Holdet 2h3g ps/3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Mathias Steen Hansen
Hold 2025 2h3g ps/3 (2h3g ps/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion + psykologisk metode
Titel 2 Hævn og gruppepsykologiske processer
Titel 3 Relation og kærlighed
Titel 4 Livet på de sociale medier
Titel 5 Opsamling og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion + psykologisk metode

Holdet introduceres for faget og den videnskabelige psykologi. Herunder arbejder vi med:

- At introducere eleverne til psykologi som fag, herunder faget identitet, genstandsfelt og arbejdsområder.
- At skabe et trygt læringsmiljø og arbejde med relationsskabende aktiviteter.
- At give eleverne grundlæggende forståelse for psykologiske metoder, psykologisk teori og analyse af undersøgelser og aktuelt stof.
- At træne begyndende faglig refleksion gennem skrivning, samtale og simple analyser.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• forklare, hvad psykologi som videnskab beskæftiger sig med
• redegøre for og give eksempler på de fire psykologiske metoder (eksperiment, observation, interview, test)
• forstå og anvende grundlæggende psykologiske begreber (fx perception, kognition, bias)
• læse, forstå og tage noter til faglige tekster (fx Kahneman)
• analysere simple psykologiske undersøgelser og aktuelt stof (fx klimaparadokset)
• indgå i faglige øvelser, refleksion og makkerarbejde.

Materiale

Teori
- Hvad er psykologi? | Psykologiens veje, https://psykveje.systime.dk/?id=5769
-  Kahnemans dobbeltprocesteori | PsykC, https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=206
- Når hjernen bliver snydt, fra bæredygtig klimapsykologi, https://baeredygtigbevidsthed.systime.dk/?id=142&L=10#c307
- Forskningsmetoder | Undersøgelser i psykologi (introduktion til de fire metoder), https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=168

Undersøgelser
- Tænkningens udfordringer i en digital tidsalder | PsykC https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=209#c501

Aktuelt stof:
• Historien om menneskehjernen afsnit 2, https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-menneskehjernen_-virkelighedsopfattelsen_479679
- Case: Klimaparadoks | Bæredygtig bevidsthed – om klimapsykologi, https://baeredygtigbevidsthed.systime.dk/?id=144&L=10

Cirka 15 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hævn og gruppepsykologiske processer

Vi arbejder socialpsykologisk med udgangspunkt i, hvorfor man får lyst til at hævne sig. I forløbet har eleverne også lavet kreative øvelser og taget personlighedstest.

Formål
• At introducere eleverne til centrale social- og gruppepsykologiske mekanismer, som forklarer hævn, konflikt, diskrimination, aggression og ekstrem adfærd.
• At undersøge, hvordan identitet, gruppetilhør, stereotyper, fordomme, konformitet, autoritet og sociale normer påvirker individets handlinger.
• At analysere psykologiske undersøgelser, eksperimenter og cases, der viser, hvordan grupper kan motivere både prosocial adfærd og voldelig/konfliktskabende adfærd.
• At lade eleverne arbejde undersøgende med socialpsykologisk teori gennem øvelser, dokumentarer, dilemmaspil og refleksionsarbejde.
• At træne elevernes evne til at perspektivere psykologiske begreber til virkelige problemstillinger (fx radikalisering, politisk vold, fordomme, moral).

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale teorier om social identitet, identitetsfusion og gruppedynamikker.
• Forklare og anvende begreber om konformitet, gruppepres, autoritet, roller og deindividualisering.
• Forstå og analysere stereotyper, fordomme og diskrimination i sociale kontekster.
• Forklare moralsk frakobling (Bandura) og anvende den i analyse af cases.
• Kende personlighedspsykologiske perspektiver og deres relevans for gruppers adfærd.
• Anvende viden om psykologisk metode i vurdering af eksperimenter og dokumentarisk materiale.
• Analysere konkrete psykologiske problemstillinger (fx hævnmotiver, voldelig ekstremisme, gruppepolarisering).
• Forberede sig på eksamen gennem anvendelse af faglige begreber og psykologisk analyse.

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed

Materiale
Teori
• Social identitetsteori (Tajfel & Turner): Fra: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=146
• Identitetsfusion (Swann & Buhrmester): Fra: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=148
• Gruppedynamikker: gruppepolarisering, affektiv polarisering, ekkokamre: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=149
• Konformitet og gruppepres – Asch: (Fra psykologiens veje: https://psykveje.systime.dk/?id=5535 )
• Autoritet, roller og deindividualisering – Zimbardo: Fra Celle til Selfie https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=322)
• Stereotyper, fordomme og diskrimination: Fra: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=145
• Holdninger (kognitiv, affektiv, adfærdsdel) Fra: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=145)  og kognitiv dissonans (Festinger) (Fra psykologiens veje: https://psykveje.systime.dk/?id=5531 )
• Moralsk frakobling – Bandura (Fra psykologiens veje: https://psykveje.systime.dk/?id=5628 )
• Personlighedspsykologi (fx Big Five, mørke personlighedstræk) Fra: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=150

Undersøgelser:
• A Class Divided – Jane Elliott - https://www.youtube.com/watch?v=1mcCLm_LwpE
• Tajfels minimalgruppeeksperiment Fra: https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=146
• Aschs konformitetseksperiment (Fra psykologiens veje: https://psykveje.systime.dk/?id=5535 )
• Zimbardos Stanford Prison Experiment Fra Celle til Selfie https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=322)
• "Dukketesten" – udviklingspsykologiske og socialpsykologiske perspektiver, https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E
• Dokumentarer:
o Hjernevask – Gruppens pres (til konformitet) Flokdyr eller egotripper (afsnit 6) på CFU
o Dokumentar om Stanford-fængslet, https://www.youtube.com/watch?v=F4txhN13y6A

Aktuelt stof:
• “Nordjyde tiltalt for forsøg på skoleskyderi…” fra DR 2021, https://www.dr.dk/nyheder/indland/nordjyde-tiltalt-forsoeg-paa-skoleskyderi-har-vaeret-aktiv-paa-kvindehadske-fora
• Cases med radikalisering om Ku klux klan i Virginia 2017, selvmordsbomber i Afghanistan 2024, Omar El-Husseins angreb på Krudttønden fra Radikalisering og ekstremisme

Vigtige faglige begreber
- Social identitet og grupper:
o Indgruppe / udgruppe
o Social identitetsteori: Kategorisering -- Sammenligning – identifikation – socialt selvværd
- Identitetsfusion (lokal/udvidet)
- Gruppepolarisering, Affektiv polarisering, Ekkokamre
- Den sociale sammenligningsteori
- Deindividualisering, Rolle, rolleforventning og autoritet
- Konformitet og social påvirkning:
o Normativ og informativ konformitet
o Gruppepres
o Autoritet og lydighed
- Stereotyper og fordomme
- Kontakhypotesen
- Holdningens tre komponenter
- Kognitiv dissonans
- Moralsk frakobling (Bandura)
- Personlighed:
o Big Five
o Mørke personlighedstræk (Narcissisme, Machiavellisme, Psykopati)

Cirka svarende til 55 normalsider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Relation og kærlighed

Forløbet arbejder med vores nærmeste relationer, og hvordan denne udvikling kan påvirke vores tilknytning og følelse af kærlighed med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Formål
• At give eleverne en psykologisk forståelse af menneskelige relationer, tilknytning og kærlighed på tværs af udviklingspsykologi, socialpsykologi og personlighedspsykologi.
• At undersøge, hvordan tidlige erfaringer præger senere relationer, parforhold og konflikter.
• At introducere eleverne til psykologiske teorier om følelsesmæssig udvikling, tilknytning, mentalisering, konfliktmønstre og kærlighedens komponenter.
• At arbejde med analyse af cases og øvelser, der understøtter refleksion over egne relationer, identitet og følelsesmæssige strategier.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale teorier om tilknytning (Bowlby, Ainsworth) og senere udviklede perspektiver på relationer.
• Forklare Sterns udviklingsmodel og betydningen af tidlige samspil for senere intimitet og relationer.
• Forstå og anvende begrebet mentalisering og dets betydning for trygge relationer.
• Redegøre for teorier om kærlighed, tilknytningstyper i voksne relationer og konflikthåndtering i parforhold.
• Analysere relationelle cases og belyse dem med psykologisk teori.
• Forstå sammenhængen mellem personlighedstræk og relationsmønstre.
• Reflektere over psykologisk viden i forhold til egne erfaringer med relationer (fagligt og ikke-terapeutisk).

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Materiale
De store spørgsmål, vi skal arbejde med i forløbet (= problemstillinger, som er eksamensrelevante):
- Hvad er den gode omsorg/omsorgssvigt?
- Hvilke behov skal et barn have opfyldt og hvad sker der, hvis det ikke sker?
- Hvad er tilknytning og hvilken betydning har tilknytning?
- Kan der rettes op på skaderne fra en dårlig barndom?
- Hvad har betydning for, om der kan rettes op på skaderne af en dårlig barndom/svigt? (risiko- og resiliensfaktorer mm.)
- Hvordan tilknytningen mellem barn og forældre påvirker relationer senere i livet?
- Hvilken betydning forskellige tilknytningstyper har for kærlighedsforhold?

Teorier:
a) Neuroaffektiv udviklingsteori:
a. Kap 1. Sammenhæng mellem arv og miljø, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=133
b. Kap. 2. Den treenige hjerne, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=134
c. Kap. 4.2 og 4.3 Tilknytningsmønstre (Bowlby og Ainsworth), fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=161 & https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=162
d. Kap. 5.2 Skam, skyld, stolthed, samvittighed og moral, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=169
e. Kap. 5.4: Legens betydning, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=171
f. Kap. 5.5: Udviklings af symboliseringsevne og mentalisering, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=172
g. Kap. 6.1. Den psykologiske arv og tilknytningens betydning fra vugge til grav, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi, fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=178
b) Sternbergs syv slags forhold: https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=319
c) Om omsorgssvigt, Fra Celle til Selfie, https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
d) Resiliensbegrebet (modstandsdygtighed), fra PsykC kap. 3.7: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=166#c415

Undersøgelser:
a) Undersøgelse af sammenhæng mellem tilknytningsstil og faktorer i barndom og voksenliv, fra PsykB: https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=314
b) Mary Ainsworths eksperiment “Fremmedsituationstesten” (eng. ”The Strange Situation”) & Edward Tronicks ”The Still Face Experiment” (= hvilken sammenhæng har eksperimentet interaktion ml. forældre/barn?), fra: Mød dit urmenneske(2) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000112812&s=46157487&n=1&o=hits )
c) Kauai-undersøgelsen, fra PsykC, https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=190
d) Eksperiment med abeunger (Harlow): https://psykveje.systime.dk/?id=5132

Supplerende materiale, cases og dokumentar
Casen om Preben og Tobias (hentet fra Anvendt psykologi, Gads Forlag, Kbh. 2000)
DR-Dokumentarfilmen Sådan overlever du en lortebarndom (2018) (https://www.dr.dk/drtv/program/saadan-overlever-du-en-lortebarndom_64839)
Denmark's Forest Kindergartens (https://www.youtube.com/watch?v=Jkiij9dJfcw)


Begreber:
a) Arv og miljø
b) Medfødt temperament
c) Ansigtsmimik
d) Den treenige hjerne – Autonome, limbiske og præfrontale
a. Synkronisering
b. Vitalitetsfølelser (Stern)
c. RIG (Stern)
d. Det fælles tredje
e) Bowlby:
a. Tilknytningsbegrebet –
b. Tilknytnings- og udforskningsadfærd
f) Ainsworth:
a. Genopfyldningscirklen
b. Udforskningsadfærd og tilknytningsadfærd
c. Tilknytningstyper: Tryg tilknytning og utryg tilknytning (utryg kan være undgående ambivalent, klæbende eller desorganiseret)
g) Socialisering:
a. Skam
h) Legens betydning
i) Symboliseringsevne og mentaliseringen
j) Sternbergs syv slags forhold:
k) Typer af omsorgssvigt (fysisk og psykisk, samt aktiv og passiv)
l) Resiliensbegrebet – på individplan, socialt plan og kulturelt plan


Aktuelt stof (cases, avisartikler mv.), som vi har analyseret psykologisk eller perspektiveret til:
a) Case fra neuroaffektiv udviklingspsykologi om Benjamin, Malene og Tobias, https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=143
b) Case om Anne, fra PsykC: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=174
c) Læserbrev: Femina 2019: https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=319

Cirka svarende til 60 normalsider

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livet på de sociale medier

Holdet arbejde med de sociale medier, hvor med udgangspunkt  behaviorismens klassiske og operante betingning, og hvordan forstærkning og formning af adfærd sker på nettet gennem likes og belønning.
Introduktion til kognitiv psykologi og fokus på hvordan de sociale medier kan påvirke vores opmærksomhed, hukommelse , indlæring og motivation.
Viden om hvordan opadgående og nedadgående sammenligninger påvirker selvopfattelse på de sociale medier. Kendskab til Goffmans teori om backstage og frontstage.

Faglige mål
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger.

kernestof
Socialpsykologi
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Materiale
Psykologiens veje
Kapitel 9. Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori; afsnittene Intro (9. Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori | Psykologiens veje (https://psykveje.systime.dk/?id=5135), Pavlov og den klassiske betingning (https://psykveje.systime.dk/?id=5163), Watsons behaviorisme (https://psykveje.systime.dk/?id=5162),  
Kapitel 11. Kognitiv psykologi; afsnittene Intro (https://psykveje.systime.dk/?id=5192), Opmærksomheden (https://psykveje.systime.dk/?id=5238), De første kognitive psykologer (https://psykveje.systime.dk/?id=5240), Studiet af menneskets informationsprocesser (https://psykveje.systime.dk/?id=5239).
PsyK C
En model over hukommelsessystemet (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=199&loopRedirect=1), og de efterfølgende afsnit Sansehukommelsen, Arbejdshukommelsen og Langtidshukommelsen.
Motivation og læring (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=196&loopRedirect=1) og Kontekstafhængig motivation (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=205).
Psykologi - fra celle til selfie
Goffman: Sociale roller og masker (https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318&loopRedirect=1)
Psykologiens veje
Social sammenligning (https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318&loopRedirect=1)
Stress og coping fra https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=214


Supplerende materialer, cases og undersøgelser
Classical Conditioning - Ivan Pavlov (https://www.youtube.com/watch?v=hhqumfpxuzI&app=desktop&ab_channel=LearnMyTest) (undersøgelse)
Classical Conditioning at BGSU (https://www.youtube.com/watch?v=Eo7jcI8fAuI)
BF Skinner Foundation - Pigeon Turn (https://www.youtube.com/watch?v=TtfQlkGwE2U) (undersøgelse)
Ultras like-eksperiment: Anderledes krop (https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/ultras-eksperiment-anderledes-krop) (undersøgelse)
Test dig selv: Er du afhængig af din mobiltelefon? (https://nyheder.tv2.dk/tech/2017-02-01-test-dig-selv-er-du-afhaengig-af-din-mobiltelefon)
Tolmans kritik af behaviorismen (https://psykveje.systime.dk/?id=5151) (undersøgelse)
Arla reklamefilm (https://www.youtube.com/watch?v=Ngmwb_RHkeI)
A Double Dutch | Brain Games (https://www.youtube.com/watch?v=iiEzf3J4iFk&t=10s) (eksperiment om opmærksomhed)
Skoda Fabia reklame (The new ŠKODA Fabia Attention Test 1)
The impossible texting & driving test (https://www.youtube.com/watch?v=HbjSWDwJILs) (test af delt opmærksomhed)
How Social Media Is Ruining Our Memory (https://www.youtube.com/watch?v=VJaKBLujsjE) (formidling af forskning om hukommelse og sociale medier)
Sociale medier kan få dig til at huske bedre (artiklen hentet fra Videnskab.dk og den er blevet offentliggjort den 19. september 2016) (artikel om forskning i sociale medier og hukommelse)
Dokumentaren The Social dilemma (hentet fra Netflix (2020) – uddrag af første halvdel af filmen)
Are You Living an Insta Lie? Social Media Vs. Reality (https://www.youtube.com/watch?v=0EFHbruKEmw)
Case: "Jeg gik ned med stress som 22-årig", fra PsykC: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=235


Anslået omfang af forløbet på omkring 65 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer