Holdet 2024 ol/3z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Janni Gram Viskum Rasmussen
Hold 2024 ol/3z (3z ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget oldtidskundskab
Titel 2 Græske og romerske myter
Titel 3 Den græske tragedie - Ødipus
Titel 4 Epos - Odysseen
Titel 5 Antikkens arkitektur og dens afsæt i efterantikken
Titel 6 Filosofi
Titel 7 Myten om Herkules

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget oldtidskundskab

Introduktion til faget oldtidskundskab

Vi tager udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og forestilling om faget, og igennem modulet kredser vi os ind på, hvad faget går ud på. Vi taler om faget som et kulturfag og taler om, hvordan sporene fra antikken kan ses i dag. Vi taler om minoisk og mykensk kultur og kigger på billeder og sætter dem i perspektiv til henholdsvis minoisk og mykensk kultur og taler, om hvordan en kultur afspejler sig i samfund, kunst og arkitektur (Linear B-tavle fra Knossos, Løveporten, Slangegudinden, vaser med blæksputtemotiv). Vi taler også om antikken OL.

(ca. 10 ns.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Græske og romerske myter

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvad bruger vi antikke myter til i dag?

Som opstart taler vi om elevernes forforståelse af, hvad en myte er, samt hvilke mytologiske væsener, de kender til. Der indsnævres fokus til græsk/romersk mytologi.
Som begyndelse læser vi uddrag af Dan Brown ”Oprindelse” (s. 100-106) om mytens funktion. Efterfølgende diskussion af, hvad en myte egentlig er for eleverne.
Vi ser "Percy Jackson" i forhold til hvilke mytologiske væsener og guder, der bruges, hvilke relationer der er mellem hovedpersoner og  de mytologiske væsener/guder samt hvordan disse anvendes i den nye kontekst.
Vi læser og analyserer nogle antikke myter (Ovids Pygmalion + Narcissus og Ekko) og ser på, hvordan myterne og deres motiver er brugt senere hen.

Vi arbejder med begreberne:
myte og mytologi
myter er plastiske størrelser
det ætiologiske
det deskriptive/det normative
succession
techné
mytos/logos
Antropomorfe guder
sofrosyne
hybris/nemesis
do ut des

Materialer:
antikke:
Ovid, "Metamorfoser": "Pygmalion" + "Narcissus og Ekko", fra "Mytemotiver i dansk litteratur", Systime

efterantikke:
Dan Brown, uddrag af "Oprindelse", 2017 (s. 100-106)
Chris Columbus, "Percy Jackson og lyntyven", 20th Century Fox, 2010 (Film)
Elsa Gress, "Oprør" (fra "Mytemotiver i dansk litteratur)
"Cyborgen i den tidlige litteratur", artikel fra Etisk Råd, Gert Balling, 2007: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/cyborgen-i-den-tidlige-litteratur
"Narcissus på Utøya", artikel fra Information, Finn Skårderud et al., 2012: https://www.information.dk/udland/2012/04/narcissus-paa-utoeya
Villy Sørensen, "Historien om Narcissos", 1986

Paideia s. 30 + 37-39 + 59-61
Som introduktion til faget taler vi om minoisk og mykensk kultur.

(ca. 150 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den græske tragedie - Ødipus

Vi læser Sofokles' Ødipus.
Der er fokus på skæbnen og den tragiske helt.
I forbindelse med læsning af græsk tragedie introduceres der til de tre store tragikere: Aischylos, Sofokles og Euripides, tragediens opbygning og Aristoteles' dramateori.

Vi arbejder med begreberne fra forløbet om græsk og romersk mytologi og tilføjer begreber, der knytter sig til den græske tragedie:

myter er plastiske størrelser
sofrosyne
hybris/nemesis
do ut des
até
Moíra
Orakelsvar
Subjektiv og objektiv skyld
prólog. párodos, episódion, stásimon, éxodos, kommos
Aristoteles dramateori: mímesis, peripeti, anagnórisis, éleos, fóbos, katarsis

Som en del af forløbet ser vi Teater2tusinds forestilling "Ødipus", som de fremfører på skolen.

Materialer:
Sofokles' Ødipus, Graff og Hjortsø-udgaven
Bo Tao Michaëlis; "Anklagerens vidne", fra bogen "Verdens 25 bedste kriminalromaner", 2001
Paideia s. 101-111 + 115-116

(130 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Epos - Odysseen

Homers Odysseen (Otto Steen Due).


Vi arbejder med 1. sang (vers 1-380), 6. sang (i fuld længde), 9. sang (i fuld længde)

Vi bygger videre på, hvad et epos er: Epiteter (prydsadjektiver), homerisk lignelse, daktylisk heksameter, patronymikon, musepåkaldelse, prooimion og formelvers (gentagelser).Vi taler om den mundtlige tradition, som eposet tilhører, og hvordan det afspejles i teksten. Vi kommer også ind på det homeriske spørgsmål.

Under læsningen vil vi beskæftige os med forholdet mellem guder og mennesker (fx do ut des), hybris/nemesis, teofani, areté/timé/kleos, det patriarkalske samfund, gæsteskikke (xenía), kønsroller og hellenere/barbarer.

Som perspektivering læser vi uddrag af "Penelopiaden", 2005 (kapitel 25 "Et stenhårdt hjerte")

Vi har læst i Paideia s. 16-29ø

(ca. 50 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Antikkens arkitektur og dens afsæt i efterantikken

Der tages udgangspunkt i eget kompendium om antikkens arkitektur og dens afsæt i efterantikken (kilder til kompendiet er oldportalen og Thiedeckes Antikkens arkitektur og dens efterliv) + power point med billeder.

Eleverne arbejder med at kunne:
- kende karakteristika for det græske tempel og kunne skelne mellem dorisk, jonisk og korinthisk orden
- kendskab til templets funktion.
- kende karakteristika for det romerske tempel og forskellen mellem det græske og romerske tempel.
- kende begreberne der anvendes til arkitekturanalyse.
- kende karakteristika for opbygningen ef henholdsvis det græske og romerske teater + amfiteater + kendskab til teatrenes anvendelse.
- kende karakteristika for basilikaer og triumfbuer.
- kendskab til antikkens afsæt i renæssancen og barokken.
- kendskab til antikkens afsæt i klassicismen.
- kendskab til antikkens afsæt ift. historicisme

Anvendt arkitektur: (slide henviser til googlesitets power points. Figur og sidetal henviser til Antikkens arkitektur og dens efterliv)
Antikke monomenter:
Græsk:
Parthenon (Dorisk)
Niketemplet (Jonisk)
Erechteion (Jonisk)
Teatret i Epidauros
Dionysosteatret i Athen
Romersk:
Maison Carrée templet  (Romersk tempel)
Pantheon (Romersk tempel)
Det romerske teater i Merida
Colosseum (amfiteater)
Kejser Konstantins triumfbue

Efterantikke monumenter:
San Andrea (fig. 52 s. 64)
Santa Susanna (fig. 54 s. 66)
Peterskirken i Rom
Propylæerne i München
Parti af Vestergade (fig. 63 s. 77)
Harsdorffs hus (fig. 65 s. 80)
Vor Frue kirke (fig. 66+67+68 s. 81-83)
Christiansborgs slotskirke (fig. 69+70 s. 84-85)
Politigården i Kbh.
Glyptoteket
Det Kongelige Teater
Høje Taastrup station
Statens museum for kunst

Links til supplerende materiale:
Assassin's Creed Odyssey, animation af Athen I klassisk tid: https://www.youtube.com/watch?v=tX8xgPV03IE&fbclid=IwAR1OWiTpbU-J79IddEiyJ2Xf9LPvczzMEPqVogXoYnt9l6qOumCkV8vih04

Ekskursion til København med besøg på Glyptoteket og lille byvandring for at kigge på det antikke afsæt i Københavns arkitektur.

(50 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Filosofi

Forløbet begynder med at se dokumentaren "Sandheden om Athens demokrati" del 1 og 2 for at give en introduktion til Athen i det 5. århundrede, herunder demokrati, perserkrigene og den peloponnesiske krig.
Herefter introduceres med en kort gennemgang af nogle af de græske naturfilosoffer (førsokratikerne) ud fra afsnittet i Paideia. Gennem en læsning af Hulebilledet og Sokrates´ forsvarstale (fra "Kend dig selv"), vil vi danne os et billede af Platon og Sokrates' filosofi, og hvordan en retssag foregik i det antikke Athen. Vi vil se på, hvilket dilemma Sokrates står i i forhold til sin anklage, hvilket forhold han har til "guden", hvilket syn han har på døden, det dualistiske, fx forholdet mellem legeme/sjæl, hvilket syn han har på begreber som retfærdighed, sandhed og det gode. Som perspektivering læses Staffeldts "Indvielsen" (1804).

- den sokratiske/dialektiske metode
- Platons idélære: fænomenernes og idéernes verden
- doxa, aporia, epistéme, elenchos
- brug af ironi
- hvordan gendriver Sokrates sine anklager
- absolutisme/relativisme
- sokrates og sofisterne
- hvorfor ender retssagen, som den gør?
- appelformer
- hvilke kneb bruger Sokrates i sin forsvarstale?
- maeutik
- fysís/nómos


"Hulebilledet" fra Kend dig selv
"Sokrates´forsvarstale" fra Kend dig selv
uddrag af Platons "Faidon" om Sokrates' død
"Indvielsen" af Schack Staffeldt (perspektivering)

Øvrige materialer:
Der læses s. 137-154 i Paideia
Dokumentar: "Sandheden om Athens demokrati" del 1 og 2. Ligger på CFU

ca. 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Myten om Herkules

Vi læser om og taler om myten om Herakles, og herefter ser vi Disneys "Herkules" (1997) og finder alle fejlene i forhold til myten. Dette danner grundlag for en diskussion af, hvorfor der er ændret i remedieringen fra myte til film.

Det lægger også op til, at vi kan genopfriske de begreber, der knytter sig til forløbet om myter fra tidligere på skoleåret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer