Holdet 2m DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA-m (1m DA, 2m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 OVERSIGT
Titel 2 Introduktion til genrer og litterær analyse
Titel 3 Sprog og lyrik
Titel 4 Retorik og taler
Titel 5 Mini-SSO (VÆRK)
Titel 6 Det moderne gennembrud (VÆRK)
Titel 7 Farlig ungdom
Titel 8 Journalistik, public service og offentlig debat
Titel 9 Romantikken
Titel 10 Forløb – Autofiktion
Titel 11 Realisme, modernisme og eksistentialisme
Titel 12 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 OVERSIGT

Læste værker:
-Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879 (tredje akt er læst) + TV-teater , 1974 (drama + medieværk)
- Helt væk på piller (dokumentar)
- Skjold og Isabel, 2018 (dokumentar)
- Saint-Exupéry: Den lille prins, 1943 (læst i oversættelse)
- (roman)
- (novellesamling)
- (digtsamling)

Kanonforfattere:
Ludvig Holberg: Niels Klim (uddrag)
Adam Oehlenschläger:
N.F.S. Grundtvig:
Steen St. Blicher:
H.C. Andersen:
Herman Bang: Den sidste Balkjole
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Johannes V. Jensen: Bo'l
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl)
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921
Karen Blixen: MANGLER
Martin A. Hansen: MANGLER
Peter Seeberg: MANGLER
Klaus Rifbjerg: MANGLER


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til genrer og litterær analyse


I dette forløb om genrer og tekstanalyse skal I træne litterær analyse og fortolkning af lyrik og især prosa. I skal bl.a. kunne lave en personkarakteristik, miljøkarakteristik og identificere fortællerholdene.

Formål:
- at du kan genrebestemme en tekst, herunder udpege fiktions- og faktakoder
- at du kan analysere tekster fra de tre hovedgenrer lyrik, drama og epik
- at du kan skrive en analyse med korrekt anvendelse af citater
- at du kan lave en velformuleret og præcis personkarakteristik og miljøkarakteristik

Primærtekster:
- Michael Strunge: Elskede discodronning. Skrigerne, 1989.
- Johannes V. Jensen: Bo’l. Fra Himmerlandshistorier, 1910
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl), 1900)

Baggrundstekster:
Se forløbets kompendium (kopieret fra Håndbog til dansk)

Centrale begreber:
faktakoder, fiktionskoder, genrer, genreblandinger, genrebrud, epik, lyrik, drama, ydre komposition, indre komposition, tid, miljø, sprog, personkarakteristik, handling, fortælleforhold, tema.

Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sprog og lyrik

I dette forløb om sprog og lyrik skal I træne sproglig analyse af digte. Vi undersøger sproget i digtene både med henblik på det visuelle og det lydlige lag. Vi arbejder med højtlæsning, og undersøger teksterne ud fra de grammatiske og stilistiske særtræk. Skriftligt arbejder vi fra mindre skriveøvelser frem mod en samlet litterær analyse, fortolkning og perspektivering af digte.

Som særligt studieteknisk fokus arbejdes der med at bevidstgøre om sammenhængen mellem lektielæsning, notatteknik og begrebsindlæring.

Primærtekster:
- Emil Aarestrup: Angst (1838)
- Tom Kristensen: En purpurprik (1920)
- Tom Kristensen: ” Nat i Berlin 1921” (1927)
- Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Morten Nielsen: Foraarets Horisont (1943)
- Benny Andersen: På høje tid (1964)
- Dan Turèll: Gennem byen en sidste gang (uddrag) (1977)
- Inger Christensen: efterår (1981)


Baggrundsviden:
Kompendium. Sprog og lyrik:
(Siderne er primært hentet fra ”Lyrik – når sproget spiller” (Systime)):
- Intro til lyrik
- Det visuelle
- Komposition
- Det lydlige
- Semantiske skemaer
- Syntaks og ordklasser
- Stil: troper og figurer
- Motiv, tema og det samlede udsagn
- Centrallyrik og interaktionslyrik

Centrale begreber:
Traditionelt digt, moderne digt, brugslyrik, centrallyrik, strofisk digt, ustrofisk digt, typografi, tegnsætning, ydre komposition, indre komposition, gentagelser, kontraster, digtets tid, rum og jeg, vers (metriske og frie), trykstærke og tryksvage stavelser, rim, ørerim, øjerim, indrim, allitteration, assonans, klang, troper: sammenligninger, metaforer, besjælinger, symboler. syntaks, ordklasser og semantiske skemaer.

Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Retorik og taler

I dette forløb introduceres I til viden og teori inden for retorik og argumentation. I får viden om talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumentationstyper, fejltyper og argumentationskneb, ordvalgsargumentation og framing. Vi læser eksempler på blandt andet taler, artikler og filmklip til at undersøge, hvordan der i tekster benyttes forskellige virkemidler til at overbevise en modtager. Desuden arbejdes der med egne tekstproduktioner inden for emnet, herunder træner vi mundtlighed i form af fremførelse af egen tale.

Primærtekster:
- Connie Hedegaards tale til Klimamarch 2019
- Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbningsdebat 202
- Mesterlære - af Peter Bastian. Et interview med Peter Bastian (se https://www.youtube.com/watch?v=v6IcLJw_Tfo)
- Andreas Odbjerg: Hvad skal verden med sådan en som mig? (sangtekst)
- TrygFonden og Mandag Morgens undersøgelse om opdragelsesidealer fra i 2012
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris i 2019

Baggrundstekster:
Kompendium med tekster fra "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" (Systime):
- Kapitel om retorik
- Kapitel om argumentation

Centrale begreber:
Talegenrer, den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen, Ciceros retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog), retoriske virkemidler, logos, patos, etos, actio, Toulmins argumentationsmodel, argumentyper, ordvalgsargumentation (framing).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mini-SSO (VÆRK)

I dette forløb arbejder vi med en mini-SSO, der har til formål at træne skriveprocessen samt en akademiske opgaves kendetegn mht. formalia og taksonomi. Altså en indledende øvelse til den store skriftlige opgave (SSO). Det danskfaglige indhold tager afsæt køn og normer med særligt fokus på manden, og emnet udfoldes i både fakta- og fiktionstekster.

Formål:
- at kunne redegøre, analysere, fortolke og perspektivere en litterær tekst, her et uddrag af Holbergs Niels Klims underjordiske rejse (1741)
- at besvare en større opgave ved at anvende faglig viden og opfylde formalia
- at træne evnen til at formidle i et klart, sikkert og sammenhængende skriftsprog
- at kunne redegøre for viden om oplysningstiden, herunder hvad der kendetegner perioden og dens litteratur
- at kunne diskutere oplysningstidens (herunder Holbergs) aftryk på aktuelle problemstillinger og diskussioner


Kernetekster og -film:
Holberg, Ludvig: Niels Klims underjordiske rejse (uddrag). (1741).
Kjær-Hansen, Barbara m. fl: ”1720-1800: Oplysningstiden” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=123 (sidst besøgt 27.11.2022)
Møller, Per Stig: Satiren er demokratiets salt – uden den bliver det hele ferskt (Berlingske, 19. 06.2019)
Tæt på sandheden med Jonatan Spang: Mordet på arbejdskraften. (DR, 28.10.2022)
Plejdrup, Micheal: Når mænd er alene, afsnit 1 fra dokumentaren Mandefald (DR1, 2020)
Day, Elizabeth: Er mænd de sande ofre for diskrimination? (Information, 18. maj 2012)
Tessas nytårstale (DR, 1. januar 2021)

Arbejdsformer: Der er arbejdet med opgavens delelementer i undervisningen og hermed skriveopgaver på forskellige taksonomiske. Desuden er der arbejdet med elevrespons og tekstforbedring.

Begreber: redegørelse, analyse, fortolkning, diskussion, indledning, konklusion, litteraturliste, roman, utopi, dystopi, miljø- og personkarakteristik, fortælleteknik, upålidelig jegfortæller, ironi, satire, hyperbel, dokumentar, opinionsartikel.

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud (VÆRK)

I dette forløb introduceres til det moderne gennembrud, herunder hvad der kendetegner perioden og dens litteratur. Vi tager afsæt i Brandes' krav til litteraturen, dykker ned i periodens realismeformer og undersøger teksternes typiske tematisering af samfundsforhold, herunder køn,  kirke og klasse. Vi læser et lille udsnit af periodens vigtigste forfattere.

Primærtekster:
- Georg Brandes: Indledning til emigrantlitteraturen (1871), kort uddrag
- Amalie Skram: 'Karens jul' (1885).
- Henrik Pontoppidan: 'Naadsensbrød (1887)
- Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879), uddrag  (3. akt)

Baggrundstekster:
- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "1870-1890: Det moderne gennembrud" i Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime, 2012 (se i kompendium).

Film + klip:
- Rather Homemade Præsenterer: Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus&t=50s
- Søren Vrist: Det moderne gennembrud - dansk litteratur: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE
- Liv Thomsen: 1800 tallet på vrangen. Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890 (DR2 dokumentar)

Centrale begreber:
1870-1890, Georg Brandes, ’At sætte problemer under debat’, de tre k'er (køn, klasse og kirke), industrialiseringen, det naturalistiske menneskesyn, Charles Darwin, Friedrich Nietzsche, realisme, naturalisme og impressionisme (som skrivestil). sædelighedsfejden.

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Farlig ungdom

I dette forløb undersøger vi et genremæssigt bredt udvalg af tekster, der samler sig om emnet farlig ungdom. Vi har arbejdet med afsæt i elevernes forforståelse af emnets væsentlige tematikker. Eksempler på elevernes egne nøgleord: Overgangen fra barn og voksen, individuationsproces, ensomhed og fællesskab, selviscenesættelse og sociale medier, afprøve grænser, pres, rusmidler og misbrug, løsrivelse fra forældre, kærlighed og seksualitet, udvikling, forventninger, drømme.

Vi har overordnet arbejdet med tre tematikker:
1) Overgang fra barn til voksen
2) Ungdom, fællesskab og rusmidler
3) Venskabs-og kærlighedsrelationer versus ensomhed

Vi har arbejdet med et genremæssigt bredt udvalg af tekster, som på forskellig vis kaster lys det skrøbelige i ungdomsårene. Inden for det litterære stofområde er der introduceret til viden om folkeviser, romaner og eventyr. Det mediemæssige område er undersøgt ud fra danskfaglig viden om reklamer, dokumentargenrer samt filmiske virkemidler. Desuden har eleverne i grupper arbejdet med tilrettelæggelse og kreativt udforme egenproduktion af oplysningskampagner til unge om rusmidler.

Primærtekster:
-Germand Gladensvend (FOLKEVISE)
-Helt væk på piller: Falske stoffer til salg (DRTV ) (VÆRK, dokumentar)
https://www.dr.dk/drtv/episode/helt-vaek-paa-piller_-falske-stoffer-til-salg_416404
-Helt væk på piller: Flere danske unge søger hjælp til at komme ud af opioidmisbrug (DR.dk, 2023): https://www.dr.dk/nyheder/indland/helt-vaek-paa-piller-flere-unge-soeger-hjaelp-til-komme-ud-af-opioidmisbrug
- Skjold & Isabel - VÆRK, Dokumentar
- Antoine de Saint-Exupéry: Den lille prins (VÆRK i oversættelse, 1943)

Baggrundstekster:
-"Dokumentarfilm og Mockumentary" (fra Håndbog til dansk, Systime 2023)
-"Reklamer" (fra Håndbog til dansk, Systime 2023)
-"Tryllevisens onde lykke: Germand Gladensvend" (fra Brug litteraturhistorien, Systime)

Omfang: ca. 350 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Journalistik, public service og offentlig debat

Forløb – Journalistik, public service og offentlig debat

Start: Uge 33. Slut: Uge 38

Beskrivelse:

I dette forløb skal vi arbejde med klassisk journalistik. Vi lægger ud med at se på, hvad der kendetegner en avis og det journalistiske sprog. Vi stiller også ind på de fem nyhedskriterier og analyserer dagsaktuelle nyheder med henblik på at diskutere deres konkrete anvendelse i dansk journalistik. Herefter bevæger vi os videre til at indkredse og forstå public service-begrebet, og i den forbindelse ser vi nærmere på mediestøtte og dykker vi ned i samtidens diskussioner om public service. Med disse in mente vender vi os mod den offentlige debat og flere de formater, som den udspiller sig i (læserbrev, kommentar og kronik). Undervejs arbejder vi med egen skriftlighed – både i grupper og individuelt. Hver elev producerer selvstændigt en debatterende artikel og et portræt af en klassekammerat.

Vi inddrager og perspektiverer løbende til oplysningstiden.

Faglige mål:
• Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
• Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• Analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
• Demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
Sproglige perspektiver
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed
Litterære perspektiver
• Kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Mediemæssige perspektiver
• Kommunikationsanalyse
• Medieanalyse og -fortolkning
• Analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Antal moduler:

Pensum

”Aviser i Danmark 1634 – i dag”, Jørgen Bang, Lex – Danmarks Nationalleksikon. (5 sider)
”Trykkefrihedsforordningen af 1799 samt tillæg fra 1814” (uddrag), via lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Trykkefrihedsforordningen_af_1799_samt_till%C3%A6g_fra_1814 (15 sider)

Ludvig Holberg: Epistel "Libr. I. Epigramm. 86. Bragt i Moralske Tanker (1744) & Philip Larsen: "Narren kan vi ikke undvære" – Kommentar til Holbergs epistel, bragt i MED ANDRE ORD (8): http://medandreord.dk/forsiden-af-bagsiden-8/

”Pressen som magtfaktor”; ”Kort pressehistorie”, uddrag fra Store Nyheder af Peter Christensen og Henrik Poulsen (Systime, 2022), (4 sider)

”Dansklex.dk: Sagprosa - Journalistikkens genrer”, via: https://dansklex.dk/index.php?id=8660 (20 sider)

”DR’s PUBLIC SERVICE-KONTRAKT FOR 2024-2026”, uddrag – via: https://kum.dk/fileadmin/_kum/2_Kulturomraader/Medier/DR/Public_service-kontrakt_for_DR_2024-2026.pdf  (10 sider)

”Nyhedskriterier”, fra Dansk i tiden, via: https://danskitiden.systime.dk/?id=163 (2 sider)
”Kommunikationssituationen”, fra Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, via: https://hbdansk.systime.dk/?id=210 (2 sider)

Avisartikler

Adam Holm, Politiken (05.02.2017): ”Fra hestens egen mund” (7 sider)

Henrik Palle, Politiken (03.04.2021): ”Dybvaaad har altid sin egen røv i klaskehøjde” (2 sider)

Kenneth Kjæp Hougaard, Herlev-Bladet (22.08.2025): "Drømmer om de store scener" (4 sider)

Kristina Olsson, Politiken (18.08.2025): "Sikkerhedschefen glemte sin mobil, sin notesbog og – ikke mindst – de tophemmelige papirer" (5 sider)

Larsen, Philip, Information (20.04.2019): ”Ny udstilling i Stasis berygtede fængsel i Berlin minder os om, hvor evigt aktuel overvågningsdebatten er” (4 sider)

Pernille Jensen, Politiken (22.08.2025): "Under corona landede hun på popstjernernes øverste hylde" (4 sider)

Sune Berg Hansen, Politiken (24.04.2021): "Skakmesteren var det perfekte sovjetidol" (1 side)

Hertil selvfundne artikler á ca. 15 sider.

I alt ca. 100 sider. Dertil:

TV
Indefra med Anders Agger (Sæson 7). Tvangsfjernet. Dokumentarserie.

Statsministeriet, pressemøde – nedlukning i forbindelse med spredning af coronavirus. Via: https://www.youtube.com/watch?v=IenqHBVtqUs (15 min.)

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet – introduktion til Infomedia

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken

Romantikken

Forløbet introducerer til romantikken som litteraturhistorisk periode. Der gives en kort indføring i følgende fire hovedstrømninger inden for romantikken:

- Universalromantikken
- Nyplatonisme
- Nationalromantikken
- Biedermeierlitteraturen

Anvendt materiale:
Primærtekster
- Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- H.C. Andersen: "Lille Klaus og store Claus” (1835)
- H.C. Andersen: ”Keiserens nye Klæder” (1837)
- H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850)
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802), digt
- Adam Oehlenschläger: ”Morgen-Vandring” (1805)
- Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
- Steen Steensen Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) (VÆRK)
- N.F.S. Grundtvig: ”De Levendes Land” (1824)
- Caspar David Friedrich ”Vandreren over tågehavet”, oliemaleri fra 1818.
- Det Gamle Testamente: Tvekampen mellem David og Goliat
- Folkevise: Dronning Dagmars død (perspektiv) – https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dronning-dagmars-doed

Baggrundstekster:
Kompendium:
- "Romantikken" fra "Håndbog til dansk", litteraturhistorisk overblik
-  "Kap. 5. 1800-1870: Romantikken" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs

Klip med oplæg:
- Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur (Søren Vrist Christensen): https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&list=PL0CXo9byVxb2KC5SOW9NS5OK9N6mH97jY&index=6
- Nationalromantikken - dansk litteratur (Søren Vrist Christensen): https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0&list=PL0CXo9byVxb2KC5SOW9NS5OK9N6mH97jY&index=9
- Biedermeier - dansk litteratur (Søren Vrist Christensen): https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714

Centrale begreber:
universalromantik, nationalromantik, 'hvad udad tabes, skal indad vindes', panteisme, organismetanken, platonisme, ideernes og fænomenernes verden, natur, splittelse, anelse, besjæling, det interessante, kunsteventyr.

I alt ca. 150 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb – Autofiktion

Forløb – Autofiktion

Beskrivelse:

I dette forløb arbejder vi med nordisk autofiktion. Perioden, vi dækker, starter fra 2000 og slutter i nutiden. Klassen læser to nyere autofiktive værker fra perioden – Yahya Hassans digtsamling Yayha Hassan (2013, Gyldendal) og Hilde Rød-Larsens værk Diamantaftener (da. 2023, Gutkind). Vi diskuterer genren i et litterært og etisk perspektiv. I den forbindelse inddrager vi udgivelser, der har fået stor mediemæssig bevågenhed, og overvejer publicistiske grænser. Sideløbende læser vi litteraturteoretiske tekster – om autofiktion, nykritik og litteraturanalyse. Analogt skriftligt arbejde udfærdiges undervejs.

Start: Uge 47 (2025). Slut: Uge 6 (2026).

Faglige mål:

- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og fortolke fiktive tekster
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


Indhold:

Avisartikler:

Gunslev, Bjarke Due. 2016a. ”Strid om bog handler også om genreforvirring”, om den retslige tvist i forbindelse med udgivelsen af Aydin Soeis bog Forsoning. Dagbladet Information, 12.03.16.

Gunslev, Bjarke Due. 2016b. ”En juridisk afgørelse af et etisk dilemma”, om den retslige tvist i forbindelse med udgivelsen af Aydin Soeis bog Forsoning. Dagbladet Information, 22.03.16.

Kjeldtoft, Sebastian Stryhn. 2016. ”Hele mit liv har jeg frygtet at blive stemplet som morderens søn”, interview med forfatter Aydin Soei om dennes bog Forsoning. Dagbladet Information, 05.03.16.
Krasnik, Martin. 2020. ”VI HAR TABT HAM, MEN I DET MINDSTE HAR VI HAFT HAM”, nekrolog over Yahya Hassan, Weekendavisen, 01.05.20

Monrad, Jørgen Herman. 2025. Klagesang: Vreden, forfatter, besyng. Kommentar om autofiktion i Weekendavisen, 14.11.25, 2. sek., s. 16.

Nielsen, Peter. 2022. ”Først under romanarbejdet forstod Hilde Rød-Larsen, at det var hendes egen #MeToo-historie, der trængte sig på”. Dagbladet Information, 25.11.22: https://www.information.dk/kultur/2022/11/foerst-romanarbejdet-forstod-hilde-roed-larsen-egen-metoo-historie-traengte-paa

Omar, Tarek. 2013. ”Jeg er fucking vred på mine forældres generation”, interview med Yahya Hassan, Politiken (05.10.2013).. https://politiken.dk/debat/art5589226/%C2%BBJeg-er-fucking-vred-p%C3%A5-mine-for%C3%A6ldres-generation%C2%AB

Tepe, Ayse Dudu – Politiken (12.10.2013) ”Jeg er vred, fordi det er for sent. Vi tabte alle”, kronik om at bryde med sin familie – refleksioner i kølvandet på Yahya Hassan-interview. https://politiken.dk/debat/kroniken/art5483494/Jeg-er-vred-fordi-det-er-for-sent.-Vi-tabte-alle

TV

Deadline, DR2 (07.10.2013). Interview med Yahya Hassan. Vært: Martin Krasnik. Via YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=6sgqY-9Oor0

Deadline, DR2 (07.10.2013). Langdigt – reciteret live af Yahya Hassan. Via YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=87SHkbA6wKI

Værker

Aydin Soei: ”Forsoning” (Gyldendal, 2016) – uddrag: kapitel 1-3

Hilde Rød-Larsen: ”Diamantaftener” (da. 2023, Gutkind)

Yahya Hassan: ”Yahya Hassan” (2013, Gyldendal)

Perspektiveret til digte fra Michael Strunges "Skrigerne!".

Sekundærlitteratur

”Dansk i gymnasiet” (web: gymdansk.dk): ”Autofiktion”, ”Dobbeltkontrakten”, ”Billedsprog” og ”Nykritikken”.

Litteraturens huse (Systime, web.): Kapitel – ”Om at læse og fortolke litteratur” (https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2740)

Ca. 380 sider

Centrale begreber og tematikker: Autofiktion, dobbeltkontrakt, nykritik, biografisk læsning, etik, forfatteres ytringsfrihed og retten til privatliv, negativ social kontrol, mistrivsel, traumatisk barndom, forsoning, anoreksi, selvskade, #metoo, provokerende kunst, islamkritik, sociale afstande, metaforik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Realisme, modernisme og eksistentialisme

Realisme, modernisme og eksistentialisme – med novellen og store samfundsdebatter i centrum [1900-2026]

Forløbets indhold og fokus er novellen og dens genretræk, herunder teksternes fortællerforhold. Indholdsmæssigt har vi undersøgt novellernes eksistentialistiske temaer. Genremæssigt skelner vi mellem den klassiske og moderne novelle såvel som modernisme- og realismetræk (samt blandingsformer). Vi har forholdt os til novellegenrens udvikling i et historisk lys, undersøgt især fortællerforhold, komposition og fremstillingsformer som den episke teksts særlige byggeklodser og fokus i litteraturanalyse og -fortolkning. Enkelte digte af centrale forfattere er også blevet læst og analyseret undervejs.

Undervejs har vi perspektiveret til andre kunstformer – især skulpturen (med Vor Frue Plads som case). Afslutningsvist har vi perspektiveret eksistentialisme-temaerne til samtidens debatter om mistrivsel med analyse af dagsaktuelle mediekommentarer (Weekendavisen, Berlingske og DR2 Deadline).

Eksistentialismen er repræsenteret ved Søren Kierkegaard, Jean Paul Sartre og Albert Camus.

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
Martin A. Hansen: ”Soldaten og pigen” (1947)
Karen Blixen: ”Det ubeskrevne blad” (1957)
Benny Andersen: ”Bliv populær” (1960) DIGT
Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)
Klaus Rifbjerg: ”Terminologi” (1960) DIGT
Klaus Rifbjerg: ”Bilsangeren” (1969)

Øvrige tekster:

Lone Frank: ”Skeen i den anden hånd, piger!” (Weekendavisen, 27.30.26)
Deadline, DR2: ”Det mørke pigesind” (April, 2026)

Baggrundstekster:
Kompendium baseret på bogen ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs” (Systime): https://litthist.systime.dk/?id=129. I alt: 60 sider.

Ca. 80 sider

Centrale begreber:
Klassisk novelle, begivenheden, tredelt komposition (orden, kaos, ny orden), moderne novellen, midt i situationen, in medias res, åben slutning, tomme pladser, den upålidelige fortæller, indre og ydre syn, fremstillingsformer, dækning, ironi, impressionisme, modernitetserfaring, frihed, meningstab. Eksistentialisme, identitet, angst, fremmedgørelse og overfladiske relationer, kommunikation og parforhold.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer