|
Titel
8
|
Supplerende forløb: Finansiering
Valgte emne er Finansiering.
De væsentligste elementer i et virksomhedsregnskab er resultatopgørelsen og ikke mindst balancen. I relation til finansiering sættes fokus på balancen: Hvilke informationer kan man trække ud af en balance? Hvad kan man bruge disse informationer til? Er det muligt at styre finansieringen? Og er der nogle finansieringsløsninger, der er bedre end andre?
Forståelse af balancestrukturen er essentiel for arbejdet med at optimere en virksomheds finansieringspolitik. Afhængig af virksomhedens virke, likvide formåen, egenkapital og behov for fremmedkapital handler finansiering om valg af den rette finansieringsform. Om finansiering skal være lang- eller kortfristet i relation til sammensætningen af aktiver, og om hensynet til soliditet og likviditet skal "overrule" hensynet til rentabilitet.
Basalt set handler balancen om aktiver, hvilke værdier virksomheden har (maskiner, bygninger, biler, varelager, tilgodehavender, likvider); samt passiver, hvordan disse aktiver er finansieret (egenkapital eller gæld). Aktiverne kaldes også kapitalanvendelse, og passiverne kapitelfremskaffelse.
Du skal kunne udarbejde tal for både den vertikale balancestruktur og den horisontale balancestruktur:
Den vertikale (lodrette) balancestruktur handler dels om forholdet mellem de to typer aktiver (anlægsaktiver og omsætningsaktiver) på aktivsiden, dels om forholdet mellem egenkapital og gæld (kortfristet og langfristet) på passivsiden.
Både den vertikale balancestruktur på aktivsiden og passivsiden har betydning for virksomhedens behov for at skaffe kapital, herunder muligheden for at låne penge.
Analyse af den vertikale balancestruktur på passivsiden bygger på tre nøgletal: soliditetsgraden, gearingen og gældsætningsgraden. Fælles for dem alle er, at de illustrerer forholdet mellem egenkapital og gæld, og giver et billede af, hvor god en virksomhed er til at modstå tab.
Vigtigst er soliditetsgraden, der fortæller hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret af egenkapital.
Soliditetsgrad = Egenkapital * 100 / Samlede aktiver
Gearing = Gæld / Egenkapital
Gældsætningsgraden = Gæld *100 / Aktiver
De tre tal er indbyrdes afhængige. Summen af soliditetsgraden og gældsætningsgraden vil altid være 100, og gearingen vil altid være forholdet mellem gældsætningsgrad og soliditetsgrad. De kan derfor kommenteres samlet med udgangspunkt i soliditetsgraden. Soliditetsgraden er som sagt andelen af de samlede aktiver, der indehaves af ejerne. Jo større en andel, desto mere sikker - eller solid - er virksomheden. Den er bedre i stand til at modstå eventuelle tab, idet tab tærer på egenkapitalen.
Grundreglen er, at en soliditetsgrad på ned til ca. 30% er acceptabelt, hvilket svarer til en gældsætningsgrad på 70%, og i runde tal til en gearing på lidt over 2. En soliditetsgrad under 30% resulterer i, at evt. nye långivere kan være tilbageholdende, idet risikoen for tab er for stor. Enten er det ikke muligt at låne mere, alternativt kan virksomheden låne, men til en højere rente. For långiverne drejer det sig om risiko sat i forhold til afkast (lånerente). Det samme gælder for eventuelle investorer, der gerne vil købe aktier i virksomheden. De kan også vurdere, at det er risikabelt, hvilket vil påvirke aktiekursen negativt.
Den horisontale (vandrette) balancestruktur handler om forholdet mellem aktiver og passiver - mere specifikt mellem langfristet kapital og anlægsaktiver, samt kortfristet kapital og omsætningsaktiver. Langfristet kapital består af egenkapital og langfristet gæld, og kortfristet kapital af kortfristet gæld. Formålet med den horisontale balancestruktur er at kortlægge, om virksomheden har finansieret de forskellige typer aktiver hensigtsmæssigt.
De to nøgletal, der er i spil, er Kapitalbindingsgraden og Likviditetsgraden. Er begge tal 100%, betyder det, at den langfristede kapital nøjagtigt finansierer anlægsaktiverne, og at den kortfristede kapital nøjagtigt finansierer omsætningsaktiverne. Den grundlæggende regel er, at kapitalbindingsgraden skal være mindre end 100%, og at likviditetsgraden skal være over 100% - helst over 150%.
Kapitalbindingsgraden = Anlægsaktiver * 100/ Langfristet kapital (EK + lang gæld)
Kapitalbindingsgraden helst være mindre 100, idet anlægsaktiverne ikke bør udgøre et større beløb end dét, der kan finansieres af langfristet kapital. En kapitalbindingsgrad på over 100% betyder jo, at en del af anlægsaktiverne er finansieret af kortfristet gæld.
Likviditetsgraden er et udtryk for, hvor stor værdien af omsætningsaktiverne er i forhold til den kortfristede kapital (kortfristet gæld).
Likviditetsgraden = Omsætningsaktiver * 100 / Kortfristet gæld
Likviditetsgraden bør ikke være mindre end 100%, idet virksomheden i det tilfælde ikke har omsætningsaktiver med værdi nok til at indfri den kortfristede gæld, og vil risikere at skulle realisere anlægsaktiver for at betale fx. leverandører. En likviditetsgrad under 100% betyder jo, at en del af anlægsaktiverne er finansieret af kortfristet gæld.
Likviditetsgraden bør som sagt være op mod 150%. En sikkerhedsmargin på 50% synes rimelig, idet det jo ikke er sikkert, at man umiddelbart kan omsætte alle omsætningsaktiver (fx. hele varelageret) og dermed få likvider til at indfri kortfristet gæld. Eller tænk på, hvis en af jeres debitorer hedder Peter Rømer…
Vertikal - lodret - balancestruktur: DEL
• Anlægsgrad Andelen af aktiver, der er anlægsaktiver (ikke noget universelt tal, hold øje med udvik-lingen)
• Soliditetsgrad Andelen af aktiverne, der er finansieret af egenkapital (skal helst ligge over 30%)
• Gearing Forholdet - i antal gange - mellem gæld og egenkapital (skal helst ligger under/omkring 2)
• Gældsætningsgrad Andelen af aktiverne, der er finansieret af gæld (skal helst ligge under 70%)
Horisontal - vandret - balancestruktur:
• Langfristet kapital Egenkapital + langfristet gæld (modsat kortfristet kapital)
• Kapitalbindingsgrad %-delen anlægsaktiverne udgør af langfristet kapital (skal helst ligge under 100%)
• Likviditetsgrad %-delen omsætningsaktiverne udgør af kortfristet kapital (skal helst ligge over 100%, gerne over 150%. Bemærk dog sammensætningen af omsætningsaktiver med fokus på likvider).
Vi skal også kigge på forskellige låneformer, og med deres fordele og ulemper.
Her skal du kunne kigge på en tilbagebetalingsplan for et lån, og kunne identificere hvilken lånetype der er tale om.
De tre lånetyper er:
Annuitetslån - her er ydelsen konstant
Serielån - her er afdraget konstant
Stående lån - her er afdraget 0, og der betales kun renter indtil sidste termin, hvor hele lånet forfalder.
Her skal du kunne kommentere på fordele og ulemper, ud fra likviditets og indtjeningshensyn, ved de tre lånetyper.
Der er også en særlig lånemulig i Vestnordenfonden, som ikke er tilgængelig i Danmark. De tager over, hvor de almindelige banker siger fra.
|