Holdet 2024 ol/2s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jan Falkencrone
Hold 2024 ol/2s (2s ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Odysséen - med særligt fokus på rejsen og kvinden
Titel 2 Kunstforløb - med særligt fokus på arkitektur
Titel 3 Hellener/romer - barbar
Titel 4 Demokrati
Titel 5 Det gode og det onde (filosofisk forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Odysséen - med særligt fokus på rejsen og kvinden

Læste tekster:

a. Antikke tekster:

Homér: Odysséen (v. Otto Steen Due, Kbh. 2002)
1. sang                       14,8 ns
5. sang                       16,4 ns
6. sang                       11,0 ns
9. sang v. 105-542     14,6 ns
10. sang v. 133-502   12,3 ns
Vergil: Æneiden IV, 1-85, 129-172, 296-392 (fra Thure Hastrup: Vers og prosa i antikken, Kbh. 1975)   6,2 ns

I alt 76,5 ns

b. Perspektiverende tekster:
Erik Bøgh: Forord til digtsamlingen "Noget" (1853)
Klaus Rifbjerg: Penelope på Ithaka
Henrik Nordbrandt: På vej mod Ithaka - I alt 2 ns.

Endvidere (som baggrundslitteratur): Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia (Systime 2012) pg. 6-13, 16-29.

Fokus har - ud over hvad overskriften angiver - været på epos-genrens indholdsmæssige og stilistiske kendetegn og det samfund, den afspejler. Endvidere på Homers betydning for senere litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kunstforløb - med særligt fokus på arkitektur

Anvendt litteratur:
Henrik Fich et al.: Græsk kunst (Gad 1999)
Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv (Pantheon 2007)
B. Andreasen & J. Refslund Poulsen: Paideia (Systime 2012) pg. 45-53, 93-113.

Ud over en generel introduktion til græsk kunst og arkitektur (samt nyklassicisme og fascistisk arkitektur) er flg. antikke bygningsværker gennemgået:
Akropolis (Parthenon, Erechteion, Nike-templet, Propylæerne)

Desuden er flg. bygningsværker blevet præsenteret af de enkelte elever (Powerpoint-præsentationer):

1. Triumfbuer: Konstantinbuen samt - perspektiverende - Arc de Triomphe (Paris) (Maja)
2. Antetempler: Athenernes Skatkammer (Delfi) samt - perspektiverende - Det gamle Elefanthus (Zoo, Kbh.) (Adrian & Marius)
3. Akvædukter: Pont du Gard & Segovia (Vincent)
4. Romerske templer: Maison Carrée (Nimes) samt - perspektiverende - Madeleine-kirken (Paris) (Daniel & Noah))
5. Runde bygninger: Pantheon og Colosseum samt - perspektiverende -  Royal Albert Hall (London) (Anna)

Endvidere var holdet på en kombineret byvandring i det centrale nyklassicistiske København og besøg på Glyptoteket d. 6/3.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hellener/romer - barbar

Læste tekster:
a. Antikke tekster:

af "Herodot i udvalg" (v. Thure Hastrup & Leo Hjortsø, 8. udg.):
I,1 (= pg. 7)
IV, 36-45 + VII, 32, 34-35, 45-46, 56, 60-61 (= pg. 43n-52ø)

af Tacitus: Germania (v. H.H. Lefolii 1902/1966)
Kap. 1-17

Euripides: Medea (v. Marcel Lysgaard Lech)


Perspektiverende tekster:
Karen Blixen: af "Den afrikanske farm" (1937) pg. 90-93

Forløbet fokuserede - med udgangspunkt i Medea - på modsætningen mellem den civiliserede græker/romer (og de idealer, der i egen forestilling kendetegner ham) og den vilde, "uciviliserede"/fremmede barbar. I forb.m. dramalæsningen kom vi også ind på tragediens historiske og genremæssige kendetegn  +  centrale begreber.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati

Et kort forløb med fokus på det athenske demokrati samt såvel det antikke som det moderne demokratis potentielle udfordringer i modgangstider

Antikke tekster:
Herodot: Hvilken forfatning er den bedste? (III,80-83) (i Herodots historie i udvalg - v. Thure Hastrup og Leo Hjortsø,(Gyldendal 1975) pg. 38-42)
Polyb: Statsforfatningernes kredsløb (VI,5-9) (i Græske Historikere - v. A. Kragelund (Aschehoug 1977) pg. 109-116)
Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning I - II (i Mogens Herman Hansen: Kilder til Demokratiet i Athen pg. 59-69 + 22-25 (Arnold Busck 1994)
Thukydid: Perikles' gravtale (II,34-46)  (i Græske Historikere - v. A. Kragelund (Aschehoug 1977) pg. 67-78)

Perspektiverende
Peter Møller: Vild plan om at gøre Trump til diktator har fundet vej til hans inderkreds (TV2 1/3 2025

Paideia pg. 72-73 + 75-78
Hernik Fich et al (Gad 1999): Græsk Kunst pg. 65-68 + 142-143 samt 148-149
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det gode og det onde (filosofisk forløb)

Læste tekster:

Antikke tekster:
1. Cicero: 1. stoiske paradoks (fra Romersk antologi v. Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanum 2006, side 45-50)  4 ns
2. Platon: Sokrates' forsvarstale (fra Udvalg af Platons skrifter v. Otto Foss, Reitzel 1969. side 38-45 + 55-61)  15 ns
3. Platon: Staten, 7. bog (v. Hans Ræder 1934/35 - 6. oplag Kbh. 1991, side 264-272) (Hulebilledet)  10 ns

I alt 29 ns

b. Perspektiverende tekster:
Keld B.Jessen: Filosofi. Fra antikken til vor tid (Systime 1999, side 51-53)   3 ns.
Peter Thielst: :Godt og ondt (fra "Det gode. Etik & moral" (Det lille Forlag. Frederiksberg 1997
Peter Sandøe: Etik og prioritering (fra "Livskvalitet og etisk prioritering" (NNF 1992)

Endvidere er i Paideia læst pg. 137-150.

Forløbet har bestået af en generel indføring i græsk filosofi på basis af Paideia. Derudover har der været fokus på Sokrates-skikkelsen med inddragelse af centrale begreber som ironi, analogi, daimon, majeutik, dialog, doxa, aporea og epsiteme etc. Desuden er klassen blevet introduceret til idé-læren. Endvidere har der været nedslag i stoicismen repræsenteret ved Ciceros 1. stoiske paradoks
.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer