Holdet 1n nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Gudrun Beyer Paulsen, Robin Skrumsager, Sine Camilla Jensen
Hold 2025 nf/n (1n nf/bi, 1n nf/ge, 1n nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FF: Drikkevand
Titel 2 FF: Sundhed og levevilkår
Titel 3 Den dynamiske jord
Titel 4 stofmængdeberegninger
Titel 5 FF: Klima og kulstofkredsløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FF: Drikkevand

Biologi
Grundlæggende kendskab til celler: eukaryote og prokaryote samt virus
Vandets kredsløb, vandløbs naturlige forløb, søer
Forureningscases vandbårne sygdomme
Grundlæggende mikrobiologi:

Laboratoriet
mikroskopi af dyre- og bakterieceller (R)
undersøgelse af kimtal i eget drikkevand (R)
Osmose i kartoffelceller (R)

Geografi
Faglige begreber til forløbet:
- Hydrotemfigurer
- Vandressource; fordeling af salt og ferskvand, vandforbrug
- Vandets kredsløb
- Vandbalance
- Faktorer i vandbalanceligningen: Overfladisk afstrømning, underjordisk afstrømning, nedbør, fordampning
- Luftfugtighed og nedbørsdannelse - absolut og relativ fugtighed
- Grundvandsdannelse og perkolation - herunder begreberne: Porrerum, sediment, porøsitet, permeabilitet, dårlige vs velsorterede, jordbundeforskelle: Vest og Østdanmark
- Nedbør i fremtidens klima, skybrud, befæstningsgrader, LAR

Læst og bearbejdet materiale ligger i drev Oversigt over dokumenter i VAND/geo

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
Demonstrationsøvelse: Vands fordampning
Øvelse : Vandbalance og nedbørsforhold (sammenlignende empiri)
Øvelse: Kondensation, dugpunktsmåling og fugtighed
Øvelse: Nedsivning
Øvelse: Porøsitet
Øvelse: Hvad gør vi ved skybrud? (om klimatilpasning)



Kemi
- Grundstoffer og kemiske forbindelser
- tilstandsformer
- polære og upolære molekyler
- ionforbindelser
- dipolbegrebet
Opbygning af atomer og ioner
- Oktetreglen
- Opbygning og navngivning af salte
- Letopløselige og tungtopløselige salte
- Udfældning af salte
- Tilstandsformer
- Ioner i vores drikkevand
- Vands hårdhed
- Vandmolekylet: Stuktur og polaritet

Eksperimentelt
Blandbarhedsforsøg




Fælles for biologi, geografi, kemi:
Besøg på Frederiksberg Forsyning; med fokus på drikkevandsforsyning.
Rensning af råvand og om den kommende blødgøring af det hårde vand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIORAP 05-09-2025
Selvstudie - En rig natur 29-09-2025
Nedsivning og porøsitet i sedimenter 03-10-2025
Blandbarhed 08-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF: Sundhed og levevilkår

BIOLOGI:

Indhold:
- Makromolekyler i kosten, deres fordeling heri og biologiske betydning
- Energibehov, energibalance og BMI
- Fordøjelsessystemet
- Blodsukkerregulering og diabetes
- Blodkredsløbet og hjertekarsygdomme

Forsøg:
- Kostdagbog (via LifeSum app)
- Undersøgelse af blodtryk

Materiale:
- Biologi til tiden: s. 20-45,
- DR's magmagasinet: kulhydrater
- PDF: ”fordøjelsessytemet”, Biologi i udvikling: s. 86-90
- Diabetes cases med udgangspunkt i U-turn klip: https://www.dr.dk/undervisning/artikler/diabetes-hvad-er-det, https://www.youtube.com/watch?v=KYQsD2lCBQU

GEOGRAFI:

- Forskelle i levevilkår
- Sammenhæng mellem befolkningsudvikling og levevilkår
- Den demografiske transitionsmodel og kritik af den
- Fødselsrate, dødsrate, befolkningsvækst, befolkningsbalancelignng, fertilitet, reproduktivt niveau
- Befolkningspyramider (regressiv, progressiv, stationær, tårnformet, klokkeformet) og aldersfordeling
- Levevilkår indikatorer: BNP, BNP/indbygger, HDI, børnedødelighed, alfabetisme, Gini koefficienten

Empiribaseret arbejde:
Øvelse: Befolkningsudvikling i verden
Øvelse: Undersøgelse af befolkningspyramider over tid ved brug af Population Pyramids Danmark, Niger og Japan
Øvelse: Levevilkår i tre kommuner.docx

Læst og bearbejdet materiale ligger i drev: Oversigt over materiale til Sundhed og levevilkår/geo


KEMI:

- Struktur af molekyler i fedt, kulhydrater og proteiner
- Elektronprikformler for molekyler
- forarbejdede fødevarer og tilsætningsstoffer især salt
- let og tungtopløselige salte, fældningsreaktioner
- Polære og upolære bindinger
- Polære og upolære molekyler og deres blandbarhed
- Forbrænding af fødevarer
- Elektronegativitet


Forsøg:
- På jagt efter salt (fældningsforsøg) (R)
-bestemmelse af saltindhold i brød (titrering) (R)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den dynamiske jord

Enkeltfagligt forløb i geografi

Læst materiale:
Jordens opbygning
Pladerande
Den pladetektoniske model i dag
Hvad er et jordskælv?
Jordskælvsstyrke

Væsentlige begreber:
Lithosfære, astenosfæren, ydre og indre kerne, tryk, temperatur og massefylde
Pladerande: konstruktive, destruktive, bevarende. Divergerende og konvergerende pladebevægelse. Oceanryg, spredningszone, oceanbundsspredning, dybhavsgrav, foldbjerge, vulkandannelse. kontinentalplade og oceanplade. Subduktion, densitet, konvektionscelle, konvektionsstrømme. Granit/gnejs, basalt.
Jordskælv, hypocenter, epicenter, forkastning, jordskælvsbølger, p-bølger, s-bølger, overfladebølger, skyggezoner for s-bølger, skyggezone for p-bølger, seismogram, seismograf, s-p-tider, amplitude, magnitude, Richter,  logaritmisk skala, nomograf

Empirisk arbejde:
Øvelse: Aktuelle jordskælv, ved brug af USGS: Udbredelse af jordskælv, undersøgelse af aktuelle jordskælv, jordskælv og befolkningstæthed
Øvelse: Højdeprofiler i Google Earth Pro
Øvelse: Densitet af granit/gnejs og basalt
Øvelse: Jordskælvs epicenter og styrke på richterskala
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 FF: Klima og kulstofkredsløb

Biologi

Kemi

Geografi
Læst og bearbejdet materiale:
Energibalancen
Breddegradens betydning
Måling af carbondioxid på Hawaii
Carbondioxid i atmosfæren
Hvad bestemmer temperaturen?
Figurer til strålingsbalance: Strålingsbalancen, Solindstråling Danmark, Jordens energi-balance ift. breddegraden
Video: Kulstofkredsløbet (4:49)
Albedo forklaren og video: Is-albedo feedback (8:25)
Tilbagekoblings- eller feedbackmekanismer

Faglige begreber til forløbet:
Energibalance, energimængde,  energiregnskab, sol, solstråling (kortbølget), langbølget (varmestråling) balance, breddegrad, jordkuglens runding, solens placering ift Ækvator, energi ift.areal.
Carbondioxid , målinger, atmosfære, drivhusgasser, metan, lattergas, drivhuseffekt - naturlig vs. menneskeskabt, Parisaftalen/COP21
Kulstofmagasiner, fotosyntese, respiration. Atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren, litosfæren.
Albedo, absorberet, reflekteret, positiv feedback, negativ feedback

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
Øvelse: Simulering af klimaændringer, ved brug af Simulering af klimaændringer; skyer, CO2, albedo
Øvelse: Energi forbrug i verden. Dataundersøgelse ved brug af Our world in data  af energiforbrug, fossil energi, vedvarende energi
Øvelse: Måling af albedo med håndpyranometer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer