Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Høje-Taastrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Karen Lise Bird
|
|
Hold
|
2025 3g Ng (3g Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Konflikt over Nilens vand
I forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor landene langs Nilen kan komme i konflikt over dens vand.
I forløbet arbejdede eleverne med følgende:
•Hvor ligger Nilen, og hvor meget vand løber der i den?
•Hvilke klimazoner og plantebælter løber Nilen igennem?
•Hvilken betydning har floden for de omkringliggende lande? (film: Struggle over the Nile).
•Hvilke vinde blæser der, hvor Nilen løber, og hvordan opstår det globale vindsystem?
•ITK-zonens betydning for Nillandene og for dens vandføring?
•Dæmningsbyggeri langs Nilen, herunder fordele og ulemper ved dæmningsbyggeri
•Etiopiens adgang til elektricitet, herunder FN’s verdensmål
•Etiopiens vandbalance, herunder begreberne nettonedbør, aktuel og potentiel fordampning.
•Floden i landskabet (fluvialmorfologi), herunder vandløbets tre stadier.
Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
•Analyse af vandføringsgraf for Nilen, inddelt i den Hvide Nil, den Blå Nil og Atbara (aktivitetsseddel 1, opgave 2)
•Analyse af hydrotermfigurer med henblik på at bestemme klimazoner og plantebælter vha. Vahl’s klimainddeling. Herunder bestemmelse af, hvilke klimazoner Nilen løber igennem (aktivitetsseddel 2, opgave 3, 4 og 5).
•Brug af Earth Nullschool til at finde ITK-zonen samt passatvindene (aktivitetsseddel 4, opgave 6)
•Analyse af hydrotermfigurer fra byer langs Nilen, vandføringsgraferne samt animation af nedbøren i ITK-zonen (aktivitetsseddel 5, opgave 3)
•Analyse af satellitfotos i GoogleEarth med henblik på at undersøge Grand Ethiopian Renaissance Dam (aktivitetsseddel 6, opgave 3).
•Analyse af kort over adgangen til elektricitet i verdens lande med henblik på at undersøge Etiopiens motivation for at bygge en dæmning (aktivitetsseddel 6, opgave 5).
•Analyse af vandbalancediagram for Etiopien med henblik på at undersøge potentialet i at opbevare nedbøren bag en dæmning (aktivitetsseddel 6, opgave 6).
•Feltarbejde ved St. Vejleå: måling af vandføring 2 steder (ét hvor vandløbet løb langsom og ét hvor vandet løb hurtigt samt observationer langs åen (aktivitetsseddel 7).
•Analyse af satellitfotos i GoogleEarth med henblik på at udpege Nilens tre stadier: det unge, det modne og det gamle. Tværsnitsprofiler for at undersøge dalens form samt udpegning af meanderbuer og delta (aktivitetsseddel 8)
•Derudover så eleverne filmen ’Struggle over the Nile: Masters no more’ (aktivitetsseddel 3) samt korte nyhedsindslag om byggeriet af GERD (Grand Ethiopian Renaissance Dam) (aktivitetsseddel 6, opgave 4).
Materialer
Kernestof
•Sanden et al. (Eds.) (2005): Alverdens Geografi, pp. 29-31, 33-38, 44-46, 48-54.
•Mangelsen et al. (2011): Naturgeografi - Vores Verden. Pp. 231-233.
•I-Bog: Jan Winther Jørgensen (2023): NaturgeografiGrundbogen B. 10.1 Vandbalancen og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B, afsnittet ‘vandbalanceligningen’ (ID: Id c11031)
•Jan Winther Jørgensen (2023): NaturgeografiGrundbogen B.10.1 Vandbalancen og klimaændringer | NaturgeografiGrundbogen B, afsnittet ‘aktuel og potentiel fordampning’ (ID: c11049)
Supplerende materiale:
•Film: Struggle over the Nile - Masters no more. Al Jazeera English.
•Video: Hydropower 101
• Sustainable.dk: 5. Striden om vandet | Sustainable
• DR.DK (9. sep. 2025): ANALYSE Afrikas største dæmning åbner – Egypten frygter for fremtiden
•Video: Africa's biggest dam: Why it matters and to whom | Pinch Point
•Video: Grand Ethiopian Renaissance Dam, Ethiopia - Webuild Project
•Video: Ethiopia says second filling of Renaissance Dam complete
• Database: World Bank Open Data - Access to electricity (% of population)
Derudover figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
Aktivitetssedler til forløbet ‘Konflikt over Nilens vand’
Aktivitetssedler som PDF
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opsamling på Nilen-forløb
|
08-10-2025
|
|
Prøve om Nilen
|
27-10-2025
|
|
Journal fra opmåling af vandløb
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Stevns Klint - ressource og historiefortæller
Med omdrejningspunkt i en ekskursion til Stevns Klint og virksomheden Lhoist (tidligere Faxe Kalk) arbejdede eleverne med Stevns Klint som historiefortæller og verdensarv samt kalk som ressource.
I forløbet arbejdede eleverne med følgende overskrifter:
•Stevns Klints geologi.
•Jordens og livets udvikling.
•Den geologiske cyklus og Stevns Klint.
•Kalk i Danmark
•C-kredsløbet og kalk som ressource
•Cementproduktion og CO2-udledning
Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
•Undersøgelse af ekskursionslokaliteterne i GoogleEarth
(aktivitetsseddel 1, opgave 3).
•Ekskursion:
1) Rundvisning på Stevns Klint Experience, UNESCO World Heritage Naturcenter, 2) Stevns Klint ved Højerup Gammel Kirke inkl. profiltegning og indsamling og besigtigelse af håndstykker (skrivekridt, bryozokalk og flint), 3) virksomhedsbesøg hos Faxe Kalk/Lhoist med oplæg ved direktør Klaus Rønholt samt omvisning på industrifabrikken.
(aktivitetsseddel 2)
•Arbejde med håndstykker i forbindelse med den geologiske cyklus:
basalt, obsidian, gabbro, granit, kridt, stensalt, sandsten, eklogit, gnejs, skrivekridt, bryozokalk, flint. (aktivitetsseddel 4)
•Kortanalyse af kort over Danmarks undergrund samt analyse af borelogs fra Jupiterdatabasen
for at undersøge udbredelsen af kalk i Danmarks undergrund
(aktivitetsseddel 5, opgave 1+2).
•Figuranalyse: statistik over indvinding af råstoffer i DK
(aktivitetsseddel 6, opgave 1).
•Læsning og fremlæggelse af aktuelle artikler
om cementproduktion og CO2-udledning
(aktivitetsseddel 7, opgave 3).
•Undersøgelse af størrelse af meteornedslag vha. GoogleEarth
(aktivitetsseddel 8, opgave 2).
•Undersøgelse af lokaliteter på UNESCO verdensarvsliste vha. deres hjemmeside (aktivitetsseddel 8, opgave 3).
•Derudover så eleverne forskellige film:
små film og nyhedsindslag om Stevns Klint, mørtelproduktion samt Faxe kalkbrud samt film om Jorden og Livets udvikling.
Materialer
Kernestof:
•Kullerud, K.: 'Bjergarter'. Webgeology. Ekskl. afsnittene 'kemisk sammensætning' og 'pladetektonik' samt ekskl. slidet 'kontaktmetamorfose'. https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
•Stevns_klint_Geus Geologiske Perler i Danmark.pdf: https://drive.google.com/file/d/12Fxk2QPNDsFnvwjDArBnO11GrVGoFfdX/view?usp=sharing
•Geoviden 2014/3, side 9
•Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl.: Naturgeografi, GO, Geografforlaget; sider: 236-240
•Sanden et al. (2005): Alverdens Geografi. P. 57.
•Sand-Jensen, K (Eds.) (2012)_ Naturen i Danmark, Geologi, pp. 177-178.
Supplerende stof:
•Film: Faxe Kalkbrud - Danmarks største hul (Chilbal film): https://youtu.be/HbxxfnDNJ8E?si=ST8V0rgSgyGyCQVO
•Film: Kalkmørtel. Fra ‘Byggeteknisk viden’: https://youtu.be/dmzAbPMdNCI?si=JGQJQABVnDPg9c1S
•Film: The History of Earth (de første 70 min):https://youtu.be/pN7VQas4OgQ?si=siEsTjm4DPcQ5Y2b
•Lhoist/Faxe Kalks hjemmeside: https://www.lhoist.com/en-ND
•Jupiter databasen. GEUS: https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/adgang-til-data
•Danmarks statistik: Råstofindvinding (udvalgte statistikker): https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/raastofindvinding
•TVs Nord (TV-indslag): Portland: Danmarks CO2-udleder #1 (Dokumentar): https://youtu.be/SrTPMbK26hg?si=ObmzMVf7_LfNySd8
•Concito (artikel): CO2-aftrykket fra beton i byggeriet vil ændre sig: https://concito.dk/nyheder/co2-aftrykket-fra-beton-byggeriet-vil-aendre-sig
•Ingeniøren.dk (artikel): Byggeri-fest: CO2 fra cement fordoblet og produktionen bliver stadig mere. 23/6-2022: https://ing.dk/artikel/byggeri-fest-co2-fra-cement-fordoblet-og-produktionen-bliver-stadig-mere-klimaskadelig
•Aktuel naturvidenskab (artikel): Beton optager store mængder CO2: .https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2020/beton-optager-store-maengder-co2
•Aalborgportland.dk:Aalborg Portland har reduceret sin CO2-udledning med mere end 800-000 tons de sidste tre år. 15/4-2025: https://www.aalborgportland.dk/aalborg-portland-har-reduceret-sin-co2-udledning-med-mere-end-800-000-tons-de-sidste-tre-aar/
•Danske arkitekter (artikel): De ny CO2-grænser lægger op til, at arkitekten tager stilling til bygningers klimaaftryk allerede i de tidlige faser. 20/5-2025: https://www.danskeark.dk/content/de-nye-co2-graenser-laegger-op-til-arkitekten-tager-stilling-til-bygningers-klimaaftryk
•UNESCO verdensarvsliste: https://whc.unesco.org/en/list/
Derudover figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
Aktivitetssedler til forløbet ‘Stevns Klint - ressource og historiefortæller’
Aktivitetssedler i PDF
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ng-opgave om Stevns
|
08-12-2025
|
|
Prøve om Stevns
|
23-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er vulkaner gode naboer?
Som optakt til forløbet, så eleverne filmen ‘Fire of Love’ i Grand. Forløbet undersøgte, om vulkaner er gode naboer, og så på forskellige fordele ved vulkanisme. Eleverne formulerede selv en del af forløbets arbejdsspørgsmål efter metoden beskrevet i ‘geodetektiven’.
I forløbet arbejdede eleverne med følgende overskrifter:
•Hvor er der vulkaner, og er emnet fortsat aktuelt og relevant?
•Hvordan er jorden opbygget og hvad er pladetektonik?
•Hvordan opstår et vulkanudbrud og hvilke vulkantyper findes?
•Hvilke fordele er der ved vulkanisme?
•Hvorfor opstår der vulkanisme på Island?
•Kan vulkaner udnyttes til grøn energi?
•Kan vulkaner lave guld og andre værdifulde metaller? Cerro Rico som eksempel.
Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
•Undersøgelse af vulkaner i GoogleEarth
Undersøgelse af vulkaners placering vha. vulkan-lag i GoogleEarth (aktivitetsseddel 1, opgave 1)
•Kortanalyse: kort over aktive vulkaner
(aktivitetsseddel 1, opgave 2)
•Undersøgelse af pladegrænser i GoogleEarth
Undersøgelse af konstruktiv, destruktiv (O-O, O-K, K-K) og bevarende pladerand i GoogleEarth, herunder tværsnitsprofiler. (aktivitetsseddel 2, opgave 2)
•Identifikation og beskrivelse af udvalgte vulkanske bjergarter og udbrudsprodukter
Basalt, andesit, vulkansk aske og obsidian (aktivitetsseddel 3, opgave 4)
•[Undersøgelse af fordele ved vulkanisme, herunder brug af GoogleEarth[/u]
Gruppevis undersøgte eleverne: kaffedyrkning ved Tepi-vulkanen i Etiopien og ved Sinabung-vulkanen i Indonesien; minedrift i Minera Escondida i Chile, i Lihir gold mine i Papua New Guinea ogi Cerro Rico i Bolivia; samt geotermi på Nesjavellir Geothermal Power Station på Island. (aktivitetsseddel 4, opgave 2+3)
•Undersøgelse af Islands vulkanisme
Analyse af kort over alder på bjergarter og vulkaners placering på Island samt undersøgelse af vulkanudbrud de seneste år (aktivitetsseddel 5, opgave 1+2)
•Undersøgelse af geotermi i Danmark og på Island
Statistik over det globale potentiale for geotermi; video om geotermi i Danmark samt undersøgelse i GoogleEarth om de to Islandske geotermiske anlæg Svartengi og Nesjavellir.
(aktivitetsseddel 6)
•Undersøgelse af de pladetektoniske forhold ved Sydamerikas vestkyst,
herunder tegning af tværsnitsprofil i GoogleEarth, kortanalyse af USGS kort over de pladetektoniske forhold og jordskælv i perioden 1900-2016 samt analyse af kort over aktive vulkaner samt jordskælvsdybder.
(aktivitetsseddel 8, opgave 2).
•Undersøgelse af Cerro Rico,
herunder kortanalyse og brug af satellitfoto,
(aktivitetsseddel 8, opgave 3).
•Kortanalyse af kort over mineralske ressourcer og værdifulde metaller i Bolivia (aktivitetsseddel 8, opgave 4).
•Derudover så eleverne filmen ‘Sølvbjergets Børn.
(aktivitetsseddel 8, opgave 1).
Materialer
Kernestof
•Sandet et al. (Eds.) (2007): Alverdens Geografi. Pp. 201-216
•Birk & Vinther (2019): Geodetektiven. Pp. 120-130
•Mangelsen et al. (2015): Naturgeografi - Vores Verden. P. 138.
•Kåre Kullerud, NBVM, webgeology: Pladetektonik. https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
•Kåre Kullerud, NBVM, webgeology: Vulkaner og vulkanisme. https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
•Kåre Kullerud, NBVM, webgeology: Resources in the Earth’s crust, afsnittet ‘Ore and ore forming processes’. https://www.nbvm.no/en/resources.html
Supplerende materiale
•Kort over aktive vulkaner: https://www.volcanodiscovery.com/volcano-map.html
•Kort over Island: bjergarternes alder samt vulkaners placering: https://hub.arcgis.com/maps/QueensUB::iceland-tectonic-geology-map-view/explore?location=63.985192%2C-18.162625%2C6
NOAHkanalen: Geotermisk energi i Danmark. https://www.youtube.com/watch?v=jnx6pBV-EiI
•Perlan.is. Seneste nyt om vulkanudbrud. https://perlan.is/articles/next-volcano-eruption-reykjanes
•Tom Scott: Would you swim in power plant wastewater? (video). https://www.youtube.com/watch?v=OgMXjAQ5q14
•Hele Verden i Skole: Bolivias mange mineraler (artikel): https://heleverdeniskole.dk/bibliotek/bolivia/bolivias-mange-mineraler/
•Sølvbjergets Børn (film)
•Science NASA: Potosi and Cerro Rico. Beskrivelse af satellitfoto fra 12/3-2023. https://science.nasa.gov/earth/earth-observatory/potosi-and-cerro-rico-151059/
Derudover figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
Aktivitetssedler til forløbet ‘Er vulkaner gode naboer?’
Aktivitetssedler i PDF
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave om jordskælv/vulkaner
|
19-01-2026
|
|
Prøve om vulkaner
|
30-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Skybrud - årsager og løsninger
I dette forløb arbejdede eleverne med spørgsmålet ‘Kommer der flere skybrud i fremtiden, og hvad kan vi gøre ved dem’. Første halvdel af forløbet havde fokus på at forstå årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer. Anden halvdel af forløbet havde fokus på skybrud og LAR-løsninger. Eleverne var på ekskursion til Klimakvarteret i Østerbro for at se eksempler på LAR-løsninger. Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne gruppevis arbejdede med at lave en LAR-løsning til Høje-Taastrup Gymnasium (HTG).
I forløbet arbejdede eleverne med følgende overskrifter:
•Klimahandling - hvad kan gøres?
•Hvad er IPCCs klimascenarier? Herunder klimamodellering.
•CO2-udledning - hvor meget og hvorfra? Herunder C-kredsløbet
•Hvordan ændrer temperaturen sig?
•Hvad er drivhuseffekt og strålingsbalance?
•Hvilke er konsekvenserne ved klimaforandringer i DK?
•Vandets kredsløb og skybrud.
•Løsninger- hvad kan man gøre (LAR)?
Liste over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde:
•Graf-analyse af CO2-koncentrationen
målt ved Mauna Loa i perioden 1958-2026.
(Aktivitetsseddel 2, opgave 1).
•Graf-analyse: forskellige grafer om CO2-udledninger
(Aktivitetsseddel 2, opgave 2).
•Grafanalyse: temperaturkurver,
herunder fortidens klima de seneste 800.000 år, temperaturafvigelser fra gennemsnittet (1951-1980) i perioden 1880-2020 samt den globale temperaturanomali for 2023 set i forhold til referenceperioden 1951-1980.
(Aktivitetsseddel 4, opgave 1+2).
•Arbejde med computersimulering af drivhuseffekten
(Aktivitetsseddel 5, opgave 2)
•Måling af den aktuelle strålingsbalance
(Aktivitetsseddel 6, opgave 2).
•Undersøgelse af udvalgte klimaindikatorer vha. DMIs klimaatlas,
fokus var på prognoser for fremtidig nedbør og skybrud under hhv. lavt og højt udledningsscenarie samt på kort (2011-2040) og langt (2071-2100) sigt.
(Aktivitetsseddel 7, opgave 2).
•Inspektion af HTGs område
med henblik på at udpege områder, som er i risiko for at blive oversvømmet under et skybrud. Fokus på befæstede og ikke-befæstede arealer samt landskabets topografi.
(Aktivitetsseddel 8, opgave 3).
•Ekskursion til Klimakvarteret på Østerbro
Ekskursion til Østerbros klimakvarter for at se, hvordan man her håndterer vandmasser fra skybrud vha. LAR-løsninger, forsinkelsespladser, forsinkelsesveje, skybrudsveje samt skybrudstuneller. Vi besøgte følgende lokaliteter: Kildevældsparken, Gårdmiljøet i Vognmandsmarken/Askøgade, Bryggervangen, Sankt Kjelds Plads, Tåsinge Plads, Tåsingevej, Nygårdsvej samt Øresundshospitalet.
(Aktivitetsseddel 10).
•Projektarbejde: LAR-løsning til HTG
Eleverne startede med at kortlægge risikoområder på HTG, herunder gåtur på HTG, anvendelse af blue-spot-kortet i KAMP samt undersøgelse af nedsivningspotentialet på HTG vha. borelogs i Jupiterdatabasen.Næste del af projektet handlede om at lave en LAR-løsning til HTGs område, herunder kortlægning af den i GoogleEarth samt dimensionering af bassiner, kanaler, faskiner og regnvandsbede. Projektet blev afsluttet med fremlæggelser i klassen. (Aktivitetsseddel 9)
Materialer
Kernestof
•Agnes Witzke et al. (Eds.) /2021): Naturgeografiportalen. 1.6.1 Kulstofkredsløbet | Naturgeografiportalen. https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=303
•Jan Winther Jørgensen (2023): NaturgeografiGrundbogen B.7.5 Kulstofkredsløb – kuldioxid og metan | NaturgeografiGrundbogen B https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=803
•Møller, C.S. & Jørgensen, J.W. (2017): NaturgeografiGrundbogen C. 3.1. Fortidens og fremtidens klima. Afsnittene 'Fortidens klima', 'Forskel på klima og vejr' samt 'Temperaturændringen siden industrialisering', ‘Klimamodellering’ og ‘Fremtidens klima’. ‘https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/?id=540#c4850
•Agnes Witzke et al. (Eds.) (2021): Naturgeografiportalen.2.4.1 Udvikling i den globale temperatur | Naturgeografiportalen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=338
•Agnes Witzke et al. (2021): Naturgeografiportalen: 5.4.3.4 Danmark under de kommende klimaforandringer | Naturgeografiportalen. https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=724
•Sanden et al. (Eds.) (2005): Alverdens Geografi, pp. 54-57.
Supplerende stof
•Klimatilpasning.dk: FN’s klimapanel (artikel). https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc
•Keeling Curve. https://gml.noaa.gov/ccgg/trends/
•Our world in data. CO2-emissions. https://gml.noaa.gov/ccgg/trends/
•Undervisningslokalet - geografilæreren: Drivhuseffekten (video). [url]https://youtu.be/wu_ofJ6Dcz8?si=2RD1LALZkYzWvxA_]/url]
•DMIs klimaatlas: Data i Klimaatlas. https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/
•DMI.dk: Varmere luft kan optage mere vand. https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fremtidens-klima/varmere-luft-kan-optage-mere-vand/
•Video: Hvordan det værste skybrud i nyere tid fik os til at grave tunneller https://youtu.be/RMCInjkaEB4?si=uNlc9BLuCTU0COBd
•Video (amatøroptagelser): Skybrud i København 2011-07-02 (Fuld version)https://youtu.be/sxvPTP85KUI?si=S_4ARp9deHafDz4g
•Teknologisk Institut: Lokal afledning af regnvand - LAR. https://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-af-regnvand-lar/28273
•Laridanmark.dk: LAR-anlæg i Danmark. https://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-i-danmark/26509
Derudover figurer, tekst og opgaver i aktivitetssedlerne.
• Aktivitetssedler til forløbet ‘Skybrud - årsager og løsninger’.
•Aktivitetssedler i pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Virtuelt modul 26/3
|
26-03-2026
|
|
Opgave om forløbet om 'LAR'
|
21-04-2026
|
|
PRØVE
|
27-04-2026
|
|
Aflevér powerpoint om LAR-løsning
|
30-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71291417959",
"T": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71291417959",
"H": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71291417959"
}