Holdet 2h Ma (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e) Daniel Langeskov Christensen
Hold 2025 Ma/2h (2h Ma)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Polynomier
Titel 2 Analytisk plangeometri
Titel 3 Logaritmefunktioner og mere om funktioner
Titel 4 Differentialregning
Titel 5 Potensfunktioner (supplerende stof)
Titel 6 Sandsynlighedsregning, kombinatorik og statistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Polynomier

Indhold, fokus og centrale problemstillinger:
Polynomier. Se nedenfor for fokus og centrale problemstillinger.
Faglige mål og kernestof:
Faglige mål:
1) Forklare koefficienternes og diskriminantens betydning for parablen.
2) Finde rødder for et andengradspolynomium (løse andengradsligninger).
3) Aflæse koefficienter i andengradsligninger (bestemme koefficienter i andengradspolynomier).
4) Opstille andengradsligninger ud fra en sproglig beskrivelse.
5) Anvende diskriminanten til at afgøre hvor mange løsninger en andengradsligning har.
6) Bevise sætningen for andengradsligningens løsning.
7) Anvende nulreglen til at løse andengradsligninger.
8) Anvende parablen til at finde fortegn for a,b,c og d.
9) Forklare parablers udseende ud fra forskrift for andengradspolynomium.
10) Skitsere parabler ud fra a,b,c og d.
11) Anvende og bevise toppunktssætningen.
12) Finde skæringspunkter mellem parabler.
13) Løse optimeringsopgaver ifm andengradspolynomier.
14) Faktorisere andengradspolynomier.
15) Bestemme graden af at polynomium.
16) Bestemme det maksimale antal rødder i et givent polynomium.
17) Afgøre om et givent tal er rod i et polynomium.
18) Afgøre monotoniforhold for andengradspolynomier.
19) Løse regressionsopgaver for andengradspolynomier.
Kernestof:
Hele, rationale og reelle tal. Regningsarternes hierarki. Simpel algebraisk manipulation. Potens og rod. Løsning af ligninger med analytiske, grafiske og digitale metoder. Funktionsbegrebet. Karakteristiske egenskaber og grafisk forløb for polynomier, særligt andengradspolynomier. Matematisk modellering med polynomier, herunder anvendelse af regression.
Undervisningsmateriale:
Matematisk formelsamling HF B
Plus B HF (læreplan 2024) Systime - kapitel 2. Polynomier.
Undervisningens tilrettelæggelse:
Hovedsageligt deduktiv undervisning med fokus på argumentation, problemløsning og modellering. Forløbet indeholdt et miniprojekt om optimering og en videoaflevering om rødderne i et andengradspolynomium (argumentation og ræsonnement).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 2h Ma 11-09-2025
Aflevering 2 2h Ma 06-10-2025
Aflevering 3 2h Ma 03-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Analytisk plangeometri

Fra læreplanen
Analytisk plangeometri: Retvinklet koordinatsystem. Afstand mellem to punkter. Linjens ligning, herunder hældningskoefficient. Skæring mellem linjer, ortogonale linjer. Hældningsvinkel. Afstand mellem punkt og linje. Cirklen, herunder cirklens ligning, skæring mellem linje og cirkel samt tangent til cirkel.
Læringsmål
1: Afgøre om linjer er ortogonale.
2: Bestemme ligning for en linje der er ortogonal på en anden linje.
3: Bestemme hældningsvinkel for linje.
4: Bestemme afstand mellem to punkter.
5: Bestemme afstand mellem punkt og linje.
6: Afgøre om to linjer er parallelle.
7: Bestemme afstand mellem to linjer.
8: Bevise sætningen for afstand mellem punkt og linje.
9: Bevise sætningen for cirklens ligning.
10: Bestemme centrum og radius for en givet cirkel.
11: Bestemme ligningen for en cirkel ud fra givet centrum og punkt der der ligger på cirklen og ud fra givet centrum og radius.
12: Afgøre om et givet punkt ligger på, uden for eller inden for en cirkel.
13: Omskrive cirklens ligning.
14: Bestemme ligning for tangent til cirkel.
15: Afgøre om en given linje er tangent til en given cirkel.
16: Bestemme skæringspunkt(er) mellem cirkel og linje (hvis de findes).



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 4 2h Ma analytisk plangeometri 13-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Logaritmefunktioner og mere om funktioner

Logaritmefunktioner
Læringsmål
1: Definitionsmængde, regneforskrift, graf, tabel og sproglig definition, nulpunkter og monotoniforhold.
2: Anvendelse af logaritmefunktioner til løsning af ligninger af typen 𝑎^𝑥=𝑐.
3: Matematisk modellering med logaritmefunktioner – anvendelser.
Stykkevis lineære funktioner
Læringsmål
1: Oversættelse mellem repræsentationsformer for variabelsammenhænge.
2: Anvendelse af stykkevis lineære funktioner.
Eksponentielle funktioner med Eulers konstant
Læringsmål
1: Oversætte mellem de to former for opskrivning af eksponentielle funktioner.
2: Anvendelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Differentialregning

Forløb i differentialregning 2h Ma
Fra læreplanen:
Differentialregning: Definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed. Differentiation af f +g, f – g, k·f og f ·g samt afledet funktion for de ovennævnte funktionstyper. Tangent, tangentligning. Monotoniforhold, ekstrema og optimering, herunder sammenhængen mellem disse begreber og differentialkvotient.
Fra vejledningen:
Differentialkvotienten for et udvalg af simple funktioner skal udledes, så eleverne er fortrolige med tankegangen bag disse beviser; det kan fx være lineære funktioner, kvadratrod, 1/x, x^2 og x^3.
Fortolkninger af differentialkvotient omfatter differentialkvotienten som tangentens hældningskoefficient og som væksthastighed for en funktion af tiden.
Det er ikke et krav, at regneregler for differentialkvotienter bevises, men beviserne kan indgå som en del af det supplerende stof.
I delprøve 1 skal de nævnte regneregler for differentialkvotienter kunne benyttes i enkle tilfælde, jf. de vejledende eksamensopgaver til niveauet.
Tangentligningen opstilles.
Eleverne forventes grafisk at kunne aflæse monotoniforhold og ekstrema, ligesom de skal lære at bruge f ’ til at bestemme ekstrema og monotoniforhold for f og omvendt at udtale sig om f ’ ud fra en graf for f.
Ved den skriftlige prøve forventes eksaminanderne på basis af en beskrevet situation at kunne opstille en matematisk model i form af en funktionsforskrift, undersøge modellen matematisk fx vha. differentialregning og drage relevante konklusioner.
Bestemmelse af ekstrema indgår naturligt i forbindelse med modellerings- og optimeringsopgaver, hvor man skal finde en største- eller mindsteværdi af en størrelse under visse betingelser.
Fra formelsamlingen:
Formel 137-166.
Fra bogen:
Kapitel 6: Differentialregning.
Læringsmål
1: Bestemme differentialkvotienten for f(x)=a·x+b, f(x)=k, f(x)=x^2,
f(x)=a·x^2+b·x+c, f(x)=√x, f(x)=e^x, f(x)=e^(k·x), f(x)=a^x, f(x)=x^a og
f(x)=ln⁡(x), og anvende differentialkvotienten til at finde tangentens hældning.
2: Bestemme differentialkvotienten for konstant gange funktion, sum af to funktioner, differens af to funktioner, produkt af to funktioner og sammensat funktion.
3: Anvende CAS til at bestemme differentialkvotient og tangenthældninger for mere avancerede funktioner.
4: Tangentens ligning (når røringspunkt kendes, når hældningen kendes, er linjen tangent?).
5: Bestemme den afledede funktion.
6: Anvende differentialregning til at finde monotoniforhold og væksthastighed og i anvendelser (herunder optimering).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 5 30-01-2026
2h Ma skr. prøve 09-02-2026
Aflevering 6 13-02-2026
Aflevering 7 27-02-2026
Aflevering 8 13-03-2026
Aflevering 9 31-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Potensfunktioner (supplerende stof)

Læringsmål
1: Anvende potensfunktioner ifm. matematisk modellering.
2: Forklare hvorfor en given funktion er en potensfunktion.
3: Udregne funktionsværdier.
4: Tegne grafer for potensfunktioner.
5: Bevise to-punkts-formlen.
6: Anvende to-punkts-formlen til at finde a og b.
7: Anvende vækstegenskaben for potensfunktioner til at løse opgaver.
8: Forstå og forklare sammenhængen mellem potensfunktioner og omvendt proportionalitet og løse opgaver om omvendt proportionalitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2h Ma skr. læringsprøve 2 14-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sandsynlighedsregning, kombinatorik og statistik

Læringsmål
1: Beregne spredningen for et observationssæt.
2: Beregne sandsynligheden for en hændelse i simple tilfælde.
3: Opstille tabeller for sandsynlighedsfordelinger for stokastiske variable i simple tilfælde (herunder binomialfordelte stokastiske variable).
4: Beregne middelværdi, varians og spredning for stokastiske variable (herunder binomialfordelte stokastiske variable).
5: Vurdere om en stikprøve er repræsentativ for en population og i den forbindelse kunne anvende begreberne stikprøve, population, numerisk variabel, kategorisk variabel og skjulte variable.
6: Afgøre om et givet forsøg er et binomialforsøg og bestemme antalsparameter n og sandsynlighedsparameter p, hvis det er tilfældet.
7: Bestemme binomiale sandsynligheder, udfylde tabeller og tegne stolpediagrammer for binomialfordelte stokastiske variable.
8: Forklare og udføre tosidet binomialtest.
9: Perspektivere til sandsynlighedsregningens historie.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 10 08-05-2026
Aflevering 11 18-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer