Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Inge Reich, Jessie Gina Hyrup Ipsen, Karen Lise Bird
Hold 2024 nf/p (1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandets kredsløb
Titel 2 Sundhed og levevilkår
Titel 3 Jordskælv og pladetektonik
Titel 4 DNA og arvelighed (enkeltfagligt biologiforløb)
Titel 5 Kemiske stofmængdeberegninger
Titel 6 Konsekvenser ved klimaforandringer
Titel 7 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandets kredsløb

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet med emnet "vand". Vi har i de tre fag været igennem følgende:

Kemi:
Indhold:
- Atomets opbygning
- Grundstoffer
- Det periodiske system
- Iondannelse
- Navngivning af ioner (usammensatte og sammensatte) og ionforbindelser
- Ionbinding
- Fældningsreaktioner

Forsøg:
- Bestemmelse af saltindhold i Øresund
- Ionforbindelsernes opløselighed
- Måling af vands hårdhedsgrad

Materialer:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C, side 7-13, 16-20, 23-26, 31-43, 46-47

Forløbet afsluttet med et tværfagligt projekt med udgangspunkt i en given problemstilling.


Biologi:

-Kort opstart omkring evolution samt endosymbioseteorien.
-Celler og deres organeller, transport over cellemembranen (herunder osmose)
- Fotosyntese og respiration
- Havet som økosystem, herunder biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder, fødenet, trofiske niveauer og livsbetingelser i havet.
- Biodiversitet
- Miljøproblemer, Søens onde cirkel

Forsøg:
- Feltundersøgelse ved Mosede Strand (Undersøge det lave vand (0-1 meter) og sandstrand som økosystemer.
- Fotosyntese og respiration
- Osmose i kartofler


Materiale:
Biologi til tiden: 7-15 + 117-125+ 137-140.
samt: https://web.archive.org/web/20240506015716/https://undervisning.wwf.dk/1-introduktion



Geografi
Indhold:
- Hvordan dannes vores drikkevand? Herunder den hydrologiske cyklus, vandbalanceligningen,porøsitet, infiltrationskapacitet, ler- og sandjorde, tilbageholdelse af vand og grundvandsdannelse (aktivitetsseddel 1).
- Hvad sker der hvis vandet stiger ved Mosede Strand? Herunder stormflod, havniveaustigninger, fremtidsscenarier, middelvandstand og kystprofil (aktivitetsseddel 2).
- Hvad gør vi ved skybrud? Herunder den hydrologiske cyklus, nedbørsdannelse, LAR-løsninger, risikokortlægning og bæredygtighed (aktivitetsseddel 3).
- Hvordan er vandkvaliteten i Køge Bugt? Herunder salinitet, afstrømningsopland, temperaturspringlag, saltspringlag og iltsvind (aktivitetsseddel A).

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Øvelse 1: Infiltrationskapacitet og tilbageholdelse af vand i to forskellige typer jord.
Øvelse 2: Kystprofil.
Øvelse 3: Hvad gør HTG, hvis der kommer skybrud?
Øvelse A1: Model af springlag.
Øvelse A2: Opsamling på feltarbejdet ved Mosede Strand (målinger af vandets temperatur, salinitet samt iltindhold)

Derudover:
Kortanalyse: havstigninger i DMIs klimaatlas (aktivitetsseddel 2, opgave 2)
Demonstrationsforsøg: nedbørsdannelse (isterning på glas med vand) (Aktivitetsseddel 3, opgave B).
Kortanalyse: saliniteten/saltindholdet i de indre danske farvande (aktivitetsseddel A, opgave 2).
Kortanalyse: Iltsvind i Danske farvande i august 2024 (aktivitetsseddel A, opgave 6).


Materiale:
Nørrekjær, T.W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen, P. (2009): Naturgeografi C. pp. 36, 60-62
Figuren 'Jordbundstyper i Danmark' i https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=311&L=0#c515
Boksen 'Havstigning' i https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=311&L=0#c515.
DMIs klimaatlas: [url]https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/?paramtype=sea&maptype=kyst[url].
Laget havstigning i MiljøGIS: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner.
DMI: Varmere luft kan indeholde mere vand. https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fremtidens-klima/varmere-luft-kan-optage-mere-vand.
Eksempler på LAR-løsninger fra https://gaihede.dk/fagomrader/lar/ og https://www.laridanmark.dk/generelt-om-metoder/generelt-om-metoder/26410.
Jupiter databasen: https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/adgang-til-data.
KAMP: https://kamp.klimatilpasning.dk/.
Saliniteten i de indre danske farvande: https://ocean.dmi.dk/anim/index.php.
Miljøstyrelsens video 'Hvordan opstår iltsvind?]: https://www.youtube.com/watch?v=4rfQCmV6fnE.

Se derudover arbejdsspørgsmål, fokuspunkter, tekster, figurer mm. på aktivitetsseddel 1, 2, 3 og A, som I har på print og som kan findes digitalt her: https://drive.google.com/drive/folders/1PYMJRVuO1orCvXWc_8uQgNM364BOjgqZ?usp=drive_link.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sundhed og levevilkår

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet med emnet "Sundhed". Vi har i de tre fag været igennem følgende:

Kemi:
- Opskrivning og navngivning af molekyler
- Dannelse af en kovalent binding
- Elektronprikformler og strukturformler
- Rumlig opbygning
- Polære og upolære molekyler, hydrofobe og hydrofile grupper
- Opløselighed
- Kulhydrat - mono-, di- og polysaccharider
- Fedt - triglycerid
- Kostens anbefalet energifordeling

Forsøg:
- Fedt i chips (rapport)
- Alkoholernes opløselighed (journal)

Materiale:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C side 53-68, 118-123, 70-75.


Forløbet afsluttes med et tværfagligt projekt med udgangspunkt i en given problemstilling.


Biologi:
- Kost og sundhed i Danmark, KRAM-faktorer og de officielle kostråd
- Danskernes dødsårsager over tid og udvikling af BMI.
- Energibehov, energibalance, herunder også basalstofskifte og energibehov som funktion af daglig aktivitet.
- Kostens sammensætning, herunder makromolekylerne i kosten og deres optimale fordeling, herunder typer af kulhydrat og betydning for fordøjelsen, mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer. Proteiners opbygning.
- Fordøjelsessystemet (Relevante organer og anvendte enzymer)
- Blodsukkerregulering (Primært insulin men også glukagon overfladisk)
- Blodkredsløbet, herunder blodtryk.
- Livsstilssygdomme som diabetes 2 og hjerte-karsygdomme


Forsøg:
- Måling af blodtryk, MBI, og fedt%
- hæmatokritmåling
- Blodsukkermålinger

Materiale:
Side 19 - 41 i Biologi til tiden.
https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/energiberegner  


Geografi:
Indhold:
Hvordan hænger befolkningsudvikling og levevilkår sammen? Herunder befolkningstal, naturlig tilvækst, befolkningsvækst, samlet fertilitet, fødselsrate, dødsrate, aldersfordeling, den demografiske transitionsmodel (inkl. faser) og befolkningspyramider (aktivitetsseddel 4).

Forsøg og andet empirisk arbejde:
ØVELSE 4: Kurver over befolkningstal, dødsrate og fødselsrate i Niger, Danmark og Japan (1950-2023).

Deruodver:
- Befolkningsudvikling og -prognose fra 1800-2100 i 6 verdensdele (aktivitetsseddel 4, opgave A)
- En undersøgelse af demografien i Danmark, Niger og Japan (aktvitetsseddel 4, opgave C)
- Figuranalyse: Befolkningspyramider for Niger, Danmark og Japan (2024) (Aktivitetsseddel 4, opgave E).

Materiale:
Mangelsen et al. (2015): Naturgeografi - Vores Verden, pp. 302-306.https://drive.google.com/file/d/1QrdS6O2F4xFTWH5UYbfRh0nn64Wjwc5U/view?usp=drive_link
Population by world region. Our world in data. https://ourworldindata.org/grapher/population-regions-with-projections.

Se derudover tekst, figurer, opgaver mm. på aktivitetsseddel 4, som I har på print og som kan findes digitalt her:  https://drive.google.com/drive/folders/1PYMJRVuO1orCvXWc_8uQgNM364BOjgqZ?usp=drive_link

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hæmatokritmåling 18-11-2024
Sundhedsrapport 23-12-2024
NF/ge-aflevering: aktivitetsseddel 4 07-02-2025
NF sundhed fremlæggelse 12-02-2025
NF-fremlæggelse; sundhed 12-02-2025
NF-fremlæggelse; sundhed. 12-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Jordskælv og pladetektonik

Dette var et enkeltfagligt forløb i geografi.

Al materiale til forløbet kan findes i aktivitetsseddel 5 og aktivitetsseddel 6, som kan tilgåes her og som I også har på print.

indhold:
- Hvorfor sker der jordskælv, og hvordan bestemmer man et jordskælvs epicenter og richtertal? Herunder Jordens indre opbygning, typer af pladerande, richterskala, hypocenter, epicenter, seismograf, seismogram og P-, S- og L-bølger (aktivitetsseddel 5)
- Hvilke typer pladegrænser findes, og hvorfor er der ofte kraftige jordskælv i Japan? Herunder den pladetektoniske model, 3 typer af pladegrænser, subduktionszone, oceanbundsskorpe, kontinentalskorpe, ny oceanbund, dybsøgrav, vulkaner, bjergkæder, og jordskælv i Japan.

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Øvelse 5: Bestemmelse af jordskælvs epicenter og richtertal.
Øvelse 6: Undersøgelse af jordskælvet i Japan 2011

Derudover:
- Kortanalyse: jordskælv den seneste måned. (aktivitetsseddel 5, opgave A).
- Demoforsøg: P- og S-bølger som menneskekæde. (aktivitetsseddel 5, opgave E)
- Densitetsbestemmelse af basalt og granit (aktivitetsseddel 6, opgave B).
- Pladegrænser i GoogleEarth (aktivitetsseddel 6, opgave C).

Materiale:
- Nørrekjær, T.W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen P. (2009): Naturgeografi C. pp. 16, 20, 24-25,
- Kort over aktuelle jordskælv. https://ds.iris.edu/wilber3/find_event
- Afsnittet 'Seismiske bølger' i https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html.

Videomateriale:
- Demoforsøg om P- og S-bølger som menneskekæde. https://www.youtube.com/watch?v=gjRGIpP-Qfw.

Materiale, som blev stillet til rådighed i forbindelse med øvelse 6:
- DR: Jordskælv, tsunami og et sprængt atomkraftværk: 10 år efter katastrofen er Fukushima stadig radioaktivt. https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/jordskaelv-tsunami-og-et-spraengt-atomkraftvaerk-10-aar-efter-katastrofen-er
GEUS: 11. marts 2011- et megajordskælv og en katastrofal tsunami : https://geo.au.dk/fileadmin/www.geo.au.dk/Inspirationsbogen_GeoScience/7_-_11_marts_2011.pdf
DMI: Jordskælv og tsunami i Japan. https://www.dmi.dk/nyheder/2011/jordskalv-og-tsunami-ved-japan/
USGS om jordskælvet: https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eventpage/official20110311054624120_30/executive
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aktivitetsseddel 5 26-03-2025
Aktivitetsseddel 6+powerpoint 08-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DNA og arvelighed (enkeltfagligt biologiforløb)

DNA og arvelighed

Enkelt fagligt biologiforløb:

Vi har arbejdet med; opbygningen af DNA og RNA. Hvad der sker når DNA kopieres. Proteinsyntese. Dominante og recessive gener. Nedarvning, herunder autosomale og kønsbundne egenskaber. Blodtypebestemmelser

Materialer/ Læst stof:
Biologi til tiden 2. udgave, Egebo et al., Nucleus 2007: s. 101-112 og s. 141-146 og s. 150-156,
video: Proteinsyntese: https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA
Sekvensering af DNA: https://www.youtube.com/watch?v=2JUu1WqidC4


Forsøg:
-Undersøg dit eget familie træ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kemiske stofmængdeberegninger

Enkeltfagligt forløb i kemi
- Stofmængde
- Atommasse
- Molekylmasse
- Molarmasse
- afstemning af reaktionsskemaer
- Ækvivalente mængder
- Beregninger på kemiske reaktioner.

Læst stof:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C 2. udgave side 82-93

Eksperiment:
Ophedning af natron
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Konsekvenser ved klimaforandringer

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet med emnet "Konsekvenserne ved klimaforandringer."
Kemi:
- Med udgangspunkt i kulstofkredsløbet har vi arbejdet med
- Forbrændingsprocesser (nåede kun at arbejde teoretisk med det) herunder redoxreaktioner
- Forsuring af havet, dvs. syrer og baser, syrebasereaktioner, pH pg pH-skalaen

Forsøg:
Sure og basiske opløsninger
Kalk i syre
Forbrænding af magnesium

Materiale:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C, side 122-126, 129-130, 132-133, 153-166, 173-174

Biologi:
-Det naturlige kulstofkredsløb
-Fotosyntese og respiration
- Relevans for kulstofcyklussen og klimaændringer?
- Atmofæren og havet
- Atmosfæren og biosfæren
-bæredygtighed i fødevareproduktion: (Vertikal farming, Insekter som protein, Lab-dyrket kød.)
- "spiser du bæredygtigt?"
- GMO

Materiale:
- globale opvarmning : https://global-klima.org/klimasider/jordens%20klima/
- https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-paavirker-din-mad-klimaet/
- Video: https://www.google.com/search?sca_esv=e91e320a5f7b7808&sca_upv=1&rlz=1C1GCEB_enDK1018DK1018&q=b%C3%A6redygtige+f%C3%B8devarer&tbm=vid&source=lnms&prmd=ivmnbtz&sa=X&ved=2ahUKEwiA5I29582FAxXrQvEDHYM4A1cQ0pQJegQIDBAB&biw=1536&bih=738&dpr=1.25#fpstate=ive&vld=cid:6a92ed4c,vid:eS0vucS9vTc,st:0
Video (GMO): https://www.youtube.com/watch?v=BdDQblS4KDM&t=7s
- https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/den-groenne-revolution/hvad-er-gmo/

Geografi:

Indhold:
Hvorfor stiger temperaturen, når mængden af CO2 i atmosfæren stiger? Herunder:
- CO2-udledning
- Drivhuseffekten
- Temperaturændringer i Danmark
- Typer af energi
- C-kredsløbet
- Albedo og is-albedo-tilbagekoblingsmekanisme.

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Øvelse 7: Måling af albedo.

Derudover:
- Kortanalyse: CO2-indhold i atmosfæren fra 1958-2025 (aktivitetsseddel 7, opgave A)
- Computersimulering af drivhuseffekten (aktivitetsseddel 7, opgave C)
- Grafanalyse: Danmarks  årsmiddeltemperaturer 1875-2020 vist som temperaturanomalier i forholde til perioden 1981-2020 (aktivitetsseddel 7, opgave D)

Materialer:
- The keeling curve: https://keelingcurve.ucsd.edu/
- Naturgeografilokalet: drivhuseffekten (video): https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8.
- Computersimulering af drivhuseffekten. https://phet.colorado.edu/da/simulations/greenhouse-effect/about.
- DMI: Temperaturen i Danmark. https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klimaet-frem-til-i-dag/temperaturen-i-danmark/.
- '3.5.3. Energistrømme' i Naturgeografiportalen. https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=378.
- Naturgeografilokalet: C-kredsløbet (video): https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0.
- DMI om Albedo: https://www.dmi.dk/nyheder/2015/guide-forstaa-din-klimaforsker/albedo/ .


Se derudover figurer, tekst og opgaver på aktivitetsseddel 7, som I har på print og som kan findes her: https://drive.google.com/drive/folders/1PYMJRVuO1orCvXWc_8uQgNM364BOjgqZ?usp=drive_link.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport "Ophedning af natron" 27-04-2025
Aktivitetsseddel 7 28-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer