Holdet 2l DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA-l (1l DA, 2l DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Introduktion til genrer og tekstanalyse
Titel 2 2. Sproglig stil og tone
Titel 3 3. Filmiske virkemidler
Titel 4 4. Dokumentar
Titel 5 5. Mini-SSO
Titel 6 6. Værklæsning: Mount København
Titel 7 7. Lyrik
Titel 8 8. Spillefilm: Blinkende lygter
Titel 9 9. Middelalderen
Titel 10 10. Oplysningstiden
Titel 11 11. Unge, trivsel og dannelse
Titel 12 Storbylitteratur
Titel 13 Argumentation: Jeg har ret, og du tager fejl!
Titel 14 Romantikken
Titel 15 Det moderne gennembrud
Titel 16 Klassekamp
Titel 17 Medier
Titel 18 Eksistentialisme i dansk
Titel 19 Skriftlighed
Titel 20 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Introduktion til genrer og tekstanalyse

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet er en indføring i en række af danskfagets mange forskellige områder og genrer.
Formålet er at introducere dig til disse og give din underviser og resten af holdet et indtryk af hvem du er, og hvilke forudsætninger du har.

Du får udleveret et kompendium med både tekster. Disse tekster vil muligvis ikke alle blive brugt, og der vil også blive suppleret med flere. Derfor skal du holde øje med denne undervisningsbeskrivelse, som vil blive opdateret og gælde til eksamen. Du får også udleveret romanen "Mount København", som du låner fra skolens bibliotek.

DU SKAL LÆRE:
-  at kende de tre perspektiver i dansk (det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv)
- at kende til 'det udvidede tekstbegreb'
- at kende forskel på fakta og fiktion
- hvad kortprosa er
- at kende forskel på epik, lyrik og drama
- at træne evnen til at nærlæse en tekst
- at træne opslag på ordnet.dk og vænne dig til at bruge det aktivt under læsning
- træne oplæsning og udtale
- at træne at skrive korte tekster i forskellige genrer
- at blive bedre til at variere sine sætninger på skrift
- at kunne skrive og kende forskel på nutid og datid
- at kende forskel på aktive sætninger og passive sætninger
- at kunne finde alle substantiver (navneord) i en tekst
- hvad en nykritisk læsning er (‘nærlæsning’ af ‘det autonome værk’)
- at der er forskel på ‘forfatter’ og ‘fortæller’
- at  kunne afgøre hvilken synsvinkel en tekst har (indre, ydre, vekslende, kombineret, medsyn og bagudsyn)
- at vide hvad en 3. personsfortæller er (observerende, alvidende, personal)
- at vide hvad en 1. personsfortæller er
- at vide hvad en upålidelig fortæller er
- at kunne lave en 'direkte personkarakteristik' (ydre, sociale og indre kendetegn, personens udvikling)
- at kunne lave en miljøkarakteristisk (fysisk og socialt miljø - kontraster)

KERNETEKSTER
- Søren Frellesen: "Boy Meets Girl" (2008 ) (Kortfilm)
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/boy-meets-girl
- "Danish Woman Seeking Daddy" (Reklamefilm)
https://www.youtube.com/watch?v=y3qQa3vapAI
- Peter Seeberg "Støvsuger" (Kortprosa)
- Peter Seeberg "Patienten" (Novelle)
- Karen Blixen "Ringen" (Novelle)
- Andreas Thaulow: "Pistol" (2016) (Kortfilm)
- Kaspar Colling Nielsen "Mount København" kapitel 1: Pelikanen (2011) (Roman) (1. VÆRK)

TEORITEKSTER (som indgår i kompendiet)
Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk, Systime, 2015.
Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 7. oplag, 2009.
Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen m.fl.: Krydsfelt, Gyldendal, 2012.
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje, Systime, Ibog, 2019
Dansk i gymnasiet - www.gymdansk.dk/nykritikken (besøgt d. 15/8 - 2019)
Dansk i gymnasiet - https://www.gymdansk.dk/billedsprog (besøgt d. 16/9 - 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Sproglig stil og tone

FORLØBSBESKRIVELSE
Dette forløb tager først og fremmest udgangspunkt i grammatik og kommatering. Vi gennemgår reglerne for komma (med startkomma) og laver en række øvelser. Der arbejdes primært med øvelser på minlaering.dk.
Derudover ser vi på sproglig stil og tone og bliver opmærksomme på forskellen på skriftsproget og talesproget.
Vi undersøger forskellige eksempler på fakta og fiktionstekster skrevet i høj, normal og lav stil, blandt andet juridiske fagtekster og opslag på sociale medier/chats, herunder holdets egne eksempler.
Sideløbende med dette læser vi videre i romanen Mount København (1. værk) som afbræk til kommaøvelserne.
Kompendium udleveres: "Sproglig stil og tone-kompendium.docx".

LÆRINGSMÅL
- at kunde udpege subjekt og vaballed i sætninger
- at kunne sætte komma efter reglerne med startkomma (se længere nede)
- at kunne afgøre om en tekst har sproglig høj, lav eller normal stil
- at kunne finde verbalsubstantiver i en tekst
- at kunne sætte (tillægs-)ord på 'tonen' (stemningen) i en tekst
- at kunne definere og finde kendetegn for "sms-sprog"
- at kende forskel på dialekt, sociolekt og etnolekt

TEORI
- Minlaering.dk: "Komma (med startkomma)" Kap 1-7. https://app.minlaering.dk/bog/3/kapitel/16486
- K.1: Introduktion til komma (med startkomma)
- K.2: Regel 1: Sæt komma mellem sætninger med subjekt og verballed
- K.3: Regel 2: Sæt komma ved opremsninger
- K.4: Regel 3: Sæt komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser
- K.5: Regel 4: Sæt komma omkring appositioner
- K.6: Regel 5: Sæt komma ved led uden for sætningen
- K.7: Typiske kommafejl

- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk  (Systime 2023): ”Stil og tone”, "Sms-sprog", "Dialekter og andre lekter"  

- Sproget.dk: Typiske fejl: Hans, hendes eller sin https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin

TEKSTER
- Udrag af sagsfremstilling fra Århus Kommune (huslejenævn.dk)
- «Ældre dame udsat for tricktyveri i sit hjem i Gladsaxe – par udgav sig for at være nye naboer” (Københavns Vestegns Politi 5.12.2016)
- Yahya Hassan: ”BARNDOM” fra Yahya Hassan (2013)
- Uddrag af Anders Bodelsen: Signalet (1965)
- Ritzau: ”Leicester-stjerner dummer sig mod Tunesien” (TV2.dk 19.1.2017)
- Carl Mar-Møller: ”Mænd er uegnet til barsel” (sol.dk 2007)
- Uddrag af tråd fra Zenia Stampes Facebook-profil
- Uddrag af Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget (1722)


BEGREBER
Verballed, subjekt, konjunktion, imperativ, opremsningskomma, adjektiv, adverbium, præciserende tilføjelser, apposition, ekstraposition, verbalsubstantiv, ledsætning, hovedsætning,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Filmiske virkemidler

OM FORLØBET
Du introduceres til filmiske virkemidler, og hvordan de bruges til at understøtte eller vinkle en stemning, et tema, en person eller et sted i en film. Det kan være alt fra reklamer og dokumentarer til fiktionsfilm. Du kommer selv til at arbejde med selv at lave små film-sekvenser for at få en bedre forståelse for filmiske virkemidler, ligesom du skal analysere og fremlægge brugen af filmiske virkemidler fra sekvenser fra forskellige filmudgivelser.

TEORI
X-film: Håndbog i filmiske virkemidler (Det Danske Filminstitut, 2003)

TEKSTER
Søren Frellesen: "Boy Meets Girl" (Introsekvens), 2008
Thomas Vinterberg: "Druk", Zentropa 2020 (sekvens med fodboldsejr)
Steven Spielberg 1974:  "Jaws (sekvens med Billys død)
DR.Tv: Alene i vildmarken (introsekvens)
Den hemmelige krig (introsekvens)
Elevernes egne produktioner
Elevernes egne valg af sekvenser fra film- og serieudgivelser

BEGREBER
Sekvens, scene, indstilling, klip og frame. Billedudsnit: total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær. S/H (sort hvid) og farver. Perspektiv: normal, frø, fugl, point of view (POV), kamerabevægelser (panorering, tiltning, zoom, travelling, håndholdt, krantur). Klipperytme. Synlig og usynlig klipning. Kontinuitet og brud på kontinuitet. Lyd: real. og effektlyd, dialog, voice over. Musik: ledemotiv, musik der optræder som sig selv (source music). Produktion: præproduktion, produktion og postprodukion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Dokumentar

OM FORLØBET
I dette forløb arbejder vi med den deltagende dokumentar(serie) “Muldvarpen - Undercover i Nordkorea” og ser på genrens virkemidler og forhold til fakta og fiktion, samt hvordan en sag kan vinkles i en dokumentar.

Vi lægger især mærke til de typiske autenticitetsmarkører dokumentargenren anvender (skjult kamera m.m.) Men vi har også på, hvordan fiktionskoder anvendes, og hvilken hensigt produktionsholdet bag filmen har med at bruge dem. Hvilken virkning har den konstant underliggende spændingsmusik og de meget opstillede scener med dæmpet belysning og farvekontraster. Derudover ser vi på de valg og fravalg, der foretages i klipperummet, og hvordan en nøje planlagt rækkefølge af indstilinger kan blive til manipulerende sekvenser. Sidst men ikke mindst taler vi løbende om seriens troværdighed, hvad vi kan lære af den, og hvad vi undrer os over.

Der arbejdes i forlængelse af forløbet Filmiske virkemidler og der trænes dels mundtlige oplæg, brug af medieanalysemodel (kompendium/håndbog til dansk), noteskrivning og oplæg til skriftligt arbejde (mini-SSO).

TEORI
Kompendium v JB med tekster fra:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk: “Dokumentar og mockumentary”, ”Filmiske virkemidler”,  Dansklærerforeningens forlag og (Systime, 2023)
Materiale v. JB “Den deltagende dokumentar”
X-film: Håndbog i filmiske virkemidler (Det Danske Filminstitut, 2003)

TEKSTER
DR TV, Mads Brügger: “Muldvarpen - Undercover i Nordkorea” Episode 1-3 (VÆRK)
Guldbrandsen, Christopher Uddrag af "Den Hemmelige krig"  (2006)

BEGREBER
Fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører, billedudsnit/beskæring, lyd, musik, kamerabevægelser, perspektiv, lys og skygge, farver, klipning, vurdering, troværdighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Mini-SSO

OM FORLØBET
Forløbet har til formål at klæde dig på til at skrive den store skriftlige opgave (SSO)  i 2hf og lære genren at kende, herunder opgavens struktur, sproglige stil og tone samt kildehenvisnings- og citat-teknik. Du kommer gennem en step-by-step-metode, hvor du først lærer at afkode opgaveformuleringens typiske ordlyd, lave et mindmap/brainstorm, skrive en disposition og arbejde på såkaldte taksonomiske niveauer (det redegørende, analyserende og diskuterende/perspektiverende). Dernæst skal du arbejde med at skrive et redegørende afsnit, en analyse, en diskussion. Til sidst skal du genbesøge din indledning og skrive den færdig og til allersidst en kort konklusion og opsummering.

Forløbet bliver låst fast omkring faget dansk og dokumentaren "Muldvarpen", som vi lige har arbejdet med i forrige forløb. Dit færdige produkt skal have et omfang på 4-5 normalsider. Men når du skal skrive den store opgave i 2hf har du valgfrihed i forhold til fag og emne, og her skal opgaven fylde 10-15 normalsider.

TEORI
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk: “Dokumentar og mockumentary” (Systime 2024)  (Kompendium fra sidste forløb)
- Filmcentralen: Dokumentarfilm https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm (Filmcentralen, 2024)
- X-film: Håndbog i filmiske virkemidler (Det Danske Filminstitut, 2003)
- Minlæring.dk: God Stil: - Skriveværksted: Inledning: https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60617,  redegørelse og analyse: https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60618, vurdering og diskussion: https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60620


TEKSTER
- DR TV, Mads Brügger: “Muldvarpen - Undercover i Nordkorea” Episode 1-3 (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Værklæsning: Mount København

OM FORLØBET
Som værklæsning (Roman) læser vi i løbet af første semester Mount København af Kasper Colling-Nielsen fra 2010. Fokus er på at fordybe os, nærlæse og undre os over bogens absurde og fantastiske fortællinger. Derudover diskuterer vi både indhold og form, værkets sproglige stil og genren magisk realisme. Undervejs undersøger vi også ting om værket og forfatteren og træner både mundtlighed og skriftlighed. Der lægges stor vægt på skærmfri undervisning og samtaler uden hjælpemidler andet end bogen Mount København. Forløbet afsluttes dog med at skrive et manus til en bogtrailer, hvor vi anvender AI og evaluerer på resultatet og processen. Hvad kan man lære af at bruge kunstig intelligens, hvilke fordele og ulemper har dette værktøj, hvad skal man være opmærksom på og kritisk over for? Desuden laves en skriftlig opgave (genre: analyserende artikel) om et selvvalgt kapitel fra bogen.

TEKSTER
- Kasper Colling Nielsen: Mount København, Gyldendal 2010  (Værklæsning: roman)

TEORI
Mini kompendium v JB "Mount København - værklæsning"-  indeholder:
- Mount Copenhagen, Tedtalks Copenhagen, 2010 https://www.youtube.com/watch?v=KIaQFJkJbag
- Karen Syberg: “Et helt igennem realistisk bjerg”, Information, 2010
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”Realisme”, Litteraturens veje, Systime, 2023

BEGREBER:
Handlingsreferat,  autenticitetsmarkører (faktakoder), fiktionskoder,  realisme, socialrealisme, magisk realisme, overdrivelser og groteske træk, ironi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Lyrik

OM FORLØBET
I dette forløb skal du arbejde med genren lyrik. Du vil blive introduceret til en række danske digte i forskellige genrer og fra forskellige tidsperioder. Du lærer at analysere formen (den ydre komposition) og virkemidlerne. Ydermere får du værktøjer til at fortolke og perspektivere digte. Du vil opleve at blive mere opmærksom på sproget og den merbetydning det kan få i et digt, hvilket giver dig et bredere perspektiv på verden. Forløbet indeholder opgaver af forskellig art, herunder en videofremlæggelse samt øvelser i selv at skrive og læse dit eget og andres digte højt. Desuden anvender vi
platformen minlæring.dk (afsnittet Digt). Som værk læser og arbejder vi med Tove Ditlevsens digtsamling Pigesind (1939).

TEORI
Kompendium v JB:
- Minlaering.dk: "Digt", God stil (tekst inklusiv alle øvelser) 2025
- Mette Ewald og Rikke Taber: Lyrik – når sproget spiller, Systime 2016
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 2023
- DR TV: Øgendahl og de store forfattere: Sæson 1, Ep 2:"Tove Ditlevsen", 2019

TEKSTER
- Tove Ditlevsen: "Pigesind" 1939 (digtsamling - værk)
- Dan Turèll: “Der er så dejligt ude på landet” (1984)
- Schack von Staffeldt ”Indvielsen” (1804)
- Benny Andersen: “Lige før vinter” (1960)
- Harald Landt Momberg: Kulde (1998)
- Kristen Bjørnkjær: “Hvis du forlader mig” (1976)
- Henrik Nordbrandt “Forstadsudsigt” (1969)
- Tom Kristensen: “Angst” (1930)
- Klaus Rifbjerg: “darwin” (1996)
- Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918)
- Vita Andersen: Lænken om min hals (1977)
- Vagn Steen "Øjne" (1967)
- Naiha Khiljee: “12-TALSPIGE//HUSTLER (M/K)” (2020)
- Caspar Eric “Inventar” (2014)
- Simon Grotrian “Hest på et glastag” (1990)
- Steen Steensen Blicher "Trækfuglene" (1838)
- uddrag af Sofie Diemer LOL-lita (2016)
- uddrag af Johannes V. Jensen: “Grottesangen” (1906)
- uddrag af Sophus Claussen: “Ekbatana” (1896)
- uddrag af Inger Christensen: Alfabet (1981)
- uddrag af Inger Christensen: Sommerfugledalen (1991)
- uddrag af N.F.S. Grundtvig: Det kimer nu til julefest (1817)
- uddrag af  Rudolf Broby-Johansen: “LYSTMORD” (1922)
- uddrag af  Klaus Rifbjerg: “Nultime” (1960)

BEGREBER:
Moderne eller traditionelt digt, episk eller lyrisk digt, lyrisk jeg, alvidende fortæller, prosadigt, knækprosa, ydre komposition(strofer, vers, enderim, rimstruktur) rytme (fri og bunden stil, trykstærke og -svage stavelser, mandlig, kvindelig, svævende udgang), klang (hårde og bløde konsonant- og vokallyde), sproglige figurer (allitteration, assonans, gentagelsesfigur: anafor, epifor, tretrinsraket, antitese, retorisk spørgsmål), ordspil, ironi, intertekstualitet, ordvalg, , sproglige billeder (metafor, sammenligning, besjæling , symboler), fortolkning, tema, perspektivering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Spillefilm: Blinkende lygter

Spillefilm: Blinkende lygter

OM FORLØBET
I dette forløb undersøger vi genren 'spillefilm'. Spillefilm inddeles groft i tre typer: 'genrefilmen', 'kunstfilmen' og 'den realistiske film'. Du skal lære at kunne skelne mellem disse tre typer men med et fokus på  'genrefilmen' med  Blinkende lygter af Anders Thomas Jensen fra 2000 som eksempel. Vi starter med at se filmen og dernæst undersøge hvordan den blander undergenrerne 'action' og 'komedie'.  Ydermere ser vi på personerne/karaktertyperne, og de konflikter de står over for i filmen. I den forbindelse ser vi på filmens 'dramaturgi' og anvender blandt andet berettermodellen, aktantmodellen og forskellige andre fremdriftsmidler (fx setup og payoff, surprise og suspense).
I forløbet trækker vi på vores viden om filmiske virkemidler, person- og miljø karakteristik m.m. fra forrige forløb.


LÆRINGSMÅL
- at kunne identificere de tre hovedtyper inden for spillefilm: 'genrefilmen', 'Art-filmen' og 'den realistiske film'.
- at kunne genkende genrefilmens undergenrer: action og komedie
- at kunne lave en personkarakteristik af en eller flere hovedkarakterer fra filmen
- at kunne identificere filmen og dens karakterers forskellige typer konflikter
- at kunne anvende berettermodellen
- at kunne anvende plot point-modellen
- at kunne anvende aktantmodellen
- at kunne udtale sig om fremdrift og spænding i en genrefilm
- at kunne identificere Blinkende lygters tematikker
- at kunne analyse og fortolke hvordan filmiske virkemidler understøtter filmens tema
- at kunne identificere Blinkende lygters brug af humor, ironi og intertekstualitet
- at perspektivere værket og forholde sig kritisk til filmens brug af overdreven vold og ironi

TEKSTER
- Spillefilm: Anders Thomas Jensen: Blinkende lygter,  2000.
Filmen kan ses på Netflix og forskellige andre streamingtjenester. Vi ser den sammen i undervisningen. Hvis du ikke er til stede og ikke selv har adgang til filmen, kan du aftale en tid med JB uden for undervisningen, hvor du kan se filmen.


TEORI
"Spillefilm Kompendium" v JB 2025
Uddrag og lettere omskrivninger af
- Ole Schultz Larsen: "Spillefilm". Håndbog til dansk, Systime 2025
- Filmcentralen: "Rammefortælling" Filmleksikon, Filmcentralen.dk 2025
- X-film: Håndbog i filmiske virkemidler (Det Danske Filminstitut, 2003) (kompendiumanvendt før i forløb 3. Filmiske virkemidler)

BEGREBER:
Genrefilm, actionfilm, komedie, art-film, konflikter (ydre: 1. mellem karakterer, 2. mennesker og natur, 3. mennesker og samfund. Indre konflikt: moralske og eksistentielle, følelsesmæssige valg, overvindelse af mål), tid og miljø (gennemgået i forløb 1), personkarakteristik (gennemgået i forløb 1), karaktertyper (hovedkarakter/protagonist, modstander/antagonist, hjælper, kontrastkarakter, følgekarakter, den fortrolige, medopleveren), dramaturgi (berettermodel, plot point-model, fremdrift og spænding (konflikt, identifikation og indlevelse, dues, setup/pay-off, surprise og suspense, aktantmodel (subjekt, objekt, hjælper, giver, modstander). rammefortælling, tema, perspektivering, intertekstualitet, ironi.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Middelalderen

OM
Forløb om middelalderens samfund og tekster. Middelalderen er den periode hvor Europa og navnlig norden går fra at være et høvdinge(vikinge)-samfund til et feudalt samfund med love, kirke- og kongemagt osv.  
Først skal vi læse nogle tekster, der handler om perioden 'middelalderen' og samfundets udvikling i Danmark (og Europa) omkring år 1000. Dernæst skal vi se lidt på, hvordan skriftsproget udviklede sig i middelalderen og til sidst undersøge nogle af de gamle danske folkeviser, som er vigtige kilder til at forstå den danske kultur-, sprog- og samfundshistorie. Vi skal blandt andet læse en riddervise (Ebbe Skammelsøn) og en tryllevise (Harpens kraft) og forstå hvad disse viser kan fortælle os om samfundet i middelalderen

TEORI
Middelalderen (Kompendium v. JB), 2025:
- Litteraturens veje, Middelalderen (uddrag) s.46-49 Johannes Fibiger, Systime 2023
- Litteraturhistorien på langs og på tværs
- højskolesangbogen.dk (Ramund, Harpens kraft)
- Videnskab.dk ( 2020) "Ville du kunne føre en samtale med en dansker fra middelalderen" https://videnskab.dk/kultur-samfund/ville-du-kunne-foere-en-samtale-med-en-dansker-fra-middelalderen/



TEKSTER
Myrkur: "Ramund", "Harpens Kraft"  Folkesange, 2020
Ebbe Skammelsen (tegneserie) Henter her 2025: http://runes-skoletaske.weebly.com
Ebbe Skammelsøn (riddervise)
Harpens kraft (tryllevise)

BEGREBER:
Feudalisme, kirkelig og verdslig struktur, kollektivistisk livsform, slægtssamfund, folkevise, mundtlig overlevering/fortælletradition, flade personer, overgangssituationen, folkevisernes komposition (eksposition, overgang, konsekvens), den gode og den onde lykke, episke strofer, lyriske omkvæd og mellemkvæd, skjald/troubabdur, formelsprog, syrebadsteknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Oplysningstiden

Om Forløbet
Dette forløb kommer i forlængelse af vores forløb om Middelalderen, men vi springer nu frem til Oplysningstiden. Vi skal læse tekster om og fra denne periode, heriblandt Holbergs epistler og uddrag af hans komedier med henblik på at forstå hvordan man gennem sproget og kunsten forsøgte at opdrage og danne samfundets voksende borgerstand. For at blive klogere på den historiske kontekst, læser og ser vi forskellige skildringer af tidsperioden (1700-tallet). Blandt andet ser vi spillefilmen En kongelig affære og laver en værkanalyse af den. Dvs at vi trækker på vores viden om  filmiske virkemidler, dramaturgi og karakterer fra tidligere forløb.

TEKSTER
Nikolaj Arcel, 2012: "En kongelig affære" (spillefilm) (VÆRK)
Ludvig Holberg: Epistel 91 (uddrag)
Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (uddrag)
Birgitte Kjær, Politikken, 20/3-2025: "Ny litteraturkanon skal have flere kvinder og stemmer fra rigsfællesskabet" (artikel)
https://politiken.dk/kultur/boger/art10335131/Ny-litteraturkanon-skal-have-flere-kvinder-og-stemmer-fra-rigsfællesskabet?shareToken=4usnyOAEyigg
Joseph Wright, 1768: "Experiment on a Bird in the Air Pump" (maleri)
Henry Singleton, 1813: ”The Storming of the Bastille” (maleri)

TEORI
Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime, 2023: "Fornuftens tidsalder". "Ludvig Holberg: repræsentant for oplysningens tanker i Danmark",  Brug litteraturhistorien,
DR.TV, 2017: "Historien om Danmark. Episode 7: Enevælde og oplysningstid" (tv-program)

BEGREBER:
Erfaring, fornuft, rationalisme, deisme, stavnsbånd, hoveri, dannelse, enevælde/oplyst enevælde, adelsvælde, dramaturgi (rammefortælling, berettermodel, plot point model, aktantmodel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Unge, trivsel og dannelse

Vi slutter året af med et lille forløb om unges trivsel - heriblandt din trivsel her på GHF.
Den 29. april kommer den amerikanskfødte Chris MacDonald og holder et foredrag om "unge og søvn" men som på mange måder handler om,  hvordan vi kan opnå bedre trivsel. I forbindelse med dette vil lave en del skrive-, samtale- og refleksionsøvelser om disse emner og læse lidt forskellige perspektiverende tekster, herunder artikler/undersøgelser og uddrag af litteratur.

LÆRINGSMÅL:
Refleksion over trivsel og dannelse.
Træning i kortskrivning, mundtlig refleksion (walk and talk) og tekstforståelse.
Arbejde med to litterære tekstuddrag: Martin A. Hansen + en tekst fra verdenslitteraturen.

TEKSTER
- ”Børn og unge oplever trivsel i deres hverdagsfællesskaber” Eva.dk 25-02-2025
https://eva.dk/ungdomsuddannelse/gymnasiale-uddannelser/trivsel-paa-gymnasiale-uddannelser/boern-og-unge-oplever-trivsel-i-deres-hverdagsfaellesskaber
- Martin A. Hansen, 1947:  "Agerhønen" (novelle)
- Albert Camus, 1942: uddrag af "Sisyfos-myten"  (filosofiske essay)
- Pär Lagerkvist, 1916: Ångest, ångest är min arvedel (svensk digt)
- Exit: De norske milliardærer Sæson 1 episode 1 (norsk tv-serie)

Supplerende tekster:
Albert Camus / Sisyfos-myten (YouTube: præsentation/skeletonman)
https://www.youtube.com/watch?v=BzwTTsz4AuY
Chris MacDonald: "Et foredrag om søvn og så meget mere" (Foredrag)


Begreber
Trivsel, dannelse, sisyfosarbejde, sproglige billeder (metaforer, besjæling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Storbylitteratur

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet sætter eleven i stand til, at læse tekster med et storbysperspektiv. Her har fokus ligget på stedsanalyse og storbyen i et litteraturhistorisk og især postmodernistisk vue.

Denne viden har eleverne  brugt til at analysere tekster med et typisk storbysmotiver f.eks. modernisterne fra begyndelsen af 80'erne.

Derudover har forløbet haft fokus på forståelsen af storbymennesket i storbymenneskets kontekst af urban levevis og de udfordringer og fordele som dette kan give for på den måde at åbne for fortolkningsmuligheder af især nutidige tekster.

Lærebogsmaterialer:
Storbykompendie.

Tekster:
Kathrine Marie Guldager: Nørreport, 2004
Pia Juul: Opgang, 2001
Uddrag af Hafnia Punk af Ben Q. Holm, 1997
Byens lys, Poul Henningsen, 1937
Barndommens gade (Digtet), Tove Ditlevsen, 1942
Blinkende lygter, Tove Ditlevsen, 1947
“Kan ikke sove” – Søren Ulrik Thomsen fra City slang, 1981
Uden Titel, fra Karma Cowboy, Dan Turell, 1974
Hyldest til hverdagen, Dan Turell, 1984
Livet i Istedgade, Danm Turell, 1977
Gennem byen en sidste gang, Dan Turell, 1977
NATMASKINEN, Michael Strunge, 1981
DEN HÆSLIGE BY, Michael Strunge, 1981
Forstadsbilleder, Michael Strunge, 1980
Barndommens gade (Sangteksten): Anne Linnet, 1986
Den gale pose: København København, 2001
SODS; Copenhagen, 1979
Ulige Numre: København , 2011
København din skøge, Nanna Lundgaard Arbøl, 2015
Billeder af Gavlmalerier.
En snak med SPYO – anarkisten, der bombarderer Københavns...

Film:
Væbnet med ord og vinger

Nøglebegreber: Storby, Provins, stedsanalyse, Senmoderne samfund, Ikke-sted, Bonert, Blasert, Storbymotiver, 80'er modernisme, Storbymenneske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Argumentation: Jeg har ret, og du tager fejl!

Forløb om argumentation, retorik og politisk kommunikation.

Formål:
- at I kan redegøre for forskellige talegenrer (lejlighedstale, politisk tale m.m.)
- at I kan forstå og bruge kernebegreberne inden for argumentationsanalyse
- at I kan analysere argumenter, herunder finde påstand, belæg og hjemmel bl.a. i artikler og taler
- at I kan karakterisere og identificere forskellige argumentkneb, argumenttyper og appelformerne
- at I lærer selv at argumentere sagligt og bliver bevidst om jeres kropssprog

Kernetekster:
Johnsen, Marianne m.fl.: Grundbog i retorik – at vise og overbevise. IBog Systime, 2017: Kapitel om ”Toulmins argumentmodel”, p158, og ”Appelformerne”, p128.
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk. Systime, 2015: Side 161-167 om argumenttyper og argumentkneb.
Bøndergaard, Anne: Textanalyse. IBog Systime, 2017: Kapitel om kropssprog, p604.
Seeberg, Peter: Argumenter for benådning. Samleren, 1976: Argumenter for benådning.
Interview i Deadline med Hans Rosling den 2. september 2015.
3 taler om Ungdomshuset: Ruth Evensens tale den 5. marts 2006 nedskrevet af Jeppe Kabell, Ungdomshusets nytårstale til den danske befolkning 2006 og Ritt Bjerregårds tale til Københavns Borgerrepræsentation 2007.
Taler du kropssprog? Afsnit 1. DR3, 2017.
Nikolajsen, Lone: Hvor meget kan vores adfærd afsløre om os? Information, 26. juni 2017.
Heissel, Anders: Gymnasierektor: Eleverne på gymnasierne har sværere ved selv at skabe fællesskaber. Dr.dk 1.08.2023
Svend Brinkmanns båltale 2023: https://www.dansketaler.dk/tale/svend-brinkmanns-baltale
Inger Støjbergs båltale 2022: https://www.dansketaler.dk/tale/inger-stoejbergs-baaltale-2022
Johannes Lilleøres båltale 2023: https://www.dansketaler.dk/tale/johannes-lilleores-baltale-til-lgbt-danmarks-75-ars-jubilaeumsfest
Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale fra 2016

Begreber: kommunikationssituationen, argumentation, retorik, påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning, appelformer (etos, logos, patos), argumenttyper, argumentkneb, mimik, kropssprog, komposition, talegenrer (nytårstale, politisk tale m.m.), retoriske virkemidler.

Sidetal: ca. 100 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Storbyen 08-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Romantikken

Forløbet vil været centreret omkring en kronologisk litteraturhistorisk indføring I relevante tekster samt -ismer og litterære perioder. Der vil blive foretaget tekstuelle nedslag samt litteraturhistorisk baggrundslæsning fra universal- og nationalromantikken samt romantismen og Biedermaier.
Der vil, under nationalromantikken, drages perspektivering til nyere tolkninger af ældre nationalromantiske værker samt til nutidig politik, kunst og verdenssyn.

Lærebogsmaterialer:
Hele romantikkenkompendiet.

Materialer:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Berthelsen m.fl, eBog, Systime 2019.
Brug litteraturhistorien, Sørensen m.fl, eBog, Systime 2019.
Litteraturens veje, Fibiger m.fl. Systime 2019.
Litteraturens Huse, Lütken m.fl. eBog, Systime 2019.
Dansksiderne.dk, Naturalisme og Realisme


Tekster:
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring
H.C. Andersen: Skrubtudsen
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren
Emil Aarestrup - ANGST
Johannes Ewald - Kong Christjan stoed ved høien Mast
H.C. Andersen - Danmark mit fædreland


Videoer:
1800-tallet på vrangen (5:6)



Billeder:
H.A. Brendekilde – Udslidt
Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter
P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen
Erik Henningsen: ”Barnemordet”
Claude Monet: Impression, Soleil Levant
Erik Henningsen: Sat ud
Caspar Friedrich: Klosteret i egeskoven
Caspar Friedrich- Vandringsmanden over skyhavet
J. C. Dahl - Vinterlandskab ved Vordingborg
J. Th. Lundbye - En dansk kyst
J. Th. Lundbye - Efterårslandskab



Nøgleord: sædelighedsfejden, universalromantik, monisme, panteisme, organismetanken, nyplatonisme, dualisme, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme, gotik, dobbeltgængermotivet/skyggesiden, samt Biedermeier.


Fokuspunkter:
- Litterær analyse af noveller, kortprosa, digte og romaner
- Litterær kontekstanalyse
- Litterær perioder og forståelse af disse.
- Analyse af litterære perioder og strømninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Klassekamp

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Eksistentialisme i dansk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Skriftlighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer