Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Marie Tangsgaard, Anne Yde Vestergaard, Felix Kingo Schmidt Roerholt, Hasse Heckmann, Lisa Ege Biering, Nina Jeppesen
Hold 2024 ks/q (1q ks/HI, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/HI, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dem og os - historisk forløb
Titel 2 Social retfærdighed i kristendom
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Imperialisme og afkolonisering - Historisk forløb
Titel 5 Holocaust - Historisk forløb
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Islam og sharialov i nutidigt perspektiv
Titel 8 Grønland - fællesfagligt forløb
Titel 9 Familie og identitet - fællesfagligt forløb
Titel 10 Forløb#12
Titel 11 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dem og os - historisk forløb

Dem og os - Historisk overblik - kulturmøder

Et forløb med særlig fokus på europæisk historie og videreførelsen af den kulturelle arv fra oldtiden. Forløbet har bl.a. til formål at vise eleverne nogle af historiefagets forskellige tilgange og metoder (se ”fagbegreber i fokus” nedenfor). Gennem forløbet har der været stedvise nedslag i, og dermed fokus på, kulturmøder (hhv. korstogene, europæisk opdagelse af Amerika.

# Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

# Materiale:
- Gudbjerg-Hansen, Larsen & Lavtsen; Flere sider af KS (2. udg.); s. 26-28, 34-39, 40-61, 67-79)

# Kilder:
- Pave Urban 2.s tale i Clermont (1095)
- Ibn al-Athir om korstogene (ca. 1200)
- Christoffer Columbus’ beskrivelse af indianerne (1493)

# Fagbegreber i fokus:
- Kilder
- Kildekritik
- Kollektiv erindring
- Historiebrug
- Periodisering
- Brud/kontinuitet
- Aktør/struktur

# Nøgleord i temaet
- Kulturmøder
- Antikken (Grækenland, Hellas, Romerriget, bystat)
- Republik
- Demokrati
- Monarki (enevælde, konstitutionelt monarki)
- Middelalder (korstog, feudalisme)
- Reformation (Martin Luther)
- Nationalstat (nation, stat, nationalisme, grundloven)
- Renæssancen
- Oplysningstiden (revolution, ideologi, liberalisme, konservatisme, socialisme)
- Industrialisering (industriel revolution, dampmaskinen, urbanisering)
- Verdenskrigene (ideologi, imperialisme, nationalisme)
- Den kolde krig (ideologi, NATO, kommunisme, FN)
- Globalisering (9/11, Danmarks krigsdeltagelse, indvandring)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Social retfærdighed i kristendom

Det første enkeltfaglige forløb i religion omhandler problemstillingen social retfærdighed i kristendom
Indledningsvist introduceres til religionsfaget og centrale metoder og begreber, fx indefra/udefra, Smarts dimensioner, myte, kult, ritualer (herunder overgangsritualer og kultdrama)
Vi arbejder med kristendommens grundmyte og centrale myter, ritualer og dogmer med fokus på næstekærlighed og diakoni. Eleverne har analyseret Høje Taastrup Kirkes hjemmeside og været på feltarbejde i kirken og talt med præsten, for at undersøge kirkens arbejde i lokalsamfundet. I efteråret har vi besøgt katolske kirker i Madrid.

Yderlige centrale begreber er det dobbelte kærlighedsbud, diakoni, kristi dobbeltnatur, frelse, synd og nåde.

Vi har læst følgende tekster
10 ligheder og forskelle mellem kristendom og islam på religion.dk
Skabelsesberetningerne (Genesis 1 og 2)
De ti bud og Bjergprædiken
Jesu dåb synoptisk, illutration fra Menneskesønnen, beskrivelsen på folkekirkens hjemmeside og i ritualbogen
Den barmhjertige samaritaner
Verdensdommen
Passionshistorien i Markusevangeliet
Pinseunderet
Om social retfærdighed i Det nye Testamente
Ap.G. 1,1-11 og 2,1-21 (og Babelstårnet fra GT - 1.Mos 11,1-9): om sprogforbandelsen og sprogunderet
Ap.G. 4,32-37 og 5,1-11 om Ejendomsfællesskabet og Ananias og Safira
Mat. 23,31-46 Verdensdommen
Luk 6.20-38: Saligprisningerne og veråbene

Vi har set religionsnørdens introduktion til Kristendom på Youtube https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
og en stop-motionfilm om Den barmhjertige samaritaner https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o

Kernestof
̶- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- religionsfaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Imperialisme og afkolonisering - Historisk forløb

Forløbet fokuserer på forklaringerne på europæernes ønske om udvidelse af territorium. Vi kigger på forskellige årsagsforklaringer dertil, samt konsekvenser for europæerne og de oprindelige folk. I den forbindelse har vi arbejdet med socialdarwinisme, racismebegrebet samt hvid mands byrde. I undervisningen er der blevet set film til at støtte forståelsen af historien. I undervisningen har vi arbejdet med forskellige skriftlige dimensioner - forforståelse, redegørelse, analyse og diskussion som optakt til HO. Derudover har vi set på konsekvenser af imperialismen og arbejdet med afkolonieringen af Afrika, herunder fredelige og blodige afkoloniseringer i Afrika. Forløbet munder ud i HO-opgave med fokus på imperialismen.

* Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  

* Materiale:
- Ahle, H. og Petersen, N.: Verdenshistorisk overblik. Systime (2024). [s. 117-119]
- Gudbjerg-Hansen, S., Larsen, T.P. og Lavtsen U.J.: Flere sider af KS. Grundbogen. 2. udgave. Lindhart og Ringhof (2017). [s. 63-66]
- Nationalmuseet: Europa koloniserer verden. (2018) https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk (tidsangivelse) sidst tilgået d. 6/1-2024
- Nielsen, H.S.: Korstog og jihad? Gads Forlag (1994) [s. 21-22]
- Afkolonisering (fra Korstog og jihad) s. 52-56

*Kilder:
- “Kilde 64 Aftalen med Lobengula.” i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kilde 65 Lobengulas klage til dronning Victoria i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kilde 66 Dronning Victorias svar til Lobengula i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kwame Nkrumah's indsættelsestale 1957. Kilde: BBC World Service, London (UK), 2. marts 2007:
http://www.bbc.co.uk/worldservice/focusonafrica/news/story/2007/02/070129_ghana50_independence_speech.shtml (Hentet 13. december 2014)
- “Satirisk tegning af dronning Victorias modtagelse af Lobengulas udsendte, ca. 1889. Illustrator ukendt.” i Munk, M.H. (2016). 3. Hvid erobring. I Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide. Systime. https://afrikashistorie.systime.dk/?id=148
- “Afrikas Befolkning” i Salmonsens Konversationsleksikon, Bind 1 (1893)
- Tintin i Congo (uddrag fra 1937, 1946 og 1975

* Fagbegreber i fokus:
- Imperialisme/afkolonisering
- Socialdarwinisme
- aktør/struktur
- nationalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust - Historisk forløb

Forløbet fokuserer på optakten til holocaust og udviklingen fra en forfølgelses- og diskriminationspolitik fra det nazistiske styre til en udryddelsespolitik i løbet af anden verdenskrig. Eleverne introduceres til historiebrug og erindringshistorie ved at kigge på snublesten og Auschwich som erindringssteder. Vi perspektiverer andre folkedrab og forholder os til Stantons 10 stadier.

* Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv ̶
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

* Materiale:
Link til iBog https://historieportalen.systime.dk/?id=1522 (kapitel 2, 3,5,6,8,9)

Stantons 10 stadier fra: folkedrab.dk
Historiebrug.
Erindringshistorie.

* Kilder:
Jøden og arieren (film)
Antisemitiske propagandaplakater.
"En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935"
"Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935"
"Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941"
Billeder af masseudryddelser fra I-bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Islam og sharialov i nutidigt perspektiv

I forløbet har vi arbejdet med islams formative periode med fokus på den mytiske, dogmatiske, rituelle og juridiske dimension.

Senere har vi fokuseret på sharialoven i et historisk og nutidigt dansk perspektiv i form at de fire idealtyper: sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme. Vi har undersøgt forholdet mellem religion og samfundslovgivning samt synet på tolkning af tørklædeverset. Til arbejdet har eleverne brugt Hjärpes model

Tekst til Islam: Grundbogen til Religion s. 92-118
Vi har set uddrag fra Muhammad - The last prophet (Den første åbenbaring)
Vi har læst Fortællingen om Muhammeds åbenbaring af Kåre Bluitgen, tekst 2 i Grundbog til Religion C
Åbningen, Sura 1, 1-7 (tekst 3 i Grundbog til Religion C)
Tekst 4: Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam og Tekst 5: Hizb ut-Tahrirs mål, s. 114-115 i Grundbog til Religion C.
Vi har læst teksterne 60-65 med holdninger til tørklædet i Danske Verdensreligion, s. 214-234
Tekst 5: Profetens autoritet og Tekst 6: Profetens himmelfærd fra Forman: Muslimernes religion
Klassen har været på ekskursion til Ahmadiyya-moskeen i Hvidovre og talt med imamen om forholdet mellem moske og samfund.

Kernestof
-islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
-religionsfaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland - fællesfagligt forløb

Temaet om Grønland er et flerfagligt forløb, hvor historie, religion og samfundsfag bidrager med deres vinkel på Grønland. Vi ser dokumentarfilmen "Kampen om Grønland" og undersøger grønlandsk identitet, religion og kultur herigennem.

Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder en videopræsentation, som de skal indgå i en faglig dialog med KS-lærerne i forlængelse af.  Eleverne får som oplæg til præsentationen en bilagssamling, som skal bruges til at danne problemstillinger og konklusioner.

Samfundsfag:

I samfundsfag ser vi især det grønlandske samfund fra en sociologisk og politisk vinkel. Vi taler om, hvordan det grønlandske samfund har udviklet sig over tid og sammenligner det med udviklingen i Danmark. I forlængelse heraf undersøger vi de sociale forhold i Grønland, såsom selvmordsraten og incesttilfælde. Vi undersøger også årsagerne til de sociale forhold og udfordringer i Grønland.

Grønlandsk identitet og kultur indgår som en naturlig tråd i forløbet. Herunder forholdet mellem Danmark og Grønland, herunder rigsfællesskabet og det politiske system.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng


Religion
Eleverne har arbejdet med inuitreligion med fokus på centrale myter (skabelsesmyte, havets mor, Solen og Månen, Månemanden) og beretninger fra missionærer om inuitternes tro og praksis (om angaqok og tupilak). Vi har undersøgt inuitreligionens udtryk i nutid (nypaganisme) og betydning for identitet i det senmoderne.

Kernestof:
- udvalgte sider af en tredje religion
̶  etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
̶  religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶  religionsfaglige metoder.


Materiale
Augustesen, Rasmus og Hansen, Christer: Grønland - Historie, Samfund, Religion: Hele afsnittet om Religion https://groenland.systime.dk/?id=142
Desuden kilderne Solen og månen og Havets mor i samme bog

Bjørn, Anders: "Sila" Pantheon 1992.
vi har læst kilderne:
T8: skabelsesmyten
T13: Sila
T18: Den kvindeglade månemand (og brødtekst om månemanden)
T32: Mitsivarnianga-familiens Tupilak'er (og brødtekst om tupilakker)

Artikel: Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder fra dr.dk 20.01.2020
https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/josef-paa-21-foelte-sig-ikke-god-nok-som-groenlaender-nu-viser-han-sin-stolthed
lærerproduceret materiale om nytteetik og pligtetik
Artikel: Tidligere grønlandsminister: »Det var en dansk pligt at vende udviklingen« Information 17.09.2025 https://www.information.dk/indland/2025/09/tidligere-groenlandsminister-dansk-pligt-vende-udviklingen
Uddrag fra Historien om Grønland og Danmark, uddrag af første afsnit om Hans Egede, mission og konflikt med Angakog (minuttal 22.00-40.00)

* Historie
Eleverne har arbejdet med forholdet mellem Grønland og Danmark fra koloniseringen i 1600-tallet til i dag. I den forbindelse har vi arbejdet med begreberne aktør/struktur, brud og kontinuitet, historiebrug samt grundfortællinger og modfortællinger for at undersøge, hvilken betydning historien har for opfattelsen af grønlandsk identitet og hvordan dette kan bruges i en nutidig forståelse.

* Kernestof:
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

* Materiale:
Undskyld?: Kapitel 5.2-5.5 (Sort/hvide fortællinger, grundfortællinger og modfortællinger)
Grønland - historie, samfund og religion: Kapitel https://groenland.systime.dk/?id=180, https://groenland.systime.dk/?id=181, https://groenland.systime.dk/?id=183, https://groenland.systime.dk/?id=184

* Film og kilder:
“Historien om  Danmark og Grønland”:
Uddrag af 1 afsnit: (1.45-9.05, 43.25-46.24, 51.15-slut)
Uddrag af 2. afsnit: (1.20-9.27, 15,48-19.00, 21.17-24.17, 29.53-33.35, 40.22-44.00)
"Kampen om Grønland"

Billede 1: Maleri af W. Glud (1937). Titel: "Den landsfaderlige statsminister (Stauning) omgivet af sine "børn" håndværkerne".
Billede 5: Mads Pihl (2014): "Visit Greenland". Slædekusk fra Nordgrønland. Foto: Mads Pihl

Instruxen af 19. april 1782
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Familie og identitet - fællesfagligt forløb

Dette forløb har fokus på de tre samfundstyper, herunder hvad der kendetegner hver af perioderne samt hvad der fører til overgange mellem dem. Forløbet har i høj grad haft fokus på, hvordan ændrede forhold ift. individ, familie, teknologi, menneskesyn mm. har ført til ændringer i samfundets overordnede struktur. Gennem arbejdet med både kvalitative og kvantitative kilder, har eleverne fået forskellige perspektiver på forhold i fortidens samfund.

* Historie:
Forløbet har haft fokus på hvordan samfundsudviklingen har påvirket familien og individets levevis og muligheder. Vi har arbejdet med de tre samfundstyper (traditionelt, moderne og senmoderne samfundstyper) og analyseret kilder med fokus på at forholde os til familien og individets muligheder. Her ser vi på forskellige årsagsforklaringer og konsekvenser for familiens udvikling og individet. Vi beskæftiger os derigennem bl.a. med magtstrukturer, teknologisk udvikling og rettigheder, økonomi og religion.

# Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

# Anvendt materiale:
- Madsen et al. (2015); KS-bogen, s. 8-29
- Maleri: Ole Worm med familie (1647)
- Reimick et al. (2011); Kultur og samfund, s. 41-46

# Kilder (skriftlige kilder foreligger digitalt):
- Andel forældrepar, der flyttede fra hinanden efter familietype (tabel, KS-bogen s. 27)
- Karoline Graves om arrangering af ægteskab (ca. 1921)
- Rektor Tauberts valg af ægtefælle (1774)
- Det årligt antal viede, gennemsnit 1880-1889 (tabel, KS-bogen s. 16)
- Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1887
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
- En kvindes dag. Tegneserie fra Kvinde kend din krop (1975)

# Fagbegreber i fokus:
- Historieskabt / historieskabende
- Kildekritik
- Årsagssammenhæng
- Periodisering
- Brud / kontinuitet
- Aktør / struktur

# Nøgleord i temaet
- Det traditionelle samfund
- Det moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Identitet / identitetsdannelse
- Storfamilie / kernefamilie
- Stændersamfund / samfundsklasser
- Traditioner / normer
- Kvindesyn / børnesyn
- svangerskab og abort
- kvindelig valgret
- kvindekamp og kønsroller i 1960'erne og 1970'erne
- Rettigheder
- Landbrug
- Religion
- Industrialisering
- Urbanisering
- Globalisering
- Individualisering

Religion
Forløbet har haft fokus på religionens funktion og rolle i det senmoderne samfund.
Med afsæt i undersøgelse af religionens betydning i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, har vi undersøgt religionens funktion, primært ud fra et religionssociologisk perspektiv. Vi har arbejdet med religionssociologiske teorier om, hvorfor man bliver religiøs (deprivationsteorien, socialisationsteorien, søgen efter mening og tilknytning samt teorien om rationelle valg). Eleverne har lavet analyser af fiktive cases. Senere har vi arbejdet med konversion.
Vi har set på religionernes syn på køn og undersøgt nutidig problemstilling ift. håndtryksagen i Den danske folkekirke og perspektiveret til sidste års arbejde med tørklædedebatten i islam.

Tekster:
Grundbogen til Religion C:
Vi har genlæst kapitlet om Religion i det senmoderne samfund https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280
Vi har læst kapitlet om religionsfaglige discipliner med fokus på religionssociologi og teorier om religiøsitet og cases (hele afsnittet) https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=196
Vi har set Religionsnørdens introduktion til Islam på Youtube som repetition https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA
Vi har løbende arbejdet med grundbegreber og i dette forløb haft fokus på konversion og Rambos model. https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=143
Vi har arbejdet med reinkarnation i folkekirkekristendom og læst et debatindlæg af Merete Ørskov i Præsteforeningens blad: Hav en god reinkarnation! Eller: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå? fra 11. november 2011
Vi har læst om islam og kristendom i Sådan forholder religionerne sig til køn på Religion.dk https://www.religion.dk/tvaerreligiost/sadan-forholder-religionerne-sig-til-kon
og uddrag af Paulus første brev til korintherne 1.Kor 14,33-37

Kernestof
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid̶
- religionsfaglige metoder-

Vigtige begreber:
Den religiøse aktør
genfortryllelse
afsekularisering
minimalisme og maksimalisme
polarisering
pluralisme
synkretisme
eklekticisme
medialisering
deprivationsteori (socialt, økonomisk, etisk, organisk)
socialisationsteori (primær/sekundær)
søgen efter mening
teorien om rationelle valg
Rambos teori
Overgangsritual
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer