Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Høje-Taastrup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Sine Camilla Jensen
|
|
Hold
|
2025 ng/3z (3z ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Klima - en våd sommer?
Klima - en våd sommer?
Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af klimaet som system med fokus på samspillet mellem strålingsbalance, energibalance og atmosfæriske processer. I forløbet er der arbejdet mes med årsager til klimaforandringer, konsekvenser globalt og i Danmark samt muligheder for klimatilpasning. Der inddrages aktuelle cases, herunder en ekstrem våd sommer i Danmark.
Materiale/ kernestof / gennemgået stof:
Der er taget udgangspunkt i Naturgeografiportalen og Naturgeografi grundbogen læst/anvendt div andet materiale:
Udvikling i den globale temperatur
Carbondioxid i atmosfæren
Drivhuseffekten video 1:39. Energimuseet
Drivhuset omkring Jorden
Strålingsbalancen
Energibalance og klimascenarier; herunder: Klimaforcering
IPCC´s klimascenarier, Fakta: Beskrivelse af IPCC´s klimascenarier og Klimaforcering ved SSP2 og energibalancen
Nedbør dannes, når luften afkøles
De tre nedbørstyper
Artikel: Juli 2025: en våd, var og vild vejrmåned DR, 1/8 2025
IPCC og klimascenarier (SSP)
Vandbalancen med figur om hvad der sker med nedbøren i fire forskellige områder
Ændringer i nedbør Klimatilpasning.dk
Øvelser og empiribaseret arbejde:
Øvelse: måling af strålingsbalance - i drev: Resultater
Øvelse: Analyse af kort- og langbølget stråling (figurarbejde) Figurer: Solindstråling i Danmark, Sammenhæng mellem temperatur og strålingsintensitet, Jordens energi-balance i forhold til breddegraden, Strålingsbalance, Solens indstrålingsvinkel (vinter & sommer), Udstråling nat - med og uden skydække, Solstråling ved Ghana og Grønland
Øvelse: Energibalancen
Øvelse: Dugpunktsøvelse
Øvelse: Bluespot-analyse klimatilpasning i lokalområde ved brug af KAMP
Feltarbejde: Klimatilpasning i Selsmosen
Øvelse: Klima og nedbør i Danmark - figurer og fremskrivning ved brug af KAMP - vandløb og KAMP - grundvand
Faglige begreber og processer:
Drivhuseffekt (naturlig og menneskeskabt)
Strålingsbalance (indstråling, udstråling, tilbagestråling)
Energibalance
Klimaforcering
CO₂ og ppm
Kort- og langbølget stråling
Dugpunkt og luftfugtighed
Nedbørstyper (konvektion, stigning, front)
Klimascenarier (IPCC, SSP)
Klimatilpasning, Bluespot og LAR
Vandbalance
Forløbet i drev: Klima - og en våd sommer?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kalk som historiefortæller og ressource
Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for sammenhængen mellem Danmarks geologiske udvikling, råstoffer og samfundets ressourceforbrug. Forløbet kombinerer geologisk historie (Stevns Klint og K/Pg-grænsen) med nutidig udnyttelse af kalk som råstof samt klimamæssige problemstillinger knyttet til cementproduktion og CO₂-udledning. Eleverne arbejder med både geologiske processer, industri og bæredygtighedsperspektiver.
Materiale/ kernestof / gennemgået stof:
Der er taget udgangspunkt i Naturgeografiportalen og Naturgeografi grundbogen læst/anvendt div andet materiale:
Dokumentar: Klatretur på dødens klint (Stevns Klint / K-Pg-grænsen) DR, Viden Om 2010. til minuttal 14.40
Video: How We Proved An Asteroid Wiped Out The Dinosaurs 7:28, OER Project
Video: How the Dinosaurs Actually Went Extinct 10.44, SciShow
Video: Geologiske kredsløb 4.03, Undervisningslokalet
Geologiske ressourcer
Reserver og resurser - figur fra Naturgeografiportalen
Video:Råstoffer - samfundets byggesten 19.10, GEUSgeology
Kalk i den danske undergrund
I Drev Fra sand, sten og kalk til beton Fra MIMA
Afsnittene Cementproduktion og klimapåvirkning og EU-Kvoter og danske kuldioxidafgifter
Om Aalborg Portland Vores historie og Dansk cementproduktion
Video. Portland: Danmarks CO2-udleder #1 TV2Nord, 27.36
I Drev (fra Aalborg Portland) Beton opsuger CO2
Video: Beton og kulsstofkredsløbet Undervisningslokalet, 8.15
Video: Geoviden – CCS Underground Geocenter, 6.03
Hvordan fungerer CCS? Geoviden
Øvelser og empiribaseret arbejde:
Virksomhedsbesøg: Faxe Kalk / Lhoist
Ekskursion: Stevns Klint, Stevns Klint Experience og Højerup
Øvelse: Håndstykker fra bjergarter og kredsløb
Kortanalyse: Danmarks undergrund og kalkforekomster
Øvelse: Tyndslib og bjergarter
Øvelse: Porøsitet og permeabilitet i sandsten (CCS)
Faglige begreber og processer:
K/Pg-grænsen og masseuddøen
Asteroidnedslag (Alvarez-hypotesen)
Sedimentære bjergarter (kalk, sandsten, ler)
Metamorfe bjergarter (marmor, gnejs, diamant)
Magmatiske bjergarter (basalt, granit)
Forvitring, erosion og diagenese
Tryk og temperatur (metamorfose)
Det geologiske kredsløb
Kalk (CaCO₃) og kalkstensdannelse
Ressource og reserve (Råstoffer og forsyningskæder)
Cementproduktion
CO₂-udledning og klimabelastning
CCS (Carbon Capture and Storage)
Porøsitet og permeabilitet
Karbonatisering
Kulstofkredsløb
Forløbet i drev: Kalk som historiefortæller og ressource
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vilde vulkaner; den dynamiske jord
Formål:
Formålet med forløbet er, at opnå forståelse for jordens opbygning og de dynamiske processer, der former jordoverfladen. Der er arbejdet med pladetektonik som overordnet forklaringsmodel for vulkanisme og jordskælv. Eleverne får indsigt i naturkatastrofer, deres årsager og konsekvenser samt i, hvordan geovidenskabelige metoder anvendes til at undersøge Jordens indre.
Materiale/ kernestof / gennemgået stof:
Naturgeografiportalen og NaturgeografiGrundbogen
Jordens opbygning
Den pladetektoniske model i dag
Pladerandene
Vulkanisme
Dokumentar: Fire of Love, 2022 om vulkanologerne Katia and Maurice Krafft, instrueret af Sara Dosa
Kender du VULKAN-typen? Geoviden
Video: Mount St. Helens May 18 (1980)
USGS
Video: Mount St. Helens: A Catalyst for Change USGS
Video: Volcanic eruption explained - Steven Anderson TED-Ed
Hvad er et jordskælv? og Jordskælv
Video:Jordskælv forklaret Undervisningslokalet
Video:Seismiske bølger demonstreret Keith Miller 9.06
Animationer: Pladetektonik
Doodles Inge Lehmann's 127 th Birthday
Dokumentar: Store danske videnskabsfolk - Inge Lehmann (Jordens kerne) Poulsen Pictures, 28.41
Øvelser og empiribaseret arbejde:
Kortanalyse: global fordeling af jordskælv og vulkaner - ved brug af USGS og Interactive Map of Active Volcanoes
Analyse af pladegrænser og sammenhænge
Google Earth-øvelse: vulkanprofiler (Mount St. Helens)
Simuleringsøvelse: bestemmelse af epicenter (Virtual Earthquake)
Lithosfærepladers alder og bevægelse (Google Earth)
Densitetsforsøg: basalt vs. granit
Faglige begreber og processer:
Jordens opbygning (skorpe, kappe, kerne)
Lithosfære og asthenosfære
Pladetektonik og konvektionsstrømme. Pladegrænser; konvergerenede og divergerende
Pladegrænser (konstruktive, destruktive, bevarende)
Subduktionszone og oceanbundsspredning
Vulkanisme og hotspot
Magma, lava og viskositet
Vulkantyper (skjoldvulkan, stratovulkan)
Vulkanudbrud og udbrudstyper
Jordskælv (hypocenter, epicenter)
P- og S-bølger
Seismogram og triangulering
Skyggezoner
Densitet og alder på på havbund
Videnskabelig metode (Inge Lehmann)
Forløbet i drev: Den dynamiske jord
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Energi - bæredygtighed og fremtiden
Formål:
Formålet med forløbet er, at opnår forståelse for sammenhængen mellem energiforbrug, kulstofkredsløbet og klimaforandringer. Der arbejdes med både fossile og vedvarende energikilder, dannelse og udnyttelse af olie og gas samt konsekvenser for CO₂-udledning og klima. Forløbet inddrager bæredygtighed, globale energisystemer og oceanernes rolle i kulstofkredsløbet.
Materiale/ kernestof / gennemgået stof:
Der er taget udgangspunkt i Naturgeografiportalen og Naturgeografi grundbogen
Energiforsyning frem mod 2050
Energi
Begrebet energi
De forskellige energiformer
Energistrømme
Udviklingen i det globale energiforbrug
[url=Danmarks energiforsyning[/url]
Kulstofkredsløbet
Dannelse af olie og naturgas
Den elskede norske hjemmeside Olie og gas afsnittene: Fra plankton til olie og gas OG Kildebjergart og oliereservoir
Figurer over den danske olie og gasproduktion fra ens
Eftersøgning efter gas og olie
Vedvarende energiteknologier
Hvad er bæredygtighed?
Mål 7: Bæredygtig energi
Mål 12: Ansvatligt forbrug og produktion
[url=https://www.verdensmaalene.dk/verdensmaal/maal-13]Mål 13: Klimaindsats
Artikel: Forskere advarer: Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet Information, 14. september 2023
Vedvarende energiteknologier
Oceanerne
Video: The Ocean: Earth's CO2 Sponge NOAAPMAL, 4.22
Vekselvirkninger og feedbackmekanismer
Energi og energiformer
Energistrømme og energiforbrug
Danmarks energiforsyning
Kulstofkredsløbet
Dannelse af olie og naturgas
Eftersøgning og indvinding af olie og gas
Vedvarende energiteknologier
Oceanernes rolle i kulstofkredsløbet
Energinet (aktuelt energisystem)
Our World in Data (globalt energiforbrug)
Energistyrelsen (dansk olie- og gasproduktion)
Materiale om:
CO₂-udledning
Bæredygtighed og Brundtland-definitionen
FN’s verdensmål (7, 12 og 13)
Planetære grænser
Videoer om energi, olie, kulstofkredsløb og oceaner
Øvelser og empiribaseret arbejde:
Undersøgelse af energisystemet nu ved brug af Energinet
Dataanalyse fra Our World in Data
Beregning af energikilder og CO₂-udledning
Journal: indvinding af olie fra kalk
Øvelse: Indvinding af olie fra kalk
Forsøg: CO₂ i vand (ligevægte)
Forsøg: optagelse af CO₂ i vand
Faglige begreber og processer:
Energi og energiformer
Energistrømme og energiforbrug
Fossile brændsler (olie, gas, kul)
Vedvarende energi
Kulstofkredsløbet (kort og langt kredsløb)
Fotosyntese og respiration
CO₂ og drivhusgas
Kildebjergart, reservoirbjergart og seglbjergart
Porøsitet og permeabilitet
Olie- og gasdannelse
Seismiske undersøgelser
CO₂-udledning
Bæredygtighed (Brundtland)
FN’s verdensmål
Planetære grænser
Ligevægte i kulstofsystemet
Havets CO₂-optag
Feedbackmekanismer (positive og negative)
Forløbet i drev: Forløb Kulstofkredsløb og energi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Sahel og mudder
Formål
Formålet med forløbet er, at opnår forståelse for sammenhængen mellem klima, vegetation og menneskelig påvirkning i Sahelregionen. Der arbejdes med klimazoner, den intertropiske konvergenszone (ITK), monsunsystemer påvirker befolkning og levevilkår. Forløbet inddrager desuden demografiske forhold og landbrugsbaserede samfund i Vestafrika.
Forløbet er forkortet (undervisning er omlagt til Lektieværksted)
Materiale/ kernestof / gennemgået stof:
Der er taget udgangspunk i Naturgeografiportalen og andre kilder
Om Sahel
Video: The Sahara Desert is Growing? Why? 5 Minute Geography 5.27
Video: global cirkulationsmodel og ITK
Klimasystemer og klimazonertil og med afsnittet om troperne
Klima
Den intertropiske konvergenszone (ITK)
Video: Den globale cirkulation 5.53
Video: ITK-regn
Video: Den demografiske transitionsmodel Undervisningslokalet, 16.31
Gletsjermel - Magisk mudder
Video: Kan gletsjermel være løsningen? TOMORROW, 17.19
Øvelser og empiribaseret arbejde:
Øvelse med kort: Ventusky - satellit- og nedbørsdata, der viser ITK over året
Øvelse med kort og hydrotemfigurer: Områder med monsun og monsunens betydning for dyrkning af afgrøder (kort fra: https://www.clivar.org/african-monsoon og hydroterm figurer fra: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=498)
Øvelse: Demografi i tre Vestafrikanske lande. Undersøgelse og analyse af Ghana, Burkina Faso og Mali, ved brug af Populationpyramids
Øvelse: Gapminder og demografi i Vestafrika, data indsamling og undersøgelse af Ghana, Burkina Faso og Mali ved brug af Gapminder; fertilitet, indkomst, landbrug, beskæftigelse i landbrug, forventet levealder og urbanitet
Øvelse: Datainsamling og analyse ved brug af Our world in data indenfor landbrug, gødning mm
Faglige begreber og processer:
Sahel og Sudanbæltet
Klimazoner og plantebælter
ITK (Intertropisk konvergenszone)
Monsun
Global cirkulation (Hadley-celle)
Nedbørsmønstre og sæsonvariation
Hydrotermfigurer
Ørkendannelse og landforringelse
Overgræsning, overdyrkning og afskovning
Demografisk transitionsmodel
Fertilitet og befolkningsvækst
Urbanisering
Levealder
Landbrugsøkonomi
Forløbet i drev: Sahel og magisk mudder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71401917469",
"T": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71401917469",
"H": "/lectio/36/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71401917469"
}