Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jakob Bak-Thomsen, Margen Ott, Nete Thillemann, Nicolaj Nielsen
Hold 2024 ks/r (1r ks/HI, 1r ks/re, 1r ks/sa, 2r ks/HI, 2r ks/re, 2r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 H1: Historisk overblik & Dem og os
Titel 2 H2: Imperialismen og afkolonisering
Titel 3 Politik
Titel 4 Enkeltfagligt Religion: Intro
Titel 5 Enkeltfagligt Religion 1: Kristendom
Titel 6 H3: Holocaust
Titel 7 Økonomi, klima og velfærd
Titel 8 Enkeltfagligt Religion 2: Islam
Titel 9 Kampen om Grønland (Fællesfagligt)
Titel 10 FF: Familie og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 H2: Imperialismen og afkolonisering

Forløbet fokuserer på forklaringerne på europæernes ønske om udvidelse af territorium. Vi kigger på forskellige årsagsforklaringer dertil, samt konsekvenser for europæerne og de oprindelige folk. I den forbindelse har vi arbejdet med socialdarwinisme, racismebegrebet samt hvid mands byrde. I undervisningen er der blevet set film til at støtte forståelsen af historien. I undervisningen har vi arbejdet med forskellige skriftlige dimensioner - forforståelse, redegørelse, analyse og diskussion som optakt til HO. Derudover har vi set på konsekvenser af imperialismen og arbejdet med afkolonieringen af Afrika, herunder fredelige og blodige afkoloniseringer i Afrika. Forløbet munder ud i HO-opgave med fokus på imperialismen.

* Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  

* Materiale:
- Ahle, H. og Petersen, N.: Verdenshistorisk overblik. Systime (2024). [s. 117-119]
- Gudbjerg-Hansen, S., Larsen, T.P. og Lavtsen U.J.: Flere sider af KS. Grundbogen. 2. udgave. Lindhart og Ringhof (2017). [s. 63-66]
- Nationalmuseet: Europa koloniserer verden. (2018) https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk (tidsangivelse) sidst tilgået d. 6/1-2024
- Nielsen, H.S.: Korstog og jihad? Gads Forlag (1994) [s. 21-22]
- Afkolonisering (fra Korstog og jihad) s. 52-56

*Kilder:
- “Kilde 64 Aftalen med Lobengula.” i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kilde 65 Lobengulas klage til dronning Victoria i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kilde 66 Dronning Victorias svar til Lobengula i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kwame Nkrumah's indsættelsestale 1957. Kilde: BBC World Service, London (UK), 2. marts 2007:
http://www.bbc.co.uk/worldservice/focusonafrica/news/story/2007/02/070129_ghana50_independence_speech.shtml (Hentet 13. december 2014)
- “Satirisk tegning af dronning Victorias modtagelse af Lobengulas udsendte, ca. 1889. Illustrator ukendt.” i Munk, M.H. (2016). 3. Hvid erobring. I Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide. Systime. https://afrikashistorie.systime.dk/?id=148
- Tintin i Congo (uddrag fra 1937, 1946 og 1975

* Fagbegreber i fokus:
- Imperialisme/afkolonisering
- Socialdarwinisme
- aktør/struktur
- nationalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik

Klassen har læst:

https://www.dr.dk/drtv/se/statsministerens-nytaarstale_496088
3.1.1: Repræsentativt demokrati | VORES SAMFUND
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? | VORES SAMFUND
3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati | VORES SAMFUND
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
Kapitel 5: Politiske ideologier | LUK SAMFUNDET OP!
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213



Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt Religion: Intro

Forløb:
Fokus på hvad religion er - både som begreb og som fænomen.
Vi arbejder med, hvad det har af betydning for individet og for samfundet - hvor ser vi det henne, og hvad bruges det til.
Desuden laves en begrebsdefinition og vi gennemgår, hvilke muligheder der er for at arbejde videnskabeligt med en religionsfaglig vinkel.
Vi arbejder med nogle af de begreber, der forventes til eksamen. Vi arbejder med myte og ritual.

Emner:
- Hvad er religion? – Definitioner
- Faglige discipliner i religionsvidenskab
- Teori, metode og analyse, herunder faglige begreber og teoretiske modeller
- Myter
- Ritualer

Pensum:

Grundbogslitteratur:
- "Klar - Parat - Religion” + ”Teori, metode og analyse” + "Værktøjskasse", fra Grundbogen til Religion C, Systime

Faglige mål:
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver  
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- væsentlige sider af et veldefineret religionsfagligt emne og en religionsvidenskabelig teori  
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enkeltfagligt Religion 1: Kristendom

Forløb:
Vi starter med at se på kristendommens rolle i det senmoderne samfund.
Videnskabeligt ser vi på den historiske udvikling, hvor vi begynder med jødedommen som fundament.
Vi læser klassiske tekster for at afsøge, hvordan vi kan definere hhv. mytisk og historisk Jesus samt diskutere samtidshistoriske problemstillinger i forbindelse med udbredelsen af kristendommen – herunder Paulus’ rolle.
Vi diskuterer, hvordan hovedretningerne har udviklet sig til det, vi kender i dag med fokus på de to større splittelser. Herunder kigger vi på religiøs praksis inden for kristendommen, hvor vi bl.a. læser trosbekendelsen, og ser på nadveren for at undersøge, hvad forskellen er hos katolikker og protestanter.

Til sidst dækker emnet etik i kristendommen med fokus på næstekærlighed. Her læser vi klassiske tekster fra Biblen, og undersøger, hvordan man kan tolke etik og moral ud af skrifterne. Vi taler om det kristne menneskesyn, om arvesynden og om hvorvidt man kan se næstekærlighedsbuddet som værende en social eller individuel pligt.

Emner:
- Kristendom i DSMS
- Jødedom som fundament
- Historisk/mytisk Jesus
- Paulus og udbredelse af kristendom
- Hovedretninger; Det store skisma og Luther
- Religiøs praksis i kristendommen, herunder analyse af Trosbekendelsen
- Kristne grundmyte: oprindelse, problem, løsning
- Kristent menneskesyn: Etik og næstekærlighed
- Tekstanalyse

Pensum:

Grundbogslitteratur:
-”3. Kristendom” - ”Øjenåbner: Eat-n-Meet Jesus” + ”Fakta om kristendom” + ”
Kristendommens historiske udvikling” + ”Religiøs praksis i kristendommen” + ”Kristne forestillinger”, fra Grundbogen til Religion C, Systime

Klassiske tekster:
Skabelsesmyterne, GT 1.Mos. 1-2
Syndefaldet, GT 1 Mos. 3
Lidelsesfortællingen, NT, Matt 27, 1-50
Galaterbrevet 5, 2-12: Kristus eller omskærelse
Den apostolske trosbekendelse
Den barmhjertige samaritaner, Luk 10, 25-37
Bjergprædiken, Matt 5, 21-22 + 43-48
1. Korintherbrev 6, 9-11

Artikler, kilder og andre bilag:
- Kristendommens historie (1): "Den tidlige kristendom", Udgiver: DRKultur, 2010, CFU
- "De unge præster" (1), DR1, 2016, CFU
- Religionsportalen: "Det religiøse rum i kristendommen" - "Det protestantiske kirkerum" + "Skt. Knuds Kirke: Indretning og ritualer"

Faglige mål:
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgaven 31-01-2025
Molins model 25-02-2025
Aflevering til dagens lektie 26-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 H3: Holocaust

Forløbet fokuserer på optakten til holocaust og udviklingen fra en forfølgelses- og diskriminationspolitik fra det nazistiske styre til en udryddelsespolitik i løbet af anden verdenskrig. Eleverne introduceres til historiebrug og erindringshistorie ved at kigge på snublesten og Auschwich som erindringssteder. Vi perspektiverer andre folkedrab og forholder os til Stantons 10 stadier.

* Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv ̶
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

* Materiale:
Link til iBog https://historieportalen.systime.dk/?id=1522 (kapitel 2, 3,5,6,8,9)

Stantons 10 stadier fra: folkedrab.dk
Historiebrug.
Erindringshistorie.

*Fagbegreber i fokus:
- antisemitisme
- pogromer
- propaganda
- syndebuk
- fjendebillede
- Den endelige løsning (Endlösung)
- racehygiejne

* Kilder:
Jøden og arieren (film)
Antisemitiske propagandaplakater.
"En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935"
"Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935"
"Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941"
Billeder af masseudryddelser fra I-bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi, klima og velfærd

Eleverne har læst:

https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=409
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=404
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=456
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=455
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=403
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=459
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=192
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
Finanspolitik | LUK SAMFUNDET OP!
Pengepolitik | LUK SAMFUNDET OP!
Strukturpolitik | LUK SAMFUNDET OP!
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=236
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=230
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177
4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? | VORES SAMFUND


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enkeltfagligt Religion 2: Islam

Forløb:
Vi starter dette forløb med at se på islams rolle i det senmoderne samfund. Vi undersøger, hvilke udfordringer islam står overfor samt hvilken rolle det spiller i vestlig kultur.
Vi beskæftiger os herefter med islams historiske udvikling, herunder Muhammeds rolle. Den videnskabelige undersøgelse bunder i, hvilke strategiske træk der har været i at udbrede islam.
På samme måde som i kristendommen ser vi også i islam på religiøse forestillinger og samfundssyn, religiøs praksis og her også på dét at være muslim i Danmark. Dette gør vi med baggrund i tekster fra Koranen og med et fokus på ’ismer’ i religion (jf. Jan Hjärpe), fortolkning og ritualanalyse. Derudover indebar forløbet et besøg til Nusrat Djanhan moskeen i Hvidovre.

Emner:
- Islam i DSMS
- Ninian Smart
- Islams tilblivelse og udbredelse, herunder fokus på Muhammed og hellige steder
- Konflikten mellem sunni og shia
- De fem søjler
- De seks trosartikler
- Sharia og jihad
- ’Ismer’

Pensum:

Grundbogslitteratur:
- "4. Islam" - "Øjenåbner: Hvorfor være muslim?" + "Fakta om islam" + "Islams historiske udvikling" + "Islamiske forestillinger" + "Religionen i spil: Muslimer i Danmark", fra Grundbogen til Religion C, Systime

Klassiske tekster:
- Sura 5,73
- Sura 3,18
- Sura 2,238
- Sura 2,277
- Sura 2,185
- Sura 2,197
- Sura 1,1-7
- Sura 8,39
- Sura 9,5

Artikler, kilder og andre bilag:
- Youtube: "How Islam Began - In Ten Minutes" (https://www.youtube.com/watch?
app=desktop&v=PDxKxnVZtgo)
- "Profeten Muhammed påvirker hverdagen", religion.dk, 2008
- Youtube: "How to Pray in Islam - How to Make Salaat" (https://www.youtube.com/watch?v=kScrL8m1qMs)
- Abdul Wahid Pedersen: "Bønnens betydning", Religionsportalen
- "Til fredagsbøn på Nørrebro", Religionsportalen
- "Profetens himmelrejse", Muslimernes religion
- Dok: "En synder i Mekka" (CFU)

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle
diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige
samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle
problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet
indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kampen om Grønland (Fællesfagligt)

Temaet om Grønland er et flerfagligt forløb, hvor historie, religion og samfundsfag bidrager med deres vinkel på Grønland. Vi ser dokumentarfilmen "Kampen om Grønland" og undersøger grønlandsk identitet, religion og kultur herigennem.

Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder en videopræsentation, som de skal indgå i en faglig dialog med KS-lærerne i forlængelse af.  Eleverne får som oplæg til præsentationen en bilagssamling, som skal bruges til at danne problemstillinger og konklusioner.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Samfundsfag:

I samfundsfag ser vi især det grønlandske samfund fra en sociologisk og politisk vinkel. Vi taler om, hvordan det grønlandske samfund har udviklet sig over tid og sammenligner det med udviklingen i Danmark. I forlængelse heraf undersøger vi de sociale forhold i Grønland, såsom selvmordsraten og incesttilfælde. Vi undersøger også årsagerne til de sociale forhold og udfordringer i Grønland.

Grønlandsk identitet og kultur indgår som en naturlig tråd i forløbet. Herunder forholdet mellem Danmark og Grønland, herunder rigsfællesskabet og det politiske system.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Materialer:
Vores Samfund:
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157
Afsnittene:
2.1: Hvordan dannes vores identitet?
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?

Grønland: Historie, samfundsfag og religion:
https://groenland.systime.dk/?id=140
Afsnittene:
Sociale forhold
Identitet
Den nye middelklasse

DR's Deadline: Grønlandsk sprog og identitet til debat i ny dokumentar, 21. juni 2020

Religion
Eleverne har arbejdet med inuitreligion med fokus på centrale myter (skabelsesmyte, havets mor, Solen og Månen, Månemanden) og beretninger fra missionærer om inuitternes tro og praksis (om angaqok og tupilak). Vi har undersøgt inuitreligionens udtryk i nutid (nypaganisme) og betydning for identitet i det senmoderne.

Begreber:
- Animisme, Inua, Mana, Totem, Tabu, Angakkoq/shamanisme

Materiale:
- Grundbog: "Grønland - historie, samfund, religion" kapitel "Religion"
- "Eskimoerne": tekster: J. Petersen: ”Traditionens magt” + K. Rasmussen: ”Den gamle moders sorg” + ”Når mennesker dør” + ”Auneq’s hængning”
- "Den 2. dimension" (1) (CFU)
- Kristeligt Dagblad: "Inuit først, kristen så" (31. januar 2011)
- danmarkshistorien.lex.dk: "Seksualitet og ægteskab i Grønland, 1721-1800"
- danmarkshistorien.lex.dk: "Den danske mission i Grønland, 1721-1905"

Kernestof:
- udvalgte sider af en tredje religion
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Historie

Historie
Eleverne har arbejdet med forholdet mellem Grønland og Danmark fra koloniseringen i 1600-tallet til i dag. I den forbindelse har vi arbejdet med begreberne aktør/struktur, brud og kontinuitet, historiebrug samt grundfortællinger og modfortællinger for at undersøge, hvilken betydning historien har for opfattelsen af grønlandsk identitet og hvordan dette kan bruges i en nutidig forståelse.

* Kernestof:
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

* Materiale:
Undskyld?: Kapitel 5.2-5.5 (Sort/hvide fortællinger, grundfortællinger og modfortællinger) https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168
Grønland - historie, samfund og religion: Kapitel https://groenland.systime.dk/?id=180, https://groenland.systime.dk/?id=181, https://groenland.systime.dk/?id=183, https://groenland.systime.dk/?id=184

* Film og kilder:
“Historien om  Danmark og Grønland”:
Uddrag af 1 afsnit: (1.45-9.05, 43.25-46.24, 51.15-slut)
Uddrag af 2. afsnit: (1.20-9.27, 15,48-19.00, 21.17-24.17, 29.53-33.35, 40.22-44.00)
"Kampen om Grønland"

Billede 1: Maleri af W. Glud (1937). Titel: "Den landsfaderlige statsminister (Stauning) omgivet af sine "børn" håndværkerne".
Billede 5: Mads Pihl (2014): "Visit Greenland". Slædekusk fra Nordgrønland. Foto: Mads Pihl

Instruxen af 19. april 1782
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 FF: Familie og identitet

Dette forløb har fokus på de tre samfundstyper, herunder hvad der kendetegner hver af perioderne samt hvad der fører til overgange mellem dem. Forløbet har i høj grad haft fokus på, hvordan ændrede forhold ift. individ, familie, teknologi, menneskesyn mm. har ført til ændringer i samfundets overordnede struktur. Gennem arbejdet med både kvalitative og kvantitative kilder, har eleverne fået forskellige perspektiver på forhold i fortidens samfund.

Historie
# Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

# Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

# Anvendt materiale:
- Madsen et al. (2015); KS-bogen, s. 8-29
- Maleri: Ole Worm med familie (1647)
- Reimick et al. (2011); Kultur og samfund, s. 41-46

# Kilder (skriftlige kilder foreligger digitalt):
- Andel forældrepar, der flyttede fra hinanden efter familietype (tabel, KS-bogen s. 27)
- Karoline Graves om arrangering af ægteskab (ca. 1921)
- Rektor Tauberts valg af ægtefælle (1774)
- Det årligt antal viede, gennemsnit 1880-1889 (tabel, KS-bogen s. 16)
- Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1887
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
- En kvindes dag. Tegneserie fra Kvinde kend din krop (1975)

# Fagbegreber i fokus:
- Historieskabt / historieskabende
- Kildekritik
- Årsagssammenhæng
- Periodisering
- Brud / kontinuitet
- Aktør / struktur

# Nøgleord i temaet
- Det traditionelle samfund
- Det moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Identitet / identitetsdannelse
- Storfamilie / kernefamilie
- Stændersamfund / samfundsklasser
- Traditioner / normer
- Kvindesyn / børnesyn
- svangerskab og abort
- kvindelig valgret
- kvindekamp og kønsroller i 1960'erne og 1970'erne
- Rettigheder
- Landbrug
- Religion
- Industrialisering
- Urbanisering
- Globalisering
- Individualisering

Samfundsfag
I samfundsfag ser vi især det på familie og identitet ud fra et sammenlignende blik på Spanien. Der er en sociologisk, økonomik og politisk vinkel. Vi taler om, hvordan velfærdsmodeller påvirker familie og identiteter blandt den spanske som den danske befolkning. Vi undersøger også årsagerne til de sociale forhold og udfordringer i Danmark og Spanien. I dette forløb arbejder vi også med metode.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Materialer:
Samfundsfag c:
4. Styreformer og demokrati
9. Kulturelle fællesskaber
10. Livsformer og familie
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1499

Ideologiernes kamp:
Fascismen
https://ideologi.systime.dk/?id=147

MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
2. Indsamling af data
https://metodenu.systime.dk/?id=135


https://www.dr.dk/ligetil/saadan-er-hr-og-fru-danmark
https://www.dr.dk/drtv/se/lortemor_-far-paa-banen_160305
https://globalis.dk/Land/sammenlign-lande?country1=41747&country2=42449
https://www.youtube.com/watch?v=kMBBdpLy6Lc
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/i-sydeuropa-er-familien-det-foerste-sociale-sikkerhednet-det-katolske-familiesyn-lever-i

Politikken: UDLAND 02.04.23
I Sydeuropa lever det katolske familiesyn stadig i socialpolitikken

Religion:
Religion har beskæftiget sig med de tre samfundstyper med fokus på religion i det senmoderne samfund. Giddens begreber om det senmoderne samfund, begreberne fortryllelse/affortryllelse/genfortryllelse, samt Bergers teori om nomos/kosmos/kaos/anomi har været omdrejningspunkt. Studietur til Spanien blev inkluderet med fokus på senmoderne religiøsitet i Spanien. Grønlandsemnet blev afsluttet med en rød tråd til senmodernitet og religiøs identitet.

Materialer:
- Bog: KS-bogen Columbus, kapitler: "Introduktion", "Den fortryllede, den affortryllede og den genfortryllede verden", "Google-buddhisme - en ny religiøs strømning i det senmoderne samfund"
- Bog: Madsen, Lene m.fl., 2015: ”Grundbogen til Religion C”, 2. udgave, Århus: Systime, kapitel: "Religion i det senmoderne samfund"

Artikler, kilder og andre bilag:
- Kristeligt Dagblad: "Præst skal fyres efter trommedans og ”politisk” prædiken: Jeg vil forny den grønlandske kirke" (22.07.22)
- Kristeligt Dagblad: "Mere kultur end religion" (06.09.05)
- Politiken: "Google-buddhismen tager over efter Jesus (uddrag)", 2011
- "Adam og Eva" (4) - kristendom (CFU)
- "Adam og Eva" (8) - pas på islam? (CFU)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
- udvalgte sider af yderligere én religion
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer