Holdet 2n Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2n Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Hasse Heckmann, Lisa Ege Biering
Hold	2025 Sa/2n (2n Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Køn og ligestilling
Titel 2	2. Kommunalvalg, demokrati og magt
Titel 3	3. Identitet og ulighed i det senmoderne samfund
Titel 4	4. Økonomi og bæredygtighed
Titel 5	Eksamen og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Køn og ligestilling Dette forløb har temaet køn og ligestilling. Det afsluttes med, at eleverne udarbejder og præsenterer en synopsis på baggrund af en bilagssamling. Eleverne arbejder med politikområder som øremærket barsel og ligestilling på arbejdsmarkedet, som skiller vandene kulturelt og kønspolitisk. Vi ser i den forbindelse nærmere på aktuelle samfundsdebattørers holdninger til køn. Vi undersøger: - hvordan den danske lovgivning om køn er udformet - Hvad kønsroller og kønsrollemønstre er - Forskellige syn på/teorier om køn (biologisk determinisme, køn som social konstruktion, diskurser om køn) - Køn i et aktør/struktur-perspektiv - Økonomisk ligestilling - Feminismebølgerne - De klassiske ideologiers perspektiv på køn - Hvordan kvinder og mænd er repræsenteret ved valg, og diskuterer, om det er et problem. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. - politiske ideologier og skillelinjer - demokrati samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold	Kernestof: 01_Intromodul til samfundsfag B.pptx description 1.2: Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller \| LUK SAMFUNDET OP! Kønsrollemønsteret \| LUK SAMFUNDET OP! Globalis: Indeks for skævfordeling mellem køn (på tværs af lande) Ligestillingsloven Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier \| KØN OG LIGESTILLING 03_Køn og arbejdsmarked.pptx description Debatten: Mere barsel til far? Undersøgelse: Øremærket barsel til mænd virker Artikel - Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen.docx Ny forskning: Pædagoger skal gøre op med kønsstereotyper i børnehaven Kønskonservatisme.pptx description Arbejdsspørgsmål - kønskonservatisme description Som lektie til i dag skal I se en video om de klassiske ideologier. Videoen er på denne side: 3. Partier og ideologier \| SamfNU C Modul 8: Tilfældige grupper 2.n Modul 8 - Arbejdspapir : Sammenligning af Liberal-feminisme, Kønskonservatisme og Socialistisk feminisme Modul 8 - Præsentation Liberalfeminisme.pptx description Afsnit om liberalfeminisme (s. 172 i Køn og Ligestilling, 2. udg.) Modul 9 - Arbejdspapir: Sammenligning af Liberal-feminisme, Kønskonservatisme og Socialistisk feminisme Præsentation: Modul 9 - Socialistisk feminisme.pptx Modul 8 og 9: Tilfældige grupper 2.n Afsnit om socialistisk feminisme (s. 174 i Køn og ligestilling) Arbejdspapir: Socialisering Arbejdspapir: Kønsroller Arbejdspapir: Ideologier Arbejdspapir: Kønsroller og kønsrollemønstre GRUPPER Guide til synopsis Synopsis: Ligestilling mellem kønnene i Danmark Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen Repetition: Sammenligning af Liberal-feminisme, Kønskonservatisme og Socialistisk feminisme Gode råd til synopsis-eksamen Opgave om socialisering (2.N) I skal møde i jeres stamklasse kl 10.00, hvor der vil være registrering af fremmøde og aflevering af mobiltelefoner. Dernæst går vi samlet til auditoriet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

2. Kommunalvalg, demokrati og magt

FORLØBET FALDER I TO DELE:
- Første del af forløbet omhandler kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 med fokus på kommunalvalget i Høje-Taastrup Kommune.
- Derefter arbejder vi med demokratiforståelser, magt, valgmåder og det danske politiske system og Den Europæiske Union (EU)

AKTIVITETER:
- Stort vælgermøde på skolen med politikere fra HTK og regionen.
- Besøg af Martin Lidegaard til et oplæg om udenrigs-, klima- og uddannelsespolitik

KERNESTOF:
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- Eastons model, den parlamentariske styringskæde
- Molins model og partiadfærd
- Fordelingspolitik overfor værdipolitik
- Styreformer
- Grundloven, rettigheder/pligter, statsborgerskab/medborgerskab
- Globalisering (politisk, økonomisk, kulturelt)
- Demokratiforståelser: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati
- Demokratiformer: Direkte demokrati overfor repræsentativt demokrati
- Magtformer: Direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, den institutionelle magt
- Magtens tredeling: Sen lovgivende, den udøvende og den dømmende
- Parlamentarisme, Folketingsvalg, spærregrænsen, regeringsdannelse
- Valgmetoder: forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Lovgivningsprocessen
- Medier og politisk meningsdannelse: Effektteorier kort (kanyle, opninionleder, markedsteorien). Medierne som den fjerde statsmagt. Spin og framing.
- Kommuner/regioner/stat/EU
- Kommunalvalget 2025 med fokus på Høje-Taastrup Kommune

- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
--- EU: Forordninger og direktiver (lovgivning), historisk udvikling (fra kul og stål til fælles marked til udenrigs- og sikkerhedspolitik), Europa-Parlamentet, Europa-kommissionen, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, EU-domstolen.
--- Udfordringer: social dumping (den frie bevægelighed), velfærdsturisme (den frie bevægelighed).
---- Centrale EU-aktuelle emner: Danmarks formandskab

I FORLØBET HAR FØLGENDE AF DE FAGLIGE MÅL VÆRET I SPIL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Synopsistræning 2: Kommunalvalg, demokrati og magt	15-01-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Identitet og ulighed i det senmoderne samfund FORLØB: IDENTITET OG SOCIAL ULIGHED I DET SENMODERNE SAMFUND - Hvordan formes vores identitet – og hvorfor er ulighed svær at bryde? Læringsmål: • Hvad påvirker identitetsdannelsen i det senmoderne samfund? • Hvordan former familie, kultur og sociale medier individets selvforståelse? • Hvordan hænger identitet, social ulighed og social arv sammen? • Hvorfor er social ulighed steget i Danmark – og hvilke forklaringer findes der? • Hvordan kan samfundet mindske ulighed og styrke individets livschancer? Forløbets indhold og centrale problemstillinger: I forløbet har vi undersøgt, hvordan individets identitet formes i samspillet mellem sociale strukturer og individuelle valg i det senmoderne samfund. Forløbet har taget udgangspunkt i følgende centrale spørgsmål: Samfundsudvikling og identitet • Hvad kendetegner udviklingen fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund? • Hvordan beskriver Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Hartmut Rosa det senmoderne samfund? • Hvordan påvirker individualisering, frisættelse og acceleration unges oplevelse af pres og usikkerhed? • Hvordan kan fremmedgørelse og social acceleration forklare mistrivsel? Socialisering og familie • Hvad er socialisering, dobbeltsocialisering og multisocialisering? • Hvordan har familietyper udviklet sig i Danmark? • Hvilken betydning har familien for identitetsdannelse og livschancer? • Hvad viser statistikker fra Danmarks Statistik om udviklingen i husstande og familier? Kultur og national identitet • Hvordan påvirker kultur individets identitet? • Hvordan kan mødet mellem jeg-kultur og vi-kultur skabe “os og dem”? (Thomas Hylland Eriksen) • Hvad betyder det, at nationen er et “forestillet fællesskab”? (Benedict Anderson) • Hvilken rolle spiller anerkendelse for identitet og integration? (Axel Honneth) Identitet og sociale medier • Hvordan påvirker sociale medier selvfremstilling og identitet? • Hvad betyder frontstage, backstage og middle region? (Goffman og Meyrowitz) • Hvordan kan teknologi både forbinde og fremmedgøre? (Sherry Turkle) Social ulighed og social arv • Hvad er social ulighed, og hvordan måles den? • Hvad er forskellen på formel lighed, chancelighed og resultatlighed? • Hvordan forklarer Karl Marx, Pierre Bourdieu og nyere teorier den “nye ulighed”? • Hvad er social arv og social mobilitet? • Hvorfor er den sociale arv svær at bryde – selv i et velfærdssamfund? • Hvilke ideologiske bud findes der på bekæmpelse af ulighed? Kernestof: Sociologi • Identitetsdannelse og socialisering • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på sociale medier • Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark • Social ulighed og mobilitet Politik • Politiske ideologier og deres syn på ulighed og lighed Metode • Analyse af statistisk materiale (Danmarks Statistik) • Anvendelse af sociologiske modeller og teorier • Empirisk analyse (fx dokumentar og cases) Faglige mål: I forløbet har vi arbejdet med at: • Anvende og kombinere viden fra sociologi og politik til at undersøge aktuelle samfundsproblemer • Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • Anvende centrale begreber og teorier (Giddens, Ziehe, Rosa, Marx, Bourdieu m.fl.) • Analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge mundtligt og skriftligt • Inddrage statistik og dokumentation i faglige diskussioner Vigtigste kernebegreber: Det senmoderne samfund • Senmoderne samfund • Individualisering • Refleksivitet (Giddens) og underbegreber. • Kulturel frisættelse (Ziehe) og underbegreber. • Social acceleration (Rosa) og underbegreber. • Fremmedgørelse • Struktur og aktør (Giddens) Identitet og socialisering • Identitet / identitetsdannelse • Socialisering (primær og sekundær) • Dobbeltsocialisering • Multisocialisering • Familietyper Kultur og integration • Kultur (værdier og normer) • National identitet • “Os og dem” • Ren identitet / bindestregsidentitet • Anerkendelse (Honneth) Sociale medier • Frontstage / backstage (Goffman) • Middle region (Meyrowitz) • Selvpræsentation Social ulighed • Social ulighed • Formel lighed / chancelighed / resultatlighed • Klasse (Marx) • Kapital (økonomisk, kulturel, social) (Bourdieu) • Habitus • Social arv • Social mobilitet
Indhold	Kernestof: 1. Hvad er socialisering? 2.5: Kulturelle forskelle og identitet \| LUK SAMFUNDET OP! National identitet \| LUK SAMFUNDET OP! "Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen \| LUK SAMFUNDET OP! Anerkendelse - Axel Honneth \| LUK SAMFUNDET OP! 3.2 Kulturelle mønstre – hvad betyder den voksende indvandring for Danmark? \| SAMF PÅ B Lektie: GIDDENS OG ZIEHE: Arbejdspapir: Det senmoderne samfund Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet \| SAMF PÅ B DRTV - Tværs: Alexander er en fiasko Sherry Turkle – tager teknologien magten over os? Social ulighed – er alle lige i Danmark? + Klassesamfundet – en teori om social ulighed Den ”nye” ulighed Social arv – og hvorfor den er svær at bryde?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Økonomi og bæredygtighed FORLØB: ØKONOMI OG BÆREDYGTIGHED Hvordan fungerer økonomien – og hvordan kan vi skabe vækst, velfærd og bæredygtighed? I forløbet har vi arbejdet med grundlæggende samfundsøkonomi og bæredygtighed. Vi har undersøgt, hvordan økonomien hænger sammen, hvordan markedet fungerer, og hvordan staten kan forsøge at styre økonomien gennem økonomisk politik. Forløbet har taget udgangspunkt i følgende centrale spørgsmål: Økonomi og markedet • Hvad er økonomi, og hvorfor handler økonomi om prioritering af knappe ressourcer? • Hvordan fungerer udbud, efterspørgsel og markedsligevægt? • Hvad er markedsmekanismen? • Hvad er forskellen på markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi? • Hvilke styrker og begrænsninger har det frie marked? • Hvorfor griber staten ind i økonomien? Det økonomiske kredsløb og konjunkturer • Hvordan hænger husholdninger, virksomheder, staten, den finansielle sektor og udlandet sammen i økonomien? • Hvad viser det simple og det udvidede økonomiske kredsløb? • Hvad er højkonjunktur og lavkonjunktur? • Hvordan påvirker konjunkturer arbejdsløshed, inflation og økonomisk vækst? Samfundsøkonomiske mål • Hvilke mål forsøger politikerne at styre økonomien efter? • Hvorfor er økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabil inflation og balance på betalingsbalancen centrale mål? • Hvordan kan der opstå målkonflikter mellem de samfundsøkonomiske mål? • Hvordan indgår bæredygtig udvikling som et samfundsøkonomisk mål? Økonomisk politik • Hvordan kan staten bruge finanspolitik til at påvirke økonomien? • Hvad er forskellen på ekspansiv og kontraktiv finanspolitik? • Hvad er multiplikatoreffekten? • Hvordan påvirker pengepolitik og rente forbrug, investeringer og inflation? • Hvad betyder valutapolitik, devaluering, revaluering og fastkurspolitik? • Hvorfor har Danmark begrænset penge- og valutapolitisk selvstændighed? • Hvordan kan strukturpolitik bruges til at styrke arbejdsudbud, konkurrenceevne og vækst? • Hvad er forskellen på keynesianisme og neoklassisk teori/monetarisme? EU, arbejdsmarked og offentlig sektor • Hvordan påvirker EU Danmarks økonomiske politik? • Hvad er ØMU’en, ECB og Stabilitets- og Vækstpagten? • Hvad er den danske model og flexicurity? • Hvad er forskellen på stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien? • Hvordan kan skattepolitik påvirke arbejdsudbud og omfordeling? • Hvilke opgaver løser staten, regionerne og kommunerne? • Hvor kommer det offentliges indtægter fra, og hvad bruges de offentlige udgifter på? Globalisering og bæredygtig økonomi • Hvordan påvirker globalisering dansk økonomi, arbejdsmarked og konkurrenceevne? • Hvilke muligheder og udfordringer skaber eksport, outsourcing og international arbejdsdeling? • Hvad er forskellen på globaliseringsoptimister og globaliseringspessimister? • Hvorfor er økonomi og klima tæt forbundet? • Hvilke tre veje til et bæredygtigt samfund har vi arbejdet med? • Hvordan adskiller markedsløsningen, grøn vækst og vækstkritik sig fra hinanden? • Hvad er planetære grænser og Doughnut-modellen? KERNESTOF Økonomi • Økonomi som prioritering af knappe ressourcer • Udbud og efterspørgsel • Markedsligevægt og markedsmekanismen • Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi • Det økonomiske kredsløb • BNP, økonomisk vækst og konjunkturer • Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter • Økonomisk politik: finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik • Arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik • Den offentlige sektors opgaver, indtægter og udgifter • EU’s betydning for dansk økonomisk politik • Globaliseringens betydning for Danmark • Bæredygtig økonomi, grøn vækst og vækstkritik Politik • Statens rolle i styring af økonomien • Politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU • Ideologiske forskelle i synet på marked, stat, vækst og velfærd • Politiske løsninger på klima- og bæredygtighedsproblemer Metode • Analyse af tabeller, figurer og økonomiske nøgletal • Anvendelse af økonomiske modeller og begreber • Diskussion af økonomiske problemstillinger med faglige argumenter • Mundtlig formidling gennem læringsprøve og synopsisarbejde SÆRLIGE FOKUSPUNKTER • Økonomi som prioritering af knappe ressourcer • Udbud, efterspørgsel og markedsligevægt • Det frie markeds styrker og begrænsninger • Blandingsøkonomi • Det økonomiske kredsløb • BNP og økonomisk vækst • Højkonjunktur og lavkonjunktur • Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter • Bæredygtig udvikling som økonomisk mål • Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik • Multiplikatoreffekten • Rente og fastkurspolitik • Strukturpolitik • Keynesianisme og neoklassisk teori/monetarisme • EU, ØMU’en, ECB og Stabilitets- og Vækstpagten • Den danske model og flexicurity • Skattepolitik og omfordeling • Den offentlige sektor • Globalisering, outsourcing og international arbejdsdeling • Markedsløsning, grøn vækst og vækstkritik • Planetære grænser og Doughnut-modellen VIGTIGSTE KERNEBEGREBER Økonomi og marked • Knappe ressourcer • Udbud • Efterspørgsel • Markedsligevægt • Markedsmekanisme • Overefterspørgsel • Underefterspørgsel • Markedsøkonomi • Planøkonomi • Blandingsøkonomi • Freerider-problem Makroøkonomi og økonomisk politik • Det økonomiske kredsløb • BNP • Økonomisk vækst • Konjunkturer • Højkonjunktur / lavkonjunktur • Inflation • Arbejdsløshed • Betalingsbalance • Samfundsøkonomiske mål • Målkonflikter • Finanspolitik • Ekspansiv / kontraktiv finanspolitik • Multiplikatoreffekt • Pengepolitik • Rente • Valutapolitik • Fastkurspolitik • Strukturpolitik EU, arbejdsmarked og offentlig sektor • ØMU’en • Den Europæiske Centralbank • Stabilitets- og Vækstpagten • Den danske model • Flexicurity • Stramningsstrategi • Opkvalificeringsstrategi • Progressiv skat • Marginalskat • Substitutionseffekt • Indkomsteffekt • Offentlig sektor • Vertikal og horisontal omfordeling Velfærd og arbejdsmarked • det økonomiske kredsløb • husholdninger • virksomheder • staten • banker/finansiel sektor • udlandet • velfærdsmodeller • universel velfærdsmodel • residual velfærdsmodel • selektiv velfærdsmodel • stat, marked og civilsamfund • den danske model • flexicurity Globalisering og bæredygtighed • Globalisering • Outsourcing • International arbejdsdeling • Konkurrenceevne • Globaliseringsoptimister • Globaliseringspessimister • Bæredygtig udvikling • CO₂-afgifter • Grøn vækst • Afkobling • Vækstkritik • Planetære grænser • Doughnut-modellen FAGLIGE MÅL I forløbet har vi arbejdet med at: • Anvende og kombinere viden fra økonomi og politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger • Anvende økonomiske begreber og faglige sammenhænge til at forklare og diskutere virkelighedsnære problemstillinger • Undersøge og diskutere økonomisk politik, herunder betydningen af EU og globale forhold • Forklare sammenhænge mellem økonomisk vækst, velfærd, globalisering og bæredygtighed • Påvise faglige sammenhænge ved hjælp af tabeller, diagrammer og økonomiske modeller • Formidle faglige sammenhænge struktureret og med anvendelse af fagets terminologi • Argumentere fagligt for egne synspunkter og indgå i faglig dialog
Indhold	Kernestof: https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=349 Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien Det fri marked til debat 1. Det økonomiske kredsløb 7.3 Samfundsøkonomiske mål Finanspolitik Pengepolitik Finanspolitik (repetition) Afsnit Valutapolitik – EU bestemmer Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen Sådan forbereder du et godt oplæg (ca. 8 min.).pdf description Prøveskema Strukturpolitik Dagens program: Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitiske strategier Skattepolitik 7.6 Den offentlige sektor – hvor kommer pengene fra, og hvad bruges de til? 7.7 Globaliseringen – hvad betyder den for dansk økonomi? 4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund \| VORES SAMFUND Hvorfor er økonomi og klima koblet sammen?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Eksamen og repetition
Indhold	Kernestof: Mit eksamenshæfte i samfundsfag B 2026.docx description 1. Forløbsbeskrivelse - Køn og ligestilling.docx description 2. Forløbsbeskrivelse - Kommunalvalg, demokrati og magt.docx description 3. Forløbsbeskrivelse - Identitet og ulighed i det senmoderne samfund.docx description 4. Forløbsbeskrivelse - Økonomi og bæredygtighed.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb