|
Titel
2
|
Kommunalvalg, demokrati og magt
Første del af forløbet omhandler kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 med fokus på kommunalvalget i Høje-Taastrup Kommune. Derefter arbejder med vi demokratiforståelser, magt, valgmåder og det danske politiske system, EU og menneskerettigheder.
Aktiviteter:
- stort vælgermøde på skolen med politikere fra HTK og regionen.
- besøg af Martin Lidegaard til et oplæg om udenrigs-, klima- og uddannelsespolitik
Kernestof:
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Særlige fokuspunkter:
Eastons model, den parlamentariske styringskæde
Fordelingspolitik, værdipolitik
Styreformer
Grundloven, rettigheder/pligter, statsborgerskab/medborgerskab
Globalisering (politisk, økonomisk, kulturelt)
Demokratiforståelser: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati
Demokratiformer: direkte demokrati, repræsentativt demokrati
Magt: Direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, den institutionelle magt
Magtens tredeling: den lovgivende, den udøvende og den dømmende
Parlamentarisme, Folketingsvalg, spærregrænsen, regeringsdannelse
Valgmetoder: forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Lovgivningsprocessen
Medier og politisk meningsdannelse: effektteorier kort (kanyle, opninionleder, markedsteorien). Medierne som den fjerde statsmagt. Spin og framing.
Kommuner/regioner/stat/EU
Kommunalvalget 2025 med fokus på Høje-Taastrup Kommune
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
EU: Forordninger og direktiver (lovgivning), historisk udvikling (fra Kul og Stål til fælles marked til udenrigs- og sikkerhedspolitik), Europa-Parlamentet, Europa-kommissionen, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, EU-domstolen. Udfordringer: social dumping (den frie bevægelighed), velfærdsturisme (den frie bevægelighed). Centrale EU-aktuelle emner: Danmarks formandskab
I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
|