|
Titel
9
|
FF: Familie og identitet
Dette forløb har fokus på de tre samfundstyper, herunder hvad der kendetegner hver af perioderne samt hvad der fører til overgange mellem dem. Forløbet har i høj grad haft fokus på, hvordan ændrede forhold ift. individ, familie, teknologi, menneskesyn mm. har ført til ændringer i samfundets overordnede struktur. Gennem arbejdet med både kvalitative og kvantitative kilder, har eleverne fået forskellige perspektiver på forhold i fortidens samfund.
# Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
# Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
# Anvendt materiale:
- Madsen et al. (2015); KS-bogen, s. 8-29
- Maleri: Ole Worm med familie (1647)
- Reimick et al. (2011); Kultur og samfund, s. 41-46
# Kilder (skriftlige kilder foreligger digitalt):
- Andel forældrepar, der flyttede fra hinanden efter familietype (tabel, KS-bogen s. 27)
- Karoline Graves om arrangering af ægteskab (ca. 1921)
- Rektor Tauberts valg af ægtefælle (1774)
- Det årligt antal viede, gennemsnit 1880-1889 (tabel, KS-bogen s. 16)
- Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1887
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
- En kvindes dag. Tegneserie fra Kvinde kend din krop (1975)
# Fagbegreber i fokus:
- Historieskabt / historieskabende
- Kildekritik
- Årsagssammenhæng
- Periodisering
- Brud / kontinuitet
- Aktør / struktur
# Nøgleord i temaet
- Det traditionelle samfund
- Det moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Identitet / identitetsdannelse
- Storfamilie / kernefamilie
- Stændersamfund / samfundsklasser
- Traditioner / normer
- Kvindesyn / børnesyn
- svangerskab og abort
- kvindelig valgret
- kvindekamp og kønsroller i 1960'erne og 1970'erne
- Rettigheder
- Landbrug
- Religion
- Industrialisering
- Urbanisering
- Globalisering
- Individualisering
Samfundsfag:
I samfundsfag har vi set på familien og identitet. Vi har beskæftiget os med hvordan vi socialiseres og hvilke forskellige familietyper man kan tale om. Vi har haf flere teoretikere i spil herunder A. Giddens, T. Ziehe, Goffman og Bourdieu. Vi har specifitk beskæftiget os med hvordan individet agerer i det senmoderne samfund og hvordan det påvirker familien
Begrebsliste:
Traditionelt-, moderne- og senmoderne samfund
Myren, sneglen og kamæleonen
Familietyper
Teamfamilie, patriarkalsk familie, svingdørsfamilie, socialt akvarium
A. Giddens
Senmoderne samfund
Individualisering
Refleksivitet
Udlejring af sociale relationer
Opløsning af tid og rum
Ekspertsystemer
Goffman
Face
Setting
Backstage
Frontstage
P. Bourdieu
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
Habitus
Felt
T. Ziehe
Ontologisering
Subjektivisering
Potensering
Formbarhed
Socialisering
Primær-, sekundær-, tertiær
'Multisocialisering
Dobbeltsocialisation
Religion
Forløbet har haft fokus på religionens funktion og rolle i det senmoderne samfund.
Med afsæt i undersøgelse af religionens betydning i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, har vi undersøgt religionens funktion, primært ud fra et religionssociologisk perspektiv. Vi har arbejdet med religionssociologiske teorier om, hvorfor man bliver religiøs (deprivationsteorien, socialisationsteorien, søgen efter mening og tilknytning samt teorien om rationelle valg). Eleverne har lavet analyser af fiktive cases. Senere har vi arbejdet med konversion.
Vi har set på religionernes syn på køn og undersøgt nutidig problemstilling ift. håndtryksagen i Den danske folkekirke og perspektiveret til sidste års arbejde med tørklædedebatten i islam.
Tekster:
Grundbogen til Religion C:
Vi har genlæst kapitlet om Religion i det senmoderne samfund https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280
Vi har læst kapitlet om religionsfaglige discipliner med fokus på religionssociologi og teorier om religiøsitet og cases (hele afsnittet) https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=196
Vi har set Religionsnørdens introduktion til Islam på Youtube som repetition https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA
Vi har løbende arbejdet med grundbegreber og i dette forløb haft fokus på konversion og Rambos model. https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=143
Vi har arbejdet med reinkarnation i folkekirkekristendom og læst et debatindlæg af Merete Ørskov i Præsteforeningens blad: Hav en god reinkarnation! Eller: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå? fra 11. november 2011
Vi har læst om islam og kristendom i Sådan forholder religionerne sig til køn på Religion.dk https://www.religion.dk/tvaerreligiost/sadan-forholder-religionerne-sig-til-kon
og uddrag af Paulus første brev til korintherne 1.Kor 14,33-37
Kernestof
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid̶
- religionsfaglige metoder-
Vigtige begreber:
Den religiøse aktør
genfortryllelse
afsekularisering
minimalisme og maksimalisme
polarisering
pluralisme
synkretisme
eklekticisme
medialisering
deprivationsteori (socialt, økonomisk, etisk, organisk)
socialisationsteori (primær/sekundær)
søgen efter mening
teorien om rationelle valg
Rambos teori
Overgangsritual
|