Holdet 2024 ol/3u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Broen Carlsen
Hold 2024 ol/3u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Odysseen
Titel 2 Ødipus
Titel 3 Platon
Titel 4 mytologi
Titel 5 Antik kunsthistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Odysseen

Forløbet har som formål at give eleverne grundigt kendskab til Odysseen som værk; eposset som genre og Homer som forfatter.

Vi gennemgår i forløbet udvalgte passager fra Odysseen:
Første sang vers 1-212
6. sang, vers 1-336
Niende sang vers 1-192 + vers 307-566
22. sang vers 1-115, 200-235, 330-360
23. sang vers 233-240.

Vi kommer ind på fagbegreberne angående epos-genren:
Prooimos
Epiteter
Homeriske lignelser
Patronymika
Formelvers
Anticipationer
Retarderinger

Vi taler om Homer som forfatter og vender det homeriske spørgsmål (Unitarerne og analytikerne) og så går vi i dybden med Odysseus som helt; hvilke heltetræk besidder han? Hvordan fremstilles han – og hvordan fremstiller han sig selv i apologerne?  Hvilken betydning har han haft for det synkrone publikum og hvordan passer han ind i det mytologisk substrat.

Vi vender følgende begreber og problemstillinger i vores læsning af Odysseen (indholdsmæssigt):
Antropomorfi
Hybris og nemesis
Odysseus som karakter
Miljøet på Ithaka
Athenes personlighed
Teofani
Faiakerne som folk
Sofrosyne
Utopia
Xenia
Timé
Kleos

Perspektiverende ser vi et uddrag fra Hobitten (Smaug og Bilbo), vi hører en Mumford and Sons-sang (The Cave) og læser uddrag af Penelopiaden af Margaret Atwood. Derudover ser vi Coen-brødrenes Oh Brother Where art thou.

Da klassen er en asf/safe-klasse læses alt materiale fælles i modulerne og arbejdsmetoden er relativt uvarieret.

Cirka omfang: 75 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ødipus

Formålet med forløbet er at lære om den antikke tragedies form og indhold.
Vi arbejder derfor både med tekstanalytiske redskaber og med samtidens kulturelle forhold. I forbindelse med tragediegenrens opståen arbejder vi med Dionysosfesterne og –teatret og med tetralogier, Sofokles’ liv og det klassiske Athen. Oraklet i Delfi undersøges i forbindelse med Ødipus’ spådom optræden i tragedien og vi diskuterer skæbnebegrebet og determinismen, hvor vi undersøger Kadmos-slægtens forbandelse og hvordan Ødipus faktisk handler og tager ansvar for sin skæbne og at tragedien derfor ikke er en decideret skæbnefortælling.

Jf. Læreplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vi arbejder i forløbet med fagbegreber indenfor tragediegenren:
− Sticomythi
− Agon
− Mimesis
− Ethos
− Mythos
− Katarsis
− Eleos
− Fobos
− Anagnorisis
− Peripeti
− Kommos
− Parabase

Vi arbejder i dybden med personkarakteristik af Ødipus, Kreon, Teiresias og Jokaste og berører i denne sammenhæng begreber som:
− Moira
− Kleos
− Time
− Nomos
− Xenia
− Sofrosyne
− Ate
− Hamartia
− Hybris og nemesis
− Herskeridealer

I forbindelse tragediens tematik og opbygning arbejder vi desuden med korsangenes funktion, og kommer derudover ind på begreber fra det tidligere epos-forløb; mytologisk substrat, synkroni og diakroni.

I forløbet læses Sofokles’ Ødipus (prologos, 1., 2., 3. og 4. epeisodion, 1. og 2. stasimon og exodos)
Derudover arbejdes med uddrag fra Aristoteles’ Poetikken.

cirka omfang: 70 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Platon

Dette forløb har som formål at give eleverne viden om Platons (og dermed Sokrates’) overordnede filosofi. Eleverne skal efter forløbet kunne redegøre for og diskutere Platons epistemologi.  

Jf. Læreplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

I forløbet arbejder vi med:
Platons og Sokrates' afstandtagen til sofismen
Symposion som tradition,  
Pæderasti-forhold
Platons dialoger som genre
Symposion som rammefortælling

Den majeutiske metode
Menneskets doxa og episteme og sjælens anamnese med den latente episteme
Verden som dualistisk opdelt i ideer og fænomener – Platons epistemologi

Eros som længslen personificeret
Eros som mellemled og den udvalgte filosof som eneste mulige instans, der kan bevæge sit frit mellem ide og fænomen
Den sokratiske stige; kærlighed til det skønne og videnskab som den ægte skønhed. Vigtigheden af at have en lærermester
Aristofanes som person vil blive berørt i dette forløb.

I forløbet er der desuden samarbejdet indirekte med religion i forhold til sofismen og religionskritik.

Gruppearbejde, elevoplæg, læreroplæg og individuelt arbejde.  

I forløbet læser vi uddrag fra Staten og Symposion fra Kend dig selv:

Fra Staten læses ”Hulebilledet”
Vi læser fra Symposion hele værket til og med Sokrates’ tale

Perspektiverende læser vi H. C. Andersens Klokken  
Og vi ser musikvideoen til Hedwig and the angry inch: “The origin of Love”.  

Forløbet evalueres mundtligt.

cirka omfang: 80 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 mytologi

Dette forløb har som formål at sætte de antikke myter i et større og moderne perspektiv. Ved at undersøge myterne med hhv. synkrone og diakrone "briller på" undersøger, hvordan myterne har haft en påvirkning i deres eftertid.

Vi ser "Percy Jackson" som en kickstarter til forløbet i forhold til hvilke mytologiske væsener og guder, der bruges, hvilke relationer der er mellem hovedpersoner og  de mytologiske væsener/guder samt hvordan disse anvendes i den nye kontekst.
Vi læser og analyserer Hesiods Theogonien (v. 1-34 + 116-141 + 154-210 + vers 507-616 om Prometheus og Zeus) og Ovids Pygmalion + Narcissus og Ekko og ser på, hvordan myterne og deres motiver er brugt senere hen.

Vi arbejder med begreberne:
myte og mytologi
det ætiologiske
mytos/logos
Antropomorfe guder
Hybris og nemesis
Epiteter og patronymika
De tre former for myter; allusion, myten for mytens egen skyld og den bildende myte
Den mytiske tid og myternes sandhed (her læses uddrag fra Chr. Gorm Tortzens Antik mytologi)
Vi diskuterer Hesiods kvindesyn og ser på Hesiod i sammenhæng med Homer i den episke genre.

Materialer:
Hesiods Theogonien (v. 1-34 + 116-141 + 154-210 + vers 507-616 om Prometheus og Zeus) og Ovids Pygmalion + Narcissus og Ekko


cirka omfang: 30 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antik kunsthistorie

Eleverne vil i dette forløb få kendskab til den arkaiske, den klassiske og den
hellenistiske periode i græsk kunsthistorie.

Eleverne træner analyse af græsk kunst, og i denne sammenhæng ser vi på
de vigtigste stiltræk i perioderne:

det frontale standmotiv,
det arkaiske smil,
mandeløjne,
perlehår,
streng stil, 


standmotiver; frit stillingsmotiv og kontrapost,


bemaling
nøgenhed
symmetri
naturalisme/stiliseret/idealiseret udtryk

Derudover undersøger vi skulpturernes funktion: votivgaver og gravmæler.
Vi ser på græsk kunsts generelle indvirkning (fra både arkaisk, klassisk og
hellenistisk tid) på senere kunst.  

vi undersøger følgende skulpturer:
Auxerre-koren
metope med Perseus og Medusa
Dioskouroi
Kalvebæreren
Peploskoren

Karyatide
Vognstyreren
Diskopolos
Spydbæreren
Såret Niobide
Afrodite fra Knidos

Laokoon
Afrodite, Eros og Pan


Vi er i forbindelse med forløbet på en rundvisning på Glyptoteket med fokus på "køn og seksualitet i antikken".

cirka omfang: 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer