergenrer: Seriemorderen, dobbeltgængeren, gengangeren og survival of the fittest. Derudover har vi også talt om gyserfilmens forskellige konventioner for slutninger: Assimilition, uddrivelse og sammenbrud. Til sidst har vi også arbejdet med kontekst ved at se nærmere på monstrets rolle og det, som den symboliserer i de forskellige undergenrer. Vi har talt om dramaturgien i spillefilm (som vi primært har beskæftiget os med) overfor dramaturgien i kortere formater som kortfilm, man fx kan finde på youtube.

I forløbet har eleverne arbejdet med chok og suspense ved at redigere nogle indstillinger fra "småp.dk" til en scene.

Læste tekster:
Definition af begrebet ’Suspense’  (Peter Schepelern: Filmleksikon. Rosinante Paperback 1999)
Sørensen, Erling: "Genrens kendetegn" og "Horrorfilmen" i "Genrefilm og filmgenrer", Systime 2016

Klip fra:
Indiana Jones (1981) ((fremdrift og spænding))
The Exorcist (William Friedkin, 1973)
A Nightmare on Elmstreet (Wes Craven 1984)
Woman in Black (James Watkins, 2012)
Halloween (John Carpenter 1978)
Børnehjemmet (Juan Antonio Bayona, 2008)
The Walking Dead (2010)
The Others (2001)
Trailer: "Terrifyer 3" (2024)
Trailer: "Get out" (2017)
Trailer: "Midsommer" (2019)

Hele film:
Scream (Wes Craven 1997)
Lights out (David F. Sandberg, 2013)

Vi har arbejdet med følgende undergenrer:
Udover undergenrerne har vi dramaturgisk arbejdet mest med  surprise/chok (falske, ægte, ventede og uventede), fremdriftskomponenter og med suspense.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentar

Vi har primært arbejdet med og set eksempler fra dokumentar-tv. Fokus har været lagt på, hvordan dokumentaren som genre er forpligtet på både at oplyse og informere og også på at underholde. Vi har derfor kigget efter autenticitetsmarkerer og fiktionskoder - altså virkemidler, der skaber dramatiseringer, iscenesættelser og mere løst underholdning og indlevelse. Vi har arbejdet med interviewformer og med undergenrerne: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar. Vi har beskæftiget os med kontekster ud fra første kapitel i DOX, der blandt andet handler om to tendenser indenfor dokumentaren: "De peger indad" eller "de peger udad". Vi har derudover over også været inde på etik og dokumentargenrens etiske forpligtelser, og vi har talt om, hvordan dokumentarer former sig, så de forhåbentligt fastholder seeren på kanalen eller streaming-tjenesten.


Materiale:
Granild, Dorte & Mette Wolfhagen, DOX Forløb i medier, Lindhardt og Ringhof, 2016, s. 9-13, 16-26, 32-44, 82

Klip:
"Mirror"
"På røven i Nakskov"  (tv2 2016)
"Piger i Vestre fængsel (DR 1996)
"Advokaternes tag-selv-bord" (DR 2015)
"Gerningsstedet: Amager-manden" (tv2 2004)
"Mayday – Flykatastrofer" (DR 23.10.2013)
"Operation X": "I kørestol og lamburghini" (TV2 25.10.2013)
"Kokainens pris" (DR3 29052013)
"Så kort og mærkeligt livet er", Anders Østergaard
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kortfilm

Som optakt til Pilotprojektet gennemgik vi kort lidt teori om kortfilmen som format, for at lære om, hvordan man fortæller historier, der ikke må vare mere end højst 6 minutter. Vi undersøgte, hvad der kan karakterisere en historie på omkring et minut, og sammenlignede det med dramaturgien i en lidt længere kortfilm. Her så vi, hvordan der i den lidt længere kortfilm fx er flere fremdriftskomponenter og vendepunkter. Ideen var, at teorien skulle anvendes i praksis i pilotprojektet og senere eksamensprojektet.

Om pilotprojektet:
Eleverne fik en synopsis, som beskriver en kort situation mellem to mennesker. De skulle derudfra selv planlægge, hvilke scener, der skulle være, og hvilke optagelser, de skulle lave.

Efter projektet lavede eleverne gruppefremlæggelser om deres film ala dem, de skal lave til eksamen, før vi så dem.

Indhold:
Granild, Dorte og Mette Wolfhagen: "Kortfilmens DNA" og "Tre typer kortfilm" i "SHORTS - kortfilm i undervisningen", Systime 2023.

Film:
"Candy crime" https://www.youtube.com/watch?v=O2hhQgfvz9k
"Knæler" Roberta Hilarius Richardt (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensproduktion

Eleverne har ud fra Jonas Risvigs materiale til idéudvikling lavet historier, filmet og redigeret deres eksamensprojekt. Vi trak på den viden, eleverne havde med sig om kortfilm fra pilotprojektet i alle faserne.

Der har været stillet ipads til rådighed, men ikke eksterne microfoner. De har redigeret i Final Cut Pro X eller i iMovie.

Vi sluttede af med screening og feedback mellem grupperne, og de fik mulighed for at justere filmene i forhold til det, de har givet af kritik til hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer