Holdet 2m DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA-m (1m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 OVERSIGT
Titel 2 Introduktion til genrer og litterær analyse
Titel 3 Sprog og lyrik
Titel 4 Retorik og taler
Titel 5 Mini-SSO (VÆRK)
Titel 6 Det moderne gennembrud (VÆRK)
Titel 7 Farlig ungdom
Titel 8 VÆRK. Den lille prins

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 OVERSIGT

Læste værker:
-Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879 (tredje akt er læst) + TV-teater , 1974 (drama + medieværk)
- Helt væk på piller (dokumentar)
- Skjold og Isabel, 2018 (dokumentar)
- Saint-Exupéry: Den lille prins, 1943 (læst i oversættelse)
- (roman)
- (novellesamling)
- (digtsamling)

Kanonforfattere:
Ludvig Holberg: Niels Klim (uddrag)
Adam Oehlenschläger:
N.F.S. Grundtvig:
Steen St. Blicher:
H.C. Andersen:
Herman Bang: Den sidste Balkjole
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Johannes V. Jensen: Bo'l
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl)
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921
Karen Blixen: MANGLER
Martin A. Hansen: MANGLER
Peter Seeberg: MANGLER
Klaus Rifbjerg: MANGLER


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til genrer og litterær analyse


I dette forløb om genrer og tekstanalyse skal I træne litterær analyse og fortolkning af lyrik og især prosa. I skal bl.a. kunne lave en personkarakteristik, miljøkarakteristik og identificere fortællerholdene.

Formål:
- at du kan genrebestemme en tekst, herunder udpege fiktions- og faktakoder
- at du kan analysere tekster fra de tre hovedgenrer lyrik, drama og epik
- at du kan skrive en analyse med korrekt anvendelse af citater
- at du kan lave en velformuleret og præcis personkarakteristik og miljøkarakteristik

Primærtekster:
- Michael Strunge: Elskede discodronning. Skrigerne, 1989.
- Johannes V. Jensen: Bo’l. Fra Himmerlandshistorier, 1910
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl), 1900)

Baggrundstekster:
Se forløbets kompendium (kopieret fra Håndbog til dansk)

Centrale begreber:
faktakoder, fiktionskoder, genrer, genreblandinger, genrebrud, epik, lyrik, drama, ydre komposition, indre komposition, tid, miljø, sprog, personkarakteristik, handling, fortælleforhold, tema.

Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sprog og lyrik

I dette forløb om sprog og lyrik skal I træne sproglig analyse af digte. Vi undersøger sproget i digtene både med henblik på det visuelle og det lydlige lag. Vi arbejder med højtlæsning, og undersøger teksterne ud fra de grammatiske og stilistiske særtræk. Skriftligt arbejder vi fra mindre skriveøvelser frem mod en samlet litterær analyse, fortolkning og perspektivering af digte.

Som særligt studieteknisk fokus arbejdes der med at bevidstgøre om sammenhængen mellem lektielæsning, notatteknik og begrebsindlæring.

Primærtekster:
- Emil Aarestrup: Angst (1838)
- Tom Kristensen: En purpurprik (1920)
- Tom Kristensen: ” Nat i Berlin 1921” (1927)
- Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Morten Nielsen: Foraarets Horisont (1943)
- Benny Andersen: På høje tid (1964)
- Dan Turèll: Gennem byen en sidste gang (uddrag) (1977)
- Inger Christensen: efterår (1981)


Baggrundsviden:
Kompendium. Sprog og lyrik:
(Siderne er primært hentet fra ”Lyrik – når sproget spiller” (Systime)):
- Intro til lyrik
- Det visuelle
- Komposition
- Det lydlige
- Semantiske skemaer
- Syntaks og ordklasser
- Stil: troper og figurer
- Motiv, tema og det samlede udsagn
- Centrallyrik og interaktionslyrik

Centrale begreber:
Traditionelt digt, moderne digt, brugslyrik, centrallyrik, strofisk digt, ustrofisk digt, typografi, tegnsætning, ydre komposition, indre komposition, gentagelser, kontraster, digtets tid, rum og jeg, vers (metriske og frie), trykstærke og tryksvage stavelser, rim, ørerim, øjerim, indrim, allitteration, assonans, klang, troper: sammenligninger, metaforer, besjælinger, symboler. syntaks, ordklasser og semantiske skemaer.

Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Retorik og taler

I dette forløb introduceres I til viden og teori inden for retorik og argumentation. I får viden om talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumentationstyper, fejltyper og argumentationskneb, ordvalgsargumentation og framing. Vi læser eksempler på blandt andet taler, artikler og filmklip til at undersøge, hvordan der i tekster benyttes forskellige virkemidler til at overbevise en modtager. Desuden arbejdes der med egne tekstproduktioner inden for emnet, herunder træner vi mundtlighed i form af fremførelse af egen tale.

Primærtekster:
- Connie Hedegaards tale til Klimamarch 2019
- Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbningsdebat 202
- Mesterlære - af Peter Bastian. Et interview med Peter Bastian (se https://www.youtube.com/watch?v=v6IcLJw_Tfo)
- Andreas Odbjerg: Hvad skal verden med sådan en som mig? (sangtekst)
- TrygFonden og Mandag Morgens undersøgelse om opdragelsesidealer fra i 2012
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris i 2019

Baggrundstekster:
Kompendium med tekster fra "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" (Systime):
- Kapitel om retorik
- Kapitel om argumentation

Centrale begreber:
Talegenrer, den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen, Ciceros retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog), retoriske virkemidler, logos, patos, etos, actio, Toulmins argumentationsmodel, argumentyper, ordvalgsargumentation (framing).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mini-SSO (VÆRK)

I dette forløb arbejder vi med en mini-SSO, der har til formål at træne skriveprocessen samt en akademiske opgaves kendetegn mht. formalia og taksonomi. Altså en indledende øvelse til den store skriftlige opgave (SSO). Det danskfaglige indhold tager afsæt køn og normer med særligt fokus på manden, og emnet udfoldes i både fakta- og fiktionstekster.

Formål:
- at kunne redegøre, analysere, fortolke og perspektivere en litterær tekst, her et uddrag af Holbergs Niels Klims underjordiske rejse (1741)
- at besvare en større opgave ved at anvende faglig viden og opfylde formalia
- at træne evnen til at formidle i et klart, sikkert og sammenhængende skriftsprog
- at kunne redegøre for viden om oplysningstiden, herunder hvad der kendetegner perioden og dens litteratur
- at kunne diskutere oplysningstidens (herunder Holbergs) aftryk på aktuelle problemstillinger og diskussioner


Kernetekster og -film:
Holberg, Ludvig: Niels Klims underjordiske rejse (uddrag). (1741).
Kjær-Hansen, Barbara m. fl: ”1720-1800: Oplysningstiden” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=123 (sidst besøgt 27.11.2022)
Møller, Per Stig: Satiren er demokratiets salt – uden den bliver det hele ferskt (Berlingske, 19. 06.2019)
Tæt på sandheden med Jonatan Spang: Mordet på arbejdskraften. (DR, 28.10.2022)
Plejdrup, Micheal: Når mænd er alene, afsnit 1 fra dokumentaren Mandefald (DR1, 2020)
Day, Elizabeth: Er mænd de sande ofre for diskrimination? (Information, 18. maj 2012)
Tessas nytårstale (DR, 1. januar 2021)

Arbejdsformer: Der er arbejdet med opgavens delelementer i undervisningen og hermed skriveopgaver på forskellige taksonomiske. Desuden er der arbejdet med elevrespons og tekstforbedring.

Begreber: redegørelse, analyse, fortolkning, diskussion, indledning, konklusion, litteraturliste, roman, utopi, dystopi, miljø- og personkarakteristik, fortælleteknik, upålidelig jegfortæller, ironi, satire, hyperbel, dokumentar, opinionsartikel.

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud (VÆRK)

I dette forløb introduceres til det moderne gennembrud, herunder hvad der kendetegner perioden og dens litteratur. Vi tager afsæt i Brandes' krav til litteraturen, dykker ned i periodens realismeformer og undersøger teksternes typiske tematisering af samfundsforhold, herunder køn,  kirke og klasse. Vi læser et lille udsnit af periodens vigtigste forfattere.

Primærtekster:
- Georg Brandes: Indledning til emigrantlitteraturen (1871), kort uddrag
- Amalie Skram: 'Karens jul' (1885).
- Henrik Pontoppidan: 'Naadsensbrød (1887)
- Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879), uddrag  (3. akt)

Baggrundstekster:
- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "1870-1890: Det moderne gennembrud" i Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime, 2012 (se i kompendium).

Film + klip:
- Rather Homemade Præsenterer: Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus&t=50s
- Søren Vrist: Det moderne gennembrud - dansk litteratur: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE
- Liv Thomsen: 1800 tallet på vrangen. Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890 (DR2 dokumentar)

Centrale begreber:
1870-1890, Georg Brandes, ’At sætte problemer under debat’, de tre k'er (køn, klasse og kirke), industrialiseringen, det naturalistiske menneskesyn, Charles Darwin, Friedrich Nietzsche, realisme, naturalisme og impressionisme (som skrivestil). sædelighedsfejden.

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer