Holdet 3u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Høje-Taastrup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Janni Gram Viskum Rasmussen
Hold 2025 ol/3u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græske og romerske myter
Titel 2 Ødipus - den græske tragedie
Titel 3 Epos - Odysseen
Titel 4 Skulpturanalyse
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græske og romerske myter

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvad bruger vi antikke myter til i dag?

Som opstart taler vi om elevernes forforståelse af, hvad en myte er, samt hvilke mytologiske væsener, de kender til. Der indsnævres fokus til græsk/romersk mytologi.
Som begyndelse læser vi uddrag af Dan Brown ”Oprindelse” (s. 100-106) om mytens funktion. Efterfølgende diskussion af, hvad en myte egentlig er for eleverne.
Vi ser "Percy Jackson" i forhold til hvilke mytologiske væsener og guder, der bruges, hvilke relationer der er mellem hovedpersoner og  de mytologiske væsener/guder samt hvordan disse anvendes i den nye kontekst.
Vi læser og analyserer nogle antikke myter (Ovids Pygmalion + Narcissus og Ekko) og ser på, hvordan myterne og deres motiver er brugt senere hen.

Vi arbejder med begreberne:
myte og mytologi
myter er plastiske størrelser
det ætiologiske
det deskriptive/det normative
succession
techné
mytos/logos
Antropomorfe guder
sofrosyne
hybris/nemesis
do ut des

Materialer:
antikke:
Ovid, "Metamorfoser": "Pygmalion" + "Narcissus og Ekko", fra "Mytemotiver i dansk litteratur", Systime

efterantikke:
Dan Brown, uddrag af "Oprindelse", 2017 (s. 100-106)
Chris Columbus, "Percy Jackson og lyntyven", 20th Century Fox, 2010 (Film)
Elsa Gress, "Oprør" (fra "Mytemotiver i dansk litteratur)
"Cyborgen i den tidlige litteratur", artikel fra Etisk Råd, Gert Balling, 2007: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/cyborgen-i-den-tidlige-litteratur
"Narcissus på Utøya", artikel fra Information, Finn Skårderud et al., 2012: https://www.information.dk/udland/2012/04/narcissus-paa-utoeya
Villy Sørensen, "Historien om Narcissos", 1986

Paideia s. 30 + 37-39 + 59-61
Som introduktion til faget taler vi om minoisk og mykensk kultur.

(ca. 150 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ødipus - den græske tragedie

Vi læser Sofokles' Ødipus.
Der er fokus på skæbnen og den tragiske helt.
I forbindelse med læsning af græsk tragedie introduceres der til de tre store tragikere: Aischylos, Sofokles og Euripides, tragediens opbygning og Aristoteles' dramateori.

Vi arbejder med begreberne fra forløbet om græsk og romersk mytologi og tilføjer begreber, der knytter sig til den græske tragedie:

myter er plastiske størrelser
sofrosyne
hybris/nemesis
do ut des
até
Moíra
Orakelsvar
Subjektiv og objektiv skyld
prólog. párodos, episódion, stásimon, éxodos, kommos
Aristoteles dramateori: mímesis, peripeti, anagnórisis, éleos, fóbos, katarsis


Materialer:
Sofokles' Ødipus, oversat af Marcel Lysgaard Lech
Bo Tao Michaëlis; "Anklagerens vidne", fra bogen "Verdens 25 bedste kriminalromaner", 2001
Paideia s. 101-111 + 115-116

(130 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Epos - Odysseen

Homers Odysseen (Otto Steen Due).

Vi arbejder med 1. sang (vers 1-380), 5. sang vers 1-227, 6. sang (i fuld længde), 9. sang (i fuld længde)

Vi bygger videre på, hvad et epos er: Epiteter (prydsadjektiver), homerisk lignelse, daktylisk heksameter, patronymikon, musepåkaldelse, prooimion og formelvers (gentagelser).Vi taler om den mundtlige tradition, som eposet tilhører, og hvordan det afspejles i teksten. Vi kommer også ind på det homeriske spørgsmål.

Under læsningen vil vi beskæftige os med forholdet mellem guder og mennesker (fx do ut des), hybris/nemesis, teofani, areté/timé/kleos, det patriarkalske samfund, gæsteskikke (xenía), kønsroller og hellenere/barbarer. I forbindelse med læsning af 5. sang beskæftiger vi os med det matriarkalske samfund/det patriarkalske samfund, kønsroller samt kærlighedsbegreberne eros, agape og filia.

Som perspektivering læser vi uddrag af "Penelopiaden", 2005 (kapitel 25 "Et stenhårdt hjerte")
+ ser 1. afsnit af DR-programmet "Manden i hullet" ift. heltebegrebet.

Vi har læst i Paideia s. 16-29ø

(ca. 50 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Skulpturanalyse

Vi tager udgangspunkt i billeder fra "Græsk kunst", "Antikkens skulptur og dens efterliv" og lærerudarbejdede power points.

Der introduceres til den antikke græske skulptur - dens ophav, udvikling og funktion fra arkaisk til hellenistisk tid. Herunder friskulptur, arkitektonisk skulptur og relieffer generelt. Herefter introduceres der til den romerske skulptur og især det romerske portræt.
Under gennemgangen af skulpturerne arbejder vi med begreberne, der knytter sig til skulpturanalyse.

Af efterantikke perioder/emner arbejdes der med renæssance, klassicisme, vitalisme, modernistisk kunst og provokerende kunst.

Eleverne har desuden været på ekskursion på Glyptoteket, hvor de har fået rundvisning i den antikke afdeling.

Skulpturer brugt i undervisningen:
Arkaisk: Auxerre-koren, Kore fra Akropolis, Peploskoren, Diskourerne, Anavyssos (Kroisos) Kouros, døende soldat (Afaia-templet).
Tidlig klassisk: Guden fra Artemision, Riace bronze A, Vognstyreren, Metope fra Zeustemplet i Olympia (Hesperidernes æbler), centerparti af gavlfelt fra Zeustemplet i Olympias vestgavl med Apollon og kentauer.
Højklassisk: Spydbæreren, Såret amazone, Relief med Nike binder sin sandal (Nike-templet), døende Niobide.
Senklassisk: Vindgudinde (akrotér), Afrodite fra Knidos, Hermes med Dionysosbarnet.
Hellenistisk: Gallergruppe, Laokoon, Afrodite og Pan, sovende satyr
Romersk skulptur: Augustus som Pontifex Maximus, Prima Porta, portræt af Vespasian, koloshoved af Konstantin den store, Portræt af Marcia Furnilla (Titis II’s hustru) som Venus.
Renæssance: Botticellis "Venus' fødsel" (maleri), Berninis Apollon-Dafne, Michelangelos Dionysos.
Klassicisme: Thorvaldsen Venus med æblet, Bissen Paris med æblet, Canovas Perseus med Medusas hoved.
Vitalisme: Bøgebjerg "J.P. Müller", Thyra Boldsen "En bokser beundrer sin overarm", Kai Nielsen Vandmoderen.
Modernistisk og provokerende skulptur: Alberto Giacometti "Walking man", Frode Lillesund "Kvindefigur", Galschiøt "H.C. Andersen i en queer tid", Garbatti "Medusa"

Øvrigt materiale:
Paideia s. 47-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi

Forløbet begynder med at se dokumentaren "Sandheden om Athens demokrati" del 1 og 2 for at give en introduktion til Athen i det 5. århundrede, herunder demokrati, perserkrigene og den peloponnesiske krig.
Herefter introduceres med en kort gennemgang af nogle af de græske naturfilosoffer (førsokratikerne) ud fra afsnittet i Paideia. Gennem en læsning af Hulebilledet og Sokrates´ forsvarstale (fra "Kend dig selv"), vil vi danne os et billede af Platon og Sokrates' filosofi, og hvordan en retssag foregik i det antikke Athen. Vi vil se på, hvilket dilemma Sokrates står i i forhold til sin anklage, hvilket forhold han har til "guden", hvilket syn han har på døden, det dualistiske, fx forholdet mellem legeme/sjæl, hvilket syn han har på begreber som retfærdighed, sandhed og det gode. Som perspektivering læses Staffeldts "Indvielsen" (1804).

- den sokratiske/dialektiske metode
- Platons idélære: fænomenernes og idéernes verden
- doxa, aporia, epistéme, elenchos
- brug af ironi
- hvordan gendriver Sokrates sine anklager
- absolutisme/relativisme
- sokrates og sofisterne
- hvorfor ender retssagen, som den gør?
- appelformer
- hvilke kneb bruger Sokrates i sin forsvarstale?
- maeutik
- fysís/nómos


"Hulebilledet" fra Kend dig selv
"Sokrates´forsvarstale" fra Kend dig selv
uddrag af Platons "Faidon" om Sokrates' død
"Indvielsen" af Schack Staffeldt (perspektivering)

Øvrige materialer:
Der læses s. 137-154 i Paideia
Dokumentar: "Sandheden om Athens demokrati" del 1 og 2. Ligger på CFU

ca. 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer