Holdet 3t ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Janni Gram Viskum Rasmussen
Hold 2025 ol/3t (3t ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græske og romerske myter
Titel 2 Ødipus - den græske tragedie
Titel 3 Epos - Odysseen
Titel 4 Antikkens arkitektur og dens afsæt i efterantikken
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græske og romerske myter

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvad bruger vi antikke myter til i dag?

Som opstart taler vi om elevernes forforståelse af, hvad en myte er, samt hvilke mytologiske væsener, de kender til. Der indsnævres fokus til græsk/romersk mytologi.
Som begyndelse læser vi uddrag af Dan Brown ”Oprindelse” (s. 100-106) om mytens funktion. Efterfølgende diskussion af, hvad en myte egentlig er for eleverne.
Vi ser "Percy Jackson" i forhold til hvilke mytologiske væsener og guder, der bruges, hvilke relationer der er mellem hovedpersoner og  de mytologiske væsener/guder samt hvordan disse anvendes i den nye kontekst.
Vi læser og analyserer nogle antikke myter (Ovids Pygmalion + Narcissus og Ekko) og ser på, hvordan myterne og deres motiver er brugt senere hen.

Vi arbejder med begreberne:
myte og mytologi
myter er plastiske størrelser
det ætiologiske
det deskriptive/det normative
succession
techné
mytos/logos
Antropomorfe guder
sofrosyne
hybris/nemesis
do ut des

Materialer:
antikke:
Ovid, "Metamorfoser": "Pygmalion" + "Narcissus og Ekko", fra "Mytemotiver i dansk litteratur", Systime

efterantikke:
Dan Brown, uddrag af "Oprindelse", 2017 (s. 100-106)
Chris Columbus, "Percy Jackson og lyntyven", 20th Century Fox, 2010 (Film)
Elsa Gress, "Oprør" (fra "Mytemotiver i dansk litteratur)
"Cyborgen i den tidlige litteratur", artikel fra Etisk Råd, Gert Balling, 2007: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/cyborgen-i-den-tidlige-litteratur
"Narcissus på Utøya", artikel fra Information, Finn Skårderud et al., 2012: https://www.information.dk/udland/2012/04/narcissus-paa-utoeya
Villy Sørensen, "Historien om Narcissos", 1986

Paideia s. 30 + 37-39 + 59-61
Som introduktion til faget taler vi om minoisk og mykensk kultur.

(ca. 150 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ødipus - den græske tragedie

Vi læser Sofokles' Ødipus.
Der er fokus på skæbnen og den tragiske helt.
I forbindelse med læsning af græsk tragedie introduceres der til de tre store tragikere: Aischylos, Sofokles og Euripides, tragediens opbygning og Aristoteles' dramateori.

Vi arbejder med begreberne fra forløbet om græsk og romersk mytologi og tilføjer begreber, der knytter sig til den græske tragedie:

myter er plastiske størrelser
sofrosyne
hybris/nemesis
do ut des
até
Moíra
Orakelsvar
Subjektiv og objektiv skyld
prólog. párodos, episódion, stásimon, éxodos, kommos
Aristoteles dramateori: mímesis, peripeti, anagnórisis, éleos, fóbos, katarsis


Materialer:
Sofokles' Ødipus, oversat af Marcel Lysgaard Lech
Bo Tao Michaëlis; "Anklagerens vidne", fra bogen "Verdens 25 bedste kriminalromaner", 2001
Paideia s. 101-111 + 115-116

(130 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Epos - Odysseen

Homers Odysseen (Otto Steen Due).


Vi arbejder med 1. sang (vers 1-380), 5. sang vers 1-227, 6. sang (i fuld længde), 9. sang (i fuld længde)

Vi bygger videre på, hvad et epos er: Epiteter (prydsadjektiver), homerisk lignelse, daktylisk heksameter, patronymikon, musepåkaldelse, prooimion og formelvers (gentagelser).Vi taler om den mundtlige tradition, som eposet tilhører, og hvordan det afspejles i teksten. Vi kommer også ind på det homeriske spørgsmål.

Under læsningen vil vi beskæftige os med forholdet mellem guder og mennesker (fx do ut des), hybris/nemesis, teofani, areté/timé/kleos, det patriarkalske samfund, gæsteskikke (xenía), kønsroller og hellenere/barbarer. I forbindelse med læsning af 5. sang beskæftiger vi os med det matriarkalske samfund/det patriarkalske samfund, kønsroller samt kærlighedsbegreberne eros, agape og filia.

Som perspektivering læser vi uddrag af "Penelopiaden", 2005 (kapitel 25 "Et stenhårdt hjerte")
+ ser 1. afsnit af DR-programmet "Manden i hullet" ift. heltebegrebet.

Vi har læst i Paideia s. 16-29ø

(ca. 50 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Antikkens arkitektur og dens afsæt i efterantikken

Der tages udgangspunkt i eget kompendium om antikkens arkitektur og dens afsæt i efterantikken (kilder til kompendiet er oldportalen og Thiedeckes Antikkens arkitektur og dens efterliv) + power point med billeder.

Eleverne arbejder med at kunne:
- kende karakteristika for det græske tempel og kunne skelne mellem dorisk, jonisk og korinthisk orden
- kendskab til templets funktion.
- kende karakteristika for det romerske tempel og forskellen mellem det græske og romerske tempel.
- kende begreberne der anvendes til arkitekturanalyse.
- kende karakteristika for opbygningen ef henholdsvis det græske og romerske teater + amfiteater + kendskab til teatrenes anvendelse.
- kende karakteristika for basilikaer og triumfbuer.
- kendskab til antikkens afsæt i renæssancen og barokken.
- kendskab til antikkens afsæt i klassicismen.
- kendskab til antikkens afsæt ift. historicisme

Anvendt arkitektur: (slide henviser til googlesitets power points. Figur og sidetal henviser til Antikkens arkitektur og dens efterliv)
Antikke monomenter:
Græsk:
Parthenon (Dorisk)
Niketemplet (Jonisk)
Erechteion (Jonisk)
Teatret i Epidauros
Dionysosteatret i Athen
Romersk:
Maison Carrée templet  (Romersk tempel)
Pantheon (Romersk tempel)
Det romerske teater i Merida
Colosseum (amfiteater)
Kejser Konstantins triumfbue

Efterantikke monumenter:
San Andrea (fig. 52 s. 64)
Santa Susanna (fig. 54 s. 66)
Peterskirken i Rom
Propylæerne i München
Parti af Vestergade (fig. 63 s. 77)
Harsdorffs hus (fig. 65 s. 80)
Vor Frue kirke (fig. 66+67+68 s. 81-83)
Christiansborgs slotskirke (fig. 69+70 s. 84-85)
Politigården i Kbh.
Glyptoteket
Det Kongelige Teater
Høje Taastrup station
Statens museum for kunst

Links til supplerende materiale:
Assassin's Creed Odyssey, animation af Athen I klassisk tid: https://www.youtube.com/watch?v=tX8xgPV03IE&fbclid=IwAR1OWiTpbU-J79IddEiyJ2Xf9LPvczzMEPqVogXoYnt9l6qOumCkV8vih04

Ekskursion til København med besøg på Glyptoteket og dets antikke samling samt et kig på Glyptotekets arkitektur.

(50 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi

Forløbet begynder med at se dokumentaren "Sandheden om Athens demokrati" del 1 og 2 for at give en introduktion til Athen i det 5. århundrede, herunder demokrati, perserkrigene og den peloponnesiske krig.
Herefter introduceres med en kort gennemgang af nogle af de græske naturfilosoffer (førsokratikerne) ud fra afsnittet i Paideia. Gennem en læsning af Hulebilledet og Sokrates´ forsvarstale (fra "Kend dig selv"), vil vi danne os et billede af Platon og Sokrates' filosofi, og hvordan en retssag foregik i det antikke Athen. Vi vil se på, hvilket dilemma Sokrates står i i forhold til sin anklage, hvilket forhold han har til "guden", hvilket syn han har på døden, det dualistiske, fx forholdet mellem legeme/sjæl, hvilket syn han har på begreber som retfærdighed, sandhed og det gode. Som perspektivering læses Staffeldts "Indvielsen" (1804).

- den sokratiske/dialektiske metode
- Platons idélære: fænomenernes og idéernes verden
- doxa, aporia, epistéme, elenchos
- brug af ironi
- hvordan gendriver Sokrates sine anklager
- absolutisme/relativisme
- sokrates og sofisterne
- hvorfor ender retssagen, som den gør?
- appelformer
- hvilke kneb bruger Sokrates i sin forsvarstale?
- maeutik
- fysís/nómos


"Hulebilledet" fra Kend dig selv
"Sokrates´forsvarstale" fra Kend dig selv
uddrag af Platons "Faidon" om Sokrates' død
"Indvielsen" af Schack Staffeldt (perspektivering)

Øvrige materialer:
Der læses s. 137-154 i Paideia
Dokumentar: "Sandheden om Athens demokrati" del 1 og 2. Ligger på CFU

ca. 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer