Holdet 2p Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Nanna Hvenegaard Larsen
Hold 2025 Sa/2p (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge, identitet og mistrivsel i det senmoderne
Titel 2 Kommunalvalget, demokratiet og magten
Titel 3 Sociale og kulturelle forskelle
Titel 4 Er den danske velfærdsstat under pres?
Titel 5 FV26, partierne og vælgerne
Titel 6 Danmarks økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge, identitet og mistrivsel i det senmoderne

Kernestof fra læreplanen:
- identitetsdannelse og socialisering

Materiale
Grundbog (kerne):
Skov, mf.fl: Samf på B (ibog), Forlaget Columbus.
Link: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Afsnit:
- 2.1 Individ og samfund - hvordan formes vi som mennesker?
- 2.2 Det senmoderne samfund - fire bud på samfundsdiagnoser (OBS: kun Giddens, Ziehe og Rosa)
- 2.3 Sociale medier - hvordan påvirkes du?
- 2.4 Køn - et begreb under forandring

Supplerende materialer:
- Artikel: Alberte på 20 ("jeg tror ikke, jeg er god nok") https://www.dr.dk/levnu/alberte-paa-20-jeg-tror-ikke-jeg-er-god-nok
- Dokumentar: Alexander er en fiasko https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers_-alexander-er-en-fiasko_239852
- Udvalgt statistik fra: Børns vilkår & Trygfonden, Krop, køn og digital adfærd 2021
- Udvalgt statistik fra "den mentale sundhedsprofil", år 2022
- Dokumentar: Frey er faktisk non-binær (DR.dk/tværs)
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-10-22-snapchat-er-elevernes-yndlingsaktivitet-efter-skole-men-snap-map-og-story-har-en-bagside

Særlige fokuspunkter:
Samfundstyperne (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund)
Socialisering (primær, sekundær, tertiær, dobbeltsocialisering), samt normer, sanktioner og social kontrol
Social rolle, Erving Goffman (face, frontstage, backstage, indtryksstyring) rollekonflikt
Sociale medier, Sherry Turkle
Kønsidentitet, Judith Butler + det biologiske køn, det seksuelle køn og det sociale køn
Anthony Giddens: aftraditionalisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tillid til eksperter
Thomas Ziehe: formbarhed, kulturel frisættelse, individualisering, de tre orienteringsmekanismer: subjektivisering, potensering, ontologisering

I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kommunalvalget, demokratiet og magten

Første del af forløbet omhandler kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 med fokus på kommunalvalget i Høje-Taastrup Kommune. Derefter arbejder med vi demokratiforståelser, magt, valgmåder og det danske politiske system, EU og menneskerettigheder.

Aktiviteter:
- stort vælgermøde på skolen med politikere fra HTK og regionen.
- besøg af Martin Lidegaard til et oplæg om udenrigs-, klima- og uddannelsespolitik

Materiale
Grundbog (kerne):
Skov, mf.fl: Samf på B (ibog), Forlaget Columbus.
Link: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Afsnit:
- 4.1 Politik - hvad er det?
- 4.2 Hvordan kan et demokrati se ud?
- 4.3 Magt (minus 'afsnittet det danske retssystem')
- 4.4 Folketingets rolle og position - den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling
- 4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører
- 4.6 Medier og politisk meningsdannelse
- 4.7 afsnit: 'EU - et kort historisk rids', 'Hvem gør hvad i EU', 'Den frie bevægelighed, velfærdsturisme og social dumping'
- 4.8 Menneskerettigheder i en globaliseret verden.  

Sørensen & Broholm: Byrådet (ibog), Forlaget Columbus
Link: https://byrådet.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Kapitel:
- 1. Hvad rager kommunen og byrådet mig?
- 2.0 Byrådsvalget
- 3. Hvorfor deltage i byrådsarbejdet?
- 5.2 Geografi og valg af standpunkt

Supplerende materialer:
- HTK som case under kommunalvalget: https://www.htk.dk/politik/byraad-og-udvalg/byraadet
- HTK som case under kommunalvalget: https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer/politikker-vedtaget-af-byraadet
- Lov om organdonation: https://www.sst.dk/da/Organdonation/Ny-lov-om-organdonation
- Demokratianalysen 2024: https://duf.dk/wp-content/uploads/Demokratianalysen_2024_-_final_version_PDF.pdf
- Medborgerskabsprøve: https://medborgerskabsproeve.com
- Indfødsretsprøve: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-26-tag-den-nye-indfoedsretsproeve-her
- DR Explainer om vejen til dansk statsborgerskab: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114
- Lovgivningsprocessen: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
- https://www.borgerforslag.dk
- Valgresultat KV25: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater/hoeje-taastrup?mapDisplayType=party
- Hvad bestemmer EU (FT): https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_mbwh6b0m?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mbwh6b0m&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
- EU's historie (FT): https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_3ee6jkkd?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_3ee6jkkd&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
- Hvordan lovgiver EU (FT): https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_mxef7ebd?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mxef7ebd&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
- EU-formandskab: https://www.eu.dk/da/temaer/eu-formandskab
- FN's verdenserklæring om menneskerettigheder (Amnesty): https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/
- DR: Støjberg frygter katastrofe i 2096: https://www.dr.dk/nyheder/politik/stoejberg-frygter-katastrofe-i-2096


Kernestof:
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Særlige fokuspunkter:
Eastons model, den parlamentariske styringskæde
Fordelingspolitik, værdipolitik
Styreformer
Grundloven, rettigheder/pligter, statsborgerskab/medborgerskab
Globalisering (politisk, økonomisk, kulturelt)
Demokratiforståelser: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati
Demokratiformer: direkte demokrati, repræsentativt demokrati
Magt: Direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, den institutionelle magt
Magtens tredeling: den lovgivende, den udøvende og den dømmende
Parlamentarisme, Folketingsvalg, spærregrænsen, regeringsdannelse
Valgmetoder: forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Lovgivningsprocessen
Medier og politisk meningsdannelse: effektteorier kort (kanyle, opninionleder, markedsteorien). Medierne som den fjerde statsmagt. Spin og framing.
Kommuner/regioner/stat/EU
Kommunalvalget 2025 med fokus på Høje-Taastrup Kommune
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
EU: Forordninger og direktiver (lovgivning), historisk udvikling (fra Kul og Stål til fælles marked til udenrigs- og sikkerhedspolitik), Europa-Parlamentet, Europa-kommissionen, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, EU-domstolen. Udfordringer: social dumping (den frie bevægelighed), velfærdsturisme (den frie bevægelighed). Centrale EU-aktuelle emner: Danmarks formandskab

I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociale og kulturelle forskelle

Forløbet har været todelt, hvor vi har startet med at undersøge sociale forskelle Danmark med fokus på social arv. Dernæst har vi arbejdet med integration og invandring.

Materiale
Grundbog (kerne):
Skov, mf.fl: Samf på B (ibog), Forlaget Columbus.
Link: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Afsnit:
- 3.1 Social ulighed - er alle lige i Danmark?
- 3.2 Kulturelle mønstre - hvad betyder den voksende invandring for Danmark?

Supplerende materiale:
- "Historien om Jimmi", Blok på bistand
- Kasper Madsbøll Christensen (11/12 2022): ”Hvordan kommer dit liv til at se ud? Det bestemmer dine forældres baggrund – næsten”. DR.dk. Link:  https://www.dr.dk/p3/hvordan-kommer-dit-liv-til-se-ud-det-bestemmer-dine-foraeldres-baggrund-naesten
- Statistik fra: Arbejdernes Erhvervsråd (november 2019): ”Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse”. https://www.ae.dk/analyse/2023-02-faerre-boern-af-ufaglaerte-faar-en-uddannelse-men-saerlige-uddannelsestilbud-vinder
- Dorte Plechinger (13/2 2023): ”Den sociale arv tynger igen”. Uddannelsesbladet:  https://uddannelsesbladet.dk/artikel/den-sociale-arv-tynger-igen
- DR-artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-er-kun-blevet-vaerre-siden-80erne-fattige-danskere-doer-flere-aar-foer-deres
- DST: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet: https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54411
- EU og kønskvoter: https://www.eu.dk/da/politikker/oevrige-politikker/ligestillingpolitik/eu-og-koenskvoter
- Liberal Alliance om kønskvoter: https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/koenskvoter/
- Radikales udlændingepolitik: https://www.radikale.dk/politik/vi-mener/udlaendinge/
- Danmarksdemokraternes udlændingepolitik: https://danmarksdemokraterne.dk/forside/udlaendingepolitik/
- DST: Indvandrere i Danmark 2025: https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=54707
- Uddrag af 'Debatten. en ny udlændingepolitik' (DR.dk)

Særlige fokuspunkter
Homogent samfund, multietnisk samfund
Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration, segregation
Indvandrer, efterkommer, asylansøger, flygtning
Dobbeltsocialisering
Axel Honneths anerkendelsesteori (den private sfære, den solidariske sfære og den retslige sfære)

Klasseteori: Karl Marx (den kapitalistiske samfundsindretning, klassesamfund)
Pierre Bourdieus teori om habitus, økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital
Ulighed/lighed, formel lighed, chancelighed, resultatlighed, den ”nye” ulighed
Social arv, social mobilitet, mønsterbrydere
Ligestilling mellem køn, formel ligestilling, reel ligestilling, ligebehandlingsloven og kønskvoter
Struktur/aktør

Kernestof fra læreplanen:
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er den danske velfærdsstat under pres?

Kernestof fra læreplanen:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Materiale
Grundbog (kerne):
Skov, mf.fl: Samf på B (ibog), Forlaget Columbus.
Link: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Afsnit:
- 5.1 Politiske ideologier
- 5.2 Velfærdsmodeller - hvem skal levere velfærden?
- 5.3 Den danske velfærdsmodels udfordringer
- 5.4 Velfærdsstatens fremtid

Supplerende materiale:
- https://www.vucdigital.dk/samf_velfaerdsmodeller/velfaerdstrekant_let.html
- https://www.vucdigital.dk/samf_velfaerdsmodeller/trekant.html
- Citater og uddrag fra forskellige partiers partiprogrammer for at spotte ideologien bag
- Enhedslistens velfærdspolitik
- Liberal Alliance: Velfærd | Liberal Alliance
- Dansk Erhverv: ”Baggrundsnotat: Velfærd under pres”. (Udvalgte statistikker)
- Jens Baes-Jørgensen, KL: ”Knap 8 ud af 10 forventer velfærd, der bliver meget svær at leve op til”.
- Reformkommissionen: ”Her er de fem største udfordringer for Danmark”. Altinget.  
- Jonas Ingvardsen: ”Her er Alex Vanopslags velfærdssamfund 2.0: Find din police frem”. Berlingske.
- Mandag Morgen: ”Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark”.
- Ulla Moth-Lund Christensen (2023): ”Privatisering af velfærden er ingen mirakelkur”. HK.

Særlige fokuspunkter:
Ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme
Fordelingspolitik, værdipolitik, højreorienteret, venstreorienteret
Velfærdsstatsmodeller: den universelle, den residuale, den selektive
Stat/marked/civilsamfund (velfærdstrekanten)
Velfærdsstat / konkurrencestat
Interne og eksterne klemmer (udfordringer): individualisering- og forventningsklemmen, krævermentalitet og rettighedstænkning, den demografiske udvikling (og ældrebyrden), integration (som klemme eller løsning), globalisering, brain drain/gain, EU-klemme
Brugerbetaling, udlicitering og privatisering (løsninger på velfærdsstatens udfordringer), forøgelse af arbejdsudbuddet, indkomstafhængige ydelser

I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FV26, partierne og vælgerne

Kernestof fra læreplanen:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Materiale
Grundbog (kerne):
Skov, mf.fl: Samf på B (ibog), Forlaget Columbus.
Link: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Afsnit:
- 6.1 Partier i forandring
- 6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om parti­adfærd
- 6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel
- 6.4 Minerva-modellen

Supplerende materiale:
- Kandidattest: https://www.altinget.dk/kandidattest/FT26/kandidattest
- Genstart: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/mettes-valg-11802650051 (elverne valgte en række episoder)
- Partiportrætter: https://www.dr.dk/feature/partier
- 2. Digital øvelse: fordelingspolitik
- 3. Digital øvelse: værdipolitik
- TV2: Store bededag: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-14-regeringen-vil-afskaffe-en-helligdag-givetvis-store-bededag
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/sammenlign-hvad-partierne-mener-om-de-vigtigste-valgtemaer

Særlige fokuspunkter:
Fordelingspolitik, værdipolitik
Meningsmåling
Det klassiske firepartisystem (og kort om den efterfølgende udvikling af partisystemet)
Minervamodellen

Partiadfærd: Klasseparti, catch all-partier, enkeltsagsbaserede partier/issue-parti, markedspartier
Modeller: Downs’ medianvælgerteori/model, Molins model (interesse- og ideologifaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor), Kaare Strøm (policy-seeking, office- seeking, vote-seeking).

Vælgeradfærd: Kernevælger, marginalvælger, fra class-voting til issue-voting, højre-venstre-skala, blokpolitik (rød, blå, midterblok)
Tre teorier om vælgeradfærd: parti-identifikationsmodel, rational choice, den sociologiske model, nærheds- og retningsmodellen,

I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks økonomi

Kernestof fra læreplanen:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
- arbejdsmarkedsforhold.

Materiale
Grundbog (kerne):
Skov, mf.fl: Samf på B (ibog), Forlaget Columbus.
Link: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Afsnit:
- 7.1 Hvad er økonomi?
- 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne
- 7.3 Samfundsøkonomiske mål
- 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien?
- 7.5 EU og økonomisk politik – hvem kan egentlig gøre hvad?
- 7.6 Den offentlige sektor – hvor kommer pengene fra, og hvad bruges de til?
- 7.7 Globaliseringen – hvad betyder den for dansk økonomi?

Supplerende materiale:
- Det økonomiske kredsløb: https://www.vucdigital.dk/samf_okokreds/okosystem.html
- Økonomisk redeførelse (efterår 2025): ekonomisk redegoerelse august 2025 web a 1.pdf
- Statistik fra DST: økonomisk vækst, inflation, bæredygtighed, arbejdsløshed, betalingsbalancen, de offentlige finanser, ulighed
- https://nyheder.tv2.dk/2025-04-17-nationalbanken-saenker-renten-igen
- DR.dk explainer: Hvad er en overenskomst?: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-overenskomst_362074

Særlige fokuspunkter:
Mikro- og makroøkonomi
Markedsøkonomi/planøkonomi/blandingsøkonomi
Udbud, efterspørgsel, markedsligevægt, markedsmekanismen
Bruttonationalproduktet (BNP)
Det økonomiske kredsløb, højkonjunktur, lavkonjunktur, økonomisk vækst, produktivitet
De økonomiske mål: økonomisk vækst (BNP), lav og stabil inflation, balance på betalingsbalancen, lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse (lige fordeling af indkomsterne, bæredygtig udvikling, balance på de offentlige finanser)
Arbejdsløshed: konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, arbejdsudbud
Flexicurity, overenskomst
Økonomiske styringsredskaber: finanspolitik (ekspansiv, kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv, kontraktiv),), strukturpolitik med fokus på arbejdsmarkedspolitik (stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi)
EU: EU’s indflydelse på pengepolitik, valutapolitik, finanspolitik
Globalisering: interdependens, outsourcing, globaliseringsoptimister og -pessimister

I forløbet har følgende af de faglige mål været i spil:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer