Holdet 1r nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Inge Reich, Jessie Gina Hyrup Ipsen, Karen Lise Bird
Hold 2025 nf/r (1r nf/bi, 1r nf/ge, 1r nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandets kredsløb
Titel 2 Sundhed og levevilkår
Titel 3 Jordskælv og pladetektonik
Titel 4 Konsekvenser ved klimaforandringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandets kredsløb

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet med emnet "vand". Forløbet blev afsluttet med et tværfagligt projekt med udgangspunkt i en given problemstilling. Undervejs i forløbet var vi på fællesfaglig ekskursion til Mosede Strand. Vi har i de tre fag været igennem følgende:

Kemi:
Indhold:
- Atomets opbygning
- Grundstoffer
- Det periodiske system
- Iondannelse
- Navngivning af ioner (usammensatte og sammensatte) og ionforbindelser
- Ionbinding
- Fældningsreaktioner

Forsøg:
- Bestemmelse af saltindhold i Øresund
- Ionforbindelsernes opløselighed
- Måling af vands hårdhedsgrad

Materialer:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C, side 7-13, 16-20, 23-26, 31-43, 46-47

Forløbet afsluttet med et tværfagligt projekt med udgangspunkt i en given problemstilling.


Biologi:

-Kort opstart omkring evolution samt endosymbioseteorien.
-Celler og deres organeller, transport over cellemembranen (herunder osmose)
- Fotosyntese og respiration
- Havet som økosystem, herunder biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder, fødenet, trofiske niveauer og livsbetingelser i havet.
- Biodiversitet
- Miljøproblemer, Søens onde cirkel

Forsøg:
- Feltundersøgelse ved Mosede Strand (Undersøge det lave vand (0-1 meter) og sandstrand som økosystemer.
- Fotosyntese og respiration
- Osmose i kartofler


Materiale:
Biologi til tiden: 7-15 + 117-125+ 137-140.
samt: https://web.archive.org/web/20240506015716/https://undervisning.wwf.dk/1-introduktion

Geografi
Indhold:
•Hvordan dannes vores drikkevand? Herunder vandets kredsløb, porøsitet og permeabilitet, grundvandsdannelse, vandbalanceligningen, nedsivningsevne og tilbageholdelseskapacitet, ler- og sandjorde (geohæfte 1).
•Hvad sker der hvis vandet stiger ved Mosede Strand? Herunder vandets kredsløb, stormflod, havniveaustigninger, fremtidsscenarier, middelvandstand og kystprofil (geohæfte 2).
•Hvad gør vi ved skybrud? Herunder vandets kredsløb, nedbørsdannelse, skybrud, LAR-løsninger, risikokortlægning og bæredygtighed (geohæfte 3).
•Er der iltsvind i Køge Bugt? Herunder vandets kredsløb, salinitet, afstrømningsopland, temperaturspringlag, saltspringlag og iltsvind (geohæfte 4).

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Øvelse 1: Nedsivningsevne og tilbageholdelse af vand i to forskellige typer jord.
Øvelse 2: Opmåling af kystprofil ved Mosede Strand.
Øvelse 3: Hvad gør HTG, hvis der kommer skybrud?
Øvelse 4a: Model af springlag.
Øvelse 4b: Feltarbejdet ved Mosede Strand (målinger af temperatur, iltindhold og salinitet)

Derudover:
GIS-analyse: havstigninger i DMIs klimaatlas (geohæfte 2, opgave 3)
GIS-analyse: Havstigninger i MiljøGIS (geohæfte 2, opgave 4)
Kortanalyse: saliniteten/saltindholdet i de indre danske farvande (geohæfte 4, opgave 3).
Kortanalyse: Iltsvind i Danske farvande i september 2025 (geohæfte 4, opgave 6).


Materiale:
•Siegumfeldt et al. (2024): NF i HF. Viborg: Gymnasieforlaget. Pp. 56-57, 86-89
•Figuren ‘Årsnedbør’ fra DMI https://www.dmi.dk/nyheder/2010/mere-og-mere-intens-regn-over-danmark
•Kort over jordbundstyper i Danmark [url] https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/forskere-fra-au-staar-bag-opdateret-jordbundstypekort[/u]
•Boksen 'Havstigning' i https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=311&L=0#c515.
•Temaforside om stormflod fra DMI https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-stormflod
•DMIs klimaatlas: [url]https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/?paramtype=sea&maptype=kyst[url].
•Laget havstigning i MiljøGIS: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner
•Nørrekjær, T.W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen, P. (2009): Naturgeografi C. pp. 36.
•DMI: Varmere luft kan indeholde mere vand. https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fremtidens-klima/varmere-luft-kan-optage-mere-vand
•Eksempler på LAR-løsninger fra: https://www.teknologisk.dk/lokal-afledning-af-regnvand-lar/28273 og
https://www.laridanmark.dk/generelt-om-metoder/generelt-om-metoder/26410 og https://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-i-danmark/26509
•Jupiter databasen: https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/adgang-til-data.
•KAMP, lager nedbør: https://kamp.klimatilpasning.dk/
•Saliniteten i de indre danske farvande: https://ocean.dmi.dk/anim/index.php
•Miljøstyrelsens video 'Hvordan opstår iltsvind?]: https://www.youtube.com/watch?v=4rfQCmV6fnE
•Figur om iltsvind fra: https://undervisning.wwf.dk/eutrofiering-0
•Boks om eutrofiering: https://undervisning.wwf.dk/eutrofiering-0
•Kort over iltsvind i de indre danske farvande september 2025 fra: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_58.pdf

Udover ovenstående materiale, så se også arbejdsspørgsmål, fokuspunkter, tekster, figurer mm. i geohæfte 1, 2, 3 og 4, som I har på print og som kan findes digitalt her:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geo-hæfte 1 02-10-2025
Osmose i kartofler 26-10-2025
Geo-opgave 2+geohæfte 2 05-11-2025
NF-fremlæggelse: VAND 10-11-2025
NF-fremlæggelse: VAND 10-11-2025
NF-fremlæggelser VAND 10-11-2025
Geo-opgave 3: LAR 08-12-2025
Geo-opgave 4: springlag og iltsvind 09-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sundhed og levevilkår

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet med emnet "Sundhed". Vi har i de tre fag været igennem følgende:

Kemi:
Opskrivning og navngivning af molekyler
- Dannelse af en kovalent binding
- Elektronprikformler og strukturformler
- Rumlig opbygning
- Polære og upolære molekyler, hydrofobe og hydrofile grupper
- Opløselighed
- Kulhydrat - mono-, di- og polysaccharider
- Fedt - triglycerid,
- Kostens anbefalet energifordeling

Forsøg:
- Fedt i chips (rapport)
- Alkoholernes opløselighed (journal)

Materiale:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C side 53-68, 118-123, 70-75.
Benthe Schou: Kost og ernæring, KemiForlaget, kap. 3 Fedtstoffer og kap. 1 Kulhydrater

Forløbet afsluttes med et tværfagligt projekt med udgangspunkt i en given problemstilling.


Biologi:
- Kost og sundhed i Danmark, KRAM-faktorer og de officielle kostråd
- Danskernes dødsårsager over tid og udvikling af BMI.
- Energibehov, energibalance, herunder også basalstofskifte og energibehov som funktion af daglig aktivitet.
- Kostens sammensætning, herunder makromolekylerne i kosten og deres optimale fordeling, herunder typer af kulhydrat og betydning for fordøjelsen, mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer. Proteiners opbygning.
- Fordøjelsessystemet (Relevante organer og anvendte enzymer)
- Blodsukkerregulering (Primært insulin men også glukagon overfladisk)
- Blodkredsløbet, herunder blodtryk.
- Livsstilssygdomme som diabetes 2 og hjerte-karsygdomme


Forsøg:
- Måling af blodtryk, MBI, og fedt%
- hæmatokritmåling
- Blodsukkermålinger

Materiale:
Side 19 - 41 i Biologi til tiden.
https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/energiberegner  


Geografi:
Indhold:
•Hvordan hænger befolkningsudvikling, levevilkår og sundhed sammen? Herunder Verdens befolkning, middellevetid og dødsårsager, endogene og exogene sygdomme, den demografiske transitionsmodel, befolkningspyramider, erhvervsfordeling (geohæfte 5)

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Øvelse 5a: Fødselsrate og dødsrate i fem forskellige lande
Øvelse 5b: Befolkningspyramider i fem forskellige lande

Derudover
Grafanalyse: verdens befolkning i perioden 1800-2100 (geohæfte 5, opgave 1)

Materiale:
•Siegumfeldt et al. (2024): Nf i Hf. Pp. 182-189.
•Grafen ‘population by world region’ fra https://ourworldindata.org/grapher/population-regions-with-projections
•Undervisningslokalet: Demografiske transition https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM

Udover ovenstående materiale, så se tekst, arbejdsspørgsmål, figurer mm. i geohæfte 5, som I har på print og som findes digitalt her:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosyntese og respiration 24-11-2025
Rapport: Bestemmelse af saltindhold i havvand 04-12-2025
Blodsukkerregulering 15-02-2026
Geo-hæfte 5 10-03-2026
Hæmatokrit og blodtryks rapport 15-03-2026
Rapport "Bestemmelse af fedtindhold i chips" 15-03-2026
Fremlæggelse Sundhed 23-03-2026
Fremlæggelse Sundhed 23-03-2026
Fremlæggelse Sundhed 23-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jordskælv og pladetektonik

Dette var et enkeltfagligt forløb i geografi.

Al materiale til forløbet kan findes i geohæfte 6 og geohæfte 7, som I har på print, og som findes digitalt her:

Indhold:
•Hvorfor sker der jordskælv, og hvordan bestemmer man et jordskælvs epicenter og richtertal? Herunder Jordens indre opbygning, typer af pladerande, richterskala, hypocenter, epicenter, seismograf, seismogram og P-, S- og L-bølger (geohæfte 6)
•Hvilke typer pladegrænser findes, og hvorfor er der ofte kraftige jordskælv i Japan? Herunder den pladetektoniske model, 3 typer af pladegrænser, subduktionszone, oceanbundsskorpe, kontinentalskorpe, ny oceanbund, dybsøgrav, vulkaner, bjergkæder, og jordskælv i Japan (geohæfte 7)

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Øvelse 6: Bestemmelse af jordskælvs epicenter og richtertal.
Øvelse 7: Undersøgelse af jordskælv i Japan

Derudover:
•Kortanalyse: jordskælv den seneste måned. (geohæfte 6, opgave 1).
•Demonstration af P- og S-bølger som menneskekæde. (geohæfte 6, opgave 5)

Materiale:
•Nørrekjær, T.W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen P. (2009): Naturgeografi C. pp. 16, 20, 24-25,
•Kort over aktuelle jordskælv. https://ds.iris.edu/wilber3/find_event
•Afsnittet 'Seismiske bølger' i https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html.
•USGS earthquake catalog: [url]https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/search/(/url]
GEUS: 11. marts 2011- et megajordskælv og en katastrofal tsunami : https://geo.au.dk/fileadmin/www.geo.au.dk/Inspirationsbogen_GeoScience/7_-_11_marts_2011.pdf

Videomateriale:
•Demoforsøg om P- og S-bølger som menneskekæde. https://www.youtube.com/watch?v=gjRGIpP-Qfw.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geo-hæfte 6 10-03-2026
Geo-opgave 7 07-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Konsekvenser ved klimaforandringer

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet med emnet "Konsekvenserne ved klimaforandringer."

Kemi:
- Med udgangspunkt i kulstofkredsløbet har vi arbejdet med
- Forbrændingsprocesser (nåede kun at arbejde teoretisk med det) herunder redoxreaktioner
- Forsuring af havet, dvs. syrer og baser, syrebasereaktioner, pH pg pH-skalaen

Forsøg:
Sure og basiske opløsninger
Kalk i syre
Forbrænding af magnesium

Materiale:
Helge Mygind m.fl.: Basiskemi C, side 122-126, 129-130, 132-133, 153-166, 173-174

Biologi:
-bæredygtighed i fødevareproduktion
- GMO (som en fremtidig løsning på klimakrisen)
- Vi har arbejdet med general genetik; opbygningen af DNA og RNA. Hvad der sker når DNA kopieres. Proteinsyntese. Dominante og recessive gener. Nedarvning, herunder autosomale og kønsbundne egenskaber.

Materialer/ Læst stof:
Biologi til tiden 2. udgave, Egebo et al., Nucleus 2007: s. 101-112 og s. 141-146 og s. 150-156,
video: Proteinsyntese: https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA
Sekvensering af DNA: https://www.youtube.com/watch?v=2JUu1WqidC4

Video (GMO): https://www.youtube.com/watch?v=BdDQblS4KDM&t=7s
- https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/den-groenne-revolution/hvad-er-gmo/


Forsøg:
-Undersøg dit eget familie træ

Geografi:
Indhold:
•Hvad betyder ændringer i atmosfærens CO2-koncentration for temperaturen på Jorden? Herunder CO2-udledning, drivhuseffekten, temperaturændringer i Danmark, typer af energi, C-kredsløbet, albedo og is-albedo-tilbagekoblingsmekanisme (geohæfte 8)

Forsøg og andet empirisk arbejde:
•Øvelse 8: Måling af albedo.
•Computersimulering af drivhuseffekten (geohæfte 8, opgave 3)
•Kortanalyse: CO2-indhold i atmosfæren fra 1958-2026 (geohæfte 8, opgave 1))
•Grafanalyse: Danmarks  årsmiddeltemperaturer 1875-2020 vist som temperaturanomalier i forholde til perioden 1981-2020 (geohæfte 8, opgave 4)

Materialer:
•The keeling curve: https://keelingcurve.ucsd.edu/
•Naturgeografilokalet: drivhuseffekten (video): https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8.
•Computersimulering af drivhuseffekten. https://phet.colorado.edu/da/simulations/greenhouse-effect/about.
•DMI: Temperaturen i Danmark. https://www.dmi.dk/klima/temaforside-klimaet-frem-til-i-dag/temperaturen-i-danmark/.
•'3.5.3. Energistrømme' i Naturgeografiportalen. https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=378.
•Naturgeografilokalet: C-kredsløbet (video): https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0.
•DMI om Albedo: https://www.dmi.dk/nyheder/2015/guide-forstaa-din-klimaforsker/albedo/ .


Udover ovenstående materialer, så se figurer, tekst arbejdsspørgsmål og opgaver i geohæfte 8, som I har på print og som findes digitalt her:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer